3. hund/hvalp måske endnu en alfa? Hvad gør vi så?

[Gæst Bente]

Hej alle sammen.

 

Jeg har i et stykke tid fulgt forum og browset gamle tråde igennem, sådan af ren nysgerrighed, men også som supplement til den proces, som det har været for min mand og jeg, at skulle vælge, om vi ville have vores hund nummer tre.

 

En lang historie kort, anskaffede vi hund nummer tre. En nydelig lille labradore hanhvalp.

 

Min mand og jeg har jo som sagt to hunde i forvejen (også hanner) og begge har vi haft dem fra hvalp. De er meget velopdragne og livsglade hunde.

 

Og her begynder historien så til mine spørgsmål.

Vi fik vores lille ny dreng hjem og det gik fint. Vores to hunde tog pænt imod ham, måske vores alfa lidt mere skeptisk end vores anden sergent, men alt i alt gik det rigtig fint.

 

Og så skulle jeg da ellers hilse og sige at vores hvalp begyndte at spille macho meget hurtigt.

Allerede på andendagen løb hvapsen omkring, sprang efter haler, hoppede ivrigt i hovedet på vores alfa, der pænt frabad sig den opførsel.

Og her skal det siges at hvalpen er eminent god til hundesprog. Hvalpen er en sand kunstner i hundesprog og særligt dæmpende signaler.

 

Alfaen og anden rangerende respektere de dæmpende signaler rigtig fint og bærer over med ham, som det sig hør og bør, når hvaps jo endnu kun er en hvalp.

 

Men så knækker kæden også der, for hvaps lurede allerede anden dag, at de voksne respektere hans dæmpede signaler og træder tilbage fra ham og vupti! ligeså snart de træder tilbage, så spæner og hopper hvalpen lige lukt tilbage imod dem. Ind imellem løber han bare direkte ind i ansigtet på dem eller snapper efter deres haler og andre gange rejser han sig kækt op og gør af dem.

 

Alfaen ignorerer den adfærd og vores anden sergent hæver bare halen og kigger opmærksomt på hvalpen, ofte imens han træder let hen over og står over hvalpen. I samme øjeblik sergenten træder af og går sin vej igen, så er hvaps kækt oppe på benene igen og klar til mere.

Det skal siges hvaps kan se noget så ynkelig ud og endda tisse lidt på gulvet, så den får ikke for lidt på alle tangenter, men lige så hurtig han kan se ynkelig ud, lige så hurtig er han på benene og gør de voksne klar over at han bestemt er "stor og stærk".

 

Der har endnu ikke været konflikter af nogen art og min mand og jeg er meget opmærksomme på alle hundenes behov, så der skulle heller ikke ret gerne opstå konflikter, i hvert fald ikke før hvaps bliver teenager.

 

Vores to voksne hunde har altid været usædvanlig lette at have i huset og træne, sådan var de helt fra hvalp hver især, men denne tredje hvalp er lidt anderledes.

Han lader til at have en usædvanlig udpræget retfærdigheds-sans.

F.eks synes han det er usædvanlig uretfærdigt, at han ikke kan kravle op på diverse møbler. Han synes også det er usædvanlig uretfærdigt når vi giver vores gamle hunde opmærksomhed. Så hyler han op som en stukket gris.

Samme gælder når man stiller sig ind foran ham, når han går i potteplanterne, så kigger han noget fortørnet op på os og bjæffer kort, men højt og stående helt fremme på forben med løftet hale.

 

Igen er de her ting allerde sket på anden dagen.

Han er 11 uger gammel, var renlig allerede da vi fik ham, men han synes at være vel meget fremme i skoene meget tidligt for en lille hvalp at være, sammen med to unge, men voksne og for ham fremmede hunde.

 

Bør vi være bekymret?

 

Min mand og jeg værner meget om vores alfas position og sørger for i det hele taget, at bevare hverdagen så regelmæssig som hidtid for vores voksne hunde. Ingen problemer der.

 

Men den lille hvaps, der virkede som en meget social og medgørelig hund, da vi hentede ham, ( lå pænt på ryggen i vores arme, var nysgerrig og imødekommende, ingen tegn på frygt, men heller ingen tegn på dominans), den lille hvaps har lidt uventet og meget hurtigt, vist tegn på at være en mulig kandidat til alfarollen, når han bliver ældre.

 

Det vil ikke være acceptabelt at vores alfa skal i konflikt med en tredje hund og vi er slet ikke i tvivl om at vores alfa aldrig ville acceptere en rolle som anden rangerende.

 

Kan det lade sig gøre at træne hvalpen nok og på en facon, der gør ham villig til at kunne acceptere en lavere rangerende rolle på den lange bane?

 

Eller er alfamateriale kun disponeret for at blive alfaer sammen med deres artsfæller, koste hvad det vil og uanset hvordan de bliver præget?

Redigeret Januar 5, 2011 af Bente

[Drentsche]

Hej Bente og velkommen

 

Jeg har selv en blandet gruppe hunde 3 intakte hanhunde, en kastreret, en steriliseret tæve og nu vores lille nye tæve hvalp, hun er blevet 17 uger.

 

Vi har haft flere hvalpe, der var strenge ved de "gamle" hunde i huset, selvfølgelig skal de have lov at sige fra, men hvis hvalpen bliver for voldsom, og bliver ved og ved, bliver h*n stoppet, så plejer jeg at tage snor på og så er det stille tid, imens at jeg evt sidder ved pc.´en, står og laver mad eller andet, det plejer at dæmpe gemytterne.

De større hunde skal ikke finde sig i hvad som helst, de kan også (efter min mening) blive "for rare".

[Gæst Buddha]

jeg synes lidt det lyder af, at hvalpen er noget over-gearet og måske ikke helt kan forstå, at de søde voksne hunde ikke gider lege hele tiden. hvalpe vil jo gerne lege.. og gerne med jævnaldrende som synes det er ligeså sjovt.

 

den udprægede retfærdighedssans kender jeg godt også selvom man ikke rigtigt kan dutte det ord på en hund. det føles bare sådan nogle gange..

