Hvornår kastererer man..?

[Gæst Ninjamor]

Ok, så har jeg bare misforstået det, jeg havde nemlig kun opfattet at det drejede sig om hanhundene

 

Eller også har det ikke været uddybet nok.

 

Min Trille var en af de hunde som fik rigtig meget uønsket opmærksomhed efter hun blev steriliseret som 6 årig pga. sygdom og på træningspladsen har jeg også bemærket en øget opmærksomhed overfor visse af de neutraliserede hunde.

[Gæst Ninjamor]

Det er rigtigt at en kastreret hanhund bliver snuset mere til, af andre hanner, end en intakt hanhund (de bliver mere målt), men da ikke mere end min tæve, og hun blev bestemt mindre "snusværdig" efter hendes kastrering. Tæver virker bare mere glade og knap så nervøse for Thailo, end før han blev kastreret.

 

Vi har åbenbart forskellige erfaringer.

Som jeg skrev til Lonny blev Trille genstand for meget mere (og uønsket) opmærksomhed efter sin sterilisering ift. da hun var intakt. Det var derfor jeg begyndte at lægge mærke til hvordan intakte hunde opfører sig overfor neutraliserede.

[Gæst Vivi]

Jeg prøvede at google efter det hormon, der skulle være tilstede udover testosteron, men det er ikke lykkedes mig at finde det endnu.

 

Til gengæld fandt jeg denne tråd: Skal, skal ikke? (kastration) - HundeGalleri.dk

Her debatteres også for og imod kastration.

Og der gives et eksempel med en hund, der i første omgang kun fik kemisk kastration. Heldigvis kun kemisk, for det gik helt galt:

 

"Min x-hund har en meget stor kønsdrift, det sammen med at vi har en anden hanhund med meget svag psyke gjorde, at vi overvejde en kasteration. Vi snakkede frem og tilb age med dyrlægen, og vi kom frem til, at vi i første omgang ville give ham en kemisk kasteration, for at vurdere hvordan han ville reagere på det.

Han ændrede hurtig adfærd. Han satte sig ned på hug for at tisse allerede 3 uger efter. Vi oplevede dog også noget negativt ved det.

Han mistede fuldstændig sin selvtillid. Fra at være en glad og udadvendt hund, der var glad for alle mennesker og hunde, holdt han sig nu på afstand. Hvis en hund nærmede sig ham, så snappede han efter dem, og ville ikke have de snusede til ham. Og det var både tæver og hanner.

Han begyndte også at gø af mennekser hvis de kiggede på ham osv.

 

Jeg er glad for, at det kun var en kemisk kasteration han fik, og nu halvandet år efter, er han ved at være tilbage til den hund han var før sprøjten. Fuld af energi og narrestreger, og glad for de fleste hunde.

 

En kemisk kasteration er en mulighed for at se, om en egentlig kasteration vil have en virkning, og i så fald om det er en negativ eller posetiv en.

De nyeste kemiske kasterationer er stort set uden fysiske bivirkninger."

 

Selv er jeg i syv sind, jeg står midt i en tid, hvor legekammeraten på vejen er højløbsk, og guderne skal vide at jeg har været tæt på at tænke kastration de sidste 7 dage! Men når jeg så læser noget som ovenstående, bliver jeg godt nok skræmt. Tænk hvis det er den effekt der kommer!

 

Og det er der jo ingen der kan vide, før det er gjort, og det er lissom irreversibelt.

 

Jeg har talt kemisk kastration med min dyrlæge, fordi jeg er så bange for den usikkerhed der kan opstå hos hunden, og derfor gerne ville gå forsigtigt til værks med en "prøvekastration". Men medicinen anbefales ikke til hunde på under 5 kg, det kan ikke doseres småt nok, og min hund vejer knap 3 kg.

Forrige år, hvor vi havde problemer nytårsaften, spurgte jeg vet. sygeplejersken på dyrehospitalet til råds. Det er ham der altid sidder ved telefonen, alt går igennem ham før det når ind til en af de 4 dyrlæger. Han sagde at kastration i hvert fald ikke var løsningen, tværtimod så de ikke så sjældent at hanhunde, som tidligere ikke havde haft problemer med nytårsfyrværkeri, fik problemerne når de var blevet kastrerede.

Og han må da vide det, eftersom alle henvendelser til dyrlægerne først går gennem ham.

[Gæst Bente]

Lad være med at projicere alt dit eget over på mig.

 

Nej Ninjamor, du må faktisk gerne høre efter, når jeg beder dig om at dæmpe dig overfor mig.

 

Meget muligt at du oplever mig på samme måde, som jeg oplever dig, men det gør ikke min oplevelse af dig til en projektion.

 

Så vær sød at holde dig til emnet, når du skriver til mig.

[Gæst Bente]

Jeg prøvede at google efter det hormon, der skulle være tilstede udover testosteron, men det er ikke lykkedes mig at finde det endnu.

 

Til gengæld fandt jeg denne tråd: Skal, skal ikke? (kastration) - HundeGalleri.dk

Her debatteres også for og imod kastration.

