Far og søn kan ikke sammen.

[Gæst Klüssendorf]

Som overskriften antyder, så er der opstået et stort problem i det lille hjem, idet Andersand (søn) på 9 måneder og Kaj (far) ikke kan klare at se hinanden, uden først at knurre af hinanden og så direkte springe i hovederne på hinanden og starte en dissideret slåskamp

 

Det startede for ca. 3 uger siden, hvor der var noget uro i gruppen blandt tæverne, hvor Andersand for første gang går ind og blander sig i "diskussionen" og selvfølgelig får en markering fra Kaj, som er "bossen" blandt hannerne. Det er siden da eskaleret mellem de to, hvor det ikke længere bare er en sjælden markering fra far til søn, hvis Andersand kommer lidt for langt frem i skoene, så han går hen og lægger sig igen. Nu går de direkte i flæsket på hinanden, så snart de ser hinanden, med bid og efterfølgende dyrlægebesøg. Og vi er derfor nød til helt at holde de to adskildte i forskellige rum. Vi kan godt tage dem ud og gå tur sammen, der går de pænt ved siden af hinanden, men det sekund de kommer indenfor døren, og ser på hinanden, så starter kampen igen.

 

Er der nogle af jer, der har oplevet ligende problemer med mellem far og søn, når sønnen bliver kønsmoden, eller har gode råd til, hvordan har jeg håndteret de to "kamphaner" ? Eller kunne nogle af jer opdrættere måske skrive lidt om jeres erfaringer med at have fædre og sønner i kønsmodningen og nogle gode råd, som jeg kan gøre brug af ?

 

Jeg tænker lidt, om det måske kan have betydning, at Andersand er født i vores hus, da vi ikke så samme problemer da vores tredje han ( Ask på 3 år ) blev kønsmoden, ligesom Ask heller ikke blev ved med at bekæmpe Kaj, som Andersand gør. Men jeg ved det ikke Ask bad bare om godt vejr efter uenighederne og så var det ligesom forbi, hvorimod Andersand direkte søger slåskampen med Kaj. I starten troede jeg at Andersand måske var nervøs / bange for Kaj og derfor forsøgte at forsvare sig selv, men det er der ikke længere noget der tyder på. Han viser i hvertfald ikke en adfærd der tyder på at han er nervøs.

 

Det skal dog lige siges, at Andersand ellers er en kærlig lille hund, som gerne vil samarbejde, ligesom han overfor alle andre hunde, både ude og hjemme, er sød og venlig, det er kun Kaj han har problemer med.

 

Nogle foreslag til hvordan vi kan håndtere situationen og om den overhoved vil kunne håndteres uden, at Andersand skal i pleje de mæste mange måneder ( til han bliver voksen og moden ) eller permanent udstationeres ?

[Gæst Buddha]

Det er jeg ked af at læse.. Amen til at Andersand er skide sød og glad for andre hunde

 

Lusen har haft slåskampe mellem 2 af hendes hunde, tæver godt nok. Hun omplacerede faktisk den ene - men det gik slet ikke, hverken for hende eller hunden, er ikke sikker på hvor lang tid hun var væk, måske en lille uge.

Hun kom i hvert fald hjem igen, inden havde de sat gitter mellem nogle af rummene så de kunne have hundene adskilte 2 og 2.

 

De havde med vilje sat gitter som hundene kunne se igennem, så de kunne øve at synet af den anden hund uden at knurre gav masser af godbidder. Og så vidt jeg læste på sidste opdatering (for lang tid siden) gik det super, super godt!

 

Måske læser hun selv denne tråd (og kan rette mig hvis jeg husker galt), ellers kan du måske prøve at skrive til hende.

[Gæst Klüssendorf]

Ja, jeg kan godt huske den tråd.

 

Vi har før oplevet, at to hunde ikke rigtigt kunne sammen, men der var der så mange andre adfærdsproblemer med den ene, at han til sidst blev aflivet. Det var alligevel ikke på samme måde, som det vi ser nu, hvor det virker lidt som en egentligt magtkamp mellem to lige stærke. Andersand virker bare ikke gammel nok til at gå ind i sådan en magtkamp, så jeg tænker at Kaj måske prøver at smider ham ud af gruppen. Men jeg ved ikke om man kan se på det på den måde.