 

jeg ville blande mig, tror jeg. hvis du kan se at de voksne forsøger at sige smut pomfrit og hvalpen ikke efterkommer det, så hjælp dem lidt. vi har gjort på samme måde som drentsche.

 

kan hvalpen ligge og sove om dagen, altså uden at den hele tiden vågner og skal holde øje/følge efter de voksne hunde? den skal jo have masser af søvn, og hvis den bliver afbrudt for ofte - så har man en overgearet hvalp rimelig hurtigt. og så er den bare beyond det punkt hvor nej er et gyldigt svar..

[Ulla H]

Jeg har en hvalp som din, men født her i huset og forgudet af den ældste hund, hans mormor, der er alpha her.

Han var som lille ikke typen der fandt sig i at blive holdt , ligge på ryggen eller lignenede fiksering.

Han er lige blevet et år og har da efterhånden affundet med at være den lille.Men hans opførsel er stadig lidt som et forkælet barns, at verden er dejlig og jeg er midtpunktet for alt og alle.

Jeg stopper ham , men uden at tage lederkappen på. Han ved, at jeg bestemmer, men at de voksne må nappe ham hvis han kapper over.

Lad ham finde sin plads i fred og ro under OBS fra jer.

Og tag ikke sorgerne på forskud.

Min tvivl om lederskab af hunde af samme køn er, at problemet først kommer, hvis alpha er væk og den så ældste ikke ønsker pladsen, af hunde med samme køn.

Hos mig har tæver deres status og hanner deres egen.

Så bare være lidt OBS på ham og nyd hans store drømme om lederskab- Måske???

Dit sidste spørgmål er svært. For nogle er født med en mægtig bagage, men det er så afhængigt af, hvor de lander, om den så kan udvikles.

Så brems ham bare lidt-hvis du synes, de voksne har det lidt svært med overbærenhed.

[Gæst Bente]

jeg synes lidt det lyder af, at hvalpen er noget over-gearet og måske ikke helt kan forstå, at de søde voksne hunde ikke gider lege hele tiden. hvalpe vil jo gerne lege.. og gerne med jævnaldrende som synes det er ligeså sjovt.

 

den udprægede retfærdighedssans kender jeg godt også selvom man ikke rigtigt kan dutte det ord på en hund. det føles bare sådan nogle gange..

 

jeg ville blande mig, tror jeg. hvis du kan se at de voksne forsøger at sige smut pomfrit og hvalpen ikke efterkommer det, så hjælp dem lidt. vi har gjort på samme måde som drentsche.

 

kan hvalpen ligge og sove om dagen, altså uden at den hele tiden vågner og skal holde øje/følge efter de voksne hunde? den skal jo have masser af søvn, og hvis den bliver afbrudt for ofte - så har man en overgearet hvalp rimelig hurtigt. og så er den bare beyond det punkt hvor nej er et gyldigt svar..

 

Tusind tak for velkomsten!

 

Han er rigtig god til at sove. Han sover hele natten igennem og gerne en hel del af formiddagen også.

I løbet af dagen falder han også i søvn, måske 5 - 10 minutter af gangen.

Han bliver noget så sur på verden, når hans lille krop vil sove, så piver han og klynker og bum! så sover han.

 

De voksne daser det meste af dagen, dem er der gang i på gåturene og til træning, men resten af tiden sover de og får klap og kæl.

 

Jeg vil sige, at de voksne sådan set er rigtig gode til at sige fra og den lille acceptere også irettesættelser, både fra hunde og mennesker, det holder bare ikke så længe... ind imellem to- tre sekunder, så er han i gang igen.

 

Det er det der er lidt anderledes ved ham, at han er meget insisterende og vil forhandle.

Hvad end det er hundene, han vil lege med og springer på eller om det er potteplanterne, så kan vi godt få ham til at gå væk fra hunde og planter, han synes bare ikke, det er sådan reglerne bør være?

 

Han bjæffer og laver krumpspring når han får et nej.

 

Så længe han kun er hvalp er det jo ikke så stort et problem, men jeg kan godt bekymre mig om, hvordan den adfærd vil komme til udtryk senere hen.

 

Han er helt sikkert en type hund, der ikke tåler at blive fysisk skubbet væk, så sidder han lige i buksebenene med det samme. Bare at gå ind foran ham og stå i vejen, det er nok til at han bjæffer højt og springer i benene.

 

Der er meget gengældelses (ikke følelsen, bare strategien) moment i hans måde at reagere på.

 

Og så er det jo jeg sidder og tænker, at hvis jeg syntes, at jeg egnede mig til at træne en af de mere selvstændige racer, så havde jeg da valgt sådan en.

 

Her står jeg med en lille labradore, der umiddelbart ligeså godt kunne have været en Rottweiler. Ikke at labradore er at sammenligne med selskabshunde, men de voksne labradorer vi har, har været bløde og lette at forme og meget medgørelige.

 

Nye Hvaps derimod finder sig ikke i noget og selvom han er fin til at respektere de ældre og også er helt god til at stoppe sine forhavender når vi siger nej, så undersøger han igen og igen, om vi nu også mente det vi siger?

 

Sådan en hvalp har jeg ikke haft før. Jeg har kun prøvet bløde hvalpe, hvalpe der hurtigt har respekteret et nej for et nej uden at stille spørgsmåltegn ved vores autoritet.

 

Ham her er en hel anden boldgade.

 

Jeg træner selvfølgelig med ham og det er han utrolig god til. Han er ikke den skarpeste kniv i skuffen lader det til.

Foreksempel ja - nej øvelsen, hvor jeg tager en godbid i den ene hånd og lader ham vælge imellem mine to knyttede hænder, der gik der meget længe før han ledte efter et alternativ til den hånd, der første gang gemte en guf, men som efterfølgende ikke havde nogen. Og selvom jeg selvfølgelig hjælper ham ved at vise min anden hånd og gøre den interessant, så var den første tomme hånd stadig mere interessant i meget lang tid.

Men når han først lærer en øvelse, så sidder den der også helt perfekt.

Han elsker opmærksomheden og træningen, men når træningen er slut, så udtrykker han højlydt sin misfornøjelse.

