Hop til indhold

Hjælp - jeg opgiver hende snart!!


Gæst Belis
 Share

Recommended Posts

Jeg har desparat brug for noget råd og vejledning, og en god portion tålmodighed, hvis der er nogen der kan låne mig noget?? :damn:

 

Det drejer sig Lulu en knap 6 mdr gammel havanais. Hun er stadig ikke renlig og jeg er ved at miste tålmodigheden.

 

Vi har i dag været ved dr. dyr for at få hende tjekket for bla. blærebetændelse, men hun er helt rask - hvilket jo så bare vil sige at hun er en "møjhund" - Dr. dyr siger at vi skal prøve en adfærdsterapeut, men har faktisk ikke rigtig råd.

 

Hun kan sagtens holde sig når hun er alene hjemme - helt op til 8 timer har hun holdt sig når hun er alene. Hun har MEGET sjældent uheld om natten og når det sker, så er det som regel først om morgenen mens jeg tager tøj på for at gå med hende..

 

Men når vi så er derhjemme går hun og tisser på gulvet temmelig ofte. Hun er bestem ikke renlig derhjemme og slet ikke når vi er ude.

 

Den sidste uges tid har vi boet i min mors hus med have og passet hendes voksne hund. Og selvom der er have og hun godt kan finde ud af at bruge den, så foretrækker hun at gøre det inden for - sådan virker det i hvert fald..

 

Nå men i må hellere få af vide hvad jeg har gjort indtil nu..

 

Hjemme bor vi i lejlighed, der kommer hun ud og gå med ca 1 - 1,5 times mellemrum når hun er vågen. Hun får morgenmad når hun har været nede på første tur og inden hun skal være alene hjemme, og aftensmad mellem 17 og 18. Hun er ude sidste gang mellem 22 og 24 og første gang mellem 5.30 og 7. Hun plejer at vække mig om morgenen når hun skal ud.

 

Hernede i min mors hus, er hun ude i haven næsten hele tiden, og når hun så kommer ind, så sniger hun sig hen bag et bord eller stol eller noget andet hun kan gemme sig bag og tisser på tæppet.. Hun har skidt på gulvet næsten hver aften den sidste uge. Hun gør ikke noget når hun er ude og gå tur, så skal hun lige i have når hun kommer hjem så hun kan gøre det hun skal der.

 

Jeg er ved at miste tålmodigheden fuldstændig, :cry: Det var sejt at lære hende at være alene med det tog trods alt kun 3 uger, men det her det er jo helt vildt og jeg er bare så frustreret over at skulle tørre af og vaske op på gulvet og tæpperne konstant..

 

Jeg er virkelig glad for hende, hun er min lille baby-hund, men jeg må indrømme at jeg her på det sidste har ønsket hende meget langt væk mere end en gang.. :vedikke: Det er bare så hårdt....

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er det ærgerligt når problemer overskygger glæden ved at have hvalp lidt. Jeg er dog ked af at måtte fortælle at det ikke er unormalt at hunde ikke er renlige som 6 mdr. Men dog er der hunde, som lærer det rigtig hurtigt. Selvom det er træls, så se det som en trøst at det ikke kun er jer det sker for.

 

Håber jeg må spørge yderligere ind, så vi bedst muligt kan hjælpe jer. Det jeg gerne vil vide er- hvad gør du når hun vækker dig fordi hun skal ud? Roser du? Har du en længere morgenrutine inden, eller er det direkte ud? Min første tanke her er, at glæden ved at du står op kan have indflydelse og gøre det svært for hende at holde sig. Det vi gjorde (vi bor nemlig også i lejlighed, vi har en løwchen han) var, at vi så snart vi havde tøj på løftede ham op- der sker bare ikke uheld på samme måde når du løfter hunden op. og så bar vi ham ned ad trapperne. Vi har aldrig nogensinde oplevet, at han tissede mens han var på armen.

 

Derudover vil jeg gerne vide hvordan du reagerer, når der sker uheld? Bliver du (synligt) irriteret/ked af det? Hvad siger du/gør du overfor hunden? Dette siger jeg fordi du skriver, at hun går om bag ved ting og gør hvad hun skal. Det kan betyde, at du måske ved et uheld har givet hende den ide, at hun ikke må tisse der hvor du kan se det- en af de uheldige generaliseringer hunde kan danne sig :lol:

 

Ved du hvordan hun er renlighedstrænet hos opdrætteren? Var de meget ude? Brugte de aviser? Eller gjorde de det på gulvet? Evt. kan du huske hvilken slags gulv de da havde? For præcis den slags gulv kan muligvis i længere tid være ekstra fristende for hende. Hvis opdrætter eller du selv har brugt aviser, så prøv at tage dem med ud, og hav mindre og mindre med. Ryk den i mindre stykker for hver tur indtil du kun har en lille lap. Pludselig kan du fjerne den også :-D - altså lidt ala alene hjemme træning, med langsom tilvænning til det nye.