 

Vi har prøvet med et gitter, men der gik de i hoved på hinanden gemmen gitteret. Vi har også prøvet at have dem siddende i to kørekasser i samme lokale, men også der gik de efter hinanden, ved at stå og knurre og gø og gå til angreb mod døren af kassen. Det kunne måske gå at lade dem sidde sådan i et par dage, hvis vi ikke havde de andre hunde, men såsnart to kommer op at slås, går de andre hunde ind som politibetjente i kampen og så bliver den fred, som vi har fået skabt mellem tæverne ødelagt igen.

 

Sjovt nok, er de så madglade begge to, at de kan sidde ved siden af hinanden og få godbidder i puttet i munden. Vi kan bare meget sjældent holde dem fra hinanden længe nok til at vi kan sige "se her" og så vise dem godbidden

[Lonny]

Dette er ikke et emne jeg er særligt velbevandret i, men jeg forsøger alligevel

 

Du skriver at de godt kan spise godbidder ved siden af hinanden, har I forsøgt at belønne dem for dæmpende adfærd i nærheden af hinanden (smasken, slikken med tunge, kigge væk osv.)? Eller har I på anden måde forsøgt at opbløde stemningen i mellem dem?

[Gæst Klüssendorf]

Ja, vi forsøger at bløde stemningen op, ved at tage dem ud på gåture sammen, hvor vi så belønner og roser for, at de går ved siden af hinanden og når de ignorere hinanden. Men indenfor er der ingen dæmpede adfærd når de kan se hinanden. Lige nu bære vi dem forbi hinanden når det er nødvendigt, at flytte den ene fra forbi den anden. Der bliver de så rost, når de ikke ser på hinanden, og derfor heller ikke reagere på hinanden.

[Lonny]

Ja, vi forsøger at bløde stemningen op, ved at tage dem ud på gåture sammen, hvor vi så belønner og roser for, at de går ved siden af hinanden og når de ignorere hinanden. Men indenfor er der ingen dæmpede adfærd når de kan se hinanden. Lige nu bære vi dem forbi hinanden når det er nødvendigt, at flytte den ene fra forbi den anden. Der bliver de så rost, når de ikke ser på hinanden, og derfor heller ikke reagere på hinanden.

 

Det lyder godt nok kompliceret :ae:

 

Men når I bærer dem, så kan de jo ikke vise deres naturlige kropssprog, og spørgsmålet er om I hermed forstærker deres konflikt? Kunne I evt. træne dem i dæmpende adfærd indenfor, men så have dem i snor ligesom når I er ude og gå? Og så ville jeg nok ikke nøjes med at rose, jeg ville belønne med godbidder, så de lære at forbinde de dæmpende signaler og synet af hinanden med godbidder.

 

Men igen, jeg er ikke ekspert og har absolut ingen erfaring på området

[Gæst Buddha]

Kan det tænkes, at du skal være med til at vise Andersand, at han ikke er leder af jeres flok? Ved særbehandling af Kaj? Kaj får alting først, bliver hilst på først, får den bedste plads i stolen..

 

IKKE at jeg synes det lyder rart med forskelsbehandling, men Andersand på 9 måneder er jo bare en stor dreng :hmm:

[Umulia]

Jeg vil nødig være negativ, men jeg synes det lyder som hormonrelateret rivalisering - altså at Andersand simpelthen gerne vil være kalif i stedet for kaliffen...

Det er utroligt svært at gøre noget ved. Træning kan muligvis føre til at hundene kan være i rum sammen uden at slås så længe ejeren er til stede, men man kan ikke vende ryggen til dem eller efterlade dem alene sammen bare i få sekunder. Det er en uholdbar situation, synes jeg.

 

Under naturlige forhold ville en ung hanhund forlade flokken for at starte sin egen familie et andet sted, men det forhindrer vi dem jo i

 

Jeg ville nok vælge at omplacere den ene - alternativt kastrere den ene, men det giver ingen garanti for et positivt resultat.

