At sammensætte en flok

[Gæst Buddha]

Nu var der en der skrev noget om at sammensætte en kunstig flok i en anden tråd, jeg blev selvfølgelig nysgerrig - hvad har i kigget på og tænkt over da i skulle have nummer 2, 3 og måske 4?!

 

Har i haft kig på een hvalp/unghund/voksen hund og så ikke taget den, fordi i ikke mente de ville passe sammen? Har i bare været helt sikre på, at de ville være gode sammen - og har de så været det?

 

Noget andet, ved hvalpekøb - er der nogensinde nogen som har taget egen hund med til et besøg? Måske ikke ind til tæven og alle hvalpene, men ladet dem mødes udenfor og måske gået en lille tur med dem før hvalpen skulle med hjem?

[Gæst Chili Con Caia]

Nu var der en der skrev noget om at sammensætte en kunstig flok i en anden tråd, jeg blev selvfølgelig nysgerrig - hvad har i kigget på og tænkt over da i skulle have nummer 2, 3 og måske 4?!

 

Har i haft kig på een hvalp/unghund/voksen hund og så ikke taget den, fordi i ikke mente de ville passe sammen? Har i bare været helt sikre på, at de ville være gode sammen - og har de så været det?

 

Noget andet, ved hvalpekøb - er der nogensinde nogen som har taget egen hund med til et besøg? Måske ikke ind til tæven og alle hvalpene, men ladet dem mødes udenfor og måske gået en lille tur med dem før hvalpen skulle med hjem?

 

Vi BRUGTE laaaaang tid på at finde frem til en race vi mente Chili ville kunne få glæde af og have det godt sammen med. Til at starte med faldt jeg jo virkelig for coton de tulear, og mente at den ville passe super godt til Chili. Vi havde besøgt et par af opdrætterne på udstilling, og jeg havde skrevet meget frem og tilbage med flere opdrættere.

 

Meen vi fandt ud af at det ikke var racen for os, og begyndte at kigge os om efter en anden race. Og her faldt valget på en Aussie ( Yes, stort spring i race) I know..

Vi snakkede meget om at vi havde en Cairn terrier da vi var ude hos de forskellige opdrættere, og vi var meget åbne omkring hvilken type Aussie vi var på udkig efter. Vi spurgte også efter deres ærlige mening om hvorvidt de troede at så to forskellige racer kunne gå godt sammen.

 

Vi havde ikke Chili med ude da vi kiggede på hvalp, og da vi hentede Caia, blev Chili passet ude den første nat så Caia lige kunne finde sig til rette i hjemmet og bare slappe af. Næste morgen kørte kæresten ud for at hente Chili hos hans bedstemor, og vi mødtes så på et neutralt sted hvor de fik hilst på hinanden. Chili var ret så ligeglad med Caia, men Caia var jo temmelig vild med Chili. Vi gik alle 4 hjem sammen uden problemer.

 

Vi brugte desuden også lang tid på at finde ud af hvilke køn hund nummer 2 skulle være. Vi blev anbefalet at få en han fra mange, men vi ville helst have en tæve, og igen brugte vi lang tid med opdrætter på at snakke om hvorvidt det var en god ide.

 

Jeg tror at ved at vi fra dag 1 af har været meget åbne og ærlige omkring hvordan Chili er som hund, og hvad vi søgte i hund nummer 2, har fået et perfekt macht mellem de to. Vi har aldrig nogensinde haft problemer med dem. De respektere hinanden og med tiden har de også fået stor glæde af hinanden. De også begyndt at ligge tæt når de f.eks. sover. DE elsker at tumle sammen, og det bedste er at lege sammen med en pind eller træk torv.

 

Vi var overbeviste om at de ville gå godt sammen, og vi troede på at det var muligt. Men vi brugte også meget laaang tid på at snakke det igennem, virkelig nøje overveje hvad vi ville gøre hvis det ikke gik imellem dem og hvordan vi tacklede det at få hund nummer to set i forhold til Chili. For hun skulle jo ikke glemmes.

