Ekstatiske anfald der resulterer i min hund bider :-(

[Gæst Stitch]

Min kæreste og jeg har lige fået vores engelske bulldog på 10 mdr. Han er omplaceringshund og har tidligere boet hos en familie der intet anede om bulldogs, dvs. de har slået ham og samtidig opildnet ham til at være vild, fordi han ser ret sjov ud når han får et af sine flip.

 

Normalt er han sød, omgængelig og blid. Han opfører sig rigtig pænt på gåturene, trækker ikke og følger egentlig bare mig/os.

 

Han forstår et nej, og respekterer det. Dvs. når han forsøger at gå op i sengen, så får han nej - og så bliver han nede på gulvet hele natten.

 

Han er dygtig til at sitte allerede - og tigger heller ikke ved bordet. Primært opdrager vi ham ved ros, klap og godbidder.

 

Men ud af det blå får han et flip - han begynder at hapse i fingrene og meget hurtigt bliver han vild, han får selvfølgelig et nej - men så begynder han at hoppe samtidig med alle 4 ben. Han begynder så at snappe og gearer sig selv helt vildt op.

 

Jeg har nu prøvet at ignorere ham - dvs. rejse mig og undgå øjenkontakt. Bare stå helt stille - men det hjælper bare ikke. Så kører han endnu mere op, og begynder at gø - og senest bed han mig i knæet så jeg endte med at hyle op - han reagerer bare ikke!! Han er helt væk :damn:

 

Det er ellers afprøvet af min veninde der også har en ung bulldog. Men problemet er at han ikke reagerer slet ikke. Han er så opkørt at det eneste der får ham ned, det er ham selv.

 

Jeg kan slet ikke se hvad det er der tricker ham - der er intet mønster. Og han er ikke aggressiv på nogen måde, han er en dejlig hund.

 

Jeg aner virkelig ikke hvordan jeg skal gribe det her an

[skipper-odense]

Min kæreste og jeg har lige fået vores engelske bulldog på 10 mdr. Han er omplaceringshund og har tidligere boet hos en familie der intet anede om bulldogs, dvs. de har slået ham og samtidig opildnet ham til at være vild, fordi han ser ret sjov ud når han får et af sine flip.

 

Normalt er han sød, omgængelig og blid. Han opfører sig rigtig pænt på gåturene, trækker ikke og følger egentlig bare mig/os.

 

Han forstår et nej, og respekterer det. Dvs. når han forsøger at gå op i sengen, så får han nej - og så bliver han nede på gulvet hele natten.

 

Han er dygtig til at sitte allerede - og tigger heller ikke ved bordet. Primært opdrager vi ham ved ros, klap og godbidder.

 

Men ud af det blå får han et flip - han begynder at hapse i fingrene og meget hurtigt bliver han vild, han får selvfølgelig et nej - men så begynder han at hoppe samtidig med alle 4 ben. Han begynder så at snappe og gearer sig selv helt vildt op.

 

Jeg har nu prøvet at ignorere ham - dvs. rejse mig og undgå øjenkontakt. Bare stå helt stille - men det hjælper bare ikke. Så kører han endnu mere op, og begynder at gø - og senest bed han mig i knæet så jeg endte med at hyle op - han reagerer bare ikke!! Han er helt væk :damn:

 

Det er ellers afprøvet af min veninde der også har en ung bulldog. Men problemet er at han ikke reagerer slet ikke. Han er så opkørt at det eneste der får ham ned, det er ham selv.

 

Jeg kan slet ikke se hvad det er der tricker ham - der er intet mønster. Og han er ikke aggressiv på nogen måde, han er en dejlig hund.

 

Jeg aner virkelig ikke hvordan jeg skal gribe det her an

 

hvis de tidligere ejere slet ikke har arbejdet på bidehæmning så er han vel stadig udviklingsmæssigt som en lille hvalp :hmm:altså han ved ikke at det ikke er en acceptabel adfærd...

 

Jeg ville umiddelbart sige at i enten skal fortsætte med at ignorere ham eller evt forlade rummet hver gang han kører sig selv op. Men når det er en adfærd der er indlært over så mange måneder så kan der jo nok godt gå noget tid inden i ser et resultat...