[Gæst Klüssendorf]

Det lyder godt nok kompliceret :ae:

 

Men når I bærer dem, så kan de jo ikke vise deres naturlige kropssprog, og spørgsmålet er om I hermed forstærker deres konflikt? Kunne I evt. træne dem i dæmpende adfærd indenfor, men så have dem i snor ligesom når I er ude og gå? Og så ville jeg nok ikke nøjes med at rose, jeg ville belønne med godbidder, så de lære at forbinde de dæmpende signaler og synet af hinanden med godbidder.

 

Men igen, jeg er ikke ekspert og har absolut ingen erfaring på området

 

Ja, det føles ret så kompliceret. Selv om jeg har en lille bagtanke om, at vi måske er med til at kompliceret situationen i nervøsitet over om det nyfundne fred mellem tæverne, i virkeligheden bare er en skrøbelig våbenhvile. Vi springer nok lidt over hvor gæret er lavest ved at bære dem forbi hinanden, og rykker problemerne foran os pga nervøsitet ( som de selvfølgelig også mærker ). Hver gang vi har forsøgt at føre dem sammen, med godbidder og ros og gåtur, og de så er hoppet i hoved på hinanden med nye bidesår som følge, har vi skildt dem ad igen, i den ide, at det er bedre at fortsætte når sårene er helet og de ingen smerter har pga sår. Bagsiden er selvfølgelig den, som du skriver, at der er en risiko for at vi bare forstærker situationen og stå i status Q, når vi forsøger at sætte dem sammen igen. Så jeg vil bestemt begynde at lade dem gå forbi hinanden med snor på, inde i huset, når de skal forbi hinanden.

 

Jeg vil nødig være negativ, men jeg synes det lyder som hormonrelateret rivalisering - altså at Andersand simpelthen gerne vil være kalif i stedet for kaliffen...

Det er utroligt svært at gøre noget ved. Træning kan muligvis føre til at hundene kan være i rum sammen uden at slås så længe ejeren er til stede, men man kan ikke vende ryggen til dem eller efterlade dem alene sammen bare i få sekunder. Det er en uholdbar situation, synes jeg.

 

Under naturlige forhold ville en ung hanhund forlade flokken for at starte sin egen familie et andet sted, men det forhindrer vi dem jo i

 

Jeg ville nok vælge at omplacere den ene - alternativt kastrere den ene, men det giver ingen garanti for et positivt resultat.

 

Det er absolut også min tanke, da der aldrig har været tvivl om, at Andersand altid har vidst hvor i gruppen hans forældre befandt sig. Og i et svagt øjeblik har jeg da også tænkt at Kaj skulle have lov til at give den lille gnom en ordentlig røvfuld, mens de andre ikke så det . Vi havde samme problem med Andersands mor, da hun blev kønsmoden, men på det tidspunkt gik hele gruppen med Boss Berta i spidsen ind og satte klare grænser for hende, uden det kom til dissideret slåskampe, hvor de bed hul på hinanden. Men Berta har siden sidste løbetid trukket sig mere og mere tilbage og er nu helt abdiseret tronen, dog uden at en ny et trådt i karakter endnu. Det har givet periodevis uro blandt tæverne. Det var i sådanne en periode, at Kaj og Andersans fejde opstod for 3 uger siden.

 

Kasteration gør ikke nødvendigvis noget ved "Charme, selvtillid og lækkert hår", og det har Andersand masser af så det er udelukket, ligesom han jo oprindeligt er tænkt som næste led i vores avlslinie, hvis han går i gennem sundhedstestene, vi laver. For der skal jo stadig lige holdes fast ved, at Andersand er en rigtig god hund, som er sød og kærlig og på mange måder ( set med vores øjne ) en forbedring af far Kaj . Så måske jeg kommer til at bide i det sure æble og udstationere ham. Jeg håber dog stadig lidt på, at nogle avlere med store flokke kommer på banen i denne tråd og fortæller at de har prøvet lidt af det samme og det nok skal gå over igen, hvis jeg bare gør sådanne her

 

Kan det tænkes, at du skal være med til at vise Andersand, at han ikke er leder af jeres flok? Ved særbehandling af Kaj? Kaj får alting først, bliver hilst på først, får den bedste plads i stolen..

