Adfærdsrehabilitering, debat om metodevalg

[sagapigen]

Eller erfaring

 

Kan der være noget om. Men det er et problem jeg har hørt fra flere, så måske det er mere normalt end man lige regner med.

 

Ud fra din beskrivelse har det vist ikke været adfærdsbehandleres bedste dag.

Det nytter ikke at man banker en plan ned over ejeren uden at sikre sig at ejeren kan og vil følge planen.

 

Jeg tror egentlig sjældent det er fordi ejerne ikke vil følge instrukserne, det er bare ikke altid muligt.

 

De har sikkert alle været ude for grænseoverskridende opførsel fra andre

 

Det er muligt, men her i boligområdet ser man ingen løse hunde, så det er ikke overfald og lignende de har været ude for. Tilgengæld er der en masse løsgående børn og de er jo som bekendt uforudsigelige (løber og larmer) og kan til tider være grænse søgende. Men selvfølgelig bor folk tæt her, så hvis hunden har svært ved det, bliver dens grænser overskredet meget her.

[sagapigen]

Var de aldrig over medicinering i en periode?

 

Jo, den fik clomicalm (uden nogen effekt) på adfærdsbehandlerens anbefaling og urtepiller fra Gudrun der skulle balancere et eller andet (uden effekt). Den har også været på zylkene en periode, også uden synlig effekt.

[Gæst Ninjamor]

Kan der være noget om. Men det er et problem jeg har hørt fra flere, så måske det er mere normalt end man lige regner med.

 

Der er kommet utroligt mange nye adfærdsbehandlere på markedet de senere år. Erfaring tager år at bygge op, så måske er det det, måske har vedkommende adfærdsbehandler været en dårlig en af slagsen

 

Jeg tror egentlig sjældent det er fordi ejerne ikke vil følge instrukserne, det er bare ikke altid muligt.

 

Det kan være umulgt ift en plan, og så skal planen ændres. Jeg oplever alligevel ind imellem hundeejere som følger det meste af planen, men ikke lige det sidste og det var måske lige præcis det der ville gøre udslaget sammen med det andet.

 

Men det er helt klart adfærdsbehandlerens ansvar at sikre sig at en plan er gennemførlig

 

Det er muligt, men her i boligområdet ser man ingen løse hunde, så det er ikke overfald og lignende de har været ude for. Tilgengæld er der en masse løsgående børn og de er jo som bekendt uforudsigelige (løber og larmer) og kan til tider være grænse søgende. Men selvfølgelig bor folk tæt her, så hvis hunden har svært ved det, bliver dens grænser overskredet meget her.

 

Næh, men det behøver heller ikke at være så voldsomt for at gøre indtryk på en følsom hund

[sagapigen]

Må indrømme jeg nogen gange overvejer om deres hund har en hjerneskade. Der er mange afvigelser i dens adfærd, som ligner lidt det man ser hos hjerneskadede mennesker. Det er svært at forklare, men noget med manglende fokus, bevægelser og handlinger helt ude af kontekst, legen (med hunde den kender) er meget voldsom, virker lidt som om hun leger 'på' dem og ikke med dem. Hun ignorere de andres grænser. Lidt som et 2 årigt barn der bare ikke udvikler sig videre end det. Tja, ved det ikke.

[luckyluna]

Eller erfaring

 

 

 

Ud fra din beskrivelse har det vist ikke været adfærdsbehandleres bedste dag.

Det nytter ikke at man banker en plan ned over ejeren uden at sikre sig at ejeren kan og vil følge planen.

 

 

 

De har sikkert alle været ude for grænseoverskridende opførsel fra andre

 

Nu er det godt nok lidt et side spring, men jeg ville ønske at flere nyklækkede adfærdsbehandlere sørgede for at få lidt mere erfaring før de kastede sig ud i reel adfærdsbehandling af alvorlige problemer.. men det er så nok fordi jeg selv har følt at man skylder folk det;-)

 

Tilbage til emnet.