[Gæst Sigurd]

Jeg mener selv at jeg har en del erfaring med at bringe hunde sammen.

Med hvalpe er det ikke noget problem, hvis hvalpen ellers har mødt andre voksne hunde, end dens mor, hos opdrætteren, og de eller den hund hvalpen kommer hjem til, har et normalt forhold til andre hunde.

Jeg anbefaler altid er der er mindst to års aldersforkel, det gør det hele meget nemmere.

At tage sin nuværende hund med til opdrætter er ikke nogen god idé. De fleste opdrættere vil ikke have fremmede hunde ind, og et møde på neutral grund, giver intet billede af, hvordan tingene vil udvikle sig når de først kommer hjem.

 

At tage en anden voksen hund ind, kan nok give lidt mere uro, men igen husk det nemmeste er, hvis den nye hund er den yngste og helst mindst to år yngre end den gamle. Ikke at andet ikke kan lykkes, med det kræver måske lidt mere fra ejerens side.

 

Så til det allervigtigste, nemlig de signaler du sender til din "hundeflok". Selv betragter jeg uro, uoverensstemmelser og konflikter mellem hundene på linie med al anden uønsket adfærd. Hvordan du så stopper sådant uønsket adfærd, afhænger vel af hvilke træning/adfærds regulerende metoder du ellers bruger.

 

Men jeg synes det er meget vigitgt, at signalere at uenigheder/kamp mellem hunde, der skal leve sammen, ikke er ønsket, men selvfølgelig skal man også som ejer søge at undgå årsager til konflikter kan opstå.

 

Held og lykke med dit projekt.

[tacora]

Nu var der en der skrev noget om at sammensætte en kunstig flok i en anden tråd, jeg blev selvfølgelig nysgerrig - hvad har i kigget på og tænkt over da i skulle have nummer 2, 3 og måske 4?!

 

Har i haft kig på een hvalp/unghund/voksen hund og så ikke taget den, fordi i ikke mente de ville passe sammen? Har i bare været helt sikre på, at de ville være gode sammen - og har de så været det?

 

Noget andet, ved hvalpekøb - er der nogensinde nogen som har taget egen hund med til et besøg? Måske ikke ind til tæven og alle hvalpene, men ladet dem mødes udenfor og måske gået en lille tur med dem før hvalpen skulle med hjem?

 

Hej

 

Hvis man vil sammen sætte en flok kan der vel kun være tale om voksne hunde ?

 

Jeg har selv haft op til 7 hunde først både tæver og hanhunde nu fire hanhunde. Er det som jeg har samrbejdende jagthunde (spaniels) vil der som oftest ikke være de store problemer med at have en flok hanhunde; men jeg kunne forstille mig dette ikke gælder alle racer.

Alle mine er købt forskellige steder som otte ugers hvalpe og jeg har blot hentet den nye hvalp og introduceret den til de/den andre/anden og ikke haft problemer med det.

Skulle jeg mod forventning fristes til at købe en voksen hund ville jeg nok lade hundene møde på neutral grund ført, for at vurdere situationen; men jeg kender flere som køber voksne hunde hjem fra england og aldrig har haft problemer.

Jeg har dog prøvet at have fir tæve hunde og en hanhund og så slev beholde yderligere en hanhvalp fra eget kuld, hvor jeg måtte erkende at han ikke kunne fungere sammen med min gamle hanhund. Jeg solgte ham som etårig og han blev en helt anden hund.

Jeg har ikke haft muligheden for at tage mine voksne hund/e med ud og kigge på hvalp til mig selv; men har haft dem med hos andre spanielejere som havde hvalpe uden problemer.

 

venlig hilsen Steen Stenild

[Lonny]

Da vi skulle have Luna havde vi talt meget om hvilken type temperament der ville komplimentere hans eget, og vi blev enig om, at da Baldur var så usikker som han var, så havde han brug for en selvsikker hund der kunne støtte ham, og som ikke selv ville blive for påvirket af Baldur's usikkerhed.