 

IKKE at jeg synes det lyder rart med forskelsbehandling, men Andersand på 9 måneder er jo bare en stor dreng :hmm:

 

forfordeling er er ikke et negativt ord i store flokke som vores og det er rent faktisk den måde vi altid har gjort blandt alle hundene. Samtidigt med at Cirkeline og Berta åbentbart har været perfekte Boss-inder indtil nu. Så som jeg antydede ovenfor, er vi måske ved at falde af på den, fordi vi måske har været lidt forvente og det bare har kørt. Men det er absolut taget til efterretning.

[sonja77]

Har du set denne tråd? Måske kunne det være et godt tilbud for jer?

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/19808-adfaerdsbehandling-til-reduceret-pris.html

[Gæst Klüssendorf]

Har du set denne tråd? Måske kunne det være et godt tilbud for jer?

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/19808-adfaerdsbehandling-til-reduceret-pris.html

 

Nej det har jeg ikke. Tak skal du have for det link :5up:

[Eris]

Det er super vigtigt, at dine hunde ikke slås om "tronen".

Det er klart de slåsser, når de begge vil have den position. Derfor bliver du nødt til at vise dem, at det er DIG der er lederen!

Det er meget små ting, der skal ændres i deres dagligdag.

Fx når de skal ud og gå sammen. Så skal de sætte sig pænt på deres numse. Du går ud af døren først, fordi det er DIG der er lederen. Efterfølgende skal du give den ene hund lov til at gå ud og den anden bagefter. Det samme med spisesituationer. Du skal give dem lov én efter en, så de ved deres "rang" i flokken. Ros og godbidder kommer du altid længst med Men så snart de begge er klar over, at du er bossen, så skulle der ikke være den store magtkamp.

Held og lykke!

[Gæst mk101]

Det er super vigtigt, at dine hunde ikke slås om "tronen".

Det er klart de slåsser, når de begge vil have den position. Derfor bliver du nødt til at vise dem, at det er DIG der er lederen!

Det er meget små ting, der skal ændres i deres dagligdag.

Fx når de skal ud og gå sammen. Så skal de sætte sig pænt på deres numse. Du går ud af døren først, fordi det er DIG der er lederen. Efterfølgende skal du give den ene hund lov til at gå ud og den anden bagefter. Det samme med spisesituationer. Du skal give dem lov én efter en, så de ved deres "rang" i flokken. Ros og godbidder kommer du altid længst med Men så snart de begge er klar over, at du er bossen, så skulle der ikke være den store magtkamp.

Held og lykke!

 

Er så slet ikke enig i, at denne fremgang vil være med til at positionere nogen som helst som noget som helst.

 

Kan sagtens se det smarte i, at der er nogen der gør først ind og ud af døren. Det praktiserer jeg skam også i stor stil. Men det handler om impulskontrol, og jeg som menneske har bedre mulighed for at kunne forudsige hændelser end mine balstyriske hunde har. Derfor får de ikke lov at gå ud af bur eller bil uden at have fået lov. Men jeg viser mig ikke som god leder dér - det gør jeg når jeg tilbyder aktiviteter, kan få fat i de ting, der har gemt sig under sofaen eller når jeg fordeler ressourcer.

 

Nu husker jeg ikke problematikken i tråden, og hvilke forsøg der er gjort for at opretholde ro og orden - og hvilke forsøg der har været foreslået. Men kan ikke lade være med at reagere på et udsagn som ovenstående.

[Umulia]

Det er super vigtigt, at dine hunde ikke slås om "tronen".

Det er klart de slåsser, når de begge vil have den position. Derfor bliver du nødt til at vise dem, at det er DIG der er lederen!

Det er meget små ting, der skal ændres i deres dagligdag.

