Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[Lille Louie]

Jeg elsker min dygtige alene-hjemme-hund så meget! :lun:

 

I dag er første dag med kløestillende piller (igen) og kan allerede se en mærkbar forbedring

 

Han virkede desuden meget træt i dag, så tænkte jeg ville udnytte det. Besluttede mig for at prøve lykken og lade ham være alene...

 

...50 minutter senere kom jeg hjem til en optagelse uden nogle udsving :klap: Han er så sej.

 

Og jeg har været ude at købe ind Man tror jo det er løgn! Indkøb. Nææææ, aldrig har Netto virket så magisk og vidunderlig.

 

Jeg blev stående helt nederst i opgangen i de første ti minutter, hvis han pludselig skulle få gø-hyle-flip som han jo nogle gange får de første par gange, når vi har holdt en pause i øvningen (vi har næsten holdt en uges pause). Men der var helt stille, så jeg valgte at have tiltro til min lille elskemy :hjerte:

 

Så har vi faktisk 3 krydser på 50 minutter nu og kan faktisk gå op på 55 minutter næste gang! Tror dog lige han får en ekstra gang på 50 min., bare for en sikkerheds skyld, for de to andre krydser er jo faktisk fra før pausen.

[bernerazuro]

Ai, hvor dejligt, lille louie! :banan: Totalt fedt!

 

Og dygti' Louie, at han kan nu og stadig uden lige at brokke sig først :banan:

 

Og sikke godt da, at I har fundet ud af, at der faktisk var en (desværre, DUM!) grund, til at han ikke kunne før. Nu skal det nok gå

 

Når I er oppe på en time, hvordan så med at hæve tiden?

[Lille Louie]

Når I er oppe på en time, hvordan så med at hæve tiden?

 

Tusind tak :banan:

 

Når vi når op på en time () må vi øge med 10 minutter af gangen :klap: Det bli'r fedt. Og det tror jeg sagtens han kan, for jeg har det lidt sådan, at jeg tror han allerede nu vil være kold i røven over lige at gå 5-10 minutter over tiden - han er så sej altså

[bernerazuro]

Tusind tak :banan:

 

Når vi når op på en time () må vi øge med 10 minutter af gangen :klap: Det bli'r fedt. Og det tror jeg sagtens han kan, for jeg har det lidt sådan, at jeg tror han allerede nu vil være kold i røven over lige at gå 5-10 minutter over tiden - han er så sej altså

 

I skal nok klare det! Men kender godt den der følelse omkring milepæl, man "blævrer" sådan lidt i spænding over, om vuffen nu også tager den i så stiv arm, som den lader til.

 

Men jeg tror på det, for nu går det da bare fremad for jer! :banan:

[sonja77]

Nu kommer der er meget langt indlæg - men jeg har bare brug for at lufte alle mine tanker.

 

I torsdags fandt jeg ud af, at Tyson tuder, når han er alene. Han lægger hovedet tilbage og ligner en ulv, der tuder, og så siger han sådan en wrouuuuuuuu-lyd nede i halsen. Jeg tror, han har gjort det et stykke tid, men jeg har ikke opdaget det, da det er en ret lav lyd, og jeg derfor ikke har registreret det, når jeg har spolet lydbølgerne igennem for udsving. I torsdags så jeg det så tilfældigt på den video, jeg havde optaget med webcam (jeg optager ikke video hver gang, og der bliver jeg nødt til at hoppe ind forskellige steder, for jeg kan jo ikke se 7 timer igennem).

 

Nu vidste jeg så, at jeg skulle kigge efter bittesmå udsving i lydbølgerne, og han har også tudet fredag og lørdag, så jeg er ret sikker på, at han gør det hver gang, han er alene. Han gør det kun et minuts tid, og så måske en gang igen flere timer senere. Der er ikke noget fast mønster i, hvornår han gør det.

 

Ellers er han jo rimelig rolig, når han er alene, men han ligner en, der ligger og venter. Han sover kun sjældent og kun kort tid af gangen (jeg havde bildt mig selv ind, at det var mere, men det er det ikke. Mange dage sover han slet ikke, i hvert fald ikke, mens jeg kan se ham på webcam'et).