Og der gives et eksempel med en hund, der i første omgang kun fik kemisk kastration. Heldigvis kun kemisk, for det gik helt galt:

 

 

"Min x-hund har en meget stor kønsdrift, det sammen med at vi har en anden hanhund med meget svag psyke gjorde, at vi overvejde en kasteration. Vi snakkede frem og tilb age med dyrlægen, og vi kom frem til, at vi i første omgang ville give ham en kemisk kasteration, for at vurdere hvordan han ville reagere på det.

Han ændrede hurtig adfærd. Han satte sig ned på hug for at tisse allerede 3 uger efter. Vi oplevede dog også noget negativt ved det.

Han mistede fuldstændig sin selvtillid. Fra at være en glad og udadvendt hund, der var glad for alle mennesker og hunde, holdt han sig nu på afstand. Hvis en hund nærmede sig ham, så snappede han efter dem, og ville ikke have de snusede til ham. Og det var både tæver og hanner.

Han begyndte også at gø af mennekser hvis de kiggede på ham osv.

 

Jeg er glad for, at det kun var en kemisk kasteration han fik, og nu halvandet år efter, er han ved at være tilbage til den hund han var før sprøjten. Fuld af energi og narrestreger, og glad for de fleste hunde.

 

En kemisk kasteration er en mulighed for at se, om en egentlig kasteration vil have en virkning, og i så fald om det er en negativ eller posetiv en.

De nyeste kemiske kasterationer er stort set uden fysiske bivirkninger."

 

Selv er jeg i syv sind, jeg står midt i en tid, hvor legekammeraten på vejen er højløbsk, og guderne skal vide at jeg har været tæt på at tænke kastration de sidste 7 dage! Men når jeg så læser noget som ovenstående, bliver jeg godt nok skræmt. Tænk hvis det er den effekt der kommer!

 

Og det er der jo ingen der kan vide, før det er gjort, og det er lissom irreversibelt.

 

Jeg har talt kemisk kastration med min dyrlæge, fordi jeg er så bange for den usikkerhed der kan opstå hos hunden, og derfor gerne ville gå forsigtigt til værks med en "prøvekastration". Men medicinen anbefales ikke til hunde på under 5 kg, det kan ikke doseres småt nok, og min hund vejer knap 3 kg.

Forrige år, hvor vi havde problemer nytårsaften, spurgte jeg vet. sygeplejersken på dyrehospitalet til råds. Det er ham der altid sidder ved telefonen, alt går igennem ham før det når ind til en af de 4 dyrlæger. Han sagde at kastration i hvert fald ikke var løsningen, tværtimod så de ikke så sjældent at hanhunde, som tidligere ikke havde haft problemer med nytårsfyrværkeri, fik problemerne når de var blevet kastrerede.

Og han må da vide det, eftersom alle henvendelser til dyrlægerne først går gennem ham.

 

Hvis jeg havde læst:

 

"Min x-hund har en meget stor kønsdrift, det sammen med at vi har en anden hanhund med meget svag psyke gjorde, at vi overvejde en kasteration. Vi snakkede frem og tilb age med dyrlægen, og vi kom frem til, at vi i første omgang ville give ham en kemisk kasteration, for at vurdere hvordan han ville reagere på det.

Han ændrede hurtig adfærd. Han satte sig ned på hug for at tisse allerede 3 uger efter. Vi oplevede dog også noget negativt ved det.

Han mistede fuldstændig sin selvtillid. Fra at være en glad og udadvendt hund, der var glad for alle mennesker og hunde, holdt han sig nu på afstand. Hvis en hund nærmede sig ham, så snappede han efter dem, og ville ikke have de snusede til ham. Og det var både tæver og hanner.

Han begyndte også at gø af mennekser hvis de kiggede på ham osv.

 

- Før end jeg havde draget mig erfaringer med heste og hunde kastration og oveni også andres erfaring at læne mig op ad, så ville jeg også være blevet nervøs.

 

Det lyder jo næsten som en spøg, når h*n skriver, at hunden satte sig på hug efter tre uger.

 

Personligt har jeg aldrig oplevet en kastrat sætte sig på hug.

 

Jeg havde en overbo engang, vis gamle ikke kastererede hanhund altid satte sig på hug. Om det kunne være noget fysisk der satte sig i vejen for at den kunne lette ben eller noget med balancen måske eller pga. fedme, det tør jeg ikke sige.

 

Men der er jo ofte undtagelser der bekræfter reglen, så et spøjst hændelsesforløb ind imellem kommer man nok ikke helt udenom.

 

Jeg kender iøvrigt ikke til kemisk kastration, det har jeg aldrig brugt, så ved ikke hvordan det virker eller hvordan det kan virke.

 

Er man uheldig at læse om de specielle undtagelser, når man står overfor et valg, så kan jeg imidlertid godt forstå, at man kan blive bekymret.

Og har man ingen erfaring, hvad skal man så tro, når man læser sådan noget.

[Gæst Ninjamor]

Nej Ninjamor, du må faktisk gerne høre efter, når jeg beder dig om at dæmpe dig overfor mig.

 

Meget muligt at du oplever mig på samme måde, som jeg oplever dig, men det gør ikke min oplevelse af dig til en projektion.

 

Så vær sød at holde dig til emnet, når du skriver til mig.

 

For at undgå yderligere at blive hængt ud af dig sættes du nu på "ignorer", det gør det også letteer at være dig. Fortsat god fornøjelse herinde.

