4 hunde? Er det for hårdt? Nogle med tanker eller erfaringer?

[Gæst Bente]

Uh ha, vi fik jo lige en hvalp tidligt i januar og det er bare så! dejligt med liv i huset.

 

Vi købte også bilen, der har plads til os alle sammen og vi har gården og pladsen til alle hundene, ja der kunne sagtens være plads til en mere.

 

Vi træner jo med dem alle sammen og går til træning med dem også.

 

Og se nu, pludselig slår det mig at vi jo sagtens kunne køre med to hold. To hunde en dag og to hunde den anden dag.

 

Vores hvalp ville få en jævnaldrende at vokse op sammen med og lege med, knytte bånd med.

Vores voksne hunde er jo blevet.. ja voksne, så de gider kun lige at lege med hvalpen en gang imellem.

- Det har jo også sine fordele, så bliver hvalpen i hvert fald ikke overstimuleret, men der er nu noget helt særligt ved at se hvalpe lege sammen og knytte bånd sammen over en årrække.

Vores to voksne hunde fik lov til at være unge sammen og vi kan jo se hvor meget glæde de har af hinanden og hvor fortrolige de er med hinanden.

 

Men er det for meget?

Er der nogle ulemper, som jeg ikke lige tænker over?

 

Der er selvfølgelig altid det med økonomien i det, vi er ikke de rigeste mennesker på jorden hvad penge angår, men vi har altid prioriteret hundene frem for så meget andet.

Vi er ikke til fester og rejser og biografture, vi nyder familielivet og vores oplevelser med hundene ude og hjemme.

 

Men er det for hårdt at have fire hunde?

 

Nogle der har nogle erfaringer?

 

Alt hvad I kan komme i tanke om, om det at have fire hunde er meget velkommen. :hjerte:

[Drentsche]

Jeg har 6 hunde, og ja det er hårdt, men jeg elsker det, jeg bruger hundene til forskellige ting, jagt, udstilling, nogle til det ene og nogle til det andet.

Jeg har så muligheden for at have mit arbejde i hjemmet, så jeg er der hele tiden sammen med dem. Jeg er så desværre rendt ind i, at en enkelt hund ikke, kunne holde næsen, fra en af de andres mad (en enkelt gang), og det blev ikke taget godt imod, så jeg har 2 hunde, der helst ikke skal være sammen, og det kan blive noget rod i dagligdagen.

Når I så er 2 om hundene, er det da helt fint, så er der vel "plads" til 4.

[Gæst Bente]

Jeg har 6 hunde, og ja det er hårdt, men jeg elsker det, jeg bruger hundene til forskellige ting, jagt, udstilling, nogle til det ene og nogle til det andet.

Jeg har så muligheden for at have mit arbejde i hjemmet, så jeg er der hele tiden sammen med dem. Jeg er så desværre rendt ind i, at en enkelt hund ikke, kunne holde næsen, fra en af de andres mad (en enkelt gang), og det blev ikke taget godt imod, så jeg har 2 hunde, der helst ikke skal være sammen, og det kan blive noget rod i dagligdagen.

Når I så er 2 om hundene, er det da helt fint, så er der vel "plads" til 4.

 

Jeg går også hjemme sammen med hundene. Jeg nyder det i fulde drag. De er lette at have med at gøre, larmer ikke mere end vi selv lægger op til.

De trives godt sammen, alle passet med alt og jeg synes i bund og grund vi evner at få nogle meget afbalanceret og glade hunde.

 

Jeg gjorde mig mange overvejelser da vi skulle have nummer tre, jeg var så frygtelig bange for om vores voksne hunde ville tage imod endnu et familiemedlem.

Alle mine bekymringer blev gjort til skamme, ja nu kan jeg næsten fortryde at vi ikke fik en nummer tre noget før, det er bare så fantastisk med 3 hunde.

 

Men vi vil helt sikkert gå i tænkeboks, før vi kaster os ud i noget.

Det er så nemt at blive ivrige. :klap:

[Lonny]

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er mindre en måned siden du var bekymret for om du havde fået en forkert hvalp fordi der var for meget gang i ham, og derfor tænker jeg at du måske lige skal have helt styr på det med den nye hvalp før du påtænker endnu en hvalp?

