valg af race til hund nr to

[Gæst Stinnemus]

Ikke en "hvad skal jeg vælge"-tråd

 

 

Jeg har ofte tænkt på hvad folk tænker når man vælger sin næste hund? Vil man hae det samme som nu? Lidt mere krævende? Mere hyrdeinstinkt? Roligere race? En anden størrelse? Lidt vagthund?

 

Min race nr. to er (næsten) bestemt og jeg har valgt ud fra hvad jeg tror jeg ville kunne magte (og så sørget for at de kræver en smule mindre så jeg er sikker på det ikke går galt) og ud fra hvad jeg vil have i en hund.

 

Mit første valg af race har gjort mig opmærksom på nogle ting jeg gerne vil have, nogle ting jeg godt ville have "lagt oveni" og så nogle ting jeg godt kunne bruge i en hund nr 2 (nu de ikke er der i hund nr 1) og igen nogle egenskaber jeg ikke behøver i hund nr to. Lyder måske lidt som en "pakkeløsning" og det skal endelig ikke forstås sådan (ikke så nøgternt i hvert fald), men da enhver race jo beskriver racestandardens temperament så er det jo det man kan gå ud fra og se hvordan racen normalt er.

 

Nå, men den ene race jeg har udvalgt er Cão de agua portugues - en hund der på den dårlige side desværre har alt for meget "pudel"-udseende over sig, men hvis temperament jeg godt kan lide fordi det minder meget om pudlens, dog med en mere fandenivoldskhed og selvstændighed der ikke er så tydelig i en pudel. Mit andet valg er Dobermann - en hund jeg altid har været fascineret af, men aldrig har kunnet se mig selv med før jeg selv fik hund. Racen har virkelig vokset sig ind i mit hjerte og bl.a. netop fordi Jason er så social og opsøger fremmede så velvilligt så gør det mig ikke så meget at dobermannen er mere vagtsom og reserveret for nye mennesker og sådan er det stort set ved alle karaktertræk der er modsat pudlens: Netop fordi jeg har det i én hund, ja så gør det det mere attraktivt i hund nr 2 - ved ikke om jeg beskriver det godt nok? hmm stil endelig spørgsmål og giv jeres bud på hvilken race i skal have (eller fik) som hund nr to (også selom det er samme race) og hvorfor:vinken:

[cs-dumle]

Vores hund nr. 2 bliver en rottweiler.

Jeg har været vild med racen siden jeg var 15år og har studeret den nøje.

Vi er faktisk begge meget glade for racen.

Vi ville have haft en rottweiler fra start, men da udlejerne sagde en lille hund endte vi op med en (knap så lille) cocker spaniel. Det var bestemt ikke optimalt med en fuldblodsjagthund, men vi er glade for det den dag i dag.

 

Rottweileren er det for det første fordi vi begge er glade for dens temperament. Den kan både være aktiv og rolig. Dernæst træning, jeg har altid gerne villet træne med mine hunde. Med Dumle har der været nogle problemer og det er tydeligvis fordi vi er gået i forkert retning, så fremover bliver det jagt- eller agility træning med ham og så vil jeg gerne senere hen have en rottweiler til brugshunde træning.

 

Næstefter rottweileren er mit ønske en dobberman. Den har jeg også længe været vild med og studeret. Jeg kan godt lide at den er lidt reserveret og samtidig med så meget gang i, men dobberman bliver det ikke før jeg har noget mere erfaring med hunde og virkelig har den plads og tid som en dobberman kræver.

 

Dumle har så givet nogle nye overvejelser. Han har jo lidt givet os smag for jagthunde racerne, og Bjørn går lidt og overvejer at tage jagttegn. Vi er jo blevet lidt glade for Dumles gåpåmod og hans fantastiske snude, men en hund med hans stressniveau vil jeg så nok ikke vælge igen.

[Hailey]

Når engang - om mange år - at jeg skal have en hund mere, så er der ingen tvivl!

 

Jeg skal selvfølgelig have en border mere ALT hvad borderen indeholder, passer bare til min livsstil. At det så er en gudesmuk hund, er jo bare en extra bonus :blink:

Jeg har desværre ikke mod på at få en tervueren igen pga at de er særlig udsat for epilepsi. Skal jeg have en belgier igen, så bliver det en malinois.

[Gæst BongoJungle]

Da jeg købte hund nr 2 ville jeg have haft en Dobermann, men det ville være en kæmpe risiko at sætte en Dobermann sammen med Labell, og jeg var ikke villig til at risiker at skulle af med hunden igen.

 

Så begyndte jeg at lede efter andre racer, havde kik på schæferen og også et bestemt kuld.

Men inden jeg fik set dem, faldt jeg over beskrivelsen af den Islandske fårehund, og så var jeg solgt.