 

Han er ikke angst, det er jeg sikker på (det var han jo i starten, da jeg fik ham) - men han bryder sig tydeligvis ikke om at være alene. Han bliver ret opkørt, når jeg kommer hjem, og det tager ham et stykke tid at falde ned, selvom det slet ikke er så slemt, som det har været de gange, hvor det er gået galt med alene hjemme-træningen. Når han har været alene i mange timer, er han mere reaktiv resten af dagen (gør f.eks. mere af alt muligt) og har lettere ved at stresse. Og i den periode efter at Shabi rejste, hvor vi trænede alene hjemme hver dag for at nå op på en hel arbejdsdag igen, var hans stressniveau generelt forhøjet. Det kan jeg se nu, hvor han ikke er alene hver dag, for nu er det faldet lidt igen. Han mangler jo også søvn, for normalt ville han jo sove på det tidspunkt, hvor han er alene.

 

Jeg har haft kvalme og ondt i maven, siden jeg opdagede det med hans tuden, og jeg er generelt lidt grådlabil hele tiden lige nu. Vi har kæmpet med det her problem i over TO ÅR, og der har på intet tidspunkt været mere end et par måneder, hvor det er gået godt, så er der dukket et eller andet op.

 

Det tog over et år at lære ham at være alene. Så flyttede vi, og han fik problemer igen, selvom jeg prøvede at træne forfra. Men ok, det var jo også en omvæltning. Så lærte han det igen, men et par måneder efter blev han bange for en lugt (!) i parken og stod bagefter og hylegøede en hel arbejdsdag. Jeg startede forfra og troede, at nu kunne han igen, men så hylegøede han igen en hel arbejdsdag. Så kom Shabi, og da hun rejste, måtte vi træne det op igen, hvilket er fair nok (:ae:) - men nu er der så problemer igen.

 

Jeg har haft to forskellige adfærdsbehandlere ind over, jeg har prøvet med DAP, serene-UM, baldrian, Rolin-AT (baldrian og humle), kinesiske urter fra Gudrun, Zylkene, og han har været på clomicalm (dyrlægeordineret beroligende medicin, og ganske forfærdeligt).

 

Hvornår stopper det? Jeg orker næsten ikke mere! Ninjamor foreslår at undersøge, om dyrlægen kan udskrive noget sovemedicin, så han kan lære, at man skal sove, når man er alene. Men for det første tænker jeg, at det vel så sløver ham hele dagen? Og for det andet tvivler jeg på, om det mon vil virke. Da han fik clomicalm, sov han, når han var alene, fordi han var så træt hele tiden. Men da han blev trappet ud af medicinen efter tre måneder, holdt han op med at sove. Jeg tvivler faktisk stærkt på, at han nogensinde har sovet i længere tid af gangen, når han har været alene.

 

Jeg kan jo vælge, at ignorere, at han tuder, når han er alene nu. Det er så lavt, at jeg ikke tror, at naboerne kan høre det, og det er jo kun i kort tid. Så skal jeg bare prøve at lade være med at have ondt i maven over det (hvilket er lettere sagt end gjort). Men jeg er jo nervøs for, om det eskalerer til hylegøen, som han tidligere har gjort det i. Og under alle omstændigheder er jeg jo ked af, at han bare ligger vågen og venter og venter i al den tid. Jeg tænker også, hvornår går det galt næste gang? Hvornår er der et eller andet, der "ryster" ham, så vi igen skal starte forfra?

 

Lige nu er det ca. 3-4 gange om ugen, at han skal være alene i længere tid, og det er måske ok. Men hvad hvis jeg skifter job? Det gør jeg jo nok på et eller andet tidspunkt i hans levetid, og der vil jeg måske ikke kunne tage ham med. Så skal han være alene mindst 5 dage om ugen, og det tror jeg ikke, at han vil trives med.

 

Jeg har super dårlig samvittighed over det, men jeg har overvejet, om jeg skal kaste håndklædet i ringen og få ham aflivet. Jeg kan jo næsten ikke holde tanken ud, især ikke fordi det kun ville være for min skyld, ikke for hans. JEG orker ikke mere, men han har jo overordnet set et godt hundeliv. Han er glad og velfungerende det meste af tiden, selvom han ikke bryder sig om at være alene. Jeg synes virkelig, at det er forfærdeligt, at jeg gør mig de tanker, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det altså sådan, det er. Jeg er bare så udmattet og holder snart ikke mere ud.