 

Desuden tror jeg at det er sindsygt hårdt at socialisere, renlighedstræne og opdrage 2 hvalpe på én gang. Og selvom du måske vælger en let race, så er der jo ingen garanti for at du ikke får endnu en hvalp med krudt i måsen?

[Gæst Obelix]

Uden tvivl vil det blive kanon hårdt og ISÆR med to hvalpe på en gang .

 

Jeg synes dog det lyder som om i har gjort jer nogle overvejelser omkring det og det lyder også som om i har overskuddet og ikke mindst lysten til det.

 

Det er i sidste ende kun jer selv som kan træffe beslutningen om en hvalp mere .

[tacora]

Uh ha, vi fik jo lige en hvalp tidligt i januar og det er bare så! dejligt med liv i huset.

 

Vi købte også bilen, der har plads til os alle sammen og vi har gården og pladsen til alle hundene, ja der kunne sagtens være plads til en mere.

 

Vi træner jo med dem alle sammen og går til træning med dem også.

 

Og se nu, pludselig slår det mig at vi jo sagtens kunne køre med to hold. To hunde en dag og to hunde den anden dag.

 

Vores hvalp ville få en jævnaldrende at vokse op sammen med og lege med, knytte bånd med.

Vores voksne hunde er jo blevet.. ja voksne, så de gider kun lige at lege med hvalpen en gang imellem.

- Det har jo også sine fordele, så bliver hvalpen i hvert fald ikke overstimuleret, men der er nu noget helt særligt ved at se hvalpe lege sammen og knytte bånd sammen over en årrække.

Vores to voksne hunde fik lov til at være unge sammen og vi kan jo se hvor meget glæde de har af hinanden og hvor fortrolige de er med hinanden.

 

Men er det for meget?

Er der nogle ulemper, som jeg ikke lige tænker over?

 

Der er selvfølgelig altid det med økonomien i det, vi er ikke de rigeste mennesker på jorden hvad penge angår, men vi har altid prioriteret hundene frem for så meget andet.

Vi er ikke til fester og rejser og biografture, vi nyder familielivet og vores oplevelser med hundene ude og hjemme.

 

Men er det for hårdt at have fire hunde?

 

Nogle der har nogle erfaringer?

 

Alt hvad I kan komme i tanke om, om det at have fire hunde er meget velkommen. :hjerte:

 

 

Hej

 

Har pt fire hunde, jeg synes ikke det er særlig mere besværligt end to. Har også været oppe på syv.

Det vigtigste er der er aldersforskel på mindst 1,5 år og aldrig to hvalpe fra samme kuld.

Når det så er sagt koster fire hunde fire gange så meget i foder, dyrlæge osv. Fire hunde sviner også fire gange så meget som en, fylder fire gange så meget i sengen, i bilen, i buret osv.

Men det er så rigtig sjovt at have flere hunde at træne med.

 

venlig hilsen Steen Stenild

[Gæst Bente]

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er mindre en måned siden du var bekymret for om du havde fået en forkert hvalp fordi der var for meget gang i ham, og derfor tænker jeg at du måske lige skal have helt styr på det med den nye hvalp før du påtænker endnu en hvalp?

 

Desuden tror jeg at det er sindsygt hårdt at socialisere, renlighedstræne og opdrage 2 hvalpe på én gang. Og selvom du måske vælger en let race, så er der jo ingen garanti for at du ikke får endnu en hvalp med krudt i måsen?

 

Det er fuldstændig rigtigt, jeg var meget bekymret, jeg havde aldrig haft tre hunde før og var meget "moderligt" dybt bekymret om det nu også ville gå godt.

 

Som du ved, så lever jeg i følelserne hele tiden, så når bekymringerne dukker op, så maler jeg fanden på væggen og tager hele turen i "vild panik".:stupid:

... Alt efter situationen selvfølgelig, .. men med hundeliv at tænke på, så fik den hele armen, bekymringerne fik lov til at eksplodere og alt skulle tænkes og eftertænkes og hvad nu hvis og hvis.

 

Sådan en er jeg, hvis jeg først får en reel bekymring, så bliver der gået hurtigt og grundigt til værks.

