Fremtidens hunde ??

[Gæst Sigurd]

Er det dette hvalpekøbere ønsker sig i dag ??

 

Her er fremtidens familiehund - Sundhed - BT.dk

 

Sjældne og unikke hunde, som ikke ligner naboens hund.

 

Selv om hundene gives et racenavn, er det jo ikke muligt på forhånd at afgøre hvordan hvalpen vil udvikle sig, hverken fysisk eller psykisk, spændende

 

Men det giver åbenbart både prestige og udfordring at købe en sådan hund. Det bliver så spændende at se hvordan de næste generationer vil udvikle sig.

Mon ikke det ender med ganske almindelige gadekryds.

[Gæst spitZ]

Er det dette hvalpekøbere ønsker sig i dag ??

 

Her er fremtidens familiehund - Sundhed - BT.dk

 

Sjældne og unikke hunde, som ikke ligner naboens hund.

 

Selv om hundene gives et racenavn, er det jo ikke muligt på forhånd at afgøre hvordan hvalpen vil udvikle sig, hverken fysisk eller psykisk, spændende

 

Men det giver åbenbart både prestige og udfordring at købe en sådan hund. Det bliver så spændende at se hvordan de næste generationer vil udvikle sig.

Mon ikke det ender med ganske almindelige gadekryds.

 

Jeg synes det vigtigste er, at det er sunde hunde der bruges i avlen og det er racer med nogenlunde samme egenskaber der blandes.

Så kan man selvfølgelig synes at det er synd at sunde racehunde tages ud af raceavlen, for at lave blandinger, men synes alligevel ofte jeg høre om Dkk avlere som bruger knap så raske dyr i avlen, bare fordi det lige er det de har/for at bevare en linje eller hvilke grunde de nu må ha' til det.

 

Der er i forvejen mange mennesker som foretrækker blandingshunde, så hvis man vælger at se på det som en mere kontrolleret form for gadekryds-avl, så synes jeg da det er positivt (forudsat at det virkelig ER sunde, testede dyr som bruges, og ikke bare hunde som af den ene eller anden grund ikke kan bruges til avl inden for egen race!).

 

Selv ville jeg ikke turde anskaffe mig en blanding, men det er fordi jeg synes der er bedre mulighed for at lave research på godkendte race og opdrættere, både hvad angår psyke og syndhed.

Men altså... Det er ikke noget jeg kan hidse mig op over og jeg kunne da forestille mig langt værre blandinger end lab/golden/puddel:rolleyes:

[Gæst Michelle w]

tja -for mig er og bliver den slags hunde blandingshunde, uanset hvor fancy navne folk så prøver at finde på til dem.

 

Og det er da osse ok, hvis folk foretrækker sådan en. Vi har i min familie haft flere dejlige gadekryds, og jeg har ikke noget problem med at nogen folk foretrækker sådan en.

Men kald den dog hvad den er: en blandingshund.

 

Herhjemme bliver det ikke fremtiden. Når jeg engang om forhåbentligt mange år, skal vælge en ny hvalp, så bliver det en racehund.

Jeg ville gerne sikre mig så godt som muligt, at den valgte hvalp får de egenskaber jeg ønsker, og det kan jeg kun ved at vælge en racehund.

Samtidig vil jeg gerne sikre mig bedst muligt sundhedsmæssigt, og det kræver altså at jeg via tavlen kan granske anerne.

Så nej, det bliver ikke fremtiden... ikke hos mig

[Gæst stenshoej]

i mine øjne skal det jo starte et sted?

 

alle de racer vi har nu, er også efterkommere af blandingshunde.

 

så om 100 år, er labradoodle, sikkert en ganske normal hunderace, som er kommet med i fci, og godkendt af dkk

[søster lagkage]

jeg bryder mig slet ikke om konceptet "*************", selv om jeg sikkert var endt med en blandingshund, hvis det ikke var for min kærestes allergi.

 

der er primært to grunde til, at jeg ikke håber, at det griber om sig. for det første virker avlsarbejdet i danmark oftest i bedste fald useriøst - og de værre tilfælde er alle de kæmpekenneler/hvalpefabrikker der laver tonsvis af forskellige blandingshunde.