 

Men på den anden side er han jo min lille elskehund, han er så sød og kærlig, super klog og dejlig, og jeg elsker ham så højt, så det slår mit hjerte i 1000 stykker at have de tanker.

[bernerazuro]

Åh nej, Sonja! :ae:

 

Kan godt forstå, at du gør dig de tanker!

 

Uden at vide det, så dengang du forsøgte med Clomicalm var det vel meget værre end nu?

Så tænker, at du kunne forsøge med sovemedicinen i en kortere periode?

 

Kan godt forstå, at du gør dig de tanker. To år med den kamp og de følelser, som det bringer op i én er forfærdeligt...

 

Puha, du har min store medfølelse! :ae:

[Gæst Frigga]

Stakkels dig, Sonja. Jeg forstår dig godt. Og stakkels Tyson, at det bare ikke bliver bedre.

 

Hvordan gik det, da Shabi boede dér? Jeg ved godt,at Shabi havde problemer, men hjalp det på Tyson's problemer? Jeg tænker bare om en hund nr. 2 hjalp ham. Evt. kunne du måske lede efter et ældre ægtepar, der har lyst til at have hund på uforpligtende vis, mens du er på arbejde. Jeg har da hørt om flere, som har sådan nogle ordninger.

[Lille Louie]

Sikke et ærligt indlæg om de følelser man har og de tanker man gør sig, når man har en hund med problemer omkring det at være alene :5up:

 

Hvornår er nok nok? Hvornår skal man stoppe kampen?

 

Jeg ved det ikke.

 

Men jeg har det lidt sådan, at så længe man har forsøgt alt hvad der står i ens magt (og det har du jo virkelig), så bliver man nødt til at lytte til sig selv - sin krop, sit helbred og sin mavefornemmelse. Hvad siger den?

 

Ingen vil bebrejde dig noget som helst, hvis du synes at nu er det nok - det håber jeg du ved. Det er SÅ hårdt at øve alene hjemme! Jeg kan kun forestille mig hvor opslidende det må være at når det endelig er lykkedes og I har nået målet, bliver I gang på gang slået tilbage til start.. Det må være SÅ hårdt at gå rundt med en konstant gru for, hvornår det næste tilbagefald kommer.

 

:ae:

[sahara]

Åh det jeg ked af at høre Sonja :ae:

 

Jeg ved ikke om det er noget du har prøvet

men jeg læste for et godt stykke tid siden et indlæg fra en der også havde haft en hund der ikke kunne være alene hjemme og hun havde virkelig også prøvet alt. så fik hun det råd at hun skulle indspille sin egen stemme hvor hun bare sad og læste op af en bog og det hjalp så kunne hunden sagtens være alene hjemme når den bare kunne høre båndet.

jeg ved ikke om det ville hjælpe det negative der så kunne opstå ved det er måske at han ville begynde og gå og lede efter dig fordi han kunne høre din stemme. men det kan man jo ikke rigtig vide med mindre man prøver det.

 

Jeg håber du finder ud af det- det jo kun dig der kan mærke hvornår det er nok og når du har udtømt alle mulighederne. syntes det helt vildt så meget tålmodighed du har haft selvom det har været hårdt så beundre jeg dig virkelig for hvor meget du har kæmpet for at Tyson skal havde det godt :5up::ae:

[sonja77]

Stakkels dig, Sonja. Jeg forstår dig godt. Og stakkels Tyson, at det bare ikke bliver bedre.

 

Hvordan gik det, da Shabi boede dér? Jeg ved godt,at Shabi havde problemer, men hjalp det på Tyson's problemer? Jeg tænker bare om en hund nr. 2 hjalp ham. Evt. kunne du måske lede efter et ældre ægtepar, der har lyst til at have hund på uforpligtende vis, mens du er på arbejde. Jeg har da hørt om flere, som har sådan nogle ordninger.

 

Tyson var helt klart glad for at have Shabi der. Han sov dog stadig ikke, men han kunne godt lide at være i nærheden af hende. Men en evt. ny hund skal være en hvalp (jeg tør ikke kaste mig ud i en ny genbrugshund), og jeg tror, at det er for risikabelt i forhold til, at jeg 1) ikke ved, hvordan Tyson ville reagere på den omvæltning det ville være at få hvalp i familien og 2) Tyson risikerer at smitte hvalpen med sin alene hjemme-adfærd.

