Buddy er angst for at køre bil

[Gæst Trinus]

Hej Alle HF'ere

 

Som overskriften siger er Buddy angst for at køre bil. Det har han sådan set altid været - men det er blevet værre jo ældre han bliver. Han er 1½ år nu.

 

Han skal tvinges ind i bilen, gemmer sig når han kan fornemme en biltur, ryster under kørslen, savler, gaber osv. Ind imellem kaster han også op. Jeg tror ikke han bliver køresyg som sådan - han er simpelthen angst. Måske er det startet som kørsyge - og ubehaget ved det har gjort han angst.

 

Nå, hele familien, 2 voksne, 2 børn og 2 hunde er lige kommet hjem fra svigermor. Buddy rystede som altid "hele" vejen derover (max. 7 minutter i bil). Men i dag blev han ved med at ryste/sitre. Og det plejer han ikke. Det plejer at være ovre i det sekund han kommer ud af bilen. Men ikke i dag.

 

Efter 1 ½ time med en rystende hund, kunne jeg ikke mere og ville HJEM! Jeg blev SÅ nervøs for om han var syg, prøvede at lokke mad i ham, prøvede at overbevise mig om, at han frøs efter en tur i haven. Men jeg ville hjem - og som sagt så gjort. Ved godt at jeg nok ikke skulle have ynket ham - det forstærker kun han følelse af, at bilen er farlig, men jeg blev sgu så bekymret for ham.

 

Pakkede unger + hunde i bilen (Buddy stadig rystende) og nu er vi hjemme. Og kræet er helt sig selv igen. Ryster ikke og er afslappet og glad.

 

Luffe hadede også bilen som lille hvalp og blev køresyg - men voksede fra det, og har ingen problemer med bilen idag. Ved at det er sådan med mange hvalpe.

 

Mig bekendt har Buddy ikke haft nogle "grimme" oplevelser med biler - andet end evt. køresyge som hvalp (vi fik ham da han var 4 mdr.)

 

Hvordan hjælper vi ham til at føle sig mere tryg ved bilen? Vi har nok selv gjort problemet værre, ved at undgå at køre med ham mere end højest nødvendigt. Han har aldrig været med på længere køreture. Troede måske det kunne berolige ham, at han kunne se, at Luffe er helt rolig, og at hans ro ville smitte af på ham. Skal vi tage ham på en meget lille daglig køretur?

Eller hvad gør vi? Vil helst ikke skulle til at give ham beroligende - men synes også det er frygtelig synd for ham, at han bliver så angst og anspændt.

 

Alle råd modtages med kyshånd...

 

Trinus

[viviansen]

Jeg har ikke andet råd til jer end, at søge hjælp hos en proffesionel for det lyder slemt for jer alle sammen:ae:

[Gæst Buddha]

Jeg ville faktisk starte helt forfra med bil-træning. Han kan åbenbart se når i skal køre, find ud af hvad der tricker ham (bilnøglerne måske?), øv den ting flere gange dagligt, altså at du gør som du plejer når i skal køre - men uden at køre.

Hvis i kan få ham over det skridt, så begynde at give ham godbidder for at se på bilen, men uden at han skal ind i den, sådan så synet af bilen bliver bedre og bedre. Gør ligesom hvis en hvalp er bange for en ting, smid godbidder og lad være med kun at gå frem mod tingen, men gå også tilbage ind imellem, så han ikke bliver presset for hurtigt mod bilen.

 

Derefter have ham i bilen uden at køre og gerne med jeres anden hund også, og så give verdens bedste godbidder men ikke køre noget sted hen, og kun korte ophold derinde.

 

Hvis han kan blive tryg ved det, så starte motoren og slukke igen med det samme. Hvis dét kan gå godt, så have motoren tændt i længere tid og tilsidst køre 1 meter og så fremdeles.

 

 

Jeg ville altså starte helt der hvor han starter med at panikke og undgå alt kørsel det næste stykke tid (med ham, altså), for det lyder godt nok som om han bliver rigtig bange, lille pus :ae:

[cs-dumle]

Hvordan har i ham i bilen? Kan han se ud, er der meget plads omkring ham så det er sværere at holde balancen? er han i bur eller?

 

Enig med Buddha's indlæg, jeg tror også det skal trænes helt fra start igen og forbindes med noget positivt.

 

Nova er en værre pivskid når vi køre bil. Jeg blev noget nervøs da vi skulle hjem med hende og hun pev og pev og rodede rundt over det hele. Jeg sad med hende på forsædet og vidste ikke rigtig om det var fordi hun savnede sin mor eller fordi vi kørte bil.

Det blev dog hurtig klart at det var bilkørslen. Da hun kom i bur og ikke kunne se ud lagde hun sig ned og sov. Kommer hun ud af buret når vi kører den dag i dag starter piveriet og uroen igen.

[Gæst Trinus]

Mange tak for jere input - tror I har ret i, at vi skal starte biltræningen helt forfra og i meget små skridt.

 

Han kan sagtens gå forbi bilen i indkørsel, altså når han ved han ikke skal ind i den. Når det bliver lidt varmere, vil vi prøve at øve i blot at være i bilen i kort tid, uden at starte motoren - og så langsom trappe det op. Det lyder som den helt rigtige fremgangsmåde.

 

Er så ked af, at vi ikke kan køre til stranden, i skoven eller lign. uden at det skal starte og slutte med en dårlig oplevelse for ham.

 

Må indrømme at begge hunde blot sidder på bagsædet sammen med ungerne ( 11 + 14 år). Har prøvet at have Buddy på forsædet med mig. Ved godt at det ikke er forsvarligt, og at de burde være i hver sit bur. Desværre har vi ikke en stadioncar....

 

Knus Trinus

[tantemaier]

Hvad med at prøve med en taske til ham? Vores ene hund kastede op når vi kørte bil og vi fandt så ud af, at den taske hun var i, var for lille til hende. Så kom hun ind i bagagerummet altså uden hattehylden, så hun kunne kigge ud af bagruden og kigge om til os. Det hjalp. Der var få gange med opkast i starten, men så stoppede det. Nu har vi købt en stor taske, som begge vores cavaliers er i. Det går også fint. Hun elsker det ikke, men hopper selv ind i bilen og skuler lidt når vi siger hun skal ind i bilen. Men de sover begge to når de ligger i tasken, noget hun ellers heller ikke ville før. Hun nægtede at lægge hovedet ned.

Måske kun det være trygt for ham, hvis han fik en taske til sig selv. Så har han ro og skal ikke forholde sig til ting omkring sig. Til at starte med kunne du så sætte tasken, så han kan vænne sig til den og blive glad for den. Så kunne man rykke den ud i bilen uden at starte motoren og sætte ham i den osv. i så skridt. Ved ikke om det kunne hjælpe, men det er måske et forsøg værd.

Håber I finder en løsning, for det er rigtig træls at det skal være sådan.