 

Vi havde ham ikke med ude og hilse på Luna, men vi brugte lang tid på at kigge på hvalpene, se hvem der virkede selvsikre og hvem der ikke gjorde, vi tog dem med ud én ad gangen for at se hvordan de var uden deres kuldkammerater, og vi testede hvordan de reagerede på pludselige lyde og uvante/mærkelige ting.

 

Og ud fra disse betragtninger endte vi med at vælge Luna

[Gæst Buddha]

Jeg tror at ved at vi fra dag 1 af har været meget åbne og ærlige omkring hvordan Chili er som hund, og hvad vi søgte i hund nummer 2, har fået et perfekt macht mellem de to. Vi har aldrig nogensinde haft problemer med dem. De respektere hinanden og med tiden har de også fået stor glæde af hinanden. De også begyndt at ligge tæt når de f.eks. sover. DE elsker at tumle sammen, og det bedste er at lege sammen med en pind eller træk torv.

 

Ih det lyder altså meget spændende, du må vildt gerne uddybe - hvis du kan

 

 

Jeg mener selv at jeg har en del erfaring med at bringe hunde sammen.

Med hvalpe er det ikke noget problem, hvis hvalpen ellers har mødt andre voksne hunde, end dens mor, hos opdrætteren, og de eller den hund hvalpen kommer hjem til, har et normalt forhold til andre hunde.

Jeg anbefaler altid er der er mindst to års aldersforkel, det gør det hele meget nemmere.

At tage sin nuværende hund med til opdrætter er ikke nogen god idé. De fleste opdrættere vil ikke have fremmede hunde ind, og et møde på neutral grund, giver intet billede af, hvordan tingene vil udvikle sig når de først kommer hjem.

 

At tage en anden voksen hund ind, kan nok give lidt mere uro, men igen husk det nemmeste er, hvis den nye hund er den yngste og helst mindst to år yngre end den gamle. Ikke at andet ikke kan lykkes, med det kræver måske lidt mere fra ejerens side.

 

Så til det allervigtigste, nemlig de signaler du sender til din "hundeflok". Selv betragter jeg uro, uoverensstemmelser og konflikter mellem hundene på linie med al anden uønsket adfærd. Hvordan du så stopper sådant uønsket adfærd, afhænger vel af hvilke træning/adfærds regulerende metoder du ellers bruger.

 

Men jeg synes det er meget vigitgt, at signalere at uenigheder/kamp mellem hunde, der skal leve sammen, ikke er ønsket, men selvfølgelig skal man også som ejer søge at undgå årsager til konflikter kan opstå.

 

Held og lykke med dit projekt.

 

Men hvalpe har jo også personligheder - jeg er helt klar over, at vi ikke skal have en Motor 2, vi skal gå efter den rolige og ikke-fremme-i-skoen hvalp næste gang (sådan tror jeg i hvert fald det vil være optimalt, men selvfølgelig vil jeg snakke en masse med opdrætter).

 

Har du ikke kigget på personligheder? Eller er den "mindre vigtig" når man i forvejen har 2-3-4 hunde, som fungerer godt sammen?

 

Her råber vi STOP - så stopper både Motor og hvem der ellers er her

 

Og ja, jeg sluger skam folks erfaringer i andre tråde - både med fodring og også den med at spændende legetøj måske ikke altid skal ligge frit fremme.

 

Det med at lade hvalp og hund mødes før, jeg tænkte egentlig ligeså meget i, at så kendte hvalpen den store hund en lille smule før den flyttede. Men nej, ville heller ikke tage hunden med IND til opdrætter.

[Gæst Buddha]

Da vi skulle have Luna havde vi talt meget om hvilken type temperament der ville komplimentere hans eget, og vi blev enig om, at da Baldur var så usikker som han var, så havde han brug for en selvsikker hund der kunne støtte ham, og som ikke selv ville blive for påvirket af Baldur's usikkerhed.