[Gæst Ninjamor]

Jo, den fik clomicalm (uden nogen effekt) på adfærdsbehandlerens anbefaling og urtepiller fra Gudrun der skulle balancere et eller andet (uden effekt). Den har også været på zylkene en periode, også uden synlig effekt.

 

Jah, men angstdæmpende medicin er ikke altid det rette valg efter min erfaring. Denne medicin dæmper hundens følelser og hvis den i stedet har brug for et skud "godt humør" som løfter den, så er det det der skal til

[Gæst Ninjamor]

Må indrømme jeg nogen gange overvejer om deres hund har en hjerneskade. Der er mange afvigelser i dens adfærd, som ligner lidt det man ser hos hjerneskadede mennesker. Det er svært at forklare, men noget med manglende fokus, bevægelser og handlinger helt ude af kontekst, legen (med hunde den kender) er meget voldsom, virker lidt som om hun leger 'på' dem og ikke med dem. Hun ignorere de andres grænser. Lidt som et 2 årigt barn der bare ikke udvikler sig videre end det. Tja, ved det ikke.

 

Det er umuligt at diskutere en hund man ikke har set, men det du beskriver der kan sagten svære en "mobber" som er blevet sådan pga. opdragelsen og oplevelser.

Jeg ser desværre efterhånden flere sådanne hunde.

[sagapigen]

Det er umuligt at diskutere en hund man ikke har set, men det du beskriver der kan sagten svære en "mobber" som er blevet sådan pga. opdragelsen og oplevelser.

Jeg ser desværre efterhånden flere sådanne hunde.

 

Ja hun er helt sikkert en 'mobber', men hvad det skyldes ved jeg ikke.

 

Jeg vil foreslå dem at undersøge muligheden for 'lykkepiller' til hende. Men hun virker nu som en glad lille hund, altid fuld af energi og hun er meget hengiven overfor mennesker og hunde hun kender.

[Gæst Ninjamor]

Ja hun er helt sikkert en 'mobber', men hvad det skyldes ved jeg ikke.

 

Jeg vil foreslå dem at undersøge muligheden for 'lykkepiller' til hende. Men hun virker nu som en glad lille hund, altid fuld af energi og hun er meget hengiven overfor mennesker og hunde hun kender.

 

OK, det lyder som en kompliceret hund med situationsbetingede problemer

[Gæst bøvle]

jeg kan jo kun svare på egne vegne.... men jeg vil lige sige, at jeg prøvede med sved og tårer at følge behandlerens råd, men i den første jeg havde, syntes hele tiden jeg gjorde mit yppigste for at følge rådene, men jeg havde ikke set eller hørt, at jeg var med til at gøre min hund angst, og måtte arb. med det, for jeg var fokuseret på min hund, og ikke mig selv, men jeg var i virkeligheden blevet lige så forskrækket over overfaldet som min hund, og frygtede næste møde med hunde... såselvfølgelig er det ikke generalt ment, du skriver; at ejerne ikke helt følger rådene, men jeg ville så gerne hjælpe min hund, men gjorde det ikke før jeg havde arb. med mig selv... så det kan nogle adfærdsbehandlere tænke lidt over, hvis de ikke rigtig når ind til deres klienter(eller hvad det hedder hos jer) )

[Gæst Ninjamor]

jeg kan jo kun svare på egne vegne.... men jeg vil lige sige, at jeg prøvede med sved og tårer at følge behandlerens råd, men i den første jeg havde, syntes hele tiden jeg gjorde mit yppigste for at følge rådene, men jeg havde ikke set eller hørt, at jeg var med til at gøre min hund angst, og måtte arb. med det, for jeg var fokuseret på min hund, og ikke mig selv, men jeg var i virkeligheden blevet lige så forskrækket over overfaldet som min hund, og frygtede næste møde med hunde... såselvfølgelig er det ikke generalt ment, du skriver; at ejerne ikke helt følger rådene, men jeg ville så gerne hjælpe min hund, men gjorde det ikke før jeg havde arb. med mig selv... så det kan nogle adfærdsbehandlere tænke lidt over, hvis de ikke rigtig når ind til deres klienter(eller hvad det hedder hos jer) )

 

Nu synes jeg pludselig det bliver en tråd der handler om adfærdsbehandleres kompetance og ikke om målet helliger midlet som var udgangspunktet

Jeg skriver jo netop at:

 

Ud fra din beskrivelse har det vist ikke været adfærdsbehandleres bedste dag.