 

Jeg ved ikke lige, hvor jeg skulle finde sådan et ægtepar. Men jeg synes heller ikke rigtigt, at det er en holdbar løsning - af flere årsager. Tyson er rimelig kold over for, om der er andre mennesker til stede - det er MIG, der mangler. En undtagelse er min mor (og det tog tid for ham at slappe af der, selvom han elsker hende) og efterhånden også Aina. Men det tog også lang tid, før Tyson slappede ordenligt af, når han blev passet hos Aina, også selvom han kendte hende godt og elsker Lumi overalt på jorden. Første gang han blev passet der, lå han i et hjørne og sørgede og snerrede af Lumi, når hun ville lege. Det ville altså tage lang tid, før Tyson ville slappe af hos et ældre ægtepar. Og så skulle jeg jo også stole 100 pct. på dem, og deeet... (han har jo lidt nogle issues på nogle områder). Desuden skal han jo også kunne være alene om aftenen nogle gange, og jeg tror, at han meget hurtigt ville komme ud af træning med at kunne være alene, hvis han ikke er det flere gange om ugen. Og endelig er der den rent egoistiske grund, at ikke er sikker på, at jeg orker at skulle stå endnu tidligere op og komme senere hjem fra arbejde, fordi jeg skulle hente og bringe Tyson.

[Gæst Frigga]

Jeg ville ønske, at jeg lige havde en fantastisk idé, der ville løse jeres problem. Jeg har meget ondt af jer begge to :ae:

 

Sahara's forslag med cd'en lyder egentlig som et forsøg værd.

[sonja77]

Jeg ville ønske, at jeg lige havde en fantastisk idé, der ville løse jeres problem. Jeg har meget ondt af jer begge to :ae:

 

Sahara's forslag med cd'en lyder egentlig som et forsøg værd.

 

Jeg har forsøgt noget lignende. Jeg har haft Skype tændt, mens jeg har snakkede med en kollega, så han kunne høre os. Han sad og lyttede, men lagde sig ikke til at sove, selvom jeg lod det køre i lang tid.

[Gæst Buddha]

Det er noget rigtig øv. Rigtig mange tanker til dig.

 

Lige det med at hyle, tror også Ninjamor sagde noget om det, Motor hyler jo meget, ikke efter os men efter damerne da der var løbetid, og hundevenner han gerne ville have leget mere med og nogle gange også "bare fordi" virker det som. Jeg synes også det er en meget hjerteskærende lyd, men jeg tror ikke det er et savn som vi mennesker vel tolker lyden, når Motor gør det virker det ikke som om han forventer at hunden pludselig kommer.

[sonja77]

Det er noget rigtig øv. Rigtig mange tanker til dig.

 

Lige det med at hyle, tror også Ninjamor sagde noget om det, Motor hyler jo meget, ikke efter os men efter damerne da der var løbetid, og hundevenner han gerne ville have leget mere med og nogle gange også "bare fordi" virker det som. Jeg synes også det er en meget hjerteskærende lyd, men jeg tror ikke det er et savn som vi mennesker vel tolker lyden, når Motor gør det virker det ikke som om han forventer at hunden pludselig kommer.

 

Tysons tuden/hylen er helt klart en kalden - den sagde Ninjamor også. Det, hun sagde, var, at jeg skal huske, at den hjerteskærende følelse, jeg får, når jeg hører det, ikke er den følelse, Tyson har, når han kalder. Han prøver bare at kalde mig hjem.

[Aina B]

Det er virkelig noget skidt at Tyson er begyndt at hyle efter dig

Jeg har tænkt meget på det og dig efter vores gåtur igår...:ae:

Jeg tror at jeg ville acceptere hans kalden var der og holde øje med om det eskalerer. Især efter Ninjamor har sagt det med at han bare prøver at kalde på dig og ikke føler det som du gør. Hvis det skulle eskalere eller Tyson pludselig ikke virker glad generelt - som han jo tydeligvis er - så ja...så kan jeg godt forstå hvis du ikke kan mere....

Men prøv om det er muligt for dig at overbevise dig selv om at det er ok, så du kan abstrahere fra det og ikke have det dårligt med det.