 

Det er efterhånden sjældent men min hund på godt 1 år kan stadig få nogle hvalpeflip hvor han "bider" i hænder og fødder fordi han er oppe at køre, så det er ikke helt unormalt :ae: (håber jeg )

[Gæst]

Sådan nogle flip får Nelson også ind i mellem. Det går dog mest ud over manden herhjemme, da han nemlig altid har leget mere vildt med ham. Jeg har altid ignoreret Nelson, når han bed, så han gider ikke prøve med mig. Jeg vil sige, at i gør det rigtige. Vend ryggen til ham eller gå væk. Her hjemme har det hjulpet, selvom Nelson stadig får lidt flip ind i mellem.

[Gæst Stitch]

hvis de tidligere ejere slet ikke har arbejdet på bidehæmning så er han vel stadig udviklingsmæssigt som en lille hvalp :hmm:altså han ved ikke at det ikke er en acceptabel adfærd...

 

Jeg ville umiddelbart sige at i enten skal fortsætte med at ignorere ham eller evt forlade rummet hver gang han kører sig selv op. Men når det er en adfærd der er indlært over så mange måneder så kan der jo nok godt gå noget tid inden i ser et resultat...

 

Det er efterhånden sjældent men min hund på godt 1 år kan stadig få nogle hvalpeflip hvor han "bider" i hænder og fødder fordi han er oppe at køre, så det er ikke helt unormalt :ae: (håber jeg )

Jeg ved det ikke - men umiddelbart virker det som om han ingen opdragelse har fået. Altså udover nogle slag og at råbe af ham. Og en gylden regel i bulldog-opdragelse er netop at de skal tales til rette fordi de har et blidt sind.

 

Min kæreste stak af fordi han blev nervøs da han fik sit flip - jeg besluttede mig for "at tage kampen op" ved at gå væk fra ham. Problemet er bare at han følger efter - og lukker jeg døren bag mig har jeg en idé om at han opfatter al alene-tid som straf :hmm:er jeg helt gal på den?

 

Jeg har kun haft hævet stemmen en gang overfor ham - her til aften fordi han bed mig i knæet - og det var fordi jeg blev så forskrækket over hans adfærd.

 

Vi går tur 2 gange dagligt á cirka 30 minutter (derudover korte tisseture lige inden sengetid og lige når vi vågner), hvilket er helt fint for en bulldog - så det er ikke fordi han mangler motion.

 

Vi prøver såvidt muligt at skabe faste rutiner for ham - dvs. rensning af ansigtsfolder og næse er om morgenen efter tisseturen. Morgenmad stilles frem efter tisseturen - aftensmaden kl 18.00 (efter gåturen) osv.

[Gæst Stitch]

Sådan nogle flip får Nelson også ind i mellem. Det går dog mest ud over manden herhjemme, da han nemlig altid har leget mere vildt med ham. Jeg har altid ignoreret Nelson, når han bed, så han gider ikke prøve med mig. Jeg vil sige, at i gør det rigtige. Vend ryggen til ham eller gå væk. Her hjemme har det hjulpet, selvom Nelson stadig får lidt flip ind i mellem.

Hvordan ignorerer du ham rent praktisk? Forlader rummet?

 

Problemet er at Mack begynder at bide og gø - og det gør ondt så han netop får en reaktion ud af det. Og det er vel det han ønsker?

 

Føler mig virkelig hjælpeløs

[Gæst Stitch]

Jeg har lige læst en ret fin artikel om problemet. Der står jeg skal have fat i et redskab (vandpistol, båthorn...), så min kæreste er ved at fylde vores vandforstøver og så må han få et skud vand i ansigtet næste gang det sker, derefter skal han sitte og så have en godbid.

 

Det prøver vi for ikke at få flere bidemærker og blå mærker, og fordi det giver god mening at aflede hans opmærksomhed. Det er nemlig i forbindelse med at han vil lege.

 

De fleste andre gange kan han sagtens selv tage et stykke legetøj og komme drønende - uden at bide og så kan vi godt lege.

 

Men 1-2 gange dagligt slår hjernen bare fra

[Raenil]

Vi havde to strategier - hvoraf vi nu kun bruger den sidste fordi Bella på 9 måneder er ved at have styr på det.

1) Sætte os op på et bord eller lignende - vi er i rummet, men ignorerer.

2) Aflede ved at give hende noget andet at tygge i.