 

Samme gælder når vi har været ude at gå, når vi så kommer ind og det er tid til at finde ro, så bruger han 1 minut på at bjæffe og lave krumpspring, som for at forstætte noget aktivitet. Reagerer vi ikke, så forsøger han vores voksne hunde, kunne jo være de gad at være med til noget og når de heller ikke vil, så går han misfornøjet hen til sit tæppe og klynker sig i søvn.

 

Han virker ikke synderlig stresset vil jeg sige. Ikke af den type stress som man kan se hos nogle bordercollier fra tid til anden eller shetland sheepdogs. Hvis han har stress, så virker den mindre som følge af hormoner og mere som følge af hans måde at føle/opleve verdens begrænsninger på.

 

Men alle de her eksempler er jo helt almindelig hvalpeadfærd hos en initiativrig og engageret bestemme trold, mit spørgsmål er bare om han kan trænes til at acceptere en lavere rang, når han bliver så stor at legen bliver til alvor?.

Redigeret Januar 5, 2011 af Bente

[Gæst Buddha]

Han bjæffer og laver krumpspring når han får et nej.

 

Så længe han kun er hvalp er det jo ikke så stort et problem, men jeg kan godt bekymre mig om, hvordan den adfærd vil komme til udtryk senere hen.

 

Han er helt sikkert en type hund, der ikke tåler at blive fysisk skubbet væk, så sidder han lige i buksebenene med det samme. Bare at gå ind foran ham og stå i vejen, det er nok til at han bjæffer højt og springer i benene.

 

sådan var motor osse, helt fuldstændigt. mén - han var faktisk lidt nervøs i det, viste det sig, så hvis jeg skældte ham ud lavede han mærkelige ting fordi han faktisk syntes jeg var uhyggelig. og det var ikke noget med at jeg råbte eller prøvede at true ham, men hævede da stemmen og sagde stop SÅ eller lignende.

vi har bare holdt fast i reglerne, fjernet ham fysisk - men helt roligt - hvis han blev ved. givet en tyggestang på sovepladsen i stedet for at "være uvenner" med ham. nej betyder nej, men så er sagen også slut og vi gav ham tit noget andet at lave, og så glemte han hurtigt løjerne.

 

bide i buksebenene er også tit fordi situationen er lidt for meget for hvalpen/turen har været for lang/vi ikke ser dens tegn om større afstand, det kan være mange ting.

 

 

og så vil jeg lige berolige dig - motor var overhovedet heller ikke den skarpeste kniv i skuffen da han var lille, men han er bestemt kommet efter det. lidt for meget engang imellem

 

Samme gælder når vi har været ude at gå, når vi så kommer ind og det er tid til at finde ro, så bruger han 1 minut på at bjæffe og lave krumpspring, som for at forstætte noget aktivitet. Reagerer vi ikke, så forsøger han vores voksne hunde, kunne jo være de gad at være med til noget og når de heller ikke vil, så går han misfornøjet hen til sit tæppe og klynker sig i søvn.

svært at vide helt præcist hvordan han er, men husk på, at hvis han har for svært ved at falde til ro efter turene, så har de alligevel været for meget. at han ligger og klynker sig i søvn, synes jeg ikke lyder så rart?

 

 

og så, du skriver han er 11 uger, der er jo lige den halve kønsmodning omkring hmm, er det 3-4 måneders alderen?

[Gæst Bente]

sådan var motor osse, helt fuldstændigt. mén - han var faktisk lidt nervøs i det, viste det sig, så hvis jeg skældte ham ud lavede han mærkelige ting fordi han faktisk syntes jeg var uhyggelig. og det var ikke noget med at jeg råbte eller prøvede at true ham, men hævede da stemmen og sagde stop SÅ eller lignende.

vi har bare holdt fast i reglerne, fjernet ham fysisk - men helt roligt - hvis han blev ved. givet en tyggestang på sovepladsen i stedet for at "være uvenner" med ham. nej betyder nej, men så er sagen også slut og vi gav ham tit noget andet at lave, og så glemte han hurtigt løjerne.

 

bide i buksebenene er også tit fordi situationen er lidt for meget for hvalpen/turen har været for lang/vi ikke ser dens tegn om større afstand, det kan være mange ting.

 

 

og så vil jeg lige berolige dig - motor var overhovedet heller ikke den skarpeste kniv i skuffen da han var lille, men han er bestemt kommet efter det. lidt for meget engang imellem

 

svært at vide helt præcist hvordan han er, men husk på, at hvis han har for svært ved at falde til ro efter turene, så har de alligevel været for meget. at han ligger og klynker sig i søvn, synes jeg ikke lyder så rart?

 

 

og så, du skriver han er 11 uger, der er jo lige den halve kønsmodning omkring hmm, er det 3-4 måneders alderen?

 

 

Halv kønsmodning? Det tror jeg ikke jeg har hørt om før. Men det kunne da godt være en mulighed måske, at der på den måde er lidt hormoner i spil.

 

Mht. hans klynken sig i søvn, så er det noget han har gjort fra dag et af. Han virker ikke helt tilfreds med at skulle sove i løbet af dagen.

 

Om aftnen når min mand går i seng, så sover alle hundene imens jeg har vågevagt. Der falder hvaps fint i søvn uden problemer.

 

I løbet af dagen derimod, der kan han nærmest falde i søvn i flyvende galop. Men ind imellem ligger han sig på sit tæppe og imens hovedet dingler søvningt fra side til side, klynker han lidt, som om han føler ubehag ved at falde i søvn.

 

Vi ved ikke hvorfor han opfører sig sådan lige hvad det angår, men han er fra et kuld, hvor han havde tolv søskende, så mon ikke han savner nærheden fra dem af?

 

Det ville være mit gæt.

 

Han var vist også den der fik en del opmærksomhed i det kuld, måske han har været vant til høj status? og nu pludselig er havnet i en situation hvor han ikke længere sætter dagsordnen.

 

Mht. at et nej betyder nej, uden yderligere reprimander, sådan har vi det også her.

Der er ingen sure miner eller vrede udbrud fra min mand og jeg, når vi siger nej, det er bare en stop kommando.