 

for det andet virker det som om, at fokus i de her designerhvalpe primært er udseendet, og særligt "nuttethed", hvilket understreges af alle de der fjollede nuttethedsnavne. og det clasher helt vildt med min holdning til, hvorfor man skal have hund og hvordan man skal vælge den. og jeg frygter, at det kan få flere mennesker til at købe hund med hovedet under armen - jeg mener; "en lille cavadoodilidooofaldera, det lyder kært, en rigtig lille puttebamse, den snupper vi"-ish.

 

faktisk har jeg en naiv tro på, at flere mennesker i danmark går den anden vej - sætter sig grundigt ind i racernes forskellighed, og udvælger med stor omhu. sådan ser man jo med så mange ting, der vælges meget mere omhyggeligt end "i gamle dage", fordi vi generelt stiller større krav til at vores hund, job, bil, whatever, passer os perfekt.

[Gæst The dogfather]

Well...hvis man søger nogle bestemte egenskaber, som f.eks. med en bandog kan jeg ikke se problemet...(jo hvis Hr. og Fru Danmark skal til at have dem)...der er ingen der påstår der er tale om en hunderace, der er snarere tale om en "type"...

 

Men kommer vi til blandinger, for blandingens skyld, så kan det godt undre mig...

[Gæst stenshoej]

jeg bryder mig slet ikke om konceptet "*************", selv om jeg sikkert var endt med en blandingshund, hvis det ikke var for min kærestes allergi.

 

der er primært to grunde til, at jeg ikke håber, at det griber om sig. for det første virker avlsarbejdet i danmark oftest i bedste fald useriøst - og de værre tilfælde er alle de kæmpekenneler/hvalpefabrikker der laver tonsvis af forskellige blandingshunde.

 

for det andet virker det som om, at fokus i de her designerhvalpe primært er udseendet, og særligt "nuttethed", hvilket understreges af alle de der fjollede nuttethedsnavne. og det clasher helt vildt med min holdning til, hvorfor man skal have hund og hvordan man skal vælge den. og jeg frygter, at det kan få flere mennesker til at købe hund med hovedet under armen - jeg mener; "en lille cavadoodilidooofaldera, det lyder kært, en rigtig lille puttebamse, den snupper vi"-ish.

 

faktisk har jeg en naiv tro på, at flere mennesker i danmark går den anden vej - sætter sig grundigt ind i racernes forskellighed, og udvælger med stor omhu. sådan ser man jo med så mange ting, der vælges meget mere omhyggeligt end "i gamle dage", fordi vi generelt stiller større krav til at vores hund, job, bil, whatever, passer os perfekt.

 

 

lige nu er det sådan.. nok mest udseende og nuttethed.

men der opstår nok en eller anden blanding på et tidspunkt, som egner sig perfekt til et brugsområde..

hvem ved?

men ja.. som f.eks. labradoodle og shnoodle..

beskrivelser som sød, perfekt, sjælden, ny, god, betagende osv..

det holder ikke

[Gæst freya3010]

Jeg synes et eller andet sted ikke at det burde være en nødvendighed at lave flere racer - der findes jo SÅ mange i forvejen.!!

 

Men ja, udvikling SKAL starte et sted, og nogle fornuftige blandinger bliver jo nok godkendt på et tidspunkt.

 

MEN, det som jeg ikke kan lide i opstartsfasen er at hr. og fru. dk kan blive taget godt og grundigt med bukserne nede, for disse hvalpe bliver jo nærmest solgt på lige fod med tavle hunde - og hvad får de i stedet for en tavle.. tja unikhed??.. nej vel!!... De ER og bliver blandinger og skal sælges på lige fod med andre blandinger indtil andet er vedtaget ("racen" er blevet godkendt osv).. Jeg vil lige hurtigt sige at jeg ikke har noget i mod blandinger som sådan, men at love at kunne avle noget specielt frem på baggrund af at blande to racer, er ikke holdbart.. især ikke overfor hvalpekøberne, som kan ende ud med at stå med noget, som de ikke havde regnet med.

 

Ordet designerhund giver jeg ikke noget for - der ER blandingshunde der er tale om, og lad os nu bare kalde en spade for en spade. Det er min holdning.