Fx når de skal ud og gå sammen. Så skal de sætte sig pænt på deres numse. Du går ud af døren først, fordi det er DIG der er lederen. Efterfølgende skal du give den ene hund lov til at gå ud og den anden bagefter. Det samme med spisesituationer. Du skal give dem lov én efter en, så de ved deres "rang" i flokken. Ros og godbidder kommer du altid længst med Men så snart de begge er klar over, at du er bossen, så skulle der ikke være den store magtkamp.

Held og lykke!

 

Hvad så når "bossen" ikke er hjemme?

Det eneste, man får ud af den metode, er hunde, man aldrig kan vende ryggen til.

[Gæst Buddha]

Tænkte på dig i dag, Klüssendorf (så godt nogen lige hev tråden frem igen ) - hvordan går det med det hele?!

[Eris]

Jeg kender bare nogle der prøvede det Deres hunde havde magtkampe heeele tiden.

Men det er vel også forskelligt. Kan jo eventuelt også skyldes stress.

[Ulla H]

Den med først ud af døren, spise først osv tror jeg slet ikke på. Dette er jo hormonrelateret/udviklingsrelateret og adfærdsbestemt, og vil senere måske forstærkes ved tævernes løbetid.

Godt nok ser mine hunde med måske som leder, men jeg indgår ikke i tævernes heraki, hellerikke i hannernes.

Jeg har jo en kastrat på 2 1/2 år og en hvalp/unghund på 10 mdr og kan begynde at mærke spændinger dem imellem. Og det vil forstærkes ved 1 ste løbetid der kommer.

Men hos jer er det far og søn, hvilket jo kan tolkes som de har samme styrke pzykisk, og den unge har måske også lidt overbærenhed fra mor og måske mormor.

[Gæst Buddha]

Jeg kender bare nogle der prøvede det Deres hunde havde magtkampe heeele tiden.

Men det er vel også forskelligt.

 

Kunne forestille mig, at det mere handlede om at personen besluttede sig for noget - og holdt ved det. Altså valgte en metode og handlede konsekvent ud fra den, og så har hundene reageret på ejerens nyfundne "indre ro" i stedet for hvem der fik lov at gå først ind eller ud

[Eris]

Helt sikkert

Man skal virkelig også passe på, hvordan man reagerer over for en hund.

De kan føle, hvis man er frustreret, eller ikke mener det man siger.

[Gæst Lusen]

Jeg kan se en hel del af de samme problemer som jeg havde med mine og så alligevel ik.

De to af mine som pludselig røg i hovedet på hinanden havde været sammen i 3½ år inden det kom dertil.

Hos mig er jeg efterhånden sikker på at det skyldes "mig" og at de begge vil være tæt på og ikke dele den plads de har ved min side.

Vi bor stadig med børnelåger og de har givet både os og hundene en utrolig ro. Dog skal det siges at vi har måtte indstille os på at skulle gøre ALT dobbelt. Ingen må føle sig snydt så når der leges i haven og der laves fodersøg og små opgave så er det ikke en time mere men to, for nu køre vi jo med toholds skift :blink:.

 

Mine knurre ALDRIG af hinanden mere uanset om de står side om side på hver sin side af lågen, de har dog heller aldrig forsøgt at slås gennem lågen så derfor tror jeg at jeres problem er mere homonelt og hanhunde relateret end mit.

 

Jeg vil lige tilføje at jeg var meget ked af det i starten og kunne slet ikke se hvordan det kunne lade sig gøre at skulle leve med børnelåger og delte hunde, men jeg må indrømme at det er gået udover alle forventninger og blot det at have 4 super glade hunde uden skyggen af strees (pga deres magtkampe), ja det har fået vores børnelåger til at være usynlige for os. Den harmoni vi har fået vil vi ikke undvære mere og derfor gør vi ingen forsøg på at genforene dem, de stortrives som det er nu og de få gange hvor lågen har stået åben så de har set at der pludselig ingen træmmer var, ja det har resulteret i småknurren og lidt visen tænder... ergo de føler sig jo så også trygge ved lågerne fordi de derved er klar over at de ikke skal kæmpe/deles om min opmærksomhed når jeg så endelig er på deres side af lågen.