[Gæst mk101]

Jeg har lige læst en ret fin artikel om problemet. Der står jeg skal have fat i et redskab (vandpistol, båthorn...), så min kæreste er ved at fylde vores vandforstøver og så må han få et skud vand i ansigtet næste gang det sker, derefter skal han sitte og så have en godbid.

 

Det prøver vi for ikke at få flere bidemærker og blå mærker, og fordi det giver god mening at aflede hans opmærksomhed. Det er nemlig i forbindelse med at han vil lege.

 

De fleste andre gange kan han sagtens selv tage et stykke legetøj og komme drønende - uden at bide og så kan vi godt lege.

 

Men 1-2 gange dagligt slår hjernen bare fra

 

Åh, nej nej! Det må I endelig IKKE gøre!!!!

 

Smid straks både vandforstøver og tanker om sådanne straffe langt væk. Hvis du føler det er skidt at straffe ved at forlade rummet, forstår jeg slet ikke, hvordan du kan syntes om, at du skal påføre hunden fysisk ubehag?

 

Der er ikke quick fixes når der skal gives ny læring og laves om på noget, som andre har dummet sig ved. Hvis I vælger at straffe jer ud af problemet, ødelægger I det forhold I er ved at opbygge til ham.

 

Du har fat i det rigtige med at ignorere. Men det kommer til at tage tid, og man skal holde fast i sin metode.

 

Når han går i gang med sit flip, så "send ham uden for døren". Flyt ham stille og roligt ud af rummet uden at tale til ham og uden på nogen måde at være hård eller truende. Luk døren i nogle få - og korte - sekunder. De skal bruges til han når at få tanken "hov, det sjove sluttede". Men han må ikke være væk så lang tid, at han i stedet begynder at pive, kradse på døren eller på anden måde udtrykke sin utilfredshed.

 

Luk ham herefter ind igen, og gentag processen hver gang han kører op. Tror det tager ca. 5-6 gentagelser inden beskeden er røget ind på lystavlen: hvis jeg opfører mig uhensigtsmæssigt, bliver jeg lukket ude af fællesskabet.

 

Man må godt tale med hunden når den er tilbage i rummet, bare undlad at køre den op ved at tale for glad til den. Det kan også hjælpe at "tvangsnusse" hunden til ro. Sæt dig på gulvet med bøjede ben og med hunden siddende med ryggen ind til din mave. Stryg ham roligt på brystbenet, og hold roligt fast med den anden arm. De fleste hvalpe/unghunde vil syntes det er noget værre møg, og forsøge at kæmpe sig fri, men hold bare fast (uden at irettesætte eller være hård fysisk) og fortsæt nusseriet.

 

Der går som regel under fem minutter, så begynder hunden at sidde og falde voldsomt i staver.

 

Men aldrig, aldrig, aldrig straf som I desværre nu er faldet for.

[skipper-odense]

Jeg ved det ikke - men umiddelbart virker det som om han ingen opdragelse har fået. Altså udover nogle slag og at råbe af ham. Og en gylden regel i bulldog-opdragelse er netop at de skal tales til rette fordi de har et blidt sind.

 

Min kæreste stak af fordi han blev nervøs da han fik sit flip - jeg besluttede mig for "at tage kampen op" ved at gå væk fra ham. Problemet er bare at han følger efter - og lukker jeg døren bag mig har jeg en idé om at han opfatter al alene-tid som straf :hmm:er jeg helt gal på den?

 

Jeg har kun haft hævet stemmen en gang overfor ham - her til aften fordi han bed mig i knæet - og det var fordi jeg blev så forskrækket over hans adfærd.

 

Vi går tur 2 gange dagligt á cirka 30 minutter (derudover korte tisseture lige inden sengetid og lige når vi vågner), hvilket er helt fint for en bulldog - så det er ikke fordi han mangler motion.

 

Vi prøver såvidt muligt at skabe faste rutiner for ham - dvs. rensning af ansigtsfolder og næse er om morgenen efter tisseturen. Morgenmad stilles frem efter tisseturen - aftensmaden kl 18.00 (efter gåturen) osv.