Tænker måske om Ninjamor kunne høre/se optagelsen? Og bedre vurdere hvordan Tyson har det i situationen? :hmm:

[Lille Louie]

I den lidt mere positive ånd, så har Louie været alene i 50 minutter uden en lyd igen i dag.

 

I morgen går vi så op på 55 minutter. Det er jeg lidt spændt på - ikke så meget tidsrummet, det er jeg overbevist om at han sagtens kan klare - men mere tidspunktet han skal være alene på. For jeg skal til lægen halv ti (krydser fingre for de ikke er vildt forsinkede eller noget lignende - så må jeg jo bare gå midt i det hele, hvis vi nærmer os de 55 min.). Louie er ikke så vant til at være alene så tidligt på dagen (er han stort set aldrig)... Jeg er udpræget B-menneske, så som regel får vi først øvet hen af formiddagen eller om eftermiddagen.

 

Så jeg skal godt nok tiiiiidligt op i morgen, vi skal jo nå at gå laaang tur og så skal der også lige være lidt tid til at komme ned i gear, når vi kommer hjem

[linda-hvid]

Sonja, kan hverken komme med opmuntring eller gode råd men synes du skal have såden en her :ae::ae::ae:

 

Jeg har fulgt med i denne jer tråd lige fra starten og imponeres hele tiden over de kræfter i allesammen lægger i at få hundene til at kunne være alene :5up:

[sonja77]

Tak for al jeres støtte, det varmer. :kys:

 

Det hjalp lidt at få luft for alle tankerne i går, så nu ser jeg lige tiden an. Jeg har mailet med Irene, og hun foreslår, at jeg tager Tyson med på arbejde hver dag i 14 dage, for så tror hun, at han måske kommer ud af den dårlige vane med at kalde på mig. Det prøver jeg, og så krydser jeg fingre for, at det virker!

[sonja77]

I den lidt mere positive ånd, så har Louie været alene i 50 minutter uden en lyd igen i dag.

 

I morgen går vi så op på 55 minutter. Det er jeg lidt spændt på - ikke så meget tidsrummet, det er jeg overbevist om at han sagtens kan klare - men mere tidspunktet han skal være alene på. For jeg skal til lægen halv ti (krydser fingre for de ikke er vildt forsinkede eller noget lignende - så må jeg jo bare gå midt i det hele, hvis vi nærmer os de 55 min.). Louie er ikke så vant til at være alene så tidligt på dagen (er han stort set aldrig)... Jeg er udpræget B-menneske, så som regel får vi først øvet hen af formiddagen eller om eftermiddagen.

 

Så jeg skal godt nok tiiiiidligt op i morgen, vi skal jo nå at gå laaang tur og så skal der også lige være lidt tid til at komme ned i gear, når vi kommer hjem

 

Jeg er sikker på, at det nok skal gå godt! :5up:

[Lille Louie]

Så er jeg hjemme fra lægen.

 

Taget i betragtning at Louie nok aldrig før er blevet efterladt kl. lidt over ni, og hans tur var en del kortere end normalt (så må man lade være med at gå så sent i seng når man nu ved at man skal tidligt op, idiotmor :stupid:), så har han bare klaret det SÅ flot!

 

Fra 2-4 minutter piver han en lille smule, én gang lige skingert nok.

 

Efter 11 minutter gør han to gange.

 

Og så ----> stilhed resten af tiden :klap:

 

Jeg er faktisk endnu mere stolt af ham denne gang end de sidste mange gange hvor han har været stille hele vejen igennem. Selvfølgelig er det bedst at han er stille, men jeg er overvældet over at vi er nået dertil hvor han kan gø/pive og være lidt utilfreds med situationen, MEN så stoppe sig selv, finde sig i at det nu engang er sådan at han nu er alene og så være stille resten af tiden..

 

Nu glæder jeg mig til at se videoen om et øjeblik, når den har loadet.