[Gæst Bente]

For at undgå yderligere at blive hængt ud af dig sættes du nu på "ignorer", det gør det også letteer at være dig. Fortsat god fornøjelse herinde.

 

Det valg er helt op til dig selv.

Hvis ikke du mener, at du kan dæmpe dig overfor mig, så er "ignorer" en fin løsning.

 

Og jeg hænger dig ikke ud, jeg siger bare fra overfor dig.

[Gæst Malene Nielsen]

Otto var til teenage tjek hos dyrlægen i går.. og jeg var noget rystet over hendes udmelding om min baby..

 

"Hvis den der alfa adfærd udvikler sig, så synes jeg, at du skal overveje, at få ham kastereret"

 

Alfa adfærd...??? Otto!?!?!

 

Hendes udtalelse var på baggrund af en meget selvsikker og tryg hund, der nysgerrigt undersøgte alt omkring sig. Blev fornærmet, når mennesker og dyr på klinikken ikke gad hilse og lege.. og så svarede han ret kraftigt igen under undersøgelsen. Ikke på en "åh nej hvad sker der måde" mere sådan en "fingrene væk søster måde"..

 

Nå ja - og så gjorde han det stik modsatte af, hvad jeg bad ham om.. :stupid:

 

Prøvede at forklare det med almen dårlig opdragelse - men hun mente, at det var Ottos TYDELIGE alfa tilbøjeligheder, der skinnede igennem.

 

 

Hvornår og hvorfor kastererer man sin hanhund..? Er det etisk forkert at klippe bollerne, for at forme dyret, som man selv ønsker?

 

'Friskt' af dyrlægen at udtale sig om alfa-adfærd efter så kort et møde og under de pågældende omstændigheder

 

Mht dit spørgsmål, så er vi selv mest til hanhunde og har haft op til 4 stk på en gang, hvor de 3 af dem på et enkelt tidspunkt var intakte.... det gik uden problemer overhovedet - de sov sammen, spiste sammen (også ben i haven) og var på tur sammen.

Den ældste af hundene var 'lederen' - det var så også ham, der var neutraliseret fra starten - dejlig hanhund, der hvilede meget i sig selv overfor andre hunde, han var en god og fair leder og de andre stolede på ham :5up:

 

Vi har gjort det, at vi generelt har neutraliseret vores hunde - ikke pga, at de ikke fungerede som intakte, men fordi at vi vidste at vi ikke ville bruge dem i avlen og vi har ikke mærket nogle negative ting ved det.... nok nærmere tværtimod, da tæverne, som de jo ses med til træning, pludselig godt har gidet dem, da hanhundene ikke længere har 'numsesnusning' som 1. prioritet når de løber og leger.

 

Vi har heldigvis heller ikke mærket noget negativt til det overfor fremmede hanner og det har været det jeg har haft flest tanker omkring, da man hører mange steder fra, at kastrater kan have det svært med intakte hanner (at de intakte hanner ikke kan 'lugte' dem og at de intakte hanner vil humpe dem)... måske det har været held, men så har vi været heldige 3 ud af 3 gange :5up:

 

Pt har vi en intakt hanhund - han er lige blevet 2 år og jeg har haft en drøm om, at forsøge, at lave et kuld hvalpe med ham, hvis den rigtige tæve og tæveejer skulle dukke op - jeg er dog ikke i tvivl om, at hvis jeg dropper denne drøm, at jeg så vil få ham neutraliseret.

 

Det er ikke kun hundene vi neutraliserer - vi gør det samme med vores katte, vores heste og med de geder/får, som vi enten ikke vil avle på eller slagte, når de er store nok.

 

Den primære årsag er, at vi ved, at kønsdriften er en af de stærkeste drifter og at vi ikke ser nogen grund til, at dyrene skal stå evt brunster/løbetider igennem uden grund år efter år.

 

Jeg har fuld respekt for dem, der vælger at vil beholde deres dyr intakte og forventer, at det samme gør sig gældende omvendt

[Gæst Ninjamor]

'Friskt' af dyrlægen at udtale sig om alfa-adfærd efter så kort et møde og under de pågældende omstændigheder

 

Mht dit spørgsmål, så er vi selv mest til hanhunde og har haft op til 4 stk på en gang, hvor de 3 af dem på et enkelt tidspunkt var intakte.... det gik uden problemer overhovedet - de sov sammen, spiste sammen (også ben i haven) og var på tur sammen.

Den ældste af hundene var 'lederen' - det var så også ham, der var neutraliseret fra starten - dejlig hanhund, der hvilede meget i sig selv overfor andre hunde, han var en god og fair leder og de andre stolede på ham :5up:

 

Vi har gjort det, at vi generelt har neutraliseret vores hunde - ikke pga, at de ikke fungerede som intakte, men fordi at vi vidste at vi ikke ville bruge dem i avlen og vi har ikke mærket nogle negative ting ved det.... nok nærmere tværtimod, da tæverne, som de jo ses med til træning, pludselig godt har gidet dem, da hanhundene ikke længere har 'numsesnusning' som 1. prioritet når de løber og leger.