 

Jeg tror ikke vores to tilfælde kan sammenlignes 100% men jeg håber inderligt at i får det løst for jeg husker selv hvor ødelagt jeg var over vores problem.

 

:ae:

[Eris]

Jeg kan se en hel del af de samme problemer som jeg havde med mine og så alligevel ik.

De to af mine som pludselig røg i hovedet på hinanden havde været sammen i 3½ år inden det kom dertil.

Hos mig er jeg efterhånden sikker på at det skyldes "mig" og at de begge vil være tæt på og ikke dele den plads de har ved min side.

Vi bor stadig med børnelåger og de har givet både os og hundene en utrolig ro. Dog skal det siges at vi har måtte indstille os på at skulle gøre ALT dobbelt. Ingen må føle sig snydt så når der leges i haven og der laves fodersøg og små opgave så er det ikke en time mere men to, for nu køre vi jo med toholds skift :blink:.

 

Mine knurre ALDRIG af hinanden mere uanset om de står side om side på hver sin side af lågen, de har dog heller aldrig forsøgt at slås gennem lågen så derfor tror jeg at jeres problem er mere homonelt og hanhunde relateret end mit.

 

Jeg vil lige tilføje at jeg var meget ked af det i starten og kunne slet ikke se hvordan det kunne lade sig gøre at skulle leve med børnelåger og delte hunde, men jeg må indrømme at det er gået udover alle forventninger og blot det at have 4 super glade hunde uden skyggen af strees (pga deres magtkampe), ja det har fået vores børnelåger til at være usynlige for os. Den harmoni vi har fået vil vi ikke undvære mere og derfor gør vi ingen forsøg på at genforene dem, de stortrives som det er nu og de få gange hvor lågen har stået åben så de har set at der pludselig ingen træmmer var, ja det har resulteret i småknurren og lidt visen tænder... ergo de føler sig jo så også trygge ved lågerne fordi de derved er klar over at de ikke skal kæmpe/deles om min opmærksomhed når jeg så endelig er på deres side af lågen.

 

Jeg tror ikke vores to tilfælde kan sammenlignes 100% men jeg håber inderligt at i får det løst for jeg husker selv hvor ødelagt jeg var over vores problem.

 

:ae:

 

Super god historie! Meget glad for at høre, at det ordnede sig

Jeg kan selv blive lidt nervøs ved tanken, da jeg gerne vil have flere hunde senere

[Gæst Klüssendorf]

Så er det vist på tide med en opdatering.

 

Ninjamor har været her for en uge siden, for at se på situationen og komme med en analyse og løsningsforeslag. Det gik vældigt fint og vi var rigtige glade og ved godt mod, da hende og hendes to elever gik.

 

Analysen blev lidt det som vi selv havde formennet og frygtet, nemlig at Andersand ikke lytter efter de voksne hanner og ikke prøver at gå ud af konflikten eller udvise de forventet konfliktdæmpende signaler, han burde. ( han er altså en møgunge ) De to voksne hanner prøver først at vise Andersand, at de ikke vil i konflikt ved at prøve at ignorere ham og lave de rette signaler, men når det så ikke hjæler på møgungen, bliver de her efter godt gale og går ind i konflikten og skælder ud på Andersand.

 