Det nytter ikke at man banker en plan ned over ejeren uden at sikre sig at ejeren kan og vil følge planen.

 

Hvis der er behov for at debattere adfærdsbehandleres kompetance går jeg gerne ind i den, men så lad os lave en tråd til emnet

[Gæst Sigurd]

Nu synes jeg pludselig det bliver en tråd der handler om adfærdsbehandleres kompetance og ikke om målet helliger midlet som var udgangspunktet

Jeg skriver jo netop at:

 

Ud fra din beskrivelse har det vist ikke været adfærdsbehandleres bedste dag.

Det nytter ikke at man banker en plan ned over ejeren uden at sikre sig at ejeren kan og vil følge planen.

 

 

Hvis der er behov for at debattere adfærdsbehandleres kompetance går jeg gerne ind i den, men så lad os lave en tråd til emnet

 

Jeg forstår så godt, at disse to emner bliver blandet sammen.

Jeg tror det sker fordi så mange adfærdsbehandlere, og lad os tage trænere med, tror så meget på deres egne måder, at arbejde med hunde på, at de ofte "taber" ejerne.

Mange adfærdsbehandlere nægter at acceptere/indse, at ejere ikke altid kan arbejde som de gør, og derved opstår frustrationerne.

 

En god adfærdsbehandler burde acceptere, at ikke alle hundejere er i stand til alt, og så udarbejde en træningsplan, som ejeren kan gennemføre, uanset om denne plan måske indeholder elementer, som adfærdsbehandleren aldrig selv ville bruge.

På det punkt synes jeg målet helliger midlet.

[Gæst Ninjamor]

Jeg forstår så godt, at disse to emner bliver blandet sammen.

 

Sigurd, hold dig venligst til emnet som står beskrevet i overskriften

[Gæst Sigurd]

Sigurd, hold dig venligst til emnet som står beskrevet i overskriften

 

 

Det gjorde jeg faktisk. Prøv at læse mit indlæg igen.

[Gæst Ninjamor]

Det gjorde jeg faktisk. Prøv at læse mit indlæg igen.

 

METODEVALG som i hård eller ikke hård træning af hunden.

 

Jeg ved du meget gerne vil fortælle at du ikke har respekt for os adfærdsbehandlere, og det er fint nok, men gør det venligst i en anden tråd

[Gæst Sigurd]

METODEVALG som i hård eller ikke hård træning af hunden.

 

Jeg ved du meget gerne vil fortælle at du ikke har respekt for os adfærdsbehandlere, og det er fint nok, men gør det venligst i en anden tråd

 

Så vidt jeg husker har jeg aldrig skrevet, at jeg ikke har respekt for alle adfærdsbehandlere. Jeg har efterlyst mere menneske psykologi i uddannelsen. specielt fordi det ofte er personer i en alder uden den store livserfaring der gennemfører uddannelsen.

 

Men du skriver i dit startindlæg flg:

Min holdning til hund generelt og til adfærdsbehandling i særdeleshed er at vi skal arbejde under en hunds tolerancegrænse så den oplever succes i relationen med ejeren i selve situationen og derved selv skubber sine grænser for hvad den kan håndtere.

Med andre ord: At vi hjælper hunden til at kunne mestre en situation uden at den bliver opkørt eller stresset/angst.

I praksis indebærer dette, at hunden under træningen aldrig sættes i den belastende situation, men nærmer sig situationen skridt for skridt i det tempo den kan klare.