 

Det bedste råd jeg kan give dig angående at få hende til at tisse ude er at være stædig. Positiv og tålmodig, men stædig. Bliv ude og bare vent og vent og vent - og så det er 40 minutter. Så skal der nok komme gevinst på et tidspunkt. Det man skal tænke på er, at for en lille hvalp kan det være ret grænseoverskridene at markere ude i den store verden. - nok derfor hun helst gør det derhjemme. Derfor kan du starte med at have nogle meget bekendte ruter og ikke hele tiden tage hende nye steder for at tisse. Så hun langsomt bliver mere og mere bekendt med området og sikker på sig selv. Dog skal du huske at skelne mellem disse trygge tisseture og socialisering, for hun skal jo stadig se hele verden :-D

 

Håber du kan finde hoved og hale i det jeg skriver, og at du vil besvare mine spørgsmål. Ønsker at det går godt for dig og din hvalp :vuf:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvalpe bryder sig ikke om at markere udenfor "flokkens territorium", og nu opholder I jer et fremmed sted :vedikke:

Din hvalp vil opfatte huset som det mest sikre, for der opholder du dig, og der lugter mest af familie, så hvis hun kan komme til at lave nr. 1 og 2 der, vil hun helst det. Haven kan bruges som nødløsning når hun har været slæbt med ud på endnu mere ukendt og fremmed grund = gåture.

 

For at få hende renlig må du opholde dig mere sammen med hende på de steder hvor du gerne vil have hende til at besørge, så hun føler sig tryg der. Det er ikke nok at døren står åben - hvorfor skulle hun gå ud når du ikke er der? Du er hele hendes verden!

Link til indlæg
Del på andre sites

De andre har vist sagt det meste... :5up:

Men husker du også at rose hende når hun gør udenfor ? Lys stemme og skamros hende så glæden ingen ende vil tage .. mine var henholdsvis 8 uger, 7 mdr, 1½ år og 9 mdr. gamle , før de var renlige og det tiltrods for at jeg gjorde det samme med dem alle 4. Så der kan være vildt meget forskel fra hund til hund.

 

:blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for jeres svar..

 

Dr. dyr har lige ringet, det viser sig at hun har krystaller i urinen, og at det højst sandsynlig er derfor at hun "glemmer" at hun lige har været ude og tisse.. :hmm:

 

Jeg ved ikke helt hvorfor hun har fået det, men skal ned og hente noget diæt foder hun skal have i stedet for de næste 5-6 uger.

 

Mht hvordan jeg gør når hun har uheld inde, så har hun når jeg har taget hende i at tisse fået et højt NEJ! mens jeg har rejst mig op og grebet hunden og løbet ned af trappen med hende så hun kunne tisse udenfor.

 

Hun har aldrig fået skæld ud for uheld jeg ikke har set blive lavet.

 

Vi går stadig i det samme område når vi er derhjemme, turen er selvfølgelig blevet længere, men går vi rask til varer den ikke mere end 10 min og hun kender den rigtig godt, da vi jo som regel går den et sted mellem 10 og 15 gange dagligt. Og der er ALTID gevinst når hun kommer ned derhjemme.. Når hun tisser eller prutter, bliver hun rost rigtig meget, og det gør hun stadig - hun kender godt komandoen "gå tisse" og den virker altid derhjemme, men desværre ikke altid hernede..

 

Her hos min mor har hun kommet siden jeg fik hende, hun er blevet passet hernede mange gange også mens vi trænede alene hjemme, så hun er tryg ved hjemmet og virker også til at nyde haven, og nok ca 75% af tissetårene kommer også derude - det er bare de sidste 25 % der driver mig til vandvid.

 

Jeg er virkelig glad for at høre at I har hunde der heller ikke alle har været renlige inden de var 6 mdr. Jeg troede virkelig at det var mig der var noget galt med - ikke sagt at det stadig ikk er det :blink:

 

Jeg har fået hende fra rumænien - gennem en bekendt der selv tog hende med hjem, han har fundet hende ved en dyrehandler, så jeg ved ikke noget om hvor hun kommer fra og hvordan hun er behandlet de første uger af sit liv. Jeg ved at det er en stor risiko at tage, men umiddelbart virker hun til at have haft det godt, hun er meget glad og meget tillidsfuld overfor mennesker og dyr selv overfor dyrlægen.. :-D

 

Nå men opdatere lige når jeg har snakket med dr. dyr igen..