 

Vi har heldigvis heller ikke mærket noget negativt til det overfor fremmede hanner og det har været det jeg har haft flest tanker omkring, da man hører mange steder fra, at kastrater kan have det svært med intakte hanner (at de intakte hanner ikke kan 'lugte' dem og at de intakte hanner vil humpe dem)... måske det har været held, men så har vi været heldige 3 ud af 3 gange :5up:

 

Pt har vi en intakt hanhund - han er lige blevet 2 år og jeg har haft en drøm om, at forsøge, at lave et kuld hvalpe med ham, hvis den rigtige tæve og tæveejer skulle dukke op - jeg er dog ikke i tvivl om, at hvis jeg dropper denne drøm, at jeg så vil få ham neutraliseret.

 

Det er ikke kun hundene vi neutraliserer - vi gør det samme med vores katte, vores heste og med de geder/får, som vi enten ikke vil avle på eller slagte, når de er store nok.

 

Den primære årsag er, at vi ved, at kønsdriften er en af de stærkeste drifter og at vi ikke ser nogen grund til, at dyrene skal stå evt brunster/løbetider igennem uden grund år efter år.

 

Jeg har fuld respekt for dem, der vælger at vil beholde deres dyr intakte og forventer, at det samme gør sig gældende omvendt

 

Det er jo et valg man tager og det kommer ikke andre ved.

 

Selv har jeg haft to hunde som blev neutraliserede, den første giftede jeg mig til den anden måtte under kniven pga sygdom.

 

Mine hunde forbliver intakte, så længe der ikke er sygdom eller andre vægtige grunde til andet. En vægtig årsag kunne være hvis min tæve to gange årligt skulle gennemleve et psykisk helvede pga. hormoner, eller min hanhund det samme pga konstante løbske tæver i nærområdet. I så tilfælde ville jeg nok afprøve forskellige former for naturmedicin før kniven.

 

I går fortalte Pelle mig at den unge flatter to huse væk er startet i sin løbetid, men så længe han kan abstrahere fra det foretager jeg mig intet.

 

Jeg har tidligere haft flere hunde samtidig både fertile hanner og tæver sammen og neutraliserede sammen med de fertile. Jeg har dog ikke prøvet udelukkende at have neutraliserede hunde.

Ingen af konstellationerne har givet anledning til ballade hundene mellem.

[Ascha]

Vi har åbenbart forskellige erfaringer.

Som jeg skrev til Lonny blev Trille genstand for meget mere (og uønsket) opmærksomhed efter sin sterilisering ift. da hun var intakt. Det var derfor jeg begyndte at lægge mærke til hvordan intakte hunde opfører sig overfor neutraliserede.

Ja åbenbart, men jeg havde jo også en intakt tæve der lugtede af løbetid hele året rundt, så selvfølgelig kunne jeg kun opleve en positiv forandring. Synes bare heller ikke Thailo viser større interesse for neutrale tæver.

 

Mange dyrlæger siger at man bare kan operere 3 mdr. efter løbetidens start, men jeg fik lavet en lille hormon test inden, bare for at være helt sikker. Ved ikke om det kan være usikkerhed omkring tidspunktet at gøre det på, så nogle alligevel får ramt forkert i cyklus?.

[Gæst Ninjamor]

Ja åbenbart, men jeg havde jo også en intakt tæve der lugtede af løbetid hele året rundt, så selvfølgelig kunne jeg kun opleve en positiv forandring. Synes bare heller ikke Thailo viser større interesse for neutrale tæver.

 

Måske kan det hænge sådan sammen, at erfarne hanner ikke viser neutraliserede tæver ligeså stor og nærgåernde interesse som de mere uerfarne hanhunde? Den mulighed foreligger jo.

Thailo voksede jo op med en tæve så han har levet i hendes duft konstant.

 

Mange dyrlæger siger at man bare kan operere 3 mdr. efter løbetidens start, men jeg fik lavet en lille hormon test inden, bare for at være helt sikker. Ved ikke om det kan være usikkerhed omkring tidspunktet at gøre det på, så nogle alligevel får ramt forkert i cyklus?

 

Det har i allefald indflydelse på tævens adfærd efterfølgende, så mon ikke også der må være noget duftnoget?

[Ascha]

Måske kan det hænge sådan sammen, at erfarne hanner ikke viser neutraliserede tæver ligeså stor og nærgåernde interesse som de mere uerfarne hanhunde? Den mulighed foreligger jo.

Thailo voksede jo op med en tæve så han har levet i hendes duft konstant.

 

 

 

Det har i allefald indflydelse på tævens adfærd efterfølgende, så mon ikke også der må være noget duftnoget?

 

Jo det er muligt. Og hvor er det dog irriterende at der er så mange ting, ingen ved noget om med sikkerhed.

[Gæst Ninjamor]

Jo det er muligt. Og hvor er det dog irriterende at der er så mange ting, ingen ved noget om med sikkerhed.

 

Jep, der er mange faktorer som gør sig gældende

[GRAND DANE]

syns det lyder som om din dyrlæge gerne vil inkasere nogle tusen kroner på at kotte klokkerne på di wuffer det er en foratning og di vel gerne tjene penge.

[Gæst Advantage]

Tja jeg ved ikke hvor du kommer fra. Men her hvor jeg bor, der er egnen en stor familie. Hvis din hund skider i min baghave, imens jeg ikke er hjemme, så skal jeg nok få det at vide.