En holdning jeg sådan set ikke er uenig i, men jeg savner bare et løsningsforslag og nogle træningsmåder til de hundeejere som ikke mestrer denne metode.

[sagapigen]

Nu synes jeg pludselig det bliver en tråd der handler om adfærdsbehandleres kompetance og ikke om målet helliger midlet som var udgangspunktet

Jeg skriver jo netop at:

 

Ud fra din beskrivelse har det vist ikke været adfærdsbehandleres bedste dag.

Det nytter ikke at man banker en plan ned over ejeren uden at sikre sig at ejeren kan og vil følge planen.

 

Hvis der er behov for at debattere adfærdsbehandleres kompetance går jeg gerne ind i den, men så lad os lave en tråd til emnet

 

Det var vist mig og ikke Bøvle du skrev det til Men jeg er helt enig.

 

Angående startindlægget. Min mening er at man altid skal kigge på sin hund/den hund man arbejder med og føle sig frem. Jeg går helt klart ind for at holde sig under hundens grænse, når det er en hund der har et adfærds issue. Der kan muligvis være hunde og problemer der har bedst af at blive taklet med lidt mere pres på og så er det selvfølgelig det man må gøre.

 

Men jeg tror faktisk også, hvis man ikke har helt styr på sine egne signaler, at adfærdsproblemer kan skabes ved at man er for fokuseret på aldrig at overskride hunden grænse. Et eksempel på det er hunden der skal lære at få klippet kløer, ejeren går forsigtigt frem og holder hele tiden øje med hundens reaktioner. Denne agtpågivenhed kan tolkes af hunden, som at ejeren ikke har styr på/er utryg ved det h*n laver og derfor kan transmittere dette over i hunden, der så vil reagere. Her kan et problem være startet.

[Gæst solskin]

På baggrund af en tråd hvor en adfærdsbehandlers arbejdsmetoder blev hhv. kritiseret eller forsvaret helt eller delvist, har jeg lyst til at starte en debat om emnet behandlingsmetoder ift. problematisk adfærd.

 

Helliger målet altid midlet?

 

Skal hunde kunne finde sig i at få overskredet deres personlige grænser uden at advare (knurre, lave udfald)

 

Jeg vil som den gode trådstarter selv lægge ud med baggrunden for mine synspunkter:

 

Utallige studier af hunde viser, at hundes og ulves adfærd stadig ligger tæt opad hinanden. Hunde har godt nok mistet over 100 artstypiske delsignaler, men de resterende over ca. 300* har de stadig fælles med ulven. Derfor er frie ulves adfærd stadig godt nok som sammenligningsgrundlag et langt stykke af vejen, når det drejer sig om hundes adfærd

 

*Der findes muligvis senere statistikker med mere præcise tal...

 

Vildtlevende ulves adfærd, når de ikke er presset af ressoucemangel, er stadig den adfærd der ses hos flest hunde, hvis vi skal tage tilkendegivelser fra dette forum og andre steder seriøst.

 

Hundes signalrepertoire bygger på flest konfliktdæmpende signaler, dette er der en årsag til og årsagen må nødvendigvis være ønsket om konfliktløsning snarere end konfliktoptrapning.

 

Studier har vist, at der hos ulve/hunde ikke er et stramt hieraki, men at der er dynamik i strukturen i en flok. De ulve som vi har lært at kalde "alfa" ulve er observeret ikke at kunne få sin flok i den retning de ønskede for senere at vende om og følge med flokken, hvor den ville hen.

 

Dette, og andre situationer hvor andre end "alfas" beslutninger efterfølges, er observeret mange gange og afliver myten om, at kun "alfa" bestemmer og tager beslutninger som resten af flokken skal følge.

 

En "alfa" ulv/hund kan ikke være alfa uden at have andre individer omkring sig. Alfabegrebet, eller dominansbegrebet, er skabt på konceptet af en samling individer, som lever fast i en gruppe.

Alfa/dominant kræver derfor en relation.