 

Imidlertid gik der ikke andet end et par dage, så var alt næsten ved det gamle og roen havde sænket sig over huset igen. Hvalpen havde fundet vores og de voksnes rutiner. Efter tre fire dage blev der ikke spist flere stueplanter og sofaen får også lov til at være i fred.

 

Måske havde jeg bare helt glemt hvordan det var at have hvalp, da vores jo nu er over tre år begge to.

 

Og jeg er blevet gjort sådan til skamme, jeg kan se nu, at vores voksne hunde takler den lille så meget til UG. De opdrager ham så fint og i overensstemmelse med husets regler, så de er (selvom de ikke behøver at være det) så stor en hjælp i det daglige.

 

Det er lige nu som om den lille altid har været hos os og hans dårlige manere fra hans fødested har han lagt på hylden. Hver eneste dag er der fremgang.

Han gør ikke så meget mere, når han ikke lige får sin vilje og han respekterer når de voksne vil have fred, han falder også til ro uden at pive, sådan som han ellers gjorde i starten.

Den stress han kom med, er efterhånden ved at forlade ham i mange situationer, og han opfører sig næsten som en voksen hund nu.

Han er stadig en selvstændig hund, men pudsigt nok virker vores alfa meget mere afslappet med ham i flokken, end vores alfa før har gjort.

Faktisk virker det som om, han slet ikke har brug for at være alfa mere, han er knap så meget på dupperne overfor alting, som han var før vi fik hvalpen.

 

I det hele taget er dynamikken usædvanlig god, de voksne hunde har fået nye roller og vi alle sammen trives rigtig godt med det.

 

Det betyder dog ikke at jeg ikke vil tøve med at bringe endnu en hund ind i flokken. Måske er jeg blevet overmodig fordi jeg blev overrasket over hvor let det gik og er gået med hvalpen.

 

Så kan man jo godt blive lidt kæk i det, når noget går godt. :hmm:

 

Så tak for spørgsmålet, det er relevant at have med i betragtningerne, næste gang vil jeg jo også være bekymret, når den fjerde lige pludselig gør noget, som får mig til at tænke, så for en i hel... nu fik jeg hunden fra helvede og lavede rod i det hele.

 

Men så kommer jeg ilende herind til jer og så trøster I mig, og så skal det nok gå? høhø

 

Aj jeg ved det ikke, men tak fordi du bragte det på banen. :hjerte:

[Gæst Buddha]

Anders sagde engang, at jeg jo skulle huske på at få spredt alle de hunde jeg gerne vil have lidt ud - sådan så jeg ikke står med 3 pensionister som måske ikke har lyst til at få en kæk hvalp ind, eller værre endnu, at jeg må aflive alle indenfor en kortere periode...

 

Nu vil skæbnen, at der nok bliver 2 år imellem vores 2 første, om og hvornår en tredje så kommer, ved jeg jo ikke. Men nummer 3 må egentlig umiddelbart ret gerne være en omplacering for min skyld, så er de jo gerne omkring et halvt år.

 

Men så er der godt nok ikke sådan viiildt meget aldersforskel her.. 4 år måske. Men det er selvfølgelig også en del, sammier skulle gerne være ret friske indtil i hvert fald 10 års alderen.

[Gæst Bente]

Hej

 

Har pt fire hunde, jeg synes ikke det er særlig mere besværligt end to. Har også været oppe på syv.

Det vigtigste er der er aldersforskel på mindst 1,5 år og aldrig to hvalpe fra samme kuld.

Når det så er sagt koster fire hunde fire gange så meget i foder, dyrlæge osv. Fire hunde sviner også fire gange så meget som en, fylder fire gange så meget i sengen, i bilen, i buret osv.

Men det er så rigtig sjovt at have flere hunde at træne med.

 

venlig hilsen Steen Stenild

 

Hvorfor skal der være 1.5 år imellem dem? Det har jeg ikke hørt om før.

 

De voksne hunde vi har nu, der var der seks måneder imellem og det gik rigtig fint.

 

Er der nogle eksperter der mener, det er vigtigt med 1.5 år imellem?

[Gæst Bente]

Anders sagde engang, at jeg jo skulle huske på at få spredt alle de hunde jeg gerne vil have lidt ud - sådan så jeg ikke står med 3 pensionister som måske ikke har lyst til at få en kæk hvalp ind, eller værre endnu, at jeg må aflive alle indenfor en kortere periode...

