Kan hunde føle misundelse på en anden hund?

[Linda]

Hmm tja prøv læs her Videnskab.dk - Hunde føler misundelse

 

Min teori herhjemme iblandt mine egne hunde vil mange kalde Koda jaloux på de andre 2 men for mig er det et spørgsmål om recourcer (staves?) det enten altid fordi han også vil have guffer eller kæl

 

Aldrig tænkt tanken at han tænker hmrf nu det kiki eller hvalpen igen og aldrig mig elelr går over og mugger i hjørnet af fornærmethed over det ikke lige drejede sig om ham lige der ...

 

Hvad tænker i kan hunde tillæges den menneskelige følelse misundelse eller jalousi

[KarinaO]

Nu har jeg ikke læst artiklen du linker til, men jeg vil umiddelbart svare nej. Hunde har ingen frontallapper, og vil derfor ikke kunne føle jalousi og misundelse. Men alligevel synes jeg at jeg tit oplever en adfærd der kan minde om det, men det drejer sig nok om noget andet?

[Gæst Bente]

Tjoo hvorfor ikke.

Men det kan som regel trænes væk.

 

Som du nævner er der nogle der vil hævde, at hunde ikke bliver jalous og måske er deres følelse heller ikke så nuanceret som den kan være hos mennesker.

Men på godt gammelt dansk hedder det jalous, når hundene bliver lidt småmopset over at en anden hund får mere opmærksomhed.

 

Hvis man har mange hunde, sådan som min mand og jeg har, så har vi altid været ops på at træne hundene i at acceptere at blive ignoreret, imens vi kæler med en af dem af gangen.

Det giver mindre ballade, når en af os træner flere hunde på en gang og er nødt til at binde dem af enkeltvis på skift.

 

Men jeg kan ikke se, hvorfor hunde ikke skulle kunne føle en eller anden primitiv jalousifølelse.

Jalousi giver jo uro i kroppen og frustration og det vel i bund og grund det, som nogle hunde signalerer i nogle typer situationer,- hvor man almindeligvis vil sige de bliver jalous.

[Gæst solskin]

Hmm tja prøv læs her Videnskab.dk - Hunde føler misundelse

 

Min teori herhjemme iblandt mine egne hunde vil mange kalde Koda jaloux på de andre 2 men for mig er det et spørgsmål om recourcer (staves?) det enten altid fordi han også vil have guffer eller kæl

 

Aldrig tænkt tanken at han tænker hmrf nu det kiki eller hvalpen igen og aldrig mig elelr går over og mugger i hjørnet af fornærmethed over det ikke lige drejede sig om ham lige der ...

 

Hvad tænker i kan hunde tillæges den menneskelige følelse misundelse eller jalousi

 

Misundelse er en følelse, et ønske om at have en andens egenskaber, status, evner, anseelse eller ejendele. Misundelse har ikke nødvendigvis med ting at gøre; det centrale er fornemmelsen af den anden er i en bedre situation end man selv er.

 

 

Ud fra dette kan jeg godt forledes til at tro, at hunde kan føle misundelse.

 

Mit eksempel:

 

Har jeg både Qiwi og Selma med over og træne agility. Løber jeg med Qiwi kan Selma da godt være misundelig. Altså Selma føler, at Qiwi er i en bedre situation end hun selv er i (for hun skal blive siddende - helt passiv )

 

Jalousi er vel følelser forbundet med frygt for at miste - Og her tænker jeg lidt, om det kan sammenignes med frygten for at miste en ressource til en anden

 

Øv - kunne godt tænke mig en tur ind i Selma`s og Qiwi`s hjerner - der er så meget som jeg gerne vil vide

[FrkSmilla]

Misundelse er en følelse, et ønske om at have en andens egenskaber, status, evner, anseelse eller ejendele. Misundelse har ikke nødvendigvis med ting at gøre; det centrale er fornemmelsen af den anden er i en bedre situation end man selv er.

 

 

Ud fra dette kan jeg godt forledes til at tro, at hunde kan føle misundelse.

 

Mit eksempel:

 

Har jeg både Qiwi og Selma med over og træne agility. Løber jeg med Qiwi kan Selma da godt være misundelig. Altså Selma føler, at Qiwi er i en bedre situation end hun selv er i (for hun skal blive siddende - helt passiv )

 

Jalousi er vel følelser forbundet med frygt for at miste - Og her tænker jeg lidt, om det kan sammenignes med frygten for at miste en ressource til en anden

 

Øv - kunne godt tænke mig en tur ind i Selma`s og Qiwi`s hjerner - der er så meget som jeg gerne vil vide

 

Det tror jeg er helt rigtigt. F.eks vil hunden jo helst være den, der får godbidderne eller være den, som bliver nusset af far og mor...

 

Men om det ligefrem er en ''frygt'' for at miste ressourcer ved jeg ikke.