Vi har derfor fået nogle øvelser til at lave udenfor på en gå tur, hvor de, far Kaj og Andersand, konfronteres med hinanden hvor vi selv udviser ligegyldig adfærd omkring deres indbyrdes konflikt, men udviser bestemmende adfærd i vores (den enkelte hund vi går med i snoren og os selv) og hundens gåtur. Det gør vi ved på rolig vis at bestemme retning for turen og hvor og hvordan hunden skal gå på turen. Og selvfølgelig roser vi omend med et meget kort og dæmpet ros. Vi bruger slet ikke godbidder i hele dette træningsforløb. Kaj bliver forfordelt ved at det altid er ham, der kommer først ud og ind af huset, sådanne, at Andersand for vist, at han bevæger sig på Kajs domæne og ikke omvendt. I det hele taget går det ud på, at få lært Andersand lidt ydmyghed overfor de to andre, ved på en rolig måde at vise ham hans plads, både i gemmen Kajs adfærd når de mødes, Kaj får lov til verbaldt at fortælle Andersand hvor skabet står, når de står overfor hinanden, hvis Andersand ikke kigger væk med det samme, hvilket Kaj gør ved at stirre Andersand lige ind i øjnene og så gø voldsomt af ham. Andersand svare stadigt igen, men er dog nu begyndt at trække ud af konflikten ret hurtigt og skynde sig ned af vejen, hvorfor de perioder, hvor de står overfor hinanden og knurre og Kaj skælder ud, bliver færre og færre.

 

Inde i huset har vi en øvelse, hvor vi sidder med de to hunde på hver vores stol. Her er så os, der skal træde i karakter og vise, at vi ikke vil have at de kommer i en konflikt, ved at vende dem væk fra hinanden, så snart, de begynder at knurre. Her er konflikterne også blevet færre og færre. Ligesom Andersand i går, rent faktisk gabte og slikkede sig kort om munden ( Håber jeg).

Jeg synes dog, at det er meget hurtigt, efter vi er startet på øvelserne, at vi begynder at se små skridt i den rigtige retning, så jeg frygter lidt, at det bare er et tegn på, at de nu ved hvad øvelserne går ud på og ikke nødvendigvis, at det er et egentligt tegn på fremskridt, men vi klør stadigt på.

 

Vi er også sat igang med at starte forefra med en simpel nej-øvelse for at opfriske hundene i, at vi har grænser for, hvordan de må opføre sig og derigennem også give Andersand ( læs, Mor Tamis og Katjas lille dreng ) lidt opdragelse

 

Det blev et lidt langt og kringlet indlæg, men hvis det er uforståelig mår I lige stille lidt spørgsmål, så skal jeg prøve at uddybe.

 

Ninjamor, vi var rigtige glade for konsultationen, det var ventetiden værd . Du er meget velkommen til at rette mig, hvis der tyder på at være fejl i vores træning eller det bare er noget sludder, jeg har skrevet, for det er absolut ikke min hensigt, at have misforstået noget i din konsultation, tvært imod.

[Gæst Buddha]

Glad for din opdatering! Tænker jævnligt på jer, og på den lille frække Andersand

[Gæst Ninjamor]

Ninjamor, vi var rigtige glade for konsultationen, det var ventetiden værd . Du er meget velkommen til at rette mig, hvis der tyder på at være fejl i vores træning eller det bare er noget sludder, jeg har skrevet, for det er absolut ikke min hensigt, at have misforstået noget i din konsultation, tvært imod.

 

Det er jeg rigtig glad for at læse! :klap:

 

Det lyder ikke som sludder, det skal jeg jo sige for det kom ud af min mund først, og det virker som om du og Maria går til biddet med frisk mod og en kæk latter. Rigtig dejligt.

 

Som skrevet i mail vender jeg tilbage i morgen

[Gæst Jesper Poulsen]

Jesper

Selv om det ikke er velset at sige, er det et spørgsmål om hvem der skal være leder.

Hvis tæver og hanner er sammen er det ofte Alfa-tøven der er højest i hierarkiet der er emnet.

Da den unge blev 7 mdr. begyndte det at vikse inden i hans hoved at han er en han og der er tæver bag døren, så han retter sig op og prøver at se spændende ud (lige som mænd der ser en flot kvinde)

Men det er kaj jo ikke enig med!

Løsning - de må separeres lige nu, og så skal du finde ud af hvordan du kan løse dette på længere sigt. som kort løsning kan du skille dem op med nogle taver til hver hund i forskellige rum. Men det er selvfølgelig bedst at alle kunne gå sammen, men det går ikke ligenu, Hvis du ikke passer på kan det blive en konstant krig mellem de to herrer.

Hvilken race er det? lad mig have opfølgende information.

[email protected]

J