 

Vi havde ham ikke med ude og hilse på Luna, men vi brugte lang tid på at kigge på hvalpene, se hvem der virkede selvsikre og hvem der ikke gjorde, vi tog dem med ud én ad gangen for at se hvordan de var uden deres kuldkammerater, og vi testede hvordan de reagerede på pludselige lyde og uvante/mærkelige ting.

 

Og ud fra disse betragtninger endte vi med at vælge Luna

 

Ja, det er også noget ala det jeg tænker. Og må nok erkende.. at vi ikke skal vælge den hund der er mest fremme i skoen næste gang :blink: Faktisk prøve, bevidst, at gå efter en lidt mere udtalt hyggetrold.. det bliver svært

 

 

Hej

 

Hvis man vil sammen sætte en flok kan der vel kun være tale om voksne hunde ?

 

Jeg har dog prøvet at have fir tæve hunde og en hanhund og så slev beholde yderligere en hanhvalp fra eget kuld, hvor jeg måtte erkende at han ikke kunne fungere sammen med min gamle hanhund. Jeg solgte ham som etårig og han blev en helt anden hund.

 

Men, en hvalp og 1-2 voksne hund er vel en kommende flok?

Det du skriver om ham du måtte omplacere, kunne du se hvad der gjorde at de ikke fungerede sammen? Og er det noget du vil tænke over en anden gang - eller "endte det bare sådan"? Jeg ved godt, at man ikke kan forudsige ALT, hunde er jo levende små væsner

 

Vi har og kigger også på en race som skal arbejde sammen, jeg har slet ikke en fornemmelse af at vi kunne ende op med 2 som overhovedet ikke kunne sammen.

[Gæst Sigurd]

Men hvalpe har jo også personligheder - jeg er helt klar over, at vi ikke skal have en Motor 2, vi skal gå efter den rolige og ikke-fremme-i-skoen hvalp næste gang (sådan tror jeg i hvert fald det vil være optimalt, men selvfølgelig vil jeg snakke en masse med opdrætter).

 

Har du ikke kigget på personligheder? Eller er den "mindre vigtig" når man i forvejen har 2-3-4 hunde, som fungerer godt sammen?

 

Her råber vi STOP - så stopper både Motor og hvem der ellers er her

 

Og ja, jeg sluger skam folks erfaringer i andre tråde - både med fodring og også den med at spændende legetøj måske ikke altid skal ligge frit fremme.

 

Det med at lade hvalp og hund mødes før, jeg tænkte egentlig ligeså meget i, at så kendte hvalpen den store hund en lille smule før den flyttede. Men nej, ville heller ikke tage hunden med IND til opdrætter.

 

Du kan få megen glæde at opdrætter, hvis vedkommende ellers har "en god portion" erfaring. Hvis du ærligt og åbent fortæller hvordan din nuværende hund omgåes andre hunde, både hvalpe yngre og ældre hunde, er jeg sikker på at opdrætter kan vælge den rigtige hvalp til dig.

 

Det med at lade hundene mødes inden hvalpen kommer hjem, skal du kun gøre for din egen skyld, for jeg tror ikke hundene har nogen gavn af det.

 

Men selvom hvalpe har personlighed, så er der megen "modelervoks" i hvalpe. De former sig efter det hjem de kommer til.

Talemåden: Hund som ejer" er jo ikke opstået uden grund.

[Gæst Buddha]

Du kan få megen glæde at opdrætter, hvis vedkommende ellers har "en god portion" erfaring. Hvis du ærligt og åbent fortæller hvordan din nuværende hund omgåes andre hunde, både hvalpe yngre og ældre hunde, er jeg sikker på at opdrætter kan vælge den rigtige hvalp til dig.

 

Men selvom hvalpe har personlighed, så er der megen "modelervoks" i hvalpe. De former sig efter det hjem de kommer til.