 

Nu vil skæbnen, at der nok bliver 2 år imellem vores 2 første, om og hvornår en tredje så kommer, ved jeg jo ikke. Men nummer 3 må egentlig umiddelbart ret gerne være en omplacering for min skyld, så er de jo gerne omkring et halvt år.

 

Men så er der godt nok ikke sådan viiildt meget aldersforskel her.. 4 år måske. Men det er selvfølgelig også en del, sammier skulle gerne være ret friske indtil i hvert fald 10 års alderen.

 

Det har jeg også tænkt lidt på det der.

Og gamle hunde skal have lov til at være gamle uden at blive forstyret helt vildt af hvalpe, synes jeg. - Men ikke kun for deres freds skyld, der er jo også sikkerheden omkring hvalpene af tage hensyn til.

 

Vores voksne hunde er nok lige der, hvor jeg vil mene det stadig er forsvarligt at bringe en ny hund ind, men så skal de helst heller ikke være meget ældre.

De ligger lige der på grænsen, hvor fis og ballade ikke lige indgår i deres liv, på andre tidspunkter end under gåture og træning. Resten af tiden vil de bare gerne have lov til at hvile i fred og ro.

 

Jeg har lidt en ide om, at hvis vi fik en hvalp mere, så ville de to hvalpe finde hinanden mere interessante at lege med og have en god chance for at bygge et forhold op til hinanden?

 

Men jeg ved det ikke, kan være det er en naiv tanke. :hmm:

 

Vores den lille er en meget selvstændig hvalp og jeg har lidt en forestilling om at han måske som en ældre hund, ikke vil synes at en hvalp er velkommen?

Han har det som blommen i et æg, han får kærlighed og ro fra alle kanter og er ikke rigtig tvunget til, som sådan, at dele den opmærksomhed han får med nogen.

 

Den form for forkælelse er måske ikke så godt for en hund, der i forvejen har utrolig meget selvtillid?

 

Jeg ved det ikke, lader bare tankerne flyve. :hmm:

[Gæst Buddha]

Det har jeg også tænkt lidt på det der.

Og gamle hunde skal have lov til at være gamle uden at blive forstyret helt vildt af hvalpe, synes jeg. - Men ikke kun for deres freds skyld, der er jo også sikkerheden omkring hvalpene af tage hensyn til.

 

Vores voksne hunde er nok lige der, hvor jeg vil mene det stadig er forsvarligt at bringe en ny hund ind, men så skal de helst heller ikke være meget ældre.

De ligger lige der på grænsen, hvor fis og ballade ikke lige indgår i deres liv, på andre tidspunkter end under gåture og træning. Resten af tiden vil de bare gerne have lov til at hvile i fred og ro.

 

Jeg har lidt en ide om, at hvis vi fik en hvalp mere, så ville de to hvalpe finde hinanden mere interessante at lege med og have en god chance for at bygge et forhold op til hinanden?

 

Men jeg ved det ikke, kan være det er en naiv tanke. :hmm:

 

Vores den lille er en meget selvstændig hvalp og jeg har lidt en forestilling om at han måske som en ældre hund, ikke vil synes at en hvalp er velkommen?

Han har det som blommen i et æg, han får kærlighed og ro fra alle kanter og er ikke rigtig tvunget til, som sådan, at dele den opmærksomhed han får med nogen.

 

Den form for forkælelse er måske ikke så godt for en hund, der i forvejen har utrolig meget selvtillid?

 

Jeg ved det ikke, lader bare tankerne flyve. :hmm:

 

Hvor gamle er dine ældste? Troede ikke de var mere end omkring 3-3,5? Det er jo iiiingen alder.

 

Og altså, med at sammier er friske indtil 10 års alderen mener jeg at de stadig kan trække vogn, måske kortere ture tilsidst, men de lever jo i 12-15 år (heldigvis ).

 

Nu deler jeres nuværende hvalp jo allerede opmærksomheden med jeres 2 andre, og jo ældre han bliver, jo mere ligeligt bliver det også, ved godt at hvalpe tager masser af tid indtil en vis alder. Så som sådan tror jeg ikke det vil ændre på selvtilliden - men når du skriver det sådan, så, hvis du beslutter at få en fjerde hund, skal du nok være lidt obs på at det ikke bliver en som din hvalp bare kan tromle. Men samtidigt skal den nok heller ikke være helt ligeså pågående og fræk...