 

Men i løbet af dagen i dag lader det til at være blevet bedre. Hvor han før spurtede tilbage til en plante eller gav sig til at bide i sofaen øjeblikkeligt efter et nej, så har han i dag, bare givet et bjæf og så lagt sig fladt ned på maven med et dybt suk, uden at genoptage jagten på planter eller sofa.

 

Han er en hvalp med meget stor personlighed. Min mand og jeg er jo som sagt vant til bløde hunde, så vi er vant til meget mild signalering og på sin vis kan man godt sige ham her er blød på sin helt egen måde, for selvom han får et kort nej, så er hans reaktion stor. Der er lidt teenage drama over hans opførsel, fordi verden er sååå uretfærdig... suuuuk.

Det er nok den der lidt overdramatiske attitude af hans, der i første omgang gjorde mig lidt nervøs.

 

Stakkels stakkels lille hvaps.

 

Men jeg tror, han er heldig med at være landet i vores hænder. Nogle mennesker ville reagerer med yderligere modtryk på hans kraftige udbrud efter en irettesættelse.

Jeg tror nøglen til ham netop er, at give ham ro til at surmule.

Lige nu roser vi ham, når han ligger sig fladt og sukkende på maven, så kigger han forbløffet op og lige der får han en godbid.

Det er et skridt i den rigtige retning, fremfor at gø og springe i vores bukseben.

 

Efter i dag og efter en del reflektion er jeg blevet lidt mere fortrolig med hans noget særprægede karakter og han gør store fremskridt.

Redigeret Januar 5, 2011 af Bente

[Gæst mk101]

Hej Bente.

 

Velkommen til.

 

Må indrømme (og ja, det er nok lidt sent, jeg vælger at give mig i kast med sådan en tråd her), at jeg ikke har været så god til at læse dine indlæg lige grundigt. Er blevet lidt overrumplet over længden. Hvilket er sjovt, for jeg plejer at give den lige så meget gas.

 

Det lyder jo i det store hele til, at det kører fint med jeres lille ny hvalp. De par ting der springer mig i øjnene, er når du bruger ord som alfa, spille macho, høj status, stille spørgsmålstegn ved jeres autoritet og at hvalpen forsøger at gøre de andre opmærksomme på, at han er stor og stærk.

 

Nu er skrift jo en snedig sag, og man kan læse for meget og for lidt ind i tingene. Og jeg kan jo kun reagere på det jeg forstår i dine indlæg. Men som sagt: ovenstående er ord, vendinger og begreber jeg slet ikke syntes om.

 

Jeres hvalp er ikke ude på - på nuværende tidspunkt - at overtage nogen rolle fra de gamle drenge. Det er en hvalp, og hvalpe prøver sig selv og deres omgivelser af. Hvad er tilladt og hvad er ikke tilladt? Hvor går grænserne? Hvad kan jeg tillade mig inden jeg får et dask over næsen? Alt det er han ved at finde ud af. Både ved at forsøge sig med jer, men også ved at forsøge sig med hundene.

 

At de gamle drenge på den vis er så sød ved den lille ny, er da herligt. De prøver de ting de kan - og vil helst undgå at skulle skabe konflikt ved at være hårde i filten. Så tillykke med nogle dejlige velafbalancerede drenge, der ikke ser det som en stor provokation, at sådan en lille starut pludselig prøver at sætte liv i kludene.

 

Selv har jeg også tre hunde: tre tøser i alderen 10, 3 og 2. Den mellemste fik vi som omplacering for knap et år siden, mens de to andre har været fra de var hvalpe. Så jeg har efterhånden prøvet og set en del i forhold til flokdynamik.

 

Min yngste var lidt som du beskriver jeres hvalp. Grænsesøgende og meget svær at dæmpe. Det gav nogle udfordringer for vores gamle hund, der er alt, alt for sød til hendes eget bedste. Hun gjorde nogle forsøg på at sige fra, men ofte var det os på to ben, der gik ind og satte grænser for hvilken opførsel (også hundene i mellem) vi tolererede.

 

Den yngste har altid været noget voldsom fysisk (fysisk funderet vil jeg næsten kalde hende), og syntes mange problemer (ikke konflikter!) kan klares ved ren muskelkraft. Kan man ikke komme til en godbid, må man forsøge at grave den ud. Og er der ingen der vil lege, må man forsøge at hægte et forben om benet på de andre. Uanset hvor mange ben de er udstyret med.

 

Jeg kan godt se du (heldigvis) ikke er af den opfattelse, at hvalpen agerer som han gør som reaktion på "fysisk at blive skubbet væk" (tror nu ikke helt jeg forstår, hvornår man gør det?). Men forstår til gengæld ikke, hvordan du så ser det? Som jeg ser det, opfører han sig som jeg har nævnt min gjorde.

 

Og så må du også huske på, at han kommer fra en kæmpe stor søskendeflok, hvor der virkelig har været knald på. Der har altid været nogen at lege med, og de har ikke været så ømskindede at bide i. Flere og flere foreslår at man først bør tage hvalpe fra mor og søskende i en alder af 9 uger, for så sidder de sociale spilleregler og bidehæmningen bedre fast. Det kan meget vel være, at I oplever "savnet" af den manglende uge. Det er i øvrigt stadig normen at få hvalpen hjem når den er 8 uger, og det har jeg også fået med mine gennem tiden.

 

Der er, som jeg ser det, ikke noget alfa eller dominans, ulydighed eller andet over jeres vaps. Det er en sund lille dreng, med masser af krudt i bagdelen og et behov for at få tydelige grænser stillet op. Som du siger, skal han lige høre, om I stadig mener han ikke må det, han netop har fået nej til.

 

Uanset hvad I gør, kan I ikke sikre jer, at hvalpen på et eller andet tidspunkt ikke får en vis position/rolle i flokken. Det tror jeg ikke der er andet for end at acceptere. Der ses sjældent én hund, der er ledende i alle situationer. Og herhjemme kan jeg tydeligt se, hvem der syntes de er på toppen af situationen i forskellige henseender. Den gamle er helt sikkert den, de andre læner sig op ad når vi er ude, og der er noget der skal siges god for. Mens den yngste er den der syntes hun skal bestemme, hvem der skal have lov at gå rundt med min hjemmesko i munden.