 

[Gæst Michelle w]

Den med at racer jo osse har været blandinger, er noget simpelt sat op.

 

Vores racer er jo blevet til fordi der var et behov for hunde der kunne bruges til et givent formål.

De er ikke blevet til ved at krydse på må og få, men ved målrettet avl på specifikke egenskaber.

Hundene havde en funktion, og de blev avlet med den funktion for øje.

Ikke som med *************ne der bliver lavet bare fordi de ser søde ud, og uden omtanke for ret meget andet.

 

Og jeg tvivler gevaldigt på at labradoodle vil ende i FCI. Trods det at "racen" har været avlet i mange år efterhånden, har man jo ikke formået at "ensrette" avlen, så man faktisk får en race (= hunde med fællestræk både i udseende og egenskaber). De falder stadig ud som mere eller mindre tilfældige blandinger.

Og ydermere bliver de solgt på falsk grundlag bl.a. med lovning om at være allergivenlige, selvom det altså ikke er en selvfølge at hvalpene får pudlens pels.

 

************* avles udfra en ide om at kun de bedste/mest ønskede egenskaber fra de racer der indgår, gives videre til afkommet. Det er ikke tilfældet -afkommet får en "tilfældig" blanding af egenskaber fra forældrene. Og i den blanding kan altså osse indgå mindre ønskede træk som f.eks. tendens til at gø e.l.

[Gæst Sigurd]

Jeg føler mig lidt delt i meningen om disse *************. doodle eller hvad de nu kaldes.

På den ene side synes jeg det er fint, at der udvikles nye racer, som passer til de behov som hundeejere har.

På den anden side synes jeg den måde det bliver gjort på, er alt for tilfældig og jeg savner styring og registrering af avlsresultaterne, så købere bare kunne få en lille fornemmelse af, hvad de kan forvente sig, når de køber en hvalp.

Så længe avlen foregår med to race registrede hunde som forældre, kan man måske have en idé om hvordan afkommet kan udvikle sig, men når man begynder at avle generationer frem, bliver det hele meget mere usikkert.

Så derfor ville jeg ønske at DKK ville gå aktivt ind i processen omkring dette avlsarbejde, i stedet for at fordømme og ignorere det. For med en fornuftig central styring og registrering, ville man da helt sikkert kunne udvikle nogle dejlige nutidige racer.

[Gæst Ninjamor]

Citat:"Når familien Danmark skal på hundeindkøb, bliver det i større og større grad designerhvalpe, vi vælger. Det skriver Børsen"

 

Altså BT fortæller hvad der står i Børsen :hmm:

 

Der refereres ikke til statistik eller anden undersøgelse om hvorvidt ovenstående udsagn er sandt.

 

Hvad skal man mene?

 

Er "designerhvalpe" mere designede end hvis en opdrætter går efter bestemte egenskaber f.eks. nedsat kønsdrift?

 

Være racehunde er alle blevet "designet" gennem domesticeringen, nogle vil kalde det forfinet eller forbedret. Andre vil kalde det afvikling af en race snarere end udvikling.

 

Dette skal ikke forstås sådan, at jeg er for at man krydser kritikløst på kryds og tværs af egenskaberne.

[Hewlett]

Lige med hensyn til labradoodles tror jeg desværre mange folk vælger racen fordi den ikke fælder .. Men så vidt jeg har læst mig frem til, kan et enkelt kuld både indeholde fældere og ikke fældere .. Men ok, "blandingen" er også forholdsvis ny.

 

Men jeg tror måske at folk savner STORE hunde der ikke fælder.

 

Lige på stående fod er de eneste jeg kan nævne kongepudlen, og så måske også Lagotto Romagnolo (selvom den ikke er stor stor)

[søster lagkage]

Lige med hensyn til labradoodles tror jeg desværre mange folk vælger racen fordi den ikke fælder .. Men så vidt jeg har læst mig frem til, kan et enkelt kuld både indeholde fældere og ikke fældere .. Men ok, "blandingen" er også forholdsvis ny.

 

Men jeg tror måske at folk savner STORE hunde der ikke fælder.