 

Tror de fleste anbefaler 2-2,5 år mellem hundene, for at de ikke rammer bl.a. fysisk og psykisk kønsmodning samtidigt og man dermed får for mange "unødvendige" kampe fordi de ja, har hovedet fuld af hormoner og går efter verdensherredømmet :blink:

 

Men så er der andre som også siger, at samarbejdende racer sjældent har problemer selvom der er mindre alder imellem dem

 

Synes nu nok Motor har haft sin del af hormonudbrud - mén, skal lige siges, at det ALDRIG er gået ud over hundevenner, det har kun været fremmede hunde der skulle brøles om kap med. Men han eeeelsker også sine hundevenner, så egentlig tror jeg - selvom jeg har været i tvivl - ikke at han ville være en hund som kom op og toppes noget særligt med sin samboende ven.

 

Men.. man kan aldrig vide det. Man kan bare forebygge og opdrage kærligt og optimistisk

 

Dine 2 første hunde ikke har jo heller ikke særlig stor aldersforskel, i kan sagtens være heldige og få 2 hvalpe igen hvor det går ligeså nemt - men i KAN også få 2 som vil toppes mere. Men kig på dine 2 ældste hunde, tænk over hvorfor det er gået så nemt med dem - og se om det er realistisk at i kan gentage successen med de erfaringer?

[Ulla H]

Med mindst 1 1/2 år imellem dem , er der usædvanligt at der opstår kampe, hundene imellem. Den yngte burde være rimelig afrettet,mht lydighed og er måske alligevel i hormonalderen , men dog styrbar og lærer ikke den lille ny alle unoder.

Men reglen er primært for at få en stabil flokstruktur. To meget jævnaldrende kan sagtens efter et år eller mere begynde at sloges voldsomt, hvis de ikke lige klan finde ud af deres plads i flokken og især hvis de er samme køn.

Og så skal der lige tages hensyn til de ældst i flokken.

Jeg har jo 6 stk , fra netop 1 år (en hvalp , jeg brændte inde med)og så hans mpormor på vej til 11 år. Men hun er fysisk og pzykisk som en rask unghund, endnu??.

[KimC]

Men er det for hårdt at have fire hunde?

 

Nogle der har nogle erfaringer?

 

Alt hvad I kan komme i tanke om, om det at have fire hunde er meget velkommen. :hjerte:

 

Er det hårdt at have teenagerbørn? Det siger de!

 

Men alt er relativt. Det er et spørgsmål om det er besværet værd. Jeg har 4 hunde og nr. 5 i pleje. Det er store hunde, skulderhøjde 75 cm eller mere, vægt 30-60 kilo stykket.

Når man er ude at gå med sådan en flok er det skidetræls hvis der kommer en løs gravhund og tror at den kan angribe flokken - og gør det.

Derfor går jeg med hundene i to omgange, det er sikrere og mere behageligt, men tager også meget tid. Derfor kommer det til at knibe med de lidt sjovere og længere ture.

 

Det giver sjove oplevelser fordi de alle er forskellige og har hver deres charme.

Men de har også hver deres særheder. Og når der er to der har set sig gale på hinanden og ikke kan være i rum sammen er det rigtig træls, men det hører med til at have belastede genbrugshunde. Manlærer meget af at blive kastet lige ud i problemerne.

 

Jeg har de hunde jeg har fordi jeg har taget mig af overproduktionen i en gakilåget kennel, og tildels franarret vedkommende avlsdyr. Ellers er det ikke så smart at anskaffe sig en tæve når man har 3 intakte hanner i huset, men det har nu også sine fordele.

 

Kunne jeg frit vælge, uden hensyn til gakilågetkenneler ville jeg nok nøjes med 2 eller maks 3 hunde, og have mere kvalitetstid med den enkelte hund.

[anders46fils]

Det er ikke så dårligt når der er en hvis aldersforskel,det er ligesom at de andre hunde er med til at opdrage de nye i flokken, for et år siden havde jeg 8 stk og der var ca. 2 år mellem dem,så fik jeg lige 4 ekstra, men det er nu gået meget godt de faldt hurgtigt ind i flokken, måske fordi de kendte hinnanden i forvejen. Nu har jeg 6 stk. med 2 års forskel og 5 stk mellem 2 og 4 år.