På papiret passer Islænderen rigtig godt til mig, og har et energi plan så den ville kunne følge nogenlunde med Labell, det var vigtigt.

 

Jeg faldt så over et kuld her i byen som jeg var ude at se, men sælger besluttede at beholde hvalpen selv inden jeg nåede at få ham hjem.

Så jeg måtte ud at lede efter et nyt kuld.

Blev gjort opmærksom på et kuld på fyn, og jeg var ikke blevet mindre forelsket i racen.

 

Jeg valgte Diesel ud og måtte vente nogle uger til han var gammel nok til at komme med hjem.

 

Har på intet tidspunkt fortrudt mit valg af race til hund nr 2.

 

Men er ret sikker på at nu SKAL min næste hund være en Dobermann.!

[linda-hvid]

Hm nu er der forhåbentlig rigtig længe til vi skal have ny hund, men når det engang sker så bliver det nok en pudel. Jeg ville gerne have haft pudel denne gang men manden ville hellere have dalmatiner og de ligner faktisk hinanden ret meget af sind syntes jeg. Fordelen ved pudlen er at den ikke fælder og så kan jeg godt lide den nusse værdi der er i hunde med lidt længere pels

[Gæst Stinnemus]

Hm nu er der forhåbentlig rigtig længe til vi skal have ny hund, men når det engang sker så bliver det nok en pudel. Jeg ville gerne have haft pudel denne gang men manden ville hellere have dalmatiner og de ligner faktisk hinanden ret meget af sind syntes jeg. Fordelen ved pudlen er at den ikke fælder og så kan jeg godt lide den nusse værdi der er i hunde med lidt længere pels

 

En pudel er i hvert fald på dalmatinerens nievau når det gælder sind og energiniveau og mht pelsen vil jeg da lige advare dig om at his du påtænker en "klippet" størrelse (altså udstillingsklip) så kræver det en gennemredning hver dag fra 6 mdr til 1½ år fordi de skifter fra den vildt fluffybløde super pudderagtige babypels til den lidt grovere voksenpels OG DET FILTRER SIG IND I HINANDEN HELE TIDEN Men udoer det så er den altså supernem at holde, og tro mig - de ved udemærket hvor dejlig nussebløde folk synes de er (uhmm at kunne nusse sin hund og være ude af stand til at se hånden på grund af al den pels der lægger sig ind oer er bare dejligt skønt!Nej, jeg driller slet ikke)

[Gæst Tine]

Jeg vidste hvad jeg ville have, da jeg fik min første hund. Racen generelt- og hende specifikt har bestemt levet op til mine forventninger, og om et par måneder får vi endnu en mops

[a9]

Én gang schæfer altid schæfer er mit motto

 

Jeg elsker ALT ved schæferen, dens sind, dens vilje til samarbejde, dens selvstændighed, dens nussevenlighed , dens aktivitetsniveau og så viderede og så videre og så det det jo simpelhen verdens smukkeste race oven i :hjerte:

 

Jeg har slet ikke fantasi til at komme op med en race, der bare når schæferen til sokkeholderne :5up: Ja, jeg er forelsket

[Gæst Luxdog]

Samme race.

Jeg synes det er meget vigtigt, at hundene passer sammen. Er de samme race, så er chancen for succes størst, det er i hvert fald min erfaring. Ellers skal det i hvert fald være samme type/størrelse:-)

[Gæst Perlen88]

Jeg vil gerne have en mellemting mellem de to jeg har nu - Kings lyst/evne til at samarbejde og Charlies aktivitetsniveau vil jeg gerne have i en ny hund. Jeg elsker at lave noget med hundene, men King er lidt for tung i røven og gider ikke rigtig og Charlie er ikke samarbejende nok til at jeg synes det er heelt sjovt Han er en udfordring, ingen tvivl om det, men jeg kunne godt undvære alle de krumspring jeg er nødt til at lave, før han synes jeg er sjov

 

Så en samarbejende hund med et lidt højere aktivitetsniveau vil være passende, når jeg om nogle år er færdig med studiet og har tid til at have den type hund

[Ascha]

Når jeg engang, om forhåbentlig mange år, skal ud at købe ny hund vil jeg igen se kritisk på de forudsætninger der er, for at en hund skal kunne udvikle sig harmonisk i forhold til de omgivelser jeg kan tilbyde den. Jeg begriber f.eks. ikke at folk køber gøende racer når de bor i lejlighed, for de skal fra start af i gang med at undertrykke/ ændre en af hundens medfødte tendenser. Det synes jeg er spild af tid.

 

For mig duer det ikke at have en hund der vogter og advarer for meget, når vi bor så tæt som vi gør, og jeg gider ikke have en hund andre mennesker er utrygge ved. Samtidig er det vigtigt for mig at hunden kan få meget frihed (og dermed er villig til samarbejde), så min næste hund bliver sikkert en flatcoat igen.