Hop til indhold

Hormonkuller og overtage verdensherredømmet


Gæst Buddha
 Share

Recommended Posts

Har i ikke nogle sjove historier fra da jeres hunde har været i hormonkuller faserne?? Hvor man bare kan se på deres blik, at der er helt lukket land derinde :mrgreen:

 

Den eneste jeg lige kan huske, udover de klassiske med at blive bange for ting der enten altid har stået lige dér eller ting som ikke har været der før (fy!), var engang hvor Anders sad i vores sofa og Motor sad ved siden af og tyggede i en bamse eller lignende.

Mig og Anders sad og talte helt normalt - pludselig rejser Motor sig op og går direkte hen og bider Anders i skulderen, Anders laver denne her: :shock::shock: og jeg faldt totalt bagover af grin..

 

Altså hunden bed selvfølgelig ikke hul eller noget, men Anders havde åbenbart sagt noget meget grimt på hundsk og skulle straffes :fyfy::lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather

Da Pablo kom i "lømmelalder" kunne han og min bror slet ikke være i samme rum...Pablo nappede i ham konstant og selvom jeg synes det var hysterisk morsomt, så flygtede min lillebror jo ind på sit værelse hver gang vi kom på besøg...

 

Og selvom det som sagt gav anledning til at jeg fik grinet rigtigt meget, tog jeg mig af det så godt jeg nu kunne, og Simon er i dag bedste venner med Pablo...:engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
Det er da egentlig sjovt, Luna havde også en kort periode hvor hun syntes det var ok at nippe i os :vedikke:

 

Jeg tror kun det stod på en uge eller 14 dage, vi gjorde nemlig ret tydeligt opmærksom på at vi altså ikke fandt det særlig hyggeligt at blive tygget i :lol:

 

 

hehe...Jeg var lidt efter Simon fordi han ikke selv gjorde noget...for det trak lidt ud med anti-nappe træningen fordi han ikke selv satte sig i respekt overfor Pablo, men bare flygtede...:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
Hormonkuller er en af de undskyldninger jeg i tidens løb har haft for Vinnies opførsel :genert:

I starten var det "hun er bare teenager, det går nok over", så blev det "hun er bare ved at komme i løbetid, det går nok over". Nu er hun 5 år og steriliseret, og jeg er løbet tør for undskyldninger :lol:

 

hehe...har også hørt at lømmelalder er en lidt skidt undskyldning...men det passer mig nu fint at bruge den....:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Michelle w

ALtså ligefrem at forsøge at overtage verdensherredømmet kan jeg nok ikke være med på -nok mest fordi jeg ikke mener der findes hunde der rent faktisk gør det:blink:

 

Men jeg overtog Reiki 10 mdr gammel og midt i al hormonræset -han havde netop fundet ud af at nogen damer lugter skønt, og han syntes selv han var noget nær det lækreste væsen der nogensinde havde sat sine ben på denne jord:stupid:

 

Han humpede samtlige hunde han kunne komme i nærheden af, han lettede ben indenfor, hvis vi kom i et hjem med andre hunde (det blev dog lynhurtigt afvænnet), og han havde det ret svært med andre hunde -ikke fordi han var grim ved dem, men fordi han var SÅ smart (syntes han selv) at det altså lidt for ofte indbød til øretæver, og så måtte den stakkels lille vovse jo gå derfra med et såret ego:lol:

 

Heldigvis gik det jo over igen, efter lidt tid og en god portion opdragelse. Men puha jeg havde altså sommetide mine tvivl om hvorvidt den hund overhovedet var helt normal... Uheldig alder at overtage hund i:rolleyes:

Link til indlæg
Del på andre sites

ALtså ligefrem at forsøge at overtage verdensherredømmet kan jeg nok ikke være med på -nok mest fordi jeg ikke mener der findes hunde der rent faktisk gør det:blink:

 

Det er jo en joke ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Michelle w

Buddha -det ved man jo aldrig, når ma er lidt "ny" herinde. Kan da se i flere tråde at det faktisk menes seriøst hos nogle brugere:blink:

 

Kom da i øvrigt lige i tanker om at Reiki havde flere sære ideer som unghund.

 

Han var en "vandrer" -han havde SÅ svært ved at falde til ro andre steder end hjemme, så han vadrede rundt. Så meget at han måtte have snor på eller dækkes af, når vi var på besøg hos nogen.

Jeg har brugt måneder på at lære ham at han nogengange bare skal forholde sig helt i ro.

 

Og så har han en eller anden idé om at insekter skal jages. I dag er det heldigvis ikke så slemt. Men som vild og ukoordineret unghund, jagtede han gerne fluer i fuld fart. Så hurtigt at han faktisk ved mere end en lejlighed har knaldet hovedet ind i dørkarmen o.l. når han lige var tæt på at have fanget fluen:mrgreen:

Dette tror jeg så osse lidt hang sammen med hans manglende ro.

 

Til hans mentaltest blev han faktisk vurderet til at være bange for skud, fordi han jagtede sommerfugle da der blev skudt. Det vurderede beskriveren som værende en overspringshandling.

-jeg bor så op og ned af DK's største militære øvelsesareal samt en flugtskydebane, og han har aldrig så meget som blinket over skudene... Men beskriveren kan self ikke vide at min hund bare er sær:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hormonkuller er en af de undskyldninger jeg i tidens løb har haft for Vinnies opførsel :genert:

I starten var det "hun er bare teenager, det går nok over", så blev det "hun er bare ved at komme i løbetid, det går nok over". Nu er hun 5 år og steriliseret, og jeg er løbet tør for undskyldninger :lol:

 

Uha, jeg håber altså ikke at jeg ender der, lige nu er min undskyldning "jamen, hun er jo kun 2 år, når hun fylder tre..." :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Synes egentlig ikke Nala har været specielt strid i hendes teenår... Der er dog én gang, hvor hun ikke var populær..

Vi boede hjemme ved mine forædre. Min far havde taget Nala ud for at morgentisse, (nok mens jeg sov en brandert ud). Han havde bare hurtigt taget et joggingsæt på og klipklapper, mens håret stadig sad TOTAL uglet. Nala synes så ikke at en tur i haven var nok, så hun kiggede op på far og så tog f*nden ved hende. Hun spurtede afsted med min far i hælene. Det skal lige siges at mine forældre midt i vores by, så der er godt med trafik.

Far råber og kalder på hundedyret, men Nala løb og løb og løb.:lol: Pludselig stopper hun op, og min far kæmper med at bevare den søde stemme da han kalder forpustet på hende. Nala tager så et par skridt frem imod ham, og da han ligesom er sikker på hun kommer hen til ham og ånder lettet op, sætter Nala i spurt igen :lol:

Lad mig sige at far var sur i 2 dage, men kan nu grine af det :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...