 

Et par noter i forhold til noget af det jeg har læst i dine indlæg (eller måske har overset?): husk endelig at være god til, at få den lille dreng ud og opleve verden på egen hånd. Det var jeg ikke god nok til med den yngste - der trods hendes ligefremhed er en noget usikker hund. Den usikkerhed der prægede hende i det daglige, forsøgte hun at dække over ved at stive sin selvtillid af hjemme overfor den gamle. Som vi begyndte et aktivt socialiseringsprogram for hende, var der en verden til forskel.

 

Du skriver at hvalpen klynker når den skal lægge sig. Det kan meget vel være fordi han skal falde ned, og det er lidt svært - som når man sætter sig tungt i sofaen og stønner efter at have spist sig stopmæt. Men det kan også være, at han har lidt smerter. Når han er ud af så stort et kuld, er det ikke utænkeligt, at han har fået nogle ordentlige svingture i leg med de andre. Så jeg ville, hvis jeg var dig, bestemt overveje en tur til kiropraktor for at få ham efterset.

 

Har selv været af sted med mine af flere omgange. I sær omplaceringstæven, der kom få måneder efter hun havde sagt farvel til sine 11 hvalpe. De havde virkelig fået tumlet hende, så hun var læst i bækkenet og et par cm. skæv i bækkenet. Den lille er blevet rettet efter styrt på jagt (og sikkert også lidt der har drillet fra hendes voldsomme lege), hvor hun var blevet skæv i hele venstre side (skulder og lænd).

 

Og se bare - jeg har intet at lade nogen høre i forhold til længden af indlæg :blink:

[Gæst Buddha]

den halve kønsmodning ligger omkring 3-4 måneders alderen, det er lidt forskelligt fra hund til hund. det har været tydeligt med vores 2 hvalpe, de er blevet bange for mærkelige ting - en kasse der lå på gaden og andet rimelig normalt..

den er ligesom i den fysiske kønsmodning omkring 7-10 måneders alderen.

 

glad for at høre at det går lidt fremad og en RIGTIG god plan med at rose og give guf for den opførsel i vil have, man kommer virkelig længst ved at give opmærksomhed for de gode ting hvalpen gør!

 

 

Jeg kan godt se du (heldigvis) ikke er af den opfattelse, at hvalpen agerer som han gør som reaktion på "fysisk at blive skubbet væk" (tror nu ikke helt jeg forstår, hvornår man gør det?).

 

vil lige sige, vi har også skubbet motor væk, på ingen måde voldsomt, men enten ved at stille os mellem ham og tingen eller ved simpelthen at skubbe/dreje ham med hænderne. f.eks. når katten var FOR spændende.

aldrig et hårdt skub.

 

 

 

Du skriver at hvalpen klynker når den skal lægge sig. Det kan meget vel være fordi han skal falde ned, og det er lidt svært - som når man sætter sig tungt i sofaen og stønner efter at have spist sig stopmæt. Men det kan også være, at han har lidt smerter. Når han er ud af så stort et kuld, er det ikke utænkeligt, at han har fået nogle ordentlige svingture i leg med de andre. Så jeg ville, hvis jeg var dig, bestemt overveje en tur til kiropraktor for at få ham efterset.

 

Har selv været af sted med mine af flere omgange. I sær omplaceringstæven, der kom få måneder efter hun havde sagt farvel til sine 11 hvalpe. De havde virkelig fået tumlet hende, så hun var læst i bækkenet og et par cm. skæv i bækkenet. Den lille er blevet rettet efter styrt på jagt (og sikkert også lidt der har drillet fra hendes voldsomme lege), hvor hun var blevet skæv i hele venstre side (skulder og lænd).

:5up::5up: vi har også været til kiropraktor/ledmanipulation og vores motor havde også et skævt bækken. og jeg blev rimelig skræmt da damen sagde, at det var noget som ofte udviklede sig til halten! så fremover vil det minimum blive til et årligt tjek, helst et tjek før og efter løbssæsonen starter. motor var 1 år da vi var afsted, den eneste gang jeg kan huske han er faldet (men ikke gav udtryk for at have ondt bagefter) var da han var 8 måneder.

 

og så synes jeg heller ikke det lyder helt godt, at hvalpen (hvad hedder han??) klynker når han skal sove.

 

meeeen.... nu er motor OGSÅ en klynker. over mange ting!! det kan bare være at vi skal dreje til højre i stedet for venstre, det udløser jævnligt et piv og det bliver sådan set bare mere og mere irriterende at høre på jo ældre han bliver vi har været dårlige til at give ham opmærksomhed ved klynk, fordi vi ikke fattede hvad der var i vejen. men han har sjældent gjort det når han skulle sove - og hvis han har, så har det været fordi han har været for meget oppe at køre.

 

motor klynker som en del af hans sprog, men forestil dig så når der virkelig er et problem, at han har dårlig mave f.eks. så bliver der altså skruet op på max fra hans side, for ellers forstår vi det jo ikke - eftersom han dagligt piver over ingenting.. lidt svær balance. og jeg kan desværre ikke rigtigt sige andet end, man nok skal passe på ikke at give opmærksomhed når piv ikke betyder noget (og så skal man lige finde ud af hvornår det så betyder at noget gør ondt/ikke er rart..)

[Gæst Bente]

Hej Bente.

 

Velkommen til.

 

Må indrømme (og ja, det er nok lidt sent, jeg vælger at give mig i kast med sådan en tråd her), at jeg ikke har været så god til at læse dine indlæg lige grundigt. Er blevet lidt overrumplet over længden. Hvilket er sjovt, for jeg plejer at give den lige så meget gas.

 

Det lyder jo i det store hele til, at det kører fint med jeres lille ny hvalp. De par ting der springer mig i øjnene, er når du bruger ord som alfa, spille macho, høj status, stille spørgsmålstegn ved jeres autoritet og at hvalpen forsøger at gøre de andre opmærksomme på, at han er stor og stærk.