 

Lige på stående fod er de eneste jeg kan nævne kongepudlen, og så måske også Lagotto Romagnolo (selvom den ikke er stor stor)

 

og den portugisiske vandhund og wheatens. sikkert også flere. men ja, der er helt sikkert et marked for allergivenlige hund, der ikke er udfyldt endnu. se bare på hvor populær coton'en er blevet i de sidste år, fordi den er blevet framet som "den allergivenlige hund".

 

og ja, doodles i første generation kan fælde præcis lige så meget som en labrador, og det er noget forfærdeligt bondefangeri at påstå andet, og virkelig synd for de familier, der måske må skille sig af med deres hund af den årsag.

[Gæst mk101]

Jeg føler mig lidt delt i meningen om disse *************. doodle eller hvad de nu kaldes.

På den ene side synes jeg det er fint, at der udvikles nye racer, som passer til de behov som hundeejere har.

 

Men rammer vi ikke de behov vi som hundeejere har, når vi allerede har mere end mere end 400 racer registreret under FCI (kilde: http://www.dansk-kennel-klub.dk/999)? Personligt mener jeg jo bestemt, at vi kan få de kvaliteter vi ønsker, i de racer der eksisterer. Problemet kommer jo først, når man gerne vil have egenskaberne pakket ind på en helt speciel måde. Sådan at udseendet i princippet bliver vigtigere end egenskaberne.

 

Jeg har jo intet mod, at man også syntes om udseendet på sin hund, og vælger en retriever i stedet for en puddel - basalt set har de jo samme egenskaber.

 

På den anden side synes jeg den måde det bliver gjort på, er alt for tilfældig og jeg savner styring og registrering af avlsresultaterne, så købere bare kunne få en lille fornemmelse af, hvad de kan forvente sig, når de køber en hvalp.

 

Det er vel netop tilfældigt, fordi det reelt er så relativt få, der ønsker at udvikle en ny race? For mig at se handler designerhund markedet mere om en konstant førstegeneration af blandinger. I USA er "markedet" ikke baseret på ønsket om fremavl af en ny race, men snarere som puppy mills, hvor man holder hunde af de forskellige rene racer, og vedbliver at parre dem fra rene racer til blandinger.

 

I Australien, hvor tanken om labradoodle er opstået, har jeg læst mig frem til, at man går mere statistisk og regelret til værks. Her har man opstillet en standard for "racen" (i anførselstegn eftersom ingen endnu har godkendt eller anerkendt den som race), som man søger at arbejde sig frem mod. Der er dog stadig store problemer med at få de ønskede karakteristika frem. Især pelsen er en udfordring, og falder stadig kun sjældent ud som ønsket.

 

Om de formår at sælge hvalpene med restriktioner og x-stambøger, er jeg ikke helt klar over. Men mener det er vejen frem, at der føres stram "kontrol" med avlen i sådan en kritisk fase. Ligesom det er tilfældet for eksempelvis genetableringen af broholmeren herhjemme.

 

Faktisk syntes jeg det er virkelig synd for de, der startede ud med et halv gloværdigt ønske om at hjælpe en blind allergiker med at kunne få en førerhund, at deres drøm er blevet overtaget af almindelige mennesker, der ser en chance for at kunne sælge blandingshvalpe under et sjovt navn. Faktisk degraderes labradoodle så meget, at vi selv herinde på forum har set, at folk har lavet et kuld af sådanne hvalpe - bare med en golden retriever... Og så er vi altså langt fra både start og mål!

 

Så længe avlen foregår med to race registrede hunde som forældre, kan man måske have en idé om hvordan afkommet kan udvikle sig, men når man begynder at avle generationer frem, bliver det hele meget mere usikkert.

 

Det er jeg ganske, ganske uenig i. Du har ikke en kinamands chance for at fortælle hvilke hvalpe, der vil have hvilke karakteristika fra hvilken race. Ligeså lidt som vi kan sige det med sikkerhed, når vi parrer indenfor samme race.

 

Én ting er udseendet. Hvilket jo på mange punkter kan være ligegyldigt - med mindre man avler for at få allergivenlig pels. En anden ting er temperament. Hvilket man dog forhåbentlig har nogenlunde styr på, hvis man sørger for at krydse indenfor samme type af hund. Som det da i det mindste er tilfældet indenfor labradoodle.