Talemåden: Hund som ejer" er jo ikke opstået uden grund.

 

Ja klart Jeg glæder mig sgu! Og jeg ved godt hvad jeg skal sige om Motor, og har som skrevet også en ide om hvad vi skal gå efter. Men det er et spændende emne! Også selvom ting jo, som du skriver, sikkert ændrer sig en del efter flytningen.

Men selvom Motor er blevet modelleret - så er der altså træk i ham som allerede var tydelige da han var 5 uger gammel, og de hænger godt ved.

[Dorte]

Jeg er jo selv lige i starten af projektet med at gå fra en hund til en flok (hvis to hunde da kan kaldes det).

 

På første besøg hos opdrætter havde jeg Liva med, så opdrætter havde mulighed for at møde hende og se hvordan hun reagerer med andre hunde. Vi snakkede meget om, hvordan Liva er og hvordan hun reagerer i mange forskellige situationer.

 

Det kunne selvfølgelig kun lade sig gøre fordi der ikke er hvalpe endnu (end ikke løbetid).

 

For mit eget vedkommende er det ufatteligt vigtigt, at vi/opdrætter får valgt den rigtige hvalp til både mig og Liva. Jeg mener også, at det, at opdrætter har oplevet mig sammen med min hund, er vigtigt.

[tacora]

Men, en hvalp og 1-2 voksne hund er vel en kommende flok?

Det du skriver om ham du måtte omplacere, kunne du se hvad der gjorde at de ikke fungerede sammen? Og er det noget du vil tænke over en anden gang - eller "endte det bare sådan"? Jeg ved godt, at man ikke kan forudsige ALT, hunde er jo levende små væsner

 

Hej

 

Det har du ret i, jeg tænkte bare, hvis man agerede fornuftigt ville det stort set altid være muligt at introducere en hvalp; men igen jeg har jo en meget samarbejdende race.

 

Med hensyn til min omplaceringshund, så kunne de faktisk fint bo sammen; men han var tydeligt holdt nede af den gamle hanhund især, omkring træning. Den nye hanhund havde ikke den store apporteringslyst når han var sammen med den gamle; men det ændrede sig radikalt da han flyttede.

Denne situation ligger tilbage sidst i firserne og ja det er noget jeg har tænkt over når vi efter den tid beholdt/købt en hvalp, bl.a med mere alene tid med hvalpen.

Heldigvis bliver man jo hele tiden klogere.

 

venlig hilsen Steen Stenild

[Gæst Michelle w]

Min hund nr 2, blev anskaffet for min og ikke for Reikis skyld. Jeg ønskede en mere "træningsegnet" hund (altså egnet til det træning jeg gerne ville), og det var så 1. prioritet at det ønske kunne opfyldes. Ellers ville jeg fortsat kun have 1 hund.

 

Men med det sagt, så var det self vigtigt at Reiki osse kom godt ud af det med hund nr 2. Ville jo ikke anskaffe en hund på bekostning af Reiki.

 

Jeg vidste at hund nr 2 skulle være en der kunne lege på samme måde som Reiki -tagfat fremfor voldsomt fysisk brydeleg. Det sidste ligger nu osse til aussien, men Gaia er god til at lege den slags lege med de hunde der kan holde til det, og så "nøjes med" tagfat o.l. med Reiki

Det skulle derudover være en tæve (reiki er intakt hanhund, og jeg ville ikke risikere problemer på den konto)

 

Jeg havde Reiki med ovre at kigge på Gaia, og vi var på en lille tur sammen, de fik lov at tumle lidt osv. og de kom godt ud af det med hinanden.

 

De havde en periode efter ca 14 dage, hvor Reiki mildest talt lignede en der var klar til at flytte hjemmefra -eller endnu bedre: sende Gaia retur til hvor hun kom fra *G*

Men det gik nu over igen, og idag er de glade for hinanden.