 

Nu er skrift jo en snedig sag, og man kan læse for meget og for lidt ind i tingene. Og jeg kan jo kun reagere på det jeg forstår i dine indlæg. Men som sagt: ovenstående er ord, vendinger og begreber jeg slet ikke syntes om.

 

Jeres hvalp er ikke ude på - på nuværende tidspunkt - at overtage nogen rolle fra de gamle drenge. Det er en hvalp, og hvalpe prøver sig selv og deres omgivelser af. Hvad er tilladt og hvad er ikke tilladt? Hvor går grænserne? Hvad kan jeg tillade mig inden jeg får et dask over næsen? Alt det er han ved at finde ud af. Både ved at forsøge sig med jer, men også ved at forsøge sig med hundene.

 

At de gamle drenge på den vis er så sød ved den lille ny, er da herligt. De prøver de ting de kan - og vil helst undgå at skulle skabe konflikt ved at være hårde i filten. Så tillykke med nogle dejlige velafbalancerede drenge, der ikke ser det som en stor provokation, at sådan en lille starut pludselig prøver at sætte liv i kludene.

 

Selv har jeg også tre hunde: tre tøser i alderen 10, 3 og 2. Den mellemste fik vi som omplacering for knap et år siden, mens de to andre har været fra de var hvalpe. Så jeg har efterhånden prøvet og set en del i forhold til flokdynamik.

 

Min yngste var lidt som du beskriver jeres hvalp. Grænsesøgende og meget svær at dæmpe. Det gav nogle udfordringer for vores gamle hund, der er alt, alt for sød til hendes eget bedste. Hun gjorde nogle forsøg på at sige fra, men ofte var det os på to ben, der gik ind og satte grænser for hvilken opførsel (også hundene i mellem) vi tolererede.

 

Den yngste har altid været noget voldsom fysisk (fysisk funderet vil jeg næsten kalde hende), og syntes mange problemer (ikke konflikter!) kan klares ved ren muskelkraft. Kan man ikke komme til en godbid, må man forsøge at grave den ud. Og er der ingen der vil lege, må man forsøge at hægte et forben om benet på de andre. Uanset hvor mange ben de er udstyret med.

 

Jeg kan godt se du (heldigvis) ikke er af den opfattelse, at hvalpen agerer som han gør som reaktion på "fysisk at blive skubbet væk" (tror nu ikke helt jeg forstår, hvornår man gør det?). Men forstår til gengæld ikke, hvordan du så ser det? Som jeg ser det, opfører han sig som jeg har nævnt min gjorde.

 

Og så må du også huske på, at han kommer fra en kæmpe stor søskendeflok, hvor der virkelig har været knald på. Der har altid været nogen at lege med, og de har ikke været så ømskindede at bide i. Flere og flere foreslår at man først bør tage hvalpe fra mor og søskende i en alder af 9 uger, for så sidder de sociale spilleregler og bidehæmningen bedre fast. Det kan meget vel være, at I oplever "savnet" af den manglende uge. Det er i øvrigt stadig normen at få hvalpen hjem når den er 8 uger, og det har jeg også fået med mine gennem tiden.

 

Der er, som jeg ser det, ikke noget alfa eller dominans, ulydighed eller andet over jeres vaps. Det er en sund lille dreng, med masser af krudt i bagdelen og et behov for at få tydelige grænser stillet op. Som du siger, skal han lige høre, om I stadig mener han ikke må det, han netop har fået nej til.

 

Uanset hvad I gør, kan I ikke sikre jer, at hvalpen på et eller andet tidspunkt ikke får en vis position/rolle i flokken. Det tror jeg ikke der er andet for end at acceptere. Der ses sjældent én hund, der er ledende i alle situationer. Og herhjemme kan jeg tydeligt se, hvem der syntes de er på toppen af situationen i forskellige henseender. Den gamle er helt sikkert den, de andre læner sig op ad når vi er ude, og der er noget der skal siges god for. Mens den yngste er den der syntes hun skal bestemme, hvem der skal have lov at gå rundt med min hjemmesko i munden.

 

Et par noter i forhold til noget af det jeg har læst i dine indlæg (eller måske har overset?): husk endelig at være god til, at få den lille dreng ud og opleve verden på egen hånd. Det var jeg ikke god nok til med den yngste - der trods hendes ligefremhed er en noget usikker hund. Den usikkerhed der prægede hende i det daglige, forsøgte hun at dække over ved at stive sin selvtillid af hjemme overfor den gamle. Som vi begyndte et aktivt socialiseringsprogram for hende, var der en verden til forskel.

 

Du skriver at hvalpen klynker når den skal lægge sig. Det kan meget vel være fordi han skal falde ned, og det er lidt svært - som når man sætter sig tungt i sofaen og stønner efter at have spist sig stopmæt. Men det kan også være, at han har lidt smerter. Når han er ud af så stort et kuld, er det ikke utænkeligt, at han har fået nogle ordentlige svingture i leg med de andre. Så jeg ville, hvis jeg var dig, bestemt overveje en tur til kiropraktor for at få ham efterset.

 

Har selv været af sted med mine af flere omgange. I sær omplaceringstæven, der kom få måneder efter hun havde sagt farvel til sine 11 hvalpe. De havde virkelig fået tumlet hende, så hun var læst i bækkenet og et par cm. skæv i bækkenet. Den lille er blevet rettet efter styrt på jagt (og sikkert også lidt der har drillet fra hendes voldsomme lege), hvor hun var blevet skæv i hele venstre side (skulder og lænd).

 

Og se bare - jeg har intet at lade nogen høre i forhold til længden af indlæg :blink:

 

Hej og tak for velkomsten.

 

Det lyder ret interessant det med hoftevridningen, det har jeg ikke hørt om før.

Vidste heller ikke at der findes hunde kiropraktorer, har du eventuelt et link til en hjemmeside på en i nordjylland/midtjylland? Det ville jeg være meget interesseret i.

 

Dyrlægen har tjekket ham og sagt han er en sund og robust lille dreng, men jeg har faktisk registreret, at han har en tendens til at bruge tænder når jeg kæler ham på den ene side af bagdelen. Højre side.

Han klynker i det tilfælde ikke, men det kunne måske godt tyde på et eller andet, at han reagerer som han gør lige der.