Det koster en del, men gør det også at samle på frimærker, og jeg foretrækker alle mine guldklumper

VH Anders.

[Lonny]

Det er fuldstændig rigtigt, jeg var meget bekymret, jeg havde aldrig haft tre hunde før og var meget "moderligt" dybt bekymret om det nu også ville gå godt.

 

Som du ved, så lever jeg i følelserne hele tiden, så når bekymringerne dukker op, så maler jeg fanden på væggen og tager hele turen i "vild panik".:stupid:

... Alt efter situationen selvfølgelig, .. men med hundeliv at tænke på, så fik den hele armen, bekymringerne fik lov til at eksplodere og alt skulle tænkes og eftertænkes og hvad nu hvis og hvis.

 

Sådan en er jeg, hvis jeg først får en reel bekymring, så bliver der gået hurtigt og grundigt til værks.

 

Imidlertid gik der ikke andet end et par dage, så var alt næsten ved det gamle og roen havde sænket sig over huset igen. Hvalpen havde fundet vores og de voksnes rutiner. Efter tre fire dage blev der ikke spist flere stueplanter og sofaen får også lov til at være i fred.

 

Måske havde jeg bare helt glemt hvordan det var at have hvalp, da vores jo nu er over tre år begge to.

 

Og jeg er blevet gjort sådan til skamme, jeg kan se nu, at vores voksne hunde takler den lille så meget til UG. De opdrager ham så fint og i overensstemmelse med husets regler, så de er (selvom de ikke behøver at være det) så stor en hjælp i det daglige.

 

Det er lige nu som om den lille altid har været hos os og hans dårlige manere fra hans fødested har han lagt på hylden. Hver eneste dag er der fremgang.

Han gør ikke så meget mere, når han ikke lige får sin vilje og han respekterer når de voksne vil have fred, han falder også til ro uden at pive, sådan som han ellers gjorde i starten.

Den stress han kom med, er efterhånden ved at forlade ham i mange situationer, og han opfører sig næsten som en voksen hund nu.

Han er stadig en selvstændig hund, men pudsigt nok virker vores alfa meget mere afslappet med ham i flokken, end vores alfa før har gjort.

Faktisk virker det som om, han slet ikke har brug for at være alfa mere, han er knap så meget på dupperne overfor alting, som han var før vi fik hvalpen.

 

I det hele taget er dynamikken usædvanlig god, de voksne hunde har fået nye roller og vi alle sammen trives rigtig godt med det.

 

Det betyder dog ikke at jeg ikke vil tøve med at bringe endnu en hund ind i flokken. Måske er jeg blevet overmodig fordi jeg blev overrasket over hvor let det gik og er gået med hvalpen.

 

Så kan man jo godt blive lidt kæk i det, når noget går godt. :hmm:

 

Så tak for spørgsmålet, det er relevant at have med i betragtningerne, næste gang vil jeg jo også være bekymret, når den fjerde lige pludselig gør noget, som får mig til at tænke, så for en i hel... nu fik jeg hunden fra helvede og lavede rod i det hele.

 

Men så kommer jeg ilende herind til jer og så trøster I mig, og så skal det nok gå? høhø

 

Aj jeg ved det ikke, men tak fordi du bragte det på banen. :hjerte:

 

Hvor er jeg glad for at høre at alt nu går godt, og du bare havde glemt hvordan hvalpe er, og det gør man jo, for ellers ville man jo aldrig anskaffe sig flere :blink:

 

Jeg kan jo ikke sige hvad du skal gøre, jeg kan kun sige, at jeg ville aldrig orke at have to hvalpe på én gang, jeg syntes det var ekstremt hårdt at have en unghund og en hvalp på samme tid, der var så mange ting de begge skulle lære, og det var mig der skulle lære dem det...