Det der med at det er en privat sag, det er det ikke hvor jeg kommer fra. Her er vi vokset op med traditioner og vi synes de traditioner har haft og stadig har stor værdi.

Vi ser fornuft i kastration, vi synes det er fornuftig og humant.

 

Når vi ser bort fra det, så jo, så er det en privatsag. Her hvor jeg kommer fra, ville man bare blive betragtet som lidt af en retarderet, hvis man vælger at have flere hanhunde og så lade dem alle sammen være intakte og forvente at det går an helt uden problemer.

 

Hold da op sikke fordomme

 

Jeg bor så også på landet (ret langt ude faktisk). Men herude hvor jeg bor, har vi alle sammen vores grund hegnet ind, da vi respektere hinanden og holder vores hunde på egen matrikkel.

Jeg kan så også fortælle at vi har 3 intakte hanhunde. 1 på snart 5 år og 2 kuldbrødre på snart 4 år. De lever fint sammen og ganske uden problemer. Jeg har heller aldrig forstået hvad folk snakker om når de snakker om hanhunde med tenageproblemer, for det har jeg aldrig set skyggen af ved nogen af vores 3 hanhunde. Så det kan altså godt lade sig gøre uden at hanhunden skal af med bollerne :blink:

 

Så jeg er da bare glad for at jeg ikke bor i dit område, for så ville jeg da vist være ret "udstødt" kan jeg forstå. For ja jeg har 3 intakte hanhunde og det går problemfrit og det forventer jeg det også vil gøre fremover.

[Gæst Bente]

Hold da op sikke fordomme

 

Jeg bor så også på landet (ret langt ude faktisk). Men herude hvor jeg bor, har vi alle sammen vores grund hegnet ind, da vi respektere hinanden og holder vores hunde på egen matrikkel.

Jeg kan så også fortælle at vi har 3 intakte hanhunde. 1 på snart 5 år og 2 kuldbrødre på snart 4 år. De lever fint sammen og ganske uden problemer. Jeg har heller aldrig forstået hvad folk snakker om når de snakker om hanhunde med tenageproblemer, for det har jeg aldrig set skyggen af ved nogen af vores 3 hanhunde. Så det kan altså godt lade sig gøre uden at hanhunden skal af med bollerne :blink:

 

Så jeg er da bare glad for at jeg ikke bor i dit område, for så ville jeg da vist være ret "udstødt" kan jeg forstå. For ja jeg har 3 intakte hanhunde og det går problemfrit og det forventer jeg det også vil gøre fremover.

 

Nå ja ja, det er nu ikke så slemt som det lyder. Jeg svarede bare Dina tilbage med samme spidshed, som hun gav mig.

 

Folk er lige så forskellige herude som så mange andre steder.

 

Det er bare ikke ilde set at kasterere sine hunde.

Det er meget almindeligt at gøre.

 

Så ingen grund til panik, vi er skam en rar forsamling herude.

 

Og Dina fejlede fuldstændig min joke om det med at være retarderet. Den var myntet på mig selv, da jeg er den der har de tre hanhunde og det er mere almindeligt at have tre tæver.

Eller det vil sige, det er det faktisk ikke.

Man er også lidt til en side, hvis man har tre hunde og med man, mener jeg selvfølgelig mig selv. (Jeg har jo tre hunde)

Så er man jo lidt skør. Hvordan kan vi overskue det, bliver vi da ikke trætte, de kræver jo så meget, de koster så meget, man behøver da ikke tre, osv. - men nej sådan har vi det ikke med det.

Vi synes det er en fornøjelse og jeg har intet imod at folk betragter mig som værende lidt skør.

 

Hvorfor Dina synes hun skulle blande sig selv ind i det, det ved jeg ikke, men det ene førte til det andet og nu hoppede

du så med på vognen. :hmm:

[Gæst Advantage]

Nå ja ja, det er nu ikke så slemt som det lyder. Jeg svarede bare Dina tilbage med samme spidshed, som hun gav mig.

 

Folk er lige så forskellige herude som så mange andre steder.

 

Det er bare ikke ilde set at kasterere sine hunde.

Det er meget almindeligt at gøre.

 

Så ingen grund til panik, vi er skam en rar forsamling herude.

 

Og Dina fejlede fuldstændig min joke om det med at være retarderet. Den var myntet på mig selv, da jeg er den der har de tre hanhunde og det er mere almindeligt at have tre tæver.

Eller det vil sige, det er det faktisk ikke.

Man er også lidt til en side, hvis man har tre hunde og med man, mener jeg selvfølgelig mig selv. (Jeg har jo tre hunde)

Så er man jo lidt skør. Hvordan kan vi overskue det, bliver vi da ikke trætte, de kræver jo så meget, de koster så meget, man behøver da ikke tre, osv. - men nej sådan har vi det ikke med det.

Vi synes det er en fornøjelse og jeg har intet imod at folk betragter mig som værende lidt skør.