 

Mht. til mit sprogbrug, det skal du ikke lægge noget i. Jeg bruger ord og billeder som er lette at forstå og som er personlige og sjove.

Jeg oplever, at hvis man bliver lidt for nøgtern/faglig og upersonlig når man taler om hunde, så står menig mand af og har svært ved at identificerer sig med billeder og sprog der bliver brugt.

Vi er trods alt mennesker, der føler og tænker og personifiseringen af vores hunde får os til at kæde ord på, som gør det let at forstå hinanden når vi taler sammen.

Det gavner relationer, holder det personligt og nærværende og bringer samtalerne helt ned på jorden hvor alle kan være med og kan føle sig hjemme.

 

Det er jo ikke de følelser og motiver vi tilegner vores hunde, der som sådan er det vigtige, det er hvordan vi vælger at handle på de følelser og motiver, som vi tilægger vores hunde, der er vigtigt.

 

En lille macho hvalp, er jo ikke i ordets forstand macho, men mange forstår og kan sætte sig ind i det billede på en bestemt adfærd, som vi forbinder med ordet. - En der er fremme i skoene, kaster sig ud i udfordringer der virker store i forhold til rang og størrelse, som foreksempel, som at kaste sig på nakken af en alfahund. - Høj hale føring, vil "bestemme" hvem der skal have futsko/kødben, om sofaen skal spises eller ikke spises. Gør når den får et nej, trods den er så lille i forhold til mennesker, der i størrelse må virke som enorme giganter, der vokser ind i himlen.

 

De fleste forstår derfor ordet macho og så griner vi, fordi det er sjovt når en lille hund/hvalp påtager sig store udfordringer, der slet ikke passer til dens størrelse.

 

Og derfra starter arbejdet så, ikke med ordet, men med hvordan vi forholder os til vores lille "macho" - for ligesom du nævner, så er en hvalp ikke ude på ballade og den har ingen tanker om rang eller status uanset hvor "macho" den så end fremstår.

 

Hvad jeg hæfter mig ved, ved mit spørgsmål, er hans personlighed, ikke de handlinger han gør som hvalp, men den personlighed han bærer på, den del der er medfødt.

 

Når nu han starter til hvalpetræning her i januar, så ved jeg at han vil være en af de meget kraftfulde hvalpe på holdet. Hans styrke, hans gåpå mod og hans nysgerrighed, vil gøre det meget let for ham at opnå hvalperang iblandt andre hvalpe. Ikke status eller rang, som vi forstår det iblandt voksne hunde, der skal koordinerer at arbejde sammen og leve sammen i en hverdag.

Bare hvalperang, hvor han er klassens stærke og modige dreng, der får større og større selvtillid, fordi hans mod og styrke er på hans side, uden han behøver tænke så meget over, hvad han laver.

 

Sådan en dreng har jeg ikke haft før. Jeg har kun haft små drenge, der har været gennemsnitlige i sind og styrke og som har været besindige da de skulle indtage verden som små. Ikke frygtsomme eller frembrusende, bare ganske almindeligt besindige.

 

Ham her farer frem som et godstog og bruger dæmpende signaler til at standse legen og finde en ny position hvorfra han kan springe på sin legekammerat. Det går meget hurtigt og han er rigtig dygtig til det.

 

Jeg er ikke i tvivl om, at når hvalpen bliver stor nok, at så skal de voksne hunde nok sætte mere klare grænser, men min bekymring går på om min til den tid store teenager, vil være istand til at acceptere at blive sat på plads af dem?

Med den personlighed han har, som han er født med og med den opdragelse han får, som kun styrker hans tryghed og selvværd, så bliver jeg urolig for om vi har evnerne til at at opdrage sådan en type hund og om vi vil kunne håndtere hans måde at søge grænser på, som er meget voldsom.

 

Han var iøvrigt 10 uger da vi fik ham, men ud af et kuld på 13, var han den eneste, der havde valgt at søge sammen med mennesker, når der var mennesker i nærheden.

Alle hans søskende var nærmest en flok for sig selv, der piskede efter de voksne hunde.

 

Han var også den mest buttede, de andre så lidt pjevsede ud. Han lagde sig på ryggen og lod sig kæle på maven, han slikkede på vores hænder. Han fulgte efter os når vi gik rundt og kiggede på de andre.

Han var fint lydhør og let at håndtere med simple øvelser. Sad fint, søgte fint øjenkontakt, god kontakt i det hele taget. Gik fint ved siden af os, satte sig pænt, når vi stod stille. Nem at holde i favnen, lod sig gerne vende om på ryggen.

Virkede rolig og velovervejet, ikke noget hektisk i hverken øjne eller opførsel. Måske tvært imod.

Så ham tog vi med hjem.

 

Han er sød, han er en god hund, ikke helt så let at forme som vores voksne hunde var det, da de var små. Men var renlig allerede ved ankomst, dog kommer han også ud hver fjerde time i øjeblikket, det hjælper jo også, men han er allerede nået til et punkt, hvor han giver et kort bjæf fra sig, når der næsten er gået de fire timer og så går han hen til døren.

 

Han kommer fint ved indkald, han er i det hele taget meget meget arbejdsvillig.

Og jeg tror du har ret i, at han er vant til lidt mere gang i den med 12 søskende end der er her og det har nok været lidt af en omvæltning for ham for her tager vi det med ro, giver ham tid til at være hvalp og træner ham egentlig kun i det omfang, som han selv finder øvelser, som vi på sigt vil sætte kommandoer på.

 

Lægger han sig på sit tæppe, så får han ros og en guf. Når han sidder pænt får han en guf, når han går pænt ved siden af os, når vi er ude at gå, så får han en guf.

Alle de handlinger får han selv lov til at administere og gentage i vid omfang lige nu.

Det er primært indkald og ja-nej øvelser, der ellers bliver trænet indtil han skal starte i skole om en uges tid.

Til den tid kommer der lidt mere struktur på, lige nu skal han jo lige lære os alle sammen at kende og blive vant med sine omgivelser.