 

Jeg er fuldstændig enig i det mk101 skrev ovenover :5up:

 

Det med at der er en form for straf at forlade ham, hmm altså det han vil have er opmærksomhed fra jer, hvis i konsekvent forlader ham/sætter ham udenfor døren hver gang han bider. Og selvfølgelig kommer tilbage og er søde og rare ved ham så snart han er faldet til ro. Så fatter han hurtigt at "hov hvis jeg ikke bider så er mine mennesker søde og vil være sammen med mig"

[Gæst]

Hvordan ignorerer du ham rent praktisk? Forlader rummet?

 

Problemet er at Mack begynder at bide og gø - og det gør ondt så han netop får en reaktion ud af det. Og det er vel det han ønsker?

 

Føler mig virkelig hjælpeløs

 

Nogle gange er det nok at vende ryggen til ham med korslagte arme, andre gange ryger han lige ud af fx stuen til en time-out. Så må han lige sidde ude i gangen eller på kontoret, indtil han er faldet til ro. Nogle gane har vi måtte gi' Nelson mere end en time-out, fordi han kører op igen, når han kommer ind.

Hjemme ved os, er der klart sket en forbedring, da vi fik Zolo, fordi jeg forlangte, at manden holdt op med at lege 'bryde lege' indendøre med Nelson, når vi fik hund nr 2 (jeg kunne ike lige magte tanken om 2 bulldogs på hver 25-30 kg, som skal lege vildt indenfor ). Så det tager lidt tid... Men vær tålmodig og konsekvent, så kan mønstret brydes.

 

Forresten, kommer I til Slagelse på søndag?

[Umulia]

Da jeg i sin tid overtog min GD som 1-årig, havde hun samme uvane. Hun gjorde det især ved min søn, som var 9 år på det tidspunkt. Jeg lærte ham at vende ryggen til med armene over kors, og undgå øjenkontakt, som flere andre også har beskrevet. Det virkede, men selvfølgelig tog det en måneds tid, og i løbet af den måned må man bare bide tænderne sammen og tage de nap der kommer. Det var min søn rigtig dygtig til, så mon ikke de fleste voksne godt kan klare opgaven også.

 

Vejen med båthorn og vandpistoler har jeg også været inde på, og hunden bliver muligvis overrasket første gang, men efterhånden bliver den bare hærdet overfor det, og så skal der skrappere og skrappere midler til - og det ønsker de fleste af os trods alt ikke. Det tror jeg heller ikke I gør.

 

Ignorer uønsket adfærd og beløn ønsket adfærd, så får man en hund, man kan holde ud at leve sammen med :5up:

[Gæst Stitch]

Jeg er lige online på mobilen, så et kort svar.

 

Tak for jeres råd. Vandforstøver var for at aflede ham, min intention var ikke at straffe ham. Men det går vi væk fra, kravler istedet op på bordet. Det er nemlig umuligt at skubbe ham fordi han bider og er fuldstændig opkørt, og det skræmmer min kæreste.

 

Ved det tager tid og han er unghund med kuller i roen. Vi ønsker ingen hurtig løsning, men noget der fungerer uden at ødelægge vores forhold og hunden.

[Drentsche]

Det vi har gjort, hvis nogle af vores små eller unghunde har flippet ( heldigvis sjældent ) det er simpelt hen, at vi har givet hunden line på stille og roligt, sat os ned ( med hunden i line ) læst avisen, surfet lidt på p.c ´en, indtil vapsen har slappet af, det har virket i 100% af tilfældene, og når den så gør det igen, samme procedure, der er ikke gået lang tid før det er feset ind :blink:

[Gæst Stitch]

Hej igen,

 

nu har vi benyttet os af metoden med at gå op på bordet - indtil det resulterede i at Mack knurrede voldsomt af min kæreste - så nu hedder metoden at han bliver sat ud i gangen, han får et øjeblik alene derude og kommer ind igen - skal sitte og får ros/godbid.

 

Dét forstår han. Min kæreste er god til at være konsekvent overfor ham, selvom han bliver lidt skræmt over Macks opførsel.

 

Han er mest efter min kæreste og er virkelig strid overfor ham, han har kun gjort udfald overfor mig i tirsdags og ellers ikke.

 

Så det er med garanti hierakiet der lige skal bankes på plads.

[guanomo]

Så det er med garanti hierakiet der lige skal bankes på plads.

 

nej det er det så ikke.

 

Det er en adfærd han har lært derfra hvor han kommer, som i er ved at "aflære" ham.