 

Det er de øvrige individer i gruppen, både hos ulve og hunde, der frivilligt viser daglig underkastelsesadfærd overfor det individ vi kalder alfa, mere end det er alfaen, som kræver denne underkastelse.

 

Et individ kan ikke gøre sig til alfa ved at bruge fysisk magt, men det kan ved at anvende fysisk magt og trusler derom skabe frygt hos andre og dermed styre gruppen gennem terror.

Dette er observeret hos ulve der er trængte, f.eks. ufrivilligt bliver holdt i en gruppe på for lille område. Der vil det ofte være den fysisk stærke der sørger for at holde de andre nede.

 

Dette har intet med dominans at gøre, da dette begreb med et godt nydansk ord kan beskrives som at være cool i alt hvad man gør.

 

Min holdning til hund generelt og til adfærdsbehandling i særdeleshed er at vi skal arbejde under en hunds tolerancegrænse så den oplever succes i relationen med ejeren i selve situationen og derved selv skubber sine grænser for hvad den kan håndtere.

Med andre ord: At vi hjælper hunden til at kunne mestre en situation uden at den bliver opkørt eller stresset/angst.

I praksis indebærer dette, at hunden under træningen aldrig sættes i den belastende situation, men nærmer sig situationen skridt for skridt i det tempo den kan klare.

 

Når vi taler om indlæring af øvelser og tricks er ovenstående lige præcis denne metode vi anvender, jeg har bare brugt nogle andre ord end de normalt anvendte til at beskrive læreprocessen for at give det en anden vinkel.

 

Når vi ved hvordan hunde indlærer øvelser/tricks, og ved, at for hunden er det hele bare "adfærd", hvad enten det drejer sig om adfærd vi kategoriserer som øvelser eller andre adfærd, er der så nogen gyldig grund til ikke at bygge en "rehabilitering" op på samme måde som en øvelse?

 

super indlæg :5up:

 

- Og jeg er meget enig i det du skriver.

 

Jeg mener ikke at målet helliger midlet. Speielt ikke når det "kun" skal være nemt for hundeejeren.

 

Nu har jeg selv Selma, som har været en udfordring for mig.

 

Selma`s "heeler" evner er super tydelige. Hun er opdrættet til at drive kvæg, det gør racen ved at gå frem mod dyret (ikke vige selv om det er "farligt"). Denne adfærd brugte hun så også i andre situationer(hunde som hun blev bange for). Og så blev det en uhensigtsmæssig adfærd i dagligdagen.

 

Og her har jeg haft succes med ikke at overskride hendes tolerancegrænse

da jeg trænede "accepter ander hunde". Jeg tør slet ikke tænke på hvor Selma var nu, HVIS jeg ikke havde bygget øvelsen op lidt efter lidt. Med hensyn til hvor meget hun kunne mestre, og at det blev en god oplevelse for hende.

Glæden er ubeskrivelig, når der ses fremskridt. Og det uden at ødelægge det fine "forhold" som vi har.

 

Havde jeg presset hende ud i situationer som hun ikke kunne mestre, ville hun miste tilliden til mig. Og så ville jeg bare ende op med et ande problem.

[Gæst Ninjamor]

Det var vist mig og ikke Bøvle du skrev det til Men jeg er helt enig.

 

Angående startindlægget. Min mening er at man altid skal kigge på sin hund/den hund man arbejder med og føle sig frem. Jeg går helt klart ind for at holde sig under hundens grænse, når det er en hund der har et adfærds issue. Der kan muligvis være hunde og problemer der har bedst af at blive taklet med lidt mere pres på og så er det selvfølgelig det man må gøre.

 

Men jeg tror faktisk også, hvis man ikke har helt styr på sine egne signaler, at adfærdsproblemer kan skabes ved at man er for fokuseret på aldrig at overskride hunden grænse. Et eksempel på det er hunden der skal lære at få klippet kløer, ejeren går forsigtigt frem og holder hele tiden øje med hundens reaktioner. Denne agtpågivenhed kan tolkes af hunden, som at ejeren ikke har styr på/er utryg ved det h*n laver og derfor kan transmittere dette over i hunden, der så vil reagere. Her kan et problem være startet.