 

Hvorfor Dina synes hun skulle blande sig selv ind i det, det ved jeg ikke, men det ene førte til det andet og nu hoppede

du så med på vognen. :hmm:

 

Jeg svarede faktisk inden jeg læste Dinas indlæg, så det var ikke fordi jeg hoppede med på vognen, tog det nok også bare hårdere end du mente :blink:. Og mit svar var skam ikke surt ment (jeg er nemlig heller ikke interessert i at skæntes, men at få en god debat). Jeg ville egentlig bare komme med et eksempel fra min egen hverdag, hvor det går super fint med 3 intakte hanhunde som både ligger tæt aldersmæsigt og at de 2 af dem er kuldbrødre (et hundehold de fleste havde dødsdømt fra starten). Så jeg ville bare give et eksempel på at det fint kan lade sig gøre :blink:

 

Men for også lige at svare på dit indlæg ang. at forklare hvorfor jeg har valgt ikke at kastrerere:

 

Min far har altid haft intakte hanhund og han har aldrig haft nogle problemer med dem overhovedet, så da vi selv fik vores første hanhund overvejede jeg slet ikke kastration, da jeg ikke så nogen grund til det.

Den holdning har så fulgt mig lige siden og jeg ser i dag stadig ingen grund til at kastrere vores hanhunde. Så længe der ikke opstår nogle problemer, får de lov at beholde deres "boller". Opstår der nogle problemer vil jeg overveje muligheden for kastration, men også om det er et problem der kan afhjælpes af træning og så vil jeg altid vælge det først. Men jeg er heller ikke religiøs omkring det at neutralisere og jeg syntes i bund og grund folk skal gøre som de selv har lyst til. Jeg kan personligt bare ikke finde agumenter for at gøre det, hvis der ikke er en god grund til det og derfor forbliver mine hanhunde intakte. Men hvad andre vælger at gøre, er helt deres egen sag.

 

Jeg har personligt mødt 2 hunde, der har haft negative konsekvenser ved at bliver neutraliseret. Den ene en tæve og den anden en hanhund. Tæven er blevet inkontinent (en risiko dyrlægen havde "glemt" at informere om) og skal have piller for det resten af hendes liv. Hanhundne har fået svære adfærdsproblemer med andre hanhunde efter han blev kastreret (før kunne han fint enes med andre hanhunde) han er en lidt forsigtig hanhund og har fundet ud af at hvis han angriber føst (uden varsel) så lader de ham i fred. Jeg tror at hvis han havde beholdt bollerne, så ville han have mere selvtillid/styrke til at klare situationen på en fornuftig måde og undgå at gå til angreb. Men det ved man jo ikke med sikkerhed og vi vil aldrig få svaret på det, så det er ikke et agument jeg vil bruge for og imod, men bare lige et par eksempler på at det "måske" også nogen gange kan være negativt og ikke udelukkende positivt at neutralisere :blink:

 

Jeg er egentlig ret enig med hvad Lonny skrev:

 

Så derfor neutraliserer jeg ikke en ellers rask hund, for hvorfor begynde at fikse noget der allerede virker :blink:

 

Men det er ikke religion for mig, og hvad andre gør, det må de selv om

 

Edit: kan forresten lige tildføje at jeg læste sammen med 2 piger (faktisk de 2 der henholdsvis havde tæven og hanhunden i eksemplerne ovenfor) som valgte at skrive om neutralisering til deres afgansprojekt. Netop fordi emnet er ret spændene og fordi de ville belyse hvorfor dyrlægerne er så meget tilhænger af neutralisering (vi kommer jo ikke uden om at de har en stor intægtskile på det). De havde en masse dyrlæger og hundeejer ind over opgaven og de kom i kontakt med rigtig mange som mente at det havde haft en negativ udgang for deres hund/hunde at bliver neutraliseret. De fleste havde gjordt det fordi deres dyrlæge havde rådet dem til det og ikke selv lagt så mange tanker bag det. Jeg mener det var omkring 80 % af de adspurgte der bagefter havde fortrudt deres valgt og var skuffet over dyrlægens vejlednign (snakkede kun om de gode ting ved neutralisering og glemte lidt de negative bivirkninger der kan være). Syntes da det giver lidt stof til eftertanke :hmm:

[Gæst Bente]

Jeg svarede faktisk inden jeg læste Dinas indlæg, så det var ikke fordi jeg hoppede med på vognen, tog det nok også bare hårdere end du mente :blink:. Og mit svar var skam ikke surt ment (jeg er nemlig heller ikke interessert i at skæntes, men at få en god debat). Jeg ville egentlig bare komme med et eksempel fra min egen hverdag, hvor det går super fint med 3 intakte hanhunde som både ligger tæt aldersmæsigt og at de 2 af dem er kuldbrødre (et hundehold de fleste havde dødsdømt fra starten). Så jeg ville bare give et eksempel på at det fint kan lade sig gøre :blink:

 

Men for også lige at svare på dit indlæg ang. at forklare hvorfor jeg har valgt ikke at kastrerere:

 

Min far har altid haft intakte hanhund og han har aldrig haft nogle problemer med dem overhovedet, så da vi selv fik vores første hanhund overvejede jeg slet ikke kastration, da jeg ikke så nogen grund til det.

Den holdning har så fulgt mig lige siden og jeg ser i dag stadig ingen grund til at kastrere vores hanhunde. Så længe der ikke opstår nogle problemer, får de lov at beholde deres "boller". Opstår der nogle problemer vil jeg overveje muligheden for kastration, men også om det er et problem der kan afhjælpes af træning og så vil jeg altid vælge det først. Men jeg er heller ikke religiøs omkring det at neutralisere og jeg syntes i bund og grund folk skal gøre som de selv har lyst til. Jeg kan personligt bare ikke finde agumenter for at gøre det, hvis der ikke er en god grund til det og derfor forbliver mine hanhunde intakte. Men hvad andre vælger at gøre, er helt deres egen sag.