 

Og modsat hvad du mener, mener jeg, at man netop flere generationer fremme, vil have chance for at kunne forudsige resultatet. Men det kræver jo både stram linjeavl og velovervejde udkrydsninger at nå sit mål. Ganske som man nåede sit mål med eks. JRT og parson russell - som vel er nogle af de nyeste racer på verdensplan (og i FCI).

 

Så derfor ville jeg ønske at DKK ville gå aktivt ind i processen omkring dette avlsarbejde, i stedet for at fordømme og ignorere det. For med en fornuftig central styring og registrering, ville man da helt sikkert kunne udvikle nogle dejlige nutidige racer.

 

Ved ikke om jeg syntes, at det ville hjælpe det store, at DKK gik ind i alt det her rod. Hvis idémændene selv havde en guldrandet plan, tror jeg det ville være muligt at sælge ideen til DKK. Men som det hele ser ud i øjeblikket, er der jo reelt ikke et mål om en ny race nogen som helst steder. Jeg ser i hvert fald ingen herhjemme, der ellers ser ud til at sværge til eks. labradoodle, der har adapteret den australske standard og helhjertet arbejder mod og for denne.

[Gæst mk101]

Lige med hensyn til labradoodles tror jeg desværre mange folk vælger racen fordi den ikke fælder .. Men så vidt jeg har læst mig frem til, kan et enkelt kuld både indeholde fældere og ikke fældere .. Men ok, "blandingen" er også forholdsvis ny.

 

Men jeg tror måske at folk savner STORE hunde der ikke fælder.

 

Lige på stående fod er de eneste jeg kan nævne kongepudlen, og så måske også Lagotto Romagnolo (selvom den ikke er stor stor)

 

Kommer lige med en følelse mere fra hoften. Den er ikke mindet på dig, men en tanke udspringer efter at have læst dit indlæg. Helt generel tanke:

 

Hvis vi som hundeejere er kommet til det punkt, hvor vi ikke kan håndtere at vores hund fælder, så er der måske alligevel lidt for meget tøjbamse over det for mig.

 

Og så tænker jeg også, at man måske skulle adressere sine allergier anderledes, end blot ved at søge efter en allergivenlig hund. Har man allergi overfor pelsdyr, er det så et must at have et?

 

Jeg ved jeg kan sidde på min højhellige hest, eftersom jeg ikke har allergi (i hvert fald ikke overfor hunde - til gengæld overfor så meget andet). Men da jeg i sin tid fik konstateret allergi overfor staldmiljøer, måtte jeg tage den dengang tunge beslutning, at ridning ikke længere kunne være en del af mit liv. Ville det ikke være meget rimeligt, at vi som de kloge væsener vi er, accepterede at en hund ikke kunne være en del af vores liv som allergiker, i stedet for at kæmpe for at fremavle et dyr, der ikke fremprovokerer løbenæser og nyseanfald?

[a9]

Synes egentlig ikke, at der er noget nyt i artiklen

 

At folk går efter "designer hunde" er vel blot et udtryk for et stadigt stigende "behov" for at skille sig ud fra mængden og vise sin individualitet Folk skal have designer køkkener, designer tøj/sko, designer møbler designer det ene og det andet, så hvorfor ikke en "designerhund" :damn:

 

Det, der falder mig for brystet, er

1) hunde er ikke et objekt/tilbehør, som skal tilpasses i form og farve til skiftende moder og

2) jeg finder det useriøst at sælge diverse "designs" på baggrund af specifikke unikke egenskaber, når disse egenskaber endnu ikke så fast i "racen", at store variationer til stadighed forekommer i samme kuld, når kuldene opnår en homogenitet, og variationer er undtagelsen, så er det OK :5up: men til da - uanset hvor engageret opdrætter er - så er det altså slutproduktet, der skal være i fokus, og så længe det ikke er homogent, så er "designer hunde i mine øjne "bare" glorificeret blandinger

 

Der er intet galt ved en blandingshund men kald det da ved rette navn og forsøg ikke at "forskønne" produktet ved hjælp af en fancy "varebetegnelse"

[Gæst spitZ]

Kommer lige med en følelse mere fra hoften. Den er ikke mindet på dig, men en tanke udspringer efter at have læst dit indlæg. Helt generel tanke:

 

Hvis vi som hundeejere er kommet til det punkt, hvor vi ikke kan håndtere at vores hund fælder, så er der måske alligevel lidt for meget tøjbamse over det for mig.