 

Dog oplever jeg ikke det jeg læser fra så mange andre, at 2 hunde bare har sååååå meget glæde af hinanden.

Mine er som sagt glade for hinanden, enes fint, ligger da osse af og til sammen osv.

Men de er alts hver især gladest for deres moar, og jeg er ikke et sekund i tvivl m at Reiki er ligeså glad uden Gaia som med hende.

Gaia er dog glad for at bo sammen med en anden hund, men det er hn jo osse vokset op med.

[Gæst Bente]

Vi tænkte ikke så meget over det, da vi valgte vores nummer 2 hund.

 

Min mand ville have en hund, der passede til ham selv og det fik han.

På det tidspunkt var min 6-7 måneder og den lille ny blev modtaget med stor glæde.

De to hunde er i dag som gode brødre, de kan spise og drikke af samme skål og sover gerne sammen.

 

Når vi er nogle steder er de så også rigtig pot og pande og kan godt virke lidt overvældende på andre hunde. De er ikke agressive eller noget, de er bare meget tumlende og frembrusende.

 

Da vi så skulle vælge nummer 3, så havde vi faktisk først tænkt os, at det skulle være en tæve.

Her på landet siger man jo at en flok med begge køn, giver en god dynamik.

 

Så vi kiggede på tæver og vi kiggede på tæver og vi kiggede på tæver, men ingen af dem passede til vores hunde.

 

Vi overvejede en voksen hund, måske en tæve der kunne blive alfatæve, men den voksne alfatæve vi kiggede på, var for voldsom og virkede som om hun blev temmelig forvirret og næsten helt ulykkelig i sit forsøg på at hyrde og holde styr på vores to lalleglade drenge.

 

Så kiggede vi på yngre tæver, tæver på 1-2 år men der blev vores alfadrengs interesse alt for voldsom. Han blev kulret og gjorde som den alfatæve vi havde mødt, han var ved tæven uafbrudt og hyrdede helt desperat.

Vi var også på et internat for at kigge på piger, hvor vi også fik lov til at tage hundene med, men de par piger de havde der, kastede sig overdrevent i gruset i underkastelse eller gemte sig helt af vejen, - og det med overdrevent underkastelse, det bryder vores alfa sig faktisk ikke ret meget om.

 

Så gode råd var dyre.

 

Måske skulle det slet ikke være en tæve alligevel, kom vi frem til.

 

Så hvad gjorde vi så istedet.

 

Jo, vi valgte at finde et sted, hvor der var mange hunde i alle aldre i forvejen.

Vores to drenge var jo i forvejen over 3 år begge to og er meget stærke unge fyre.

En hvalp til dem syntes vi lige var i overkanten af, hvad vi turde byde en hvalp.

 

Vi valgte at kigge på et sted, hvor hvalpene allerede var vant til store unghunde.

Vi ringede til det udvalgte sted og fik lov til at tage vores hunde med.

 

Da vi kom ind i indkørslen, så vi en stor bamset hvalp, der løb og hang i haserne på en 1-3 årig hund, der var fræk som en rigtig gadedreng. De tumlede med hinanden og flere unge hunde kom til, men hvalpen løb bare midt imellem dem, som om han aldrig havde lavet andet.

 

Hvalpen havde ikke den store interesse i sine egne jævnaldrende, han ville være hos de store drenge og så tænkte vi, - det kan vist ikke være et helt forkert valg så.

 

Vores egne drenge kom lidt i undertal den dag, de blev lige i overkanten omringet, så deres hilsetur blev ganske kortvarig.

 

Men det var sådan vi valgte vores 3. hund. Ud over at være glad for de store hunde, så var han også utrolig glad for mennesker og lod sig røre alle steder og vende rundt på ryggen.

 

Da vi så kom hjem, gik det meget hurtig op for os, at han nok lige var blevet voksen hurtigt nok, af at rende rundt sammen med hunde så meget ældre end ham selv, så hos os skulle han til at lære at være hvalp igen.