 

 

Det er jeg enig i, man er nødt til selv at udstråle selvsikkerhed og autoritet, hvis hunden skal tro på det. Der skal nogle gange så lidt til for at lave ridser i relationen.

[Gæst Ninjamor]

super indlæg :5up:

 

- Og jeg er meget enig i det du skriver.

 

Jeg mener ikke at målet helliger midlet. Speielt ikke når det "kun" skal være nemt for hundeejeren.

 

Nu har jeg selv Selma, som har været en udfordring for mig.

 

Selma`s "heeler" evner er super tydelige. Hun er opdrættet til at drive kvæg, det gør racen ved at gå frem mod dyret (ikke vige selv om det er "farligt"). Denne adfærd brugte hun så også i andre situationer(hunde som hun blev bange for). Og så blev det en uhensigtsmæssig adfærd i dagligdagen.

 

Og her har jeg haft succes med ikke at overskride hendes tolerancegrænse

da jeg trænede "accepter ander hunde". Jeg tør slet ikke tænke på hvor Selma var nu, HVIS jeg ikke havde bygget øvelsen op lidt efter lidt. Med hensyn til hvor meget hun kunne mestre, og at det blev en god oplevelse for hende.

Glæden er ubeskrivelig, når der ses fremskridt. Og det uden at ødelægge det fine "forhold" som vi har.

 

Havde jeg presset hende ud i situationer som hun ikke kunne mestre, ville hun miste tilliden til mig. Og så ville jeg bare ende op med et ande problem.

 

Hvor fedt at Selma fik styr på sin usikkerhed

 

Det er netop det pres du beskriver som kan ødelægge så meget for hund og ejer.

Desværre mener mange, at hunde som reagerer over en vis grænse, skal presses længere ud i situationen så de kan tvinges til at overgive sig og acceptere situationen. Her forleden talte jeg med en hundeejer som seriøst mente, at opdragelse skal være blød og alt det her, men i visse situationer nev h*n hunden i øret!

"Nej" var indlært fra hvalp ved at h*n bed hvalpen i øret

 

Overhører den nu voksne hund et nej niver hun den i øret.

 

Sådan en hund kan nemt give problemer og da ville denne hundeejer synes at målet helliger midlet.

[Gæst bøvle]

sorry... lod mig rive med af egne erfaringer, og det var ikke min mening at være nedladende over for dig NINJAMOR, men det kan være en jungle at finde en god en som uerfaren, og tage en forkert, men undskyld jeg fik dig til at få disse følelser af at alle er dårlige, det er de BESTEMT IKKE!!! råder selv folk til at skaffe sig EN GOD EN DE HAR TILTRO TIL, i de forskellige tråde:slem:

[Gæst Ninjamor]

sorry... lod mig rive med af egne erfaringer, og det var ikke min mening at være nedladende over for dig NINJAMOR, men det kan være en jungle at finde en god en som uerfaren, og tage en forkert, men undskyld jeg fik dig til at få disse følelser af at alle er dårlige, det er de BESTEMT IKKE!!! råder selv folk til at skaffe sig EN GOD EN DE HAR TILTRO TIL, i de forskellige tråde:slem:

 

Det er OK, jeg forstår din frustration hvis du kun har haft dårlige oplevelser.

Det ER en jungle, desværre, ligesom det er med opdrættere, pensioner, dyrlæger, foder, hundetræning, beslagsmede og beridere for at tage hestene med.

 

En god uddannelse alene sikrer desværre ikke optimal kvalitet, der vil altid være den individuelle eksperts grundholdning til sine medmennesker og til dyr til forskel.

[Gæst bøvle]

ninjamor;

ja det har du ret i, men det lykkedes mig at finde en der kunne begge dele, hvilke jeg er meget taknemlig for, for ellers havde jeg ikke haft saimon den dag i dag, utrolig hvor meget man kan knytte sig til et dyr...