 

Jeg er ikke i tvivl om at han er en god hund og fortsat vil være en god hund, spørgsmålet er bare om vores meget blide metoder og handling egner sig til en hund, der er viljestærk og som måske har lidt mere brug for tydligere signaler.

 

Jeg er ikke helt vant til en hund, der bruger så lang tid på at falde til ro foran en, når den har fået et nej. Her i huset gentager vi ikke nej 10 gange, kommandoen hedder jo ikke nej nej nej nej nej nej nej nej... den hedder jo kun nej!

 

Indtil videre har han også taget alt hvad vi har præsenteret for ham i stiv arm. Støvsugeren er egentlig det eneste han har vist lidt uro overfor, men det tog ham 10 sekunder, så sprang han på den og så skulle den undersøges med tænderne.

 

Mht. at skubbe, så er det et skub, som at vi guider ham væk fra en genstand. Han har et par gange undersøgt vores sofabord og der siger vi nej! og sætter blidt en arm ind foran ham og skubber/fører ham ned fra bordet.

 

Det er ikke noget vi gør tit, fordi det jo kan udvikle sig til en sjov leg sådan noget skubberi, men i nogle situationer virker det fint og han lader til at affinde sig fint med det.

Han har kun været på sofabordet to gange, så lige hvad det angår, har han ikke forsøgt at forhandle reglerne i udpræget grad. Potteplanterne skal have en tur når han går forbi dem stadigvæk, så skal han lige have et blad med, men det er intet i forhold til for bare et par dage siden. Der gøede og sprang ham omkring foran os og flåede i buksebenene, når vi stillede os foran planterne.

 

Jeg vil mene, at han nok skal blive veltrænet, vi kan bare ikke træne personligheden ud af ham, den vil han altid have. Spørgsmålet er bare om en så stærk personlighed, kan klædes tilstrækkelig nok på, til at kunne indgå i en flok og der acceptere en rolle, der ikke nødvendigvis indebærer at være alfa.

På sigt, ikke nu hvor han er hvalp, men på sigt.

 

I mellemtiden vil jeg lige holde øje med hans hofter, tak fordi du henledte min opmærksomhed på det. :5up:

Redigeret Januar 6, 2011 af Bente

[Gæst Bente]

:5up::5up: vi har også været til kiropraktor/ledmanipulation og vores motor havde også et skævt bækken. og jeg blev rimelig skræmt da damen sagde, at det var noget som ofte udviklede sig til halten! så fremover vil det minimum blive til et årligt tjek, helst et tjek før og efter løbssæsonen starter. motor var 1 år da vi var afsted, den eneste gang jeg kan huske han er faldet (men ikke gav udtryk for at have ondt bagefter) var da han var 8 måneder.

 

og så synes jeg heller ikke det lyder helt godt, at hvalpen (hvad hedder han??) klynker når han skal sove.

 

meeeen.... nu er motor OGSÅ en klynker. over mange ting!! det kan bare være at vi skal dreje til højre i stedet for venstre, det udløser jævnligt et piv og det bliver sådan set bare mere og mere irriterende at høre på jo ældre han bliver vi har været dårlige til at give ham opmærksomhed ved klynk, fordi vi ikke fattede hvad der var i vejen. men han har sjældent gjort det når han skulle sove - og hvis han har, så har det været fordi han har været for meget oppe at køre.

 

motor klynker som en del af hans sprog, men forestil dig så når der virkelig er et problem, at han har dårlig mave f.eks. så bliver der altså skruet op på max fra hans side, for ellers forstår vi det jo ikke - eftersom han dagligt piver over ingenting.. lidt svær balance. og jeg kan desværre ikke rigtigt sige andet end, man nok skal passe på ikke at give opmærksomhed når piv ikke betyder noget (og så skal man lige finde ud af hvornår det så betyder at noget gør ondt/ikke er rart..)

 

Han hedder Buller , han skulle egentlig have heddet Balder, men pga. hans snakkesagelige væsen, så syntes jeg, han buldrede sådan og så blev det til Buller.

 

Har lige fundet telefon nummeret til en hunde-kiropraktor, så når hun vender tilbage fra ferie, så vil jeg lige have en snak med hende.

 

Og ellers, så kan jeg kun være enig i det med piveriet. Han piver, når vi giver de andre hunde opmærksomhed. Han piver, når han vil ud. Han piver lidt når han klør sig selv, han klynker lidt lige inden han skal sove, men! når jeg sidder på gulvet med ham og skubber og strækker hans bagben og føler på hans skuldre og hofter, så siger han ikke en lyd.

 

Har lige siddet med ham igen og det syntes han bare var hyggeligt, så sutte/niver han bare i min mands hånd, imens jeg leger doktor.:hmm:

 

Men min mand nævnte, at der jo også er den mulighed, at det er vokseværk.

 

Og jeg tror altså, dog uden at kunne sige det med 100% sikkerhed, men jeg tror simpelthen, at han bare har det som et barn der græder lidt, fordi det er træt, men ikke vil i seng af den grund.

 

Søvn er jo ufrivillig og sløver vores sanser. En hund der bliver bedøvet kan jo også godt klynke lidt, lige inden den falder i søvn.

 

På en følsom lille hund, der bare vil være vågen og opleve verdnen, der kan fornemmelsen af søvn der overmander den, måske godt virke ubehageligt. Han har det jo i forvejen ikke så godt med at få stillet begrænsninger.

 

Bare så sent som her til aften, fik de hver især et ben at gnave i, da Buller var færdig med hans, samlede en af de voksne hans ben op og gnavede i det, imens vi hyggede omkring Buller.

På et tidspunkt viser hvalpen den voksne hund interesse og den voksne knurrer stille af ham. det respektere hvalpen ikke, han går stadig tættere på. Da han kommer for tæt, knurrer den voksne tydeligere og i længere tid.

Det får hvalpen til at trække sig to skridt tilbage, ligge sig flat på maven, imens han knurrer hæst (ikke så selvsikkert) af den gamle?

Hvalpen trækker sig godt nok, men jeg er nu alligevel lidt overrasket over at han kan finde på at knurre af en ældre.

 

Det er sådan nogle hændelser, som jeg ikke helt ved, hvad fortæller om hans personlighed.