 

Og så tænker jeg også, at man måske skulle adressere sine allergier anderledes, end blot ved at søge efter en allergivenlig hund. Har man allergi overfor pelsdyr, er det så et must at have et?

 

Jeg ved jeg kan sidde på min højhellige hest, eftersom jeg ikke har allergi (i hvert fald ikke overfor hunde - til gengæld overfor så meget andet). Men da jeg i sin tid fik konstateret allergi overfor staldmiljøer, måtte jeg tage den dengang tunge beslutning, at ridning ikke længere kunne være en del af mit liv. Ville det ikke være meget rimeligt, at vi som de kloge væsener vi er, accepterede at en hund ikke kunne være en del af vores liv som allergiker, i stedet for at kæmpe for at fremavle et dyr, der ikke fremprovokerer løbenæser og nyseanfald?

 

Det synes jeg så ikke;-)

Nu har jeg gudskelov ikke selv allergi overfor noget som helst. Men hvis jeg havde, så ville jeg nok alligevel anskaffe mig en hund som var "allergivenlig". Kan slet ikke se hvorfor man ikke skulle det, når nu det er en mulighed?

Noget andet er så, at jeg nok ikke ville anskaffe mig sådan en doodle, da der jo som nævnt ikke er nogen sikkerhed for hvilken pels hunden ender med.

Men hvis der er nogen der er seriøse omkring avlsarbejdet og virkelig en dag får lavet en rigtig race som har allergivenlig pels, så synes jeg det ville være en dejlig mulighed.

 

Hvad med fx broholmeren, sort spids mf.? Eller alle de racer som efter 2. verdenskrig har været nede på så få individer at der næsten må være blandet andre racer ind, for at føre den videre (jeg har meget svært ved at tro på at man har lavet sunde racer ud fra 2-5 dyr som det beskrives nogen steder).

F.eks. Hovawarten er blandet med Schæferhund, New Foundlænder, Leonberger, Kuvacz ( Hovawarter.dk | Om Hovawarten )

Er det ikke så slemt, fordi de ikke ser "nuttede" ud på samme måde, eller fordi det er en genskabelse af noget som har været?

[søster lagkage]

Kommer lige med en følelse mere fra hoften. Den er ikke mindet på dig, men en tanke udspringer efter at have læst dit indlæg. Helt generel tanke:

 

Hvis vi som hundeejere er kommet til det punkt, hvor vi ikke kan håndtere at vores hund fælder, så er der måske alligevel lidt for meget tøjbamse over det for mig.

 

Og så tænker jeg også, at man måske skulle adressere sine allergier anderledes, end blot ved at søge efter en allergivenlig hund. Har man allergi overfor pelsdyr, er det så et must at have et?

 

Jeg ved jeg kan sidde på min højhellige hest, eftersom jeg ikke har allergi (i hvert fald ikke overfor hunde - til gengæld overfor så meget andet). Men da jeg i sin tid fik konstateret allergi overfor staldmiljøer, måtte jeg tage den dengang tunge beslutning, at ridning ikke længere kunne være en del af mit liv. Ville det ikke være meget rimeligt, at vi som de kloge væsener vi er, accepterede at en hund ikke kunne være en del af vores liv som allergiker, i stedet for at kæmpe for at fremavle et dyr, der ikke fremprovokerer løbenæser og nyseanfald?

 

tja, jeg synes nok, at det er at gå lidt langt. allergi er jo blevet mere og mere almindeligt, der er usammenligneligt flere allergikere i dag end for bare 20-30 år siden. at man derfor bare skal glemme sit ønske om at have dyr, falder mig ærligt talt lidt for brystet. på et sådant helt personligt niveau.

 

jeg er dog enig i, at blandingsavlen mod de her allergivenlige racer oftest virker useriøs - måske med undtagelse af den australske labradoodle.

 

jeg har dog ikke noget principielt imod at man avler mod mindre fældende dyr f.eks. - hvis bare det ikke bliver på kompromis med sind, sundhed osv.