[Gæst Bille]

Tjoo hvorfor ikke.

Men det kan som regel trænes væk.

 

Som du nævner er der nogle der vil hævde, at hunde ikke bliver jalous og måske er deres følelse heller ikke så nuanceret som den kan være hos mennesker.

Men på godt gammelt dansk hedder det jalous, når hundene bliver lidt småmopset over at en anden hund får mere opmærksomhed.

 

Hvis man har mange hunde, sådan som min mand og jeg har, så har vi altid været ops på at træne hundene i at acceptere at blive ignoreret, imens vi kæler med en af dem af gangen.

Det giver mindre ballade, når en af os træner flere hunde på en gang og er nødt til at binde dem af enkeltvis på skift.

 

Men jeg kan ikke se, hvorfor hunde ikke skulle kunne føle en eller anden primitiv jalousifølelse.

Jalousi giver jo uro i kroppen og frustration og det vel i bund og grund det, som nogle hunde signalerer i nogle typer situationer,- hvor man almindeligvis vil sige de bliver jalous.

 

Jalousi tror jeg heller ikke man skal kalde det, men herhjemme har jeg meget store problemer med "ejerfornemmelser" fra den ældste, Mille. Hun er en 1,5 år ung, meget godmodig og ekstrem kælen golden. Vi fik löwchenhvalp Jessie som nu er 5 mdr. gammel og hun må intet få/have for Mille, som tager alt fra Jessie :slem: Prøver jeg at træne med Jessie går Mille imellem, kalder jeg på Jessie, kommer Mille styrtende, finder Jessie legetøj tager Mille det fra hende - hver gang. Når de har fået godbid spiser Mille sit hurtigt og går derefter Jessies. Jeg har nu i 2 mdr. sagt nej til Mille, når hun gør det men intet hjælper. Jeg nusser stadig lige meget med Mille, hun får mad og godbidder først, går først ud af døren osv. Jeg er blevet fortalt, at det først bliver bedre når Jessie lærer at sige fra.

 

Du siger det kan trænes væk - det vil jeg rigtig gerne høre mere om, hvordan foregår. Jeg synes klart det minder om søskendejalousi, men vælger at kalde det ejerfornemmelse, da jalousi jo er en menneskelig følelse

[Siri]

Jeg har ikke læst linket (endnu), men jeg tror det kommer meget an på hvilken betydning man lægger i jalousi. Som jeg ser det er jalousi til dels en måde at overleve på. Altså ved at passe på ressourcer.

Der blev engang lavet nogle forsøg med bananfluer, hvor en hanflue havde levet helt isoleret med en masse lækre hunbananfluer. Da der så blev sat en anden flue ind til ham, så blev han prompte slået ihjel. Fordi han ikke havde lært at være jaloux og derfor ikke beskyttede sig selv og sine damer. Men det betyder jo så også, at jalousi i allerhøjeste grad er miljøbestemt... Og igen - det er jo "bare" bananfluer. DR2 har haft noget om det engang i "Viden om".

[Gæst Buddha]

Fra den danske ordbog:

 

jalousi1 substantiv <en; -en, ikke flertal>

Betydning og brug

stærk følelse, der indtræffer i forbindelse med tilsidesættelse eller oplevelsen af tilsidesættelse i forholdet til en anden person

Kollokationer

gøre noget af jalousi

handle i et anfald af jalousi

lide af jalousi

vække jalousi (hos nogen)

være drevet af jalousi

Eksempler

Jalousibegrebet er tæt knyttet til forholdet mellem mand og kvinde i det, vi kalder romantisk kærlighed, men vi taler også om jalousi i forbindelse med børns kærlighedsliv - søskenderivalisering - og om jalousi knyttet til rivalisering i arbejdslivet og andre sociale situationer.

 

misundelse substantiv <en; -n, ikke flertal>

Betydning og brug

det at misunde andre noget, de har eller får

Kollokationer

lide af misundelse

være genstand for (nogens) misundelse

Eksempler

Misundelse er en af de syv dødssynder.

 

Jeg tror bestemt godt at hunde kan føle misundelse/jalousi, i hvert fald på andre hunde. Hunde kan da godt have følelsen "jeg vil have", om det så er en tyggestang eller opmærksomheden fra ejer.