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror din hvalp er helt normal, fraset at den skal kureres for sine blæresten. Den kommer fra et land, hvor hvalpe tidligt fjernes fra modertæven, og derfor ikke når at lære uderenlighed.

Hvis den havde gået i en udeindelukke ville den nok være renlig nu. Men i disse kæledyrsbutikker står de sammen i små mærkelige bure uden mulighed for at gøre sig rene i fred og ro, væk fra foder og soveplads.

Så den har i lærealder nok vænnet sig til svineriet.Og alene en morgen med kold dugvåd græs er så ikke lige så indbydende.

Men det kommer. Ingen hund vokser op , hvis den ellers er pzykisk sund, og bibeholder dette mynster. Hav tålmodighed, et halv år er måske gennemsnittet for renlighed, men ikke alle er lige hurtige og din har ikke fået sin relighed med i vuggegave.

Mange hvalpe lære at forrette nødtørst ude med deres moder, hvis de ikke fjernes for tidligt fra hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Så må vi hellere lige opdatere..

 

Da jeg kom ned til dyrlægen fredag eftermiddag, havde han fundet på noget smartere end at skifte foder og tilsætte vitaminer - som ellers var første løsning - han havde fundet en pasta som hun skal have morgen og aften hver dag indtil hun er omkring 10 mdr og kan komme over på voksen diæt og dette skal så resten af livet være noget der er urin-venligt.. :hmm:

 

Han forklarede at det ikke er normalt at hvalpe får problemer med krystaller i urinen og at der derfor ikke er det de kalder SO-index i hvalpkost, men at det er i de fleste voksenfoder, men da hun jo ikke er fuldt udvokset skal hun jo ikke hoppe over på voksen mad endnu.

 

Han sagde at han havde fundet rigtig mange krystaller i hendes urin, hvilket jo ikke er særlig godt. Han sagde at det skyldes hendes foder gav hende for høj pH-værdi i urinen, normal er 6,5 og hendes var 8,5, men tilsyndeladende er det stadig et godt foder hun får da hun skal fortsætte på det.. Er altså selv lidt forvirret over de mange informationer jeg fik.. :vedikke:

 

Men hun skal så tjekkes igen om 4 uger for at se om hun er komme af med krystallerne, så vi krydser fingre..

 

Mht tisseriet, så ved jeg ikke helt hvad der er sket, men vi har kun haft et uheld siden fredag eftermiddag - VILDT!! :blink: Hun tisser meget færre gange nu end hun plejer, og meget større tårer, så tror der er noget pasta der virker her.. Nu håber jeg bare det holder, vi træner selvfølgelig videre og så håber jeg hun er bliver både rigtig rask og renlig snart.. :bigsmile:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg ikke læst de efterfølgende beskeder, men det ville være en fordel at skrive, hvad du har gjort for at vise hende, hvor det skal gøres..

for hvis du ikke har gjort andet end at gå tur med hende, kan hun jo ikke vide at det er kun der det skal foregå, og så vil hun gøre det der hvor hun føler sig tryggest..

 

Min chihuahua var renlig efter 3 uger, og jeg brugte metoden at når hun tissede eller større, sagde jeg et bestemt nej, uden at hæve stemmen og så løftede jeg hende og satte hende på græsset.. og når jeg løftede hende, når hun skulle lave større, stoppede hun, og gjorde det når jeg satte hende, og hun fik godbid.. (havde klar i lommen)

 

- man må aldrig råbe eller skælde ud.. De gør det kun, fordi de ikke ved bedre.. I starten ville hun så kun tisse på græs, og kom vi ikke forbi noget på turen, ventede hun til vi kom hjem i haven.. :)

 

- Jeg beklager, hvis det er blevet skrevet før, men hvis ikke, kunne du jo prøve det af.. (evt. fjern tæpper, da deres lugt osv. sidder i, og de vil typisk gøre det der igen )

 

Modsat, ville min kærestes alaskan malamute bare ikke forstå det.. i starten løftede vi også ham, men til sidst blev han for stor..

- og efter 3 mdr. begyndte min kæreste at skælde ham ud når han kom ind for at tisse mm. og det hjalp faktisk, overraskende nok..

 

Så jeg vil sige, det handler meget om, hvilken hund man har med at gøre, og hvad hunden forstår.. :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...