[Petrine]

Hvis vi som hundeejere er kommet til det punkt, hvor vi ikke kan håndtere at vores hund fælder, så er der måske alligevel lidt for meget tøjbamse over det for mig.

 

Uden at være fornærmet - det er belastende at papilloner fælder som død og helvede og jeg gider ikke lang pels, MEN selv en samojed kan klippes (set på animal planet), så man behøver jo ikke avle sig ud af det problem

 

Måske jeg har misforstået konceptet, men jeg troede en labradoodle skulle være en lab-puddel-mix og ikke en rendyrket race?

[Gæst mk101]

Det synes jeg så ikke;-)

Nu har jeg gudskelov ikke selv allergi overfor noget som helst. Men hvis jeg havde, så ville jeg nok alligevel anskaffe mig en hund som var "allergivenlig". Kan slet ikke se hvorfor man ikke skulle det, når nu det er en mulighed?

Noget andet er så, at jeg nok ikke ville anskaffe mig sådan en doodle, da der jo som nævnt ikke er nogen sikkerhed for hvilken pels hunden ender med.

Men hvis der er nogen der er seriøse omkring avlsarbejdet og virkelig en dag får lavet en rigtig race som har allergivenlig pels, så synes jeg det ville være en dejlig mulighed.

 

Super, vi ikke er enige. Er også meget bevidst om, at jeg satte den meget på grænsen. Tror heller ikke jeg selv ville kunne sige mig fri for, at gå efter sådan en type hund, hvis jeg selv stod i klemmen.

 

Men jeg syntes stadig tanken bør være med i baghovedet: hvis der er noget i vores liv, vores sundhed eller andet der taler mod noget - hvor meget skal vi så lægge i alligevel at søge at opfylde vores ønske?

 

Det gælder både i forhold til hunde, men også på så mange andre punkter.

 

Hvad med fx broholmeren, sort spids mf.? Eller alle de racer som efter 2. verdenskrig har været nede på så få individer at der næsten må være blandet andre racer ind, for at føre den videre (jeg har meget svært ved at tro på at man har lavet sunde racer ud fra 2-5 dyr som det beskrives nogen steder).

F.eks. Hovawarten er blandet med Schæferhund, New Foundlænder, Leonberger, Kuvacz ( Hovawarter.dk | Om Hovawarten )

Er det ikke så slemt, fordi de ikke ser "nuttede" ud på samme måde, eller fordi det er en genskabelse af noget som har været?

 

For mig handler det om seriøsiteten i avlsarbejdet. At man har en standard man arbejder mod og ud fra.

 

Og nej, selvfølgelig laver du ikke en race på så få individer. Men du indavler ret kraftigt, og laver så nogle udkrydsninger i ny og næ. Så 2-5 dyr vil i starten være brugt meget, men med stor forsigtig og nøje udtænkte avlsplaner.

[Gæst mk101]

Uden at være fornærmet - det er belastende at papilloner fælder som død og helvede og jeg gider ikke lang pels, MEN selv en samojed kan klippes (set på animal planet), så man behøver jo ikke avle sig ud af det problem

 

Måske jeg har misforstået konceptet, men jeg troede en labradoodle skulle være en lab-puddel-mix og ikke en rendyrket race?

 

 

Mine hunde fælder skam også, og jeg gad sgu også godt være foruden. Men de skider, de pisser, de bliver syge, de æder så rigeligt, skal aktiveres og de fælder. Er det ikke bare nogle af de ting, der hører med når man har dyr?

 

Nej, nej - det er meningen at det skal være en rendyrket race. I hvert fald fra "opfinderens" side. Den blev startet fordi han trænede førerhunde, og fik et opkald fra Malaysia (tror jeg det var), hvor en blind kvinde var på jagt efter en hund, der ikke påvirkede hendes allergi. Der er udarbejdet en standard for racen. Tror bare kun det er opdrættere under The Australian Labradoodle Association der tænker sådan om labradoodle?

 

Mange andre steder virker det i hvert fald til, at det er hurtigt tjente penge på andres arbejde. Især med alle de hunde, de (ALA) eksporterer til resten af verden uden avlsrestriktioner...