 

Han mente hele huset var hans og vores hunde skulle bare indordne sig, sådan har han det stadig lidt. De skal lege, når han vil lege og hvis ikke de voksne gider at rende rundt, så synes han godt, han vil stå for at aktivere dem.

 

Som tiden går bliver de bedre og bedre sammen, men der er ingen tvivl om at han er rosinen i pølseenden og som mange efternølere, så er han lidt til den forkælet side.

Han får lov til rigtig meget af de voksne hunde og han får så utrolig meget opmærksomhed, at det halve nok kunne være rigeligt.

 

Hans liv har altid været i en flok, der har altid været nogle at lege med og det er fortsat her hos os.

Når han en gang imellem keder sig, så skal vi alle sammen høre om hvor træls det så lige er.

 

Han har en stor personlighed, og det synes jeg egentlig er godt at han har.

Jeg havde været lidt i tvivl om, om han måske kunne være blevet lidt anonym i en allerede etableret flok.

Men han bidrager fint til flokken og han er synlig, han gemmer sig ikke og trækker sig ikke væk, han skal ikke hjæpes ind i flokken, han er bare gået direkte ind i hjerterne på os alle sammen..... Med store kæmpe træsko, her er jeg! elsk mig! Nu! or else!!

[Ulla H]

Det kan godt være mig , der har skrevet om kunstige sammensatte flokke.

For det har jeg jo haft i mindst 25 år.

Jeg er så nu af den erfaring at med tæver skal man være påpasselig, og ville idag aldrig turde passe en fremmed tæve i huset, de ikke kendte rigtig godt.

Ved intro af hvalpe plejer alt at være nemt, konklikter kan forekomme ved kønsmodning af den unge af samme køn. Her skal man være på tåerne. Her netop denne periode nu med en han på 3 år og min sidste hvalp på nu 1 år.

Ved hunde af samme køn plejer der intet at være.

Som Steen skriver, kan en hund af samme køn undertrygge en unghunds naturlige udvikling, så den ikke kan yde sit potentiale, især hvis man ved det er der.Sådan en unghund vil blomstre uden sin overmand i huset.

Her i huset er det ældste tæve, der apporterer alt der kastes, fordi de andre forventer at det er hendes. Ikke fordi hun er hurtigst, for hun er snart 11 år.

Jeg trordet er meget racebestemt, altså medfødt temperament . Kunne ikke forestille mig 6 sammenbragte gravhunde, schæferer, rothweilerer, terrier, f.eks . Men sagtens 6 stk cavalier,pudler, eller andre milde racer .

[JeanetteH]

Jeg vil jo rigtig gerne have nr 2. Og for mig er det meget vigtigt at det er en hund, som Luna kan med. Derfor ville jeg blive ved retrieverne.. Border collien er jeg forelsket i, så den er stadig i billedet:-D

 

Jeg vil have en med ud, som kender mig og Luna (hvis jeg ikke kan komme på besøg ved opdrætter inden hvalpe - som Dorte har gjort).. Så jeg er sikker på ikke at få en hvalp, der senere hen vil tromle Luna.

 

Jeg vil have en hvalp.. Ikke en voksen hund. Jeg mener det er nemmere (for en som mig, der ikke er SÅ erfaren) at sætte 2 hunde sammen, når den ene er hvalp..

[Petrine]

Vi skal forhåbentligt have mange hunde, men jeg gør som jeg har lært hjemmefra, en ad gangen, nr 3 kan blive alt fra en pitt bull til en mynde til en papillon, når muligheden for nr 3 opstår, så ser og føler vi lige efter og vælger.

 

Tror ikke man kan lægge en fiks plan for hele sin flok på forhånd det er nu også hyggeligt at gå og fantasere lidt, hvilken nr 3 vil passe bedst ind hos de to små.

[Gæst Bente]

Vi skal forhåbentligt have mange hunde, men jeg gør som jeg har lært hjemmefra, en ad gangen, nr 3 kan blive alt fra en pitt bull til en mynde til en papillon, når muligheden for nr 3 opstår, så ser og føler vi lige efter og vælger.