 

Jeg har personligt mødt 2 hunde, der har haft negative konsekvenser ved at bliver neutraliseret. Den ene en tæve og den anden en hanhund. Tæven er blevet inkontinent (en risiko dyrlægen havde "glemt" at informere om) og skal have piller for det resten af hendes liv. Hanhundne har fået svære adfærdsproblemer med andre hanhunde efter han blev kastreret (før kunne han fint enes med andre hanhunde) han er en lidt forsigtig hanhund og har fundet ud af at hvis han angriber føst (uden varsel) så lader de ham i fred. Jeg tror at hvis han havde beholdt bollerne, så ville han have mere selvtillid/styrke til at klare situationen på en fornuftig måde og undgå at gå til angreb. Men det ved man jo ikke med sikkerhed og vi vil aldrig få svaret på det, så det er ikke et agument jeg vil bruge for og imod, men bare lige et par eksempler på at det "måske" også nogen gange kan være negativt og ikke udelukkende positivt at neutralisere :blink:

 

Jeg er egentlig ret enig med hvad Lonny skrev:

 

Så derfor neutraliserer jeg ikke en ellers rask hund, for hvorfor begynde at fikse noget der allerede virker :blink:

 

Men det er ikke religion for mig, og hvad andre gør, det må de selv om

 

Edit: kan forresten lige tildføje at jeg læste sammen med 2 piger (faktisk de 2 der henholdsvis havde tæven og hanhunden i eksemplerne ovenfor) som valgte at skrive om neutralisering til deres afgansprojekt. Netop fordi emnet er ret spændene og fordi de ville belyse hvorfor dyrlægerne er så meget tilhænger af neutralisering (vi kommer jo ikke uden om at de har en stor intægtskile på det). De havde en masse dyrlæger og hundeejer ind over opgaven og de kom i kontakt med rigtig mange som mente at det havde haft en negativ udgang for deres hund/hunde at bliver neutraliseret. De fleste havde gjordt det fordi deres dyrlæge havde rådet dem til det og ikke selv lagt så mange tanker bag det. Jeg mener det var omkring 80 % af de adspurgte der bagefter havde fortrudt deres valgt og var skuffet over dyrlægens vejlednign (snakkede kun om de gode ting ved neutralisering og glemte lidt de negative bivirkninger der kan være). Syntes da det giver lidt stof til eftertanke :hmm:

 

Det synes jeg lyder som et sagligt indlæg.

Der er noget barndom og erfaring ind over, som præger dine valg.

 

Der har vi så meget forskellige erfaringer, jeg har kun gode erfaringer med kastration og vil selvfølgelig som en konsekvens af det, blive ved med at få kastereret.

 

Men dit indlæg var sagligt, tak for det.

 

Iøvrigt kastererer internater også, når de mener at det er til hundens bedste. At modtage en hund, som de har kastereret koster 1000 kroner ekstra.

 

Jeg får så bare mine kastereret, så er der styr på det.

Og vi undgår, at der bliver avlet med hundene, hvis de af en eller anden grund, skulle være nødt til at bo et andet sted.

[Dina]

Måske kan det hænge sådan sammen, at erfarne hanner ikke viser neutraliserede tæver ligeså stor og nærgåernde interesse som de mere uerfarne hanhunde? Den mulighed foreligger jo.

Det er i høj grad en mulighed. Da vores første airedale var uerfaren, kunne han ikke arbejde fornuftigt, hvis der var en tæve i nærheden, der tænkte på at gå i løbetid snart.

 

Efter at han fik sin første "kone", var problemet totalt løst! :banan: De kunne lugte alt det, de ville....han vidste, at der ingen chancer var før senere, så det gad han ikke spilde krudt på.

[Ascha]

De havde en masse dyrlæger og hundeejer ind over opgaven og de kom i kontakt med rigtig mange som mente at det havde haft en negativ udgang for deres hund/hunde at bliver neutraliseret. De fleste havde gjordt det fordi deres dyrlæge havde rådet dem til det og ikke selv lagt så mange tanker bag det.

Jeg tænker så lidt: måske de havde regnet med at det ville være en mirakelkur og at de derfor har spildt deres penge (det er det samme hvis folk ikke følger en plan for en adfærdsbehandling,... så har adfærdsbehandleren heller ikke "virket").

 

Hvis nu man lavede en rundspørge herinde, tror jeg faktisk med ret stor sikkerhed, at flertallet er glade for at have fået det gjort. Synes nærmere at der er mange der har ytret at de skulle have gjort det lidt før.

 

Jeg mener det var omkring 80 % af de adspurgte der bagefter havde fortrudt deres valgt og var skuffet over dyrlægens vejlednign (snakkede kun om de gode ting ved neutralisering og glemte lidt de negative bivirkninger der kan være). Syntes da det giver lidt stof til eftertanke :hmm:

Kan godt tro at 80% af de adspurgte ikke mente at de havde fået vejledning nok, men det dèr med at blande to spørgsmål sammen, giver jo ikke noget reelt billede af noget som helst.