 

Edit: der er flere, der ikke bryder sig om den drejning projektet har taget: http://www.australianlabradoodlefoundersalliance.com/

[Hewlett]

Kommer lige med en følelse mere fra hoften. Den er ikke mindet på dig, men en tanke udspringer efter at have læst dit indlæg. Helt generel tanke.

 

Overhovedet ikke :blink: Vi købte ikke ligefrem Ninja som allergi-hund. Men når man står med hundehår over det hele (hun fælder helt utroligt meget lige for tiden) kan man da godt misunde dem der har allergi-venlige hunde

 

Jeg er helt enig med søsterlagkage i at det vigtigste er sundheden, både fysisk og psykisk - og bliver der ikke gået på kompromis med denne, generer det mig ikke at nogle opdrættere prøver at få labradoodles/goldendoodles, men i mine øjne er det bare en blandingshund. Man aner ikke om man står med en pudel i labrador-klæder, eller en labrador i pudelkrop (som måske endda fælder).

 

Og så er jeg dybt uenig i at man ikke burde have hund fordi man har allergi. Hvis jeg fik allergisk reaktion overfor Ninja imorgen, ville det da godt nok være en trist tilværelse aldrig mere at skulle have hund, på trods af at der findes SÅ mange forskellige racer med vidt forskellige personligheder, som jeg ville kunne tåle.

[Gæst Ninjamor]

tja, jeg synes nok, at det er at gå lidt langt. allergi er jo blevet mere og mere almindeligt, der er usammenligneligt flere allergikere i dag end for bare 20-30 år siden. at man derfor bare skal glemme sit ønske om at have dyr, falder mig ærligt talt lidt for brystet. på et sådant helt personligt niveau.

 

jeg er dog enig i, at blandingsavlen mod de her allergivenlige racer oftest virker useriøs - måske med undtagelse af den australske labradoodle.

 

jeg har dog ikke noget principielt imod at man avler mod mindre fældende dyr f.eks. - hvis bare det ikke bliver på kompromis med sind, sundhed osv.

 

Allergi kan jo behandles, mon ikke det er hvad der menes?

 

Selv havde jeg astmaallergi som jeg tog medicin for flere gange dagligt i mange år.

Årsagen til min allergi blev behandlet, jeg smed min medicin og det var så det.

[luckyluna]

Som værende en der har hundeallergi og har 2 hunde der fælder, så kan jeg hilse og sige at det ikke er en umulighed og at det at hunden ikke fælder ikke udelukker at man kan reagere allergisk på den. Det er nemlig oftest hundens skæl, spyt med mere vi mennesker reagerer på.

 

For at minimere problemet i fremtiden har jeg da tænkt i pudelbaner eller hunde uden underuld. Ikke fordi jeg ikke vil kunne reagere på den, men så vil jeg slippe for helt så mange hundehår i min seng feks.

 

Jeg reagerer feks kun på bestemte hunde, generelt hunde der er meget fedtede i pelsen (typsik for vandhunde og lagotto feks) og hunde der slikker meget på mig.

 

Så jeg ville ikke turde stole på at købe en labradoddle med henblik på at undgå allergi.. med mindre den var voksen og jeg kunne låne den nogle dage og se om jeg reagerede;-)

[JeanetteH]

tja -for mig er og bliver den slags hunde blandingshunde, uanset hvor fancy navne folk så prøver at finde på til dem.

 

Og det er da osse ok, hvis folk foretrækker sådan en. Vi har i min familie haft flere dejlige gadekryds, og jeg har ikke noget problem med at nogen folk foretrækker sådan en.

Men kald den dog hvad den er: en blandingshund.

 

Herhjemme bliver det ikke fremtiden. Når jeg engang om forhåbentligt mange år, skal vælge en ny hvalp, så bliver det en racehund.

Jeg ville gerne sikre mig så godt som muligt, at den valgte hvalp får de egenskaber jeg ønsker, og det kan jeg kun ved at vælge en racehund.

Samtidig vil jeg gerne sikre mig bedst muligt sundhedsmæssigt, og det kræver altså at jeg via tavlen kan granske anerne.

Så nej, det bliver ikke fremtiden... ikke hos mig

 

Kan sådan set bare gentage dette:-D Jeg er helt enig:-D