 

Jeg brugte hver eneste aften på at træne, socialisere, miljøtræne, og hvis man leder tilbage i nogle af mine gamle tråde, så vil man kunne finde en tråd hvor jeg spørger om Luna ikke snart var nået over den vigtige prægningsperiode, for jeg var lige ved at stille sutskoene af træthed... Dog skal det i denne forbindelse også nævnes at min unghund var sky, så han skulle miljøtrænes på samme niveau som Luna, og for at de skulle kunne stå på egne ben, så foregik al træning hver for sig, og derfor gik næsten hver aften med det, lidt ligesom jeg forestiller mig det hvis man har to hvalpe.

 

Så jeg ville som sagt aldrig påtage mig den enorme opgave at have to hvalpe på én gang, men måske er dit energiniveau højere end mit

[Gæst Lusen]

4 stk ... Jamen det er da det perfekte antal (sagde hende med 4 hundetøser)

 

Ejj... er tiden, økonomien og overskudet der.. så klø på. Men HUSK... (taler af erfaring) dyrlægeregningerne bliver altså også 4-doblet :hmm:

[Gæst Jesper Poulsen]

Jesper

Hej - lad mig give en lille historie angående dette emne.

Da jeg fik min første hund fik nogle venner også en fra samme kuld.

Deres hed Bari og min hed Baffin. Vi kom ofte til disse venner og de to brødre legede samme. En del af lejen var at Bari trak Baffin i øerne over det 12 meter parcel gulv -

med hørbar protest fra Baffin, men da de blev 6 mdr gammel skiftede dette på en dag og Baffin blev den bestemmende, og når Bari prøvede den samme leg fra tidligere stod Baffin bare og sendte ham et blik - så det gjorde Bari aldrig mere.

Så jeg tror at det er godt at den unge hvalp har en jævnaldrende legekammerat -

så længe de er nogenlunde af samme størrelse.

Jesper Poulsen

[Gæst Bente]

Tak for alle jeres svar :hjerte:, der er noget at arbejde med og reflektere over. :hmm:

 

Som om det ikke skulle være nok, så mødte jeg en ældre dame i dag, som passer en hvalp der skal omplaceres eller aflives, hvis hun ikke kan finde et hjem til den inden for overskuelig tid.

Hun er meget træt af den.

 

Der er det jo svært ikke at synes, at skæbnen spiller en et pus i sådan en situation. Jeg har aldrig oplevet sådan noget før og så sker det lige nu, hvor jeg selv går med tanker om en fjerde hund.

 

Min mand og jeg havde en anden hunderace i tankerne, end den blanding hun gik med, - men min mand og jeg kiggde på hinanden, rystede på skuldrene og konstaterede, at somme tider tilbyder verden ikke det man søger, - men derimod det som verden har brug for, - at man skal have brug for.

 

Ja jeg ved ikke hvad det skal blive til, om det bliver go eller no go med en 4. hund, men spøjst sammentræf det var det i hvert fald.

 

Jo mere jeg tænker over det, jo mere logik giver det også, at der skal være en rimelig aldersforskel imellem hundene.

Vores voksne hundes prægning af hvalpen og hjælp i det daglige er uvurderlig.

[Gæst Jesper Poulsen]

Jesper.

Jeg har en race der er rimelig åben og hvis en lille hvalp kommer ud til 3 voksne, kan det være lidt svært, men det vil normalt gå godt afhængig at I ikke beskytter den for meget men selvfølgelig holder fest øje på situationen i den første periode,

Held og lykke

Jesper Poulsen

[tacora]

Hvorfor skal der være 1.5 år imellem dem? Det har jeg ikke hørt om før.

 

De voksne hunde vi har nu, der var der seks måneder imellem og det gik rigtig fint.

 

Er der nogle eksperter der mener, det er vigtigt med 1.5 år imellem?

 

Hej

 

Jammen intet er sort eller hvidt. Nogle gange går det godt med jævnaldrende andre gange ikke. Når jeg synes der skal være mindst 1,5 år i mellem er det fordi det er min erfaring at det er nemmre for hundene at enes når der er denne alders forskel.

Derudover er det helt klart nemmere træningsmæsigt kun at have en hvalp/unghund ad gangen. Man kan således have nogenlunde styr på den første inden man begynder på den næste.

Jeg har heller ikke denne aldersforskel mellem mine de ældste og det går også fint; men bliver jeg spurgt foreslår jeg altid min. 1,5 år. Om eksperterne er enige ved jeg ikke.

 

venlig hilsen Steen Stenild