[Gæst Ninjamor]

Det er i høj grad en mulighed. Da vores første airedale var uerfaren, kunne han ikke arbejde fornuftigt, hvis der var en tæve i nærheden, der tænkte på at gå i løbetid snart.

 

Efter at han fik sin første "kone", var problemet totalt løst! :banan: De kunne lugte alt det, de ville....han vidste, at der ingen chancer var før senere, så det gad han ikke spilde krudt på.

 

Det er sådan jeg tænker, det virker og det er også hvad andre hanhundeejere har oplevet.

 

Mine hanhunde har været urolige de få dage tæven var højløbsk, men ellers tog de det roligt. De kunne jo hele tiden tjekke og havde dermed kontrol over situationen.

[Gæst Ninjamor]

Jeg tænker så lidt: måske de havde regnet med at det ville være en mirakelkur og at de derfor har spildt deres penge (det er det samme hvis folk ikke følger en plan for en adfærdsbehandling,... så har adfærdsbehandleren heller ikke "virket").

 

Hvis nu man lavede en rundspørge herinde, tror jeg faktisk med ret stor sikkerhed, at flertallet er glade for at have fået det gjort. Synes nærmere at der er mange der har ytret at de skulle have gjort det lidt før.

 

 

Kan godt tro at 80% af de adspurgte ikke mente at de havde fået vejledning nok, men det dèr med at blande to spørgsmål sammen, giver jo ikke noget reelt billede af noget som helst.

 

Årsagen til kastrationen skal også med i billedet om det virker eller ikke virker.

Den hanhund jeg giftede mig til var blevet kastreret som 2 årig pga strejfen. Nå ja, nu kunne han ikke lave hvalpe "ude i byen", men han strejfede lige meget hvis han kunne se sit snit til det.

Her ville svaret have været at ejeren var skuffet og ikke syntes kastrationen virkede, men hvis hanhunden strejfer efter oplevelser eller mad så hjælper kastration alene ikke.

[Gæst Advantage]

Jeg tænker så lidt: måske de havde regnet med at det ville være en mirakelkur og at de derfor har spildt deres penge (det er det samme hvis folk ikke følger en plan for en adfærdsbehandling,... så har adfærdsbehandleren heller ikke "virket").

 

Det er vi helt enig .

 

Hvis nu man lavede en rundspørge herinde, tror jeg faktisk med ret stor sikkerhed, at flertallet er glade for at have fået det gjort. Synes nærmere at der er mange der har ytret at de skulle have gjort det lidt før.

 

Det har jeg så ikke rigtig nogen holdning til. Ved faktisk ikke hvor mange herinde der har fået neutraliseret deres hunde og hvad grunden til det har været. Men det kan du sagtens have ret i

 

 

Kan godt tro at 80% af de adspurgte ikke mente at de havde fået vejledning nok, men det dèr med at blande to spørgsmål sammen, giver jo ikke noget reelt billede af noget som helst.

 

Tror måske du har misforstået min formulering lidt (nej det er nok nærmere mig der ikke har formuleret mig godt nok). Deres opgave var meget grundig og fylestgørende og de fik stor ros for den, men det er ved at være mange år siden jeg har læst den, så kan ikke huske så meget fra den. Men i opgaven var det ikke et samlet spørgsmål. Men bare en samlet % på hvor mange der havde fortrudt. Så var det delt op i hvor mange % der havde fortrudt pga. de mente der var kommet en negativ udgang ud af neutralisering. Hvor mange % der var skuffet over dyrlægens manglende rådgivning. osv osv.

 

Men generalt for undersøgelsen var der bare mange der havde fortrudt, fordi de senere har fundet ud af at der måske ikke var en fornuftig grund til det. Ikke fordi det har givet et negativt resultat men fordi de efter nærmere eftertanke heller ville have en intakt hund, når der ikke var nogen grund til neutralisering.

 

Men nu vil jeg ikke ind i diskutionen omkring neutralisering af hunde, da jeg personligt ikke har den store erfaring med det. Jeg argumenterede bare for hvorfor vores ikke er kastreret, da Bente efterspurgte det. Men hvad andre gør, har jeg ikke noget grundlag for at blande mig i

[Ascha]

Årsagen til kastrationen skal også med i billedet om det virker eller ikke virker.

 

Ja, selvfølgelig. Og det er jo lige det jeg forsøger sige,... at man nemt kan blive skuffet hvis man får indtrykket af at man kan slippe for at forholde sig til ting der kræver noget af een.

 

Det jeg synes er underligt er, at så mange ytrer at hunden tager skade af det.... og det mangler jeg altså bevis på, for alene herinde, er der mig bekendt kun en forsvindende lille del, der har fortrudt at deres hund er blevet neutraliseret. Imo ligner det en politisk korrekt holdning, som folk indtager uden selv at have erfaring med det,... ja, undskyld mig.... men det er lige det jeg tænker.

[Dina]

Imo ligner det en politisk korrekt holdning, som folk indtager uden selv at have erfaring med det,... ja, undskyld mig.... men det er lige det jeg tænker.

Jeg kastrerer ikke af den simple grund, at jeg bare ikke har nogen grund til at gøre det.

 

At andre vælger anderledes, har jeg intet imod. Det må være en privatsag.