"uønsket adfærd" er ikke lige med at jeres hund vil overtage verdens herredømmet.

Desuden er det stadigvæk en hvalp ikke? han var 10 måneder? så tæt på unghunde/teenager alderen, de skal stadigvæk lære jer at kende, i er stadigvæk helt nye og ukendte for ham.

Laver i nogle former for tillids/kontakt øvelser?

I skal også huske at han skal falde til hos jer og det kan tage lang tid, vores genbrugs hund som var 7 måneder, tog det flere måneder før han var faldet ordentligt til og vi havde lært hinanden ordentligt at kende.

Redigeret Marts 11, 2011 af guanomo

[Gæst Stitch]

nej det er det så ikke.

 

Det er en adfærd han har lært derfra hvor han kommer, som i er ved at "aflære" ham.

"uønsket adfærd" er ikke lige med at jeres hund vil overtage verdens herredømmet.

Desuden er det stadigvæk en hvalp ikke? han var 10 måneder? så tæt på ungdom, de skal stadigvæk lære jer at kende, i er stadigvæk helt nye og ukendte for ham.

Laver i nogle former for tillids/kontakt øvelser?

I skal også huske at han skal flade til hos jer og det kan tage lang tid, vores genbrugs hund som var 7 måneder, tog det flere måneder før han var faldet ordentligt til og vi havde lært hinanden ordentligt at kende.

Det er bare underligt fordi det kun er min kæreste det går udover, vores franske har lavet samme nummer da de var unge (dem havde vi fra helt små af). Og min kæreste har de sidste dage været den som har fordret og luftet ham (han klæbede helt sygeligt til mig).

 

Nu siger jeg heller ikke at han vil overtage verdensherredømmet, men at han gerne vil sætte min kæreste på plads. Han har samme adfærd overfor naboens engelske han. Derfor virker det umiddelbart logisk.

 

Og ja, han er 10 mdr og ved godt det er en "spændende" alder Han har knap kendt os en uge, men han er heldigvis meget tillidsfuld.

 

Øvelser med tillid og kontakt? Kan du give nogle eksempler?

 

Indtil videre har vi trænet i at sitte, hvilket han hurtigt fik en ide om hvad var. Hver morgen ordner jeg hans ansigtsfolder, næse osv. det er ved at blive en lille hyggestund hvor jeg hyggesnakker med ham og fortæller ham hvor dygtig han er og hvor fin han bliver. Han synes ikke det er vanvittig rart, men kommer selv hen når jeg hiver vaskekluden frem og så ved han der vanker ros og godbidder.

 

I det hele taget har vi mange små hyggestunder i løbet af dagen, han elsker at sove opad mig eller ligge med sit hoved på mig og så blive gennemnusset.

 

Inden han skal sove sætter jeg mig hos ham på hans plads ved sengen, og så hyggesnakker jeg med ham mens han bliver nusset. Og han får også altid godmorgen-klap.

 

Han er en kælegris, og har brug for en del fysisk kontakt - så det giver jeg ham i vidt omfang - og pt. er min kæreste den der står for en del af det praktiske med ham - for at han ikke skal klæbe for meget til mig.

[skipper-odense]

Nu skriver du jo selv at din kæreste bliver bange for ham når han får et flip, kunne det ikke tænkes at hunden kan mærke det og derfor bliver usikker og ikke rigtig ved hvor han har din kæreste?

[Drentsche]

Det med at det er din kæreste, det går ud over, kan sagtens være hans udstråling der gør hundene utrygge, uden at han vil det, men nogen mennesker virker bare sådan på hunde, andre kan udstråle så meget ro og overskud, at det virker på hundene ( og andre dyr ).

Herhjemme er der ingen af hundene, der hører efter min mand, for han er ikke særlig tydelig i sit sprog, han mumler og hans kropssprog, fungerer bare ikke med de firbenede.

Så det er måske en mulighed, at din kæreste tænker lidt over, hvordan hans udstråling er.

[Gæst Stitch]

Nu skriver du jo selv at din kæreste bliver bange for ham når han får et flip, kunne det ikke tænkes at hunden kan mærke det og derfor bliver usikker og ikke rigtig ved hvor han har din kæreste?