 

Min hund lider desuden af "græsset er grønnere på den anden side" sygdommen, så vidt jeg ved er det slet ikke unormalt hos samojeder

 

Ligesom vagtler, vi havde vagtler da jeg var barn, de havde en stor voliere at løbe rundt i. De løb ALTID langs hegnet og prøvede at komme ind i den næste voliere. En dag satte min mor dem så derind i stedet - gæt engang, efter et par dage ville de gerne tilbage

[Gæst Bente]

Jalousi tror jeg heller ikke man skal kalde det, men herhjemme har jeg meget store problemer med "ejerfornemmelser" fra den ældste, Mille. Hun er en 1,5 år ung, meget godmodig og ekstrem kælen golden. Vi fik löwchenhvalp Jessie som nu er 5 mdr. gammel og hun må intet få/have for Mille, som tager alt fra Jessie :slem: Prøver jeg at træne med Jessie går Mille imellem, kalder jeg på Jessie, kommer Mille styrtende, finder Jessie legetøj tager Mille det fra hende - hver gang. Når de har fået godbid spiser Mille sit hurtigt og går derefter Jessies. Jeg har nu i 2 mdr. sagt nej til Mille, når hun gør det men intet hjælper. Jeg nusser stadig lige meget med Mille, hun får mad og godbidder først, går først ud af døren osv. Jeg er blevet fortalt, at det først bliver bedre når Jessie lærer at sige fra.

 

Du siger det kan trænes væk - det vil jeg rigtig gerne høre mere om, hvordan foregår. Jeg synes klart det minder om søskendejalousi, men vælger at kalde det ejerfornemmelse, da jalousi jo er en menneskelig følelse

 

Hmm ja, hvad gør vi egentlig.

 

Da vi lige fik vores nye hvalp hjem, så ville min den store gå i hælene på hvalpen og samle alt ind, som den kastede interesse på eller tog i munden.

Når hvalpen kom til mig, så blev min helt bekymret og skubbede sig helt ind til mig.

 

Så hvad gjorde vi.

 

1: Jeg valgte at sove i stuen i et par uger.

Hvalpen var jo ikke helt vant til at ligge i bunke, så det var hovedesageligt min den store, der fik lov til at putte, det hjalp rigtig meget på hans uro og humør.

Efter lidt tid valgte han af, sig selv, at gå tilbage til den plads han plejer at sove på og så kunne hvalpen rykke ind på madrassen i det omfang den havde lyst til.

 

2: Hver gang jeg kælede med hvalpen og min kom hen, så roste jeg min for god opførsel, gav klap og kæl og godbidder, både til min, men også til hvalpen.

Det samme gjorde vi overfor vores alfa, min mands hund, men alfaen vidste vi godt krævede lidt ekstra, så han fik lov til at sove sammen med sin far i soveværelset. Kom solo med på køreturer.

Det gav ro på alfaen, så følte han sig ikke overset, .. så vidste han måske at han stadig var lige elsket og havde fået en ny og særlig plads i huset.

 

3: Vi trænede og træner dem ofte sammen.

Når de to voksne skal sidde, så skal den lille også og når alle sidder pænt, så får de hver deres godbid.

Alfa først, min nummer to og hvalpen til sidst.

Det har ikke nødvendigvis nogen betydning, tror jeg, i hvilken rækkefølge man gør det, men vi respektere deres indbyrdes rangorden og så får de mad i den orden.

 

4: Når vi kælede alle sammen på gulvet, så sad både jeg og min mand på gulvet, hvilket gjorde os begge to tilgængelig på skift.

Når alfa gik til sin far, så stod min og hvalpen måske ved mig og sådan ville de tage ture til at gå frem og tilbage imellem os.

 

Meget hurtigt begyndte min og hvalpen så at lege sammen og så var der ro til at give alfa fuld opmærksomhed fra både min mand og jeg.

 

Jeg tror det også handlede meget om, at finde en rytme meget hurtigt.

De voksne havde jo deres rytmer i dagligdagen og dem holdte vi fast ved så meget som overhovedet muligt.

Gåture, træning og sovetider, stadig de samme.

 

Og så så meget leg sammen som muligt, hvor hvalpen måske ikke i første omgang, kom i første række, men pænt måtte vænne sig til at stå bagerst i køen.

Den måtte tilpasse sig vores rytmer og altså ikke den anden vej rundt, - os der skulle tilpasse os dens rytmer.

 

Det gjorde vores voksne hunde trygge meget hurtigt og de indfandt sig med den ny beboer og går nu hen og lægger sig, sådan som de plejer, når de vil hvile.

Når de gør det, så er der fred og ro til at kæle og træne med hvalpen.

 

I dag kan vores voksne hunde nærmest blive helt taknemmelige, hvis vi lige gider at tage os af hvalpen, fordi hvalpen kræver deres opmærksomhed rigtig meget i ulvetimerne.

Så får de voksne lov til at sove og så er vi på med hvalpen.

 

Men altså de voksne i første række i første omgang og så hvalpen i anden række.

 

Nu kan de fodres sammen, lege sammen og trænes sammen, som om de altid har været sammen.

Ingen jalousi, ingen masen sig frem af frygt for at blive overset, der er kærlighed nok til hele raden rundt. :hjerte:

 

Håber det gav et lille indlbik, ellers så spørger du bare.