Efterlysningsplakat vedr tyveri af Maxi

[Ulla H]

Her er plakat til udskrivning og ophæng i sine nærbutikker, hundeklubrum og alle andre steder .

 

https://docs.google.com/document/d/1-wXuGGIdUoqvjjIK7BQtkt35KmAtRXPh4FL92hx3VX4/edit?hl=en&pli=1#

[KimC]

Der fortælles en masse om dem selv, men stort set intet om hunden.

Chip/tatonr, alder, og evt særlige kendetegn kunne være en fordel at oplyse.

[tjikson]

Min siger siden er ugyldig

[KimC]

Vil tilføje af egen erfaring, at krydser en hund en grænse til et andet politidistrikt, så aner Politi A ikke hvad Politi B går og laver, og en efterlysning hos Politi A vil ikke blive sammenkædet med en optaget hund hos Politi B. Man skal selv ud og tjekke internater, dyrlæger etc.

Men med en dusør i den størrelsesorden skulle man måske gå i gang selv?

[Ulla H]

Jeg ved godt at polisen ikke altid er en skid bevendt. For et par år siden blev en hvid 10 årig schæfer tæve væk i Albertlund. Den blev senere indfanget og kom til Dyreværnet. Ejerne fik den besked fra politiet at hvis der kom nyt , ville de blive orienteret med det samme.

Nå, nogle gik ind for at hjælpe og ja hunden var fundet, og aflivet pga alder. Havde nok en ulæselig tatovering.

Mens den stod på Dyreværnet havde de ældre ejere hver dag ringet til Vestegnenes politi. Men intet nyt , ingen henvisning til de steder hvor sådanne hunde bliver anbragt.???

[Gæst ThomasTBO]

Ja, det er yderst vigtigt også at checke i nabo-politikredsene. For nogle år siden stak et par hunde af fra deres ejer oppe omkring Djursland, tror jeg det var. De blev efterlyst på alle tænkelige måder i lokalområdet, både politi, internat, løbesedler osv. men intet hjalp.

 

Kort tid efter fik vi to herreløse hunde ind på internatet. De blev fremlyst af politiet og sat på websider, men uden resultatat. Efter 14 dage blev de overdraget til internatet mhp. nyt hjem. Det var nu ikke svært, for det var to dejlige og imødekommende hunde og snart flyttede den ene og den anden stod med 'den ene pote ude af døren', da brikkerne pludselig faldt i hak, puslespillet blev komplet - hundenes ejer havde på en eller anden måde fundet frem til at hundene stod hos os og det endte med den helt store, lykkelige genforening, men det kunne SÅ let have været endt anderledes, med en hundeejer der i årevis ville gå og gruble over sine hundes skæbner, var de mon døde eller levende?

 

Der var jo så også nogle der led tab i denne forbindelse. Den hund der havde nået at rejse var allerede blevet et højt elsket familiemedlem hos sin nye ejer, og reservanten på den anden hund havde gået og glædet sig til at få sin nye ven hjem. Heldigvis viste alle en ekstremt stor forståelse for situationen, for juridisk set kunne det hele let være gået i hårknude, da hundene faktisk VAR overdraget.

 

Så moralen er: tjek nabokredsene, specielt hvis man bor tæt på grænserne, for kan hunden ikke identificeres, så når efterlysningerne ikke længere ud end til grænserne for ens egen kreds, og fremlysningerne ikke længere end til grænserne for optagelseskredsen.

 

Et endnu bedre råd er selvfølgelig at sørge for at hunden er TYDELIGT mærket: hvis øretatoveringen er ulæselig for en selv, er den det sikkert også for andre. Er hunden chippet, så bed evt. dyrlægen checke chippen ved det årlige sundhedseftersyn - den kan være vandret. Jeg plejer selv for en sikkerheds skyld at scanne langt ned på ryg, bryst, forside af hals og endda det øverste af forbenene, men det er ikke sikkert alle gør det.

[Gæst ThomasTBO]

Lige en tilføjelse ang. tatoveringer. Problemet med dem er, at det ikke er muligt at søge med 'wildcards' på id-numre. Er et tal ulæseligt, skal man manuelt prøve sig frem med alle tænkelige kombinationer, indtastet en ad gangen. Så kan man selv regne lidt på hvor meget der er at prøve af, hvis der er 2, 3 eller 4 ulæselige cifre!

[Ulla H]

Mine ældste hunde er tatoverede og det er nu umuligt at læse.??? så chippen er den bedste og sikreste.