 

Tror ikke man kan lægge en fiks plan for hele sin flok på forhånd det er nu også hyggeligt at gå og fantasere lidt, hvilken nr 3 vil passe bedst ind hos de to små.

 

Efter vores succes med både nummer 2 og nummer 3, så tænker jeg allerede på nummer fire, det er frygteligt.

Men nej, den går altså ikke, må bide tænderne sammen.

[Gæst Trinus]

Må indrømme, at vi slet ikke tænkte så meget, da vi fik nr. 2 :hmm:

 

Vi havde jo Luffe, og jeg havde set, at hans opdrætter havde fået hvalpe - da var Luffe omkring 1½ år.

 

Efter at have fulgt med på www. et stykke tid kunne jeg se, at der blev ved med at være en han til salg. Og meget impulsivt ringede jeg til opdrætter en søndag eftermiddag - og så drønede vi fra Fyn til Sjælland søndag aften. Efter aftale med opdrætter, havde vi Luffe med.

 

Da vi så Buddy var vi ikke et sekundt i tvivl. Han var da 5 måneder, og vi snuppede ham med hjem med det samme....

 

Altså, vi kendte jo i forvejen opdrætters hunde, hun har både Luffes mor, Buddys mor, og deres fælles far - så vi følte, at vi vidste lidt om, hvad vi fik i Buddy.... Måske lidt naivt.

 

Luffe og Buddy er bedste venner - de elsker hinanden, tumler sammen, er inde og ude på samme tidspunkter, sover sammen osv. Den ene forsvarer den anden hvis de har lavet ulykker her hjemme. F.eks har Luffe det med at stjæle strømper - og når vi vi tage dem fra ham, kommer Buddy og prøver at få os væk fra Luffe...

 

Heldigvis faldt vores "impulskøb" godt ud - men en anden gang vil jeg nok alligevel overveje/jundersøge lidt mere inden vi beslutter os.

 

Trinus

[Gæst Buddha]

Må indrømme, at vi slet ikke tænkte så meget, da vi fik nr. 2 :hmm:

 

Ja.... jeg må nok indrømme, at MANGE af mine tråde omkring flere hunde også bunder lidt i at jeg er ved at dø af at vente så jeg går og planlægger og drømme helt vildt Glæder mig sååårh meget!

 

Men det er stadig spændende at høre hvad folk har gjort

[Gæst Chili Con Caia]

Ja.... jeg må nok indrømme, at MANGE af mine tråde omkring flere hunde også bunder lidt i at jeg er ved at dø af at vente så jeg går og planlægger og drømme helt vildt Glæder mig sååårh meget!

 

Men det er stadig spændende at høre hvad folk har gjort

 

Jeg kender den følelse alt for godt. Og selvom det er hådt at vente, er det altså super fedt at snakke om det og forhøre sig rundt omkring.

 

Så planlæg du bare og drøm en masse!!! Det skal der være plads til.. Hehe:blink:

[Ulla H]

Dette drømmeri stopper aldrig -tro mig.

For år tilbage ville jeg have en australien sheepherd. Og stod på venteliste et sted. Så mødte jeg 2 unghunde, som jeg synes var lidt for skarpe og fremme i skoende, så det blev en cocker.

Efterfølgende har jeg drømt om en galgo og med den bestand jeg har nu vil jeg være omkring 75 år, inden der er plads til en sådan og altså urealistisk.

Og har har jeg kørt med en hjemmeregel, at mindst hver 3de hund skal være en genbrug og det har så holdt godt.

Lige nu drømmer jeg om små schæferhvalp, nok mixer, som jeg har tilbudt at tage i socialisering fra Sarejevo. Fundet på gaden i en papæske.

Hvis det lykkedes at få dem hertil som små , vil en af mine tæver gå ind som reservemor for dem.