[sonja77]

Mht. at prøve med noget "sovemedicin", så har jeg lige snakket i telefon med Gudrun. Hun mener ikke, at der er noget dyrlægeordineret medicin, der kan hjælpe. Hun siger, at så skal vi ud i stesolider, og det vil han ikke få noget ud af på den lange bane, da kroppen vil blive så sløvet, at har ikke tager noget læring ind af det. Hendes forslag ville i stedet være at kommer over til hende og få en konsultation, hvor hun så kunne kigge på kroppens balancer og give nogle kinesiske urter. Selvom jeg synes, at Gudrun er dygtig, må jeg sige, at jeg tvivler på, at det ville kunne lære ham at sove, når han er alene. Jeg har jo været hos hende en gang (i slutningen af april sidste år), og der gav hun ham nogle kinesiske urter til hjælp til alene hjemme-træningen (og sagde for øvrigt, at han generelt var fint i balance). Det lærte ham jo ikke at sove dengang, så jeg ved ikke, hvorfor det skulle gøre det nu.

[Gæst Ninjamor]

Selvom jeg synes, at Gudrun er dygtig, må jeg sige, at jeg tvivler på, at det ville kunne lære ham at sove, når han er alene. Jeg har jo været hos hende en gang (i slutningen af april sidste år), og der gav hun ham nogle kinesiske urter til hjælp til alene hjemme-træningen (og sagde for øvrigt, at han generelt var fint i balance). Det lærte ham jo ikke at sove dengang, så jeg ved ikke, hvorfor det skulle gøre det nu.

 

Jeg tænkte nok, der ikke rigtigt fandtes noget.

 

Til det markerede: Du skal naturligvis selv vurdere om Gudrun eller en anden skal henover problemet, MEN urter eller ej, så kan han have været fint i balance i 14 måneder siden og ikke være det nu.

 

Balancen kan nemt rykkes, det ved du fra dig selv. Du kan have det perfekt i maj og i juni går det ad h. til med både den mentale og den følelsesmæssige balance. Det er ikke anderledes for dyr, balancen kan rykkes fra det ene øjeblik til det andet. Så i lyset af dette kunne et tjek måske være på sin plads.

 

Mente Gudrun specifikt, at urterne ville få Tyson til at sove?

 

Det er en rigtig kedelig situation, specielt fordi det gik så godt med Tysons separationstræning igen efter flytningen.

 

Desværre er det knald eller fald, når man tager en ny hund ind og jeg er ked af på dine vegne, at det ikke fungerede med Shabi, men derimod gjorde situationen værre. Det kunne du jo vide på forhånd det kunne også være gået helt fantastisk.

 

ØV!

[sonja77]

Mente Gudrun specifikt, at urterne ville få Tyson til at sove?

 

Nej, men hun mente, at hvis hans krop kom i balance (hvis den altså er i ubalance) ville det kunne hjælpe ham til at finde et nyt mønster i alene hjemme-situationen (sådan forstod jeg det i hvert fald).

 

Det er en rigtig kedelig situation, specielt fordi det gik så godt med Tysons separationstræning igen efter flytningen.

 

Desværre er det knald eller fald, når man tager en ny hund ind og jeg er ked af på dine vegne, at det ikke fungerede med Shabi, men derimod gjorde situationen værre. Det kunne du jo vide på forhånd det kunne også være gået helt fantastisk.

 

ØV!

 

Ja, det er ærgerligt, især fordi Tyson var så glad for Shabi. Men jeg tvivler egentlig på, at han sov særlig meget dengang heller - det tror jeg aldrig, at han har gjort, men jeg kan jo ikke vide det.

[Lille Louie]

:hmm: Jeg kan godt forstå at du er lidt i tvivl omkring Gudrun - især når du har været der én gang før, hvor han ikke var i ubalance.

 

Hvis Louies allergi blusser op, når vi trapper ud af de der forfærdelige piller, som han lige er begyndt på (hvilket forhåbentlig kan ske hurtigt), tager vi i hvert fald en tur hen til Gudrun for at få lidt urtekræmmeri og "gøjl". Jeg håber på at vi på den lange bane blot kan nøjes med at give ham allergifoderet og ingen medicin.. Men hvis det ikke er tilfældet vil jeg i hvert fald opsøge Gudrun.

[Maria84]

Tak for al jeres støtte, det varmer. :kys:

 

Det hjalp lidt at få luft for alle tankerne i går, så nu ser jeg lige tiden an. Jeg har mailet med Irene, og hun foreslår, at jeg tager Tyson med på arbejde hver dag i 14 dage, for så tror hun, at han måske kommer ud af den dårlige vane med at kalde på mig. Det prøver jeg, og så krydser jeg fingre for, at det virker!

 

Jeg håber at det virker