 

Det med at det er din kæreste, det går ud over, kan sagtens være hans udstråling der gør hundene utrygge, uden at han vil det, men nogen mennesker virker bare sådan på hunde, andre kan udstråle så meget ro og overskud, at det virker på hundene ( og andre dyr ).

Herhjemme er der ingen af hundene, der hører efter min mand, for han er ikke særlig tydelig i sit sprog, han mumler og hans kropssprog, fungerer bare ikke med de firbenede.

Så det er måske en mulighed, at din kæreste tænker lidt over, hvordan hans udstråling er.

Helt sikkert - det har vi også snakket om. Jeg blev forskrækket første gang og ellers er jeg ikke bange for at blive bidt.

 

Men her til aften var der allerede en forbedring - såsnart han hapsede forsigtigt første gang fik min kæreste sagt kontant fra. Han prøvede endnu 2 gange - men der var et bestemt NEJ og en løftet pegefinger nok. :5up:

[guanomo]

Sagt kontant fra? i straffer ham vel ikke udover når i udelukker ham fra flokken?

[Gæst Stitch]

Sagt kontant fra? i straffer ham vel ikke udover når i udelukker ham fra flokken?

Nej, den eneste straf han får er udelukkelse fra flokken, når han har forstået det (normalt tæller vi til 10) og lukker ham ind igen, han skal sitte og får så ros, nus og en godbid.

 

I morges var et bestemt nej nok til at stoppe ham.

[Gæst Stitch]

I dag havde han kun 2 flip - men en løftet pegefinger, et højt NEJ og så at jeg pegede på entreen det var nok til at han kølede ned :klap:

 

Han virker forandret i dag - til det bedre. Det er første gang han har været alene hjemme en hel arbejdsdag - og der var ingen uheld indendørs, intet ødelagt - mine støvler var igen hevet ind under stuebordet og lidt tyggemærker i den ene men det er jo ingenting!

 

Er bare så stolt af min lille hund, han har haft en god gåtur med min kæreste og de har hygget sig indtil jeg kom hjem.

 

Der er knap gået en uge og han har virkelig imponeret mig - han kan lege med legetøj, han forsøger at gemme sit kødben under gardinerne og så henvender han sig selv når han ved at der skal ordnes ansigtsfolder, det er ikke rart, men han ved det er en daglig nødvendighed.

 

Er forberedt på han får tilbagefald mht. bideri - men han FORSTÅR hvad jeg prøver at fortælle ham.

 

Tusind tak for jeres råd, jeg er MEGET taknemmelig :5up:

[Gæst spix]

Min har haft en periode med det samme, og jeg er taknemmelig for at det har været vinter, hvor jeg har haft tyk jakke på (han gjorde nemlig altid på tur, hvis jeg stoppede op og talte med nogen)

 

Jeg syntes ikke at arme over kors og venden ryggen til virkede hurtigt nok- så jeg begyndte også at sige nej og giver pegefingeren bydende. Men det blev altså først rigtig godt da jeg var 100% konsekvent med absolut 0 kontakt. et nej, en pegen finger, en øjenkontakt , er også kontakt og opfylder til deles hundens formål.

 

Jeg tror også der er gået en måneds tid- før problemet helt forsvandt- idag kommer han bare og trykker snuden på min højre håndflade- hvis han synes jeg skal et eller andet

 

Men jeg vil så afgjort anbefale dig at holde ved, og gøre kommandoen(antikommandoen) så enkelt og kontaktfri som muligt.......og så holde ud- med knæbeskytter og dobbeltbuks:lol:

[Gæst spix]

gleme lige- da han holdt op- holdt han simpelthen op- der var ingen nedtrapning- sådan for alvor.....den fes ind og så stoppede adfæreden

[Gæst Stitch]

Men jeg vil så afgjort anbefale dig at holde ved, og gøre kommandoen(antikommandoen) så enkelt og kontaktfri som muligt.......og så holde ud- med knæbeskytter og dobbeltbuks:lol:

Tak for dine råd :5up:

 

Heldigvis forstår han NEJ og en pegende finger - det er nok til han straks stopper. Han er stadig ung og vi er nye for ham - så så længe det er nok til at stoppe anfaldene - så er det vores metode.

 

Nu tror jeg også racen har stor betydning. Han er som sagt en engelsk bulldog, og de skal "tales til rette" og opdrages blidt fordi de fra naturen har et blødt og roligt sind.