Dobbelt så meget hund

[Rams]

Jeg er lige faldet over tråden, så jeg vil da lige give mit besyv med:mrgreen:

 

Plusser:

-De har SÅ meget ud af hinanden.

-De leger altid sammen og følges ad. De er gode til at deles om alle tingene.

-Dexter er slet ikke så rastløs længere (han har en, som det kan gå ud over:slem:).

-Jeg har slet ikke så dårlig samvittighed over at lade dem være alene hjemme, som hvis der kun var en hund.

-Dexter er faktisk blevet mere social overfor fremmede og er generelt blevet mere et puttedyr efter vi har fået Boris. (Før kunne han godt få nok af vores nusseri)

 

Minusser:

-Der er meget mere rengøring (jeg HADER at støvsuge, men der bliver hurtigt slæbt en masse sand og skidt ind i dårligt vejr, så det er nødvendigt).

-Man skal være god til multitasking, når den ene vil den ene vej/ting og den anden vil det andet.

-De er mestre i at gejle hinanden op og lave gøflip så det runger i hele huset:stupid:

-Sværere at slæbe dem med alle vegne frem for, hvis jeg kun havde én hund (selvom jeg stort set altid stadig gør det:mrgreen:)

 

 

Jeg var ikke særlig smart, idet jeg glemte at have fokus på, at bibeholde deres træning i at være i kasse alene. Det har resulteret i, at Boris ikke kan være helt alene og jeg nu døjer med den træning. For kæresten og jeg har jævnligt haft brug for det allerede nu.

 

Det ER ET STORT ARBEJDE at have 2 unghunde sammen. Jeg kan sagtens se fornuften i, hvorfor man råder folk til at vente til den store er mindst 2 år. Men jeg valgte at få nr 2 på dette tidspunkt fordi jeg gerne ville have, at de voksede op sammen, havde meget samme behov og at der ikke gik alt for mange år til, at der er så meget ro i lejren, så jeg eventuelt kan få et barn (men det er jo ikke et problem for trådstarter:blink:). Og disse ting har jeg fået indfriet.

Jeg er ikke sikker på, at de ville have et ligeså godt kammeratskab og lege lige så godt sammen, hvis der havde været flere år mellem dem, eller hvis de havde været forskellige racer.

Men der er godt nok ballade i lejren til tider pt.:stupid:

 

Mht valg af køn. Så vil jeg nok altid vælge samme køn ellers ville jeg få den ene af hundene kastreret eller neutraliseret. Jeg ville ikke have lyst til at skulle skille de bedste kammerater af og have døje med dette, hver gang hunhunden er i løbetid. Jeg ville faktisk synes, at det ville være synd for hundene at skille dem af i flere dage, når de ellers er vant til stort set altid at være sammen. Og hvis man så beholder dem adskilt, men i samme hus vil hannen garanteret også blive ret bims ved duften af løbsk tæve. Og så vil man stå med dobbelt op på hormon-opkørte hunde i den periode.

Hvis man så valgte at få en hund af hvert køn og ikke brød sig om, at kastrere/sterilisere, så ville jeg virkelig tænke mig om ift hvis der ville komme til at ske en ups-parring. Har mine hunde nogle ordentlige gener at give videre til hvalpe? både temperamentsmæssigt, men også fysisk, ift genfejl og sygdomme?

For der ville jo kunne ske en ups-parring og så tror jeg, det er vigtigt at have taget stilling til dette inden det eventuelt sker, så man ved om sin hunhund skal have en abortsprøjte.

 

Ups.. Det blev en lang smøre:oops: Men det er mine tanker. Og så håber jeg, at de kan bruges til noget og at I bare i det hele taget ikke bare har opgivet at læse den store smøre:genert:

[Tine1]

Tak for alle jeres svar - hvor er det fedt, at I gider dele jeres erfaringer med mig..

 

Indrømmer, at de minusser I skriver ikke rigtigt skræmmer mig... ikke nok i hvert fald... men vil selvfølgelig gerne forberedes på det værst tænkelige, så smid endelig flere minusser efter mig..

 

Jeg har dog ikke så travlt, som jeg havde da jeg blev hundeskruk i foråret sidste år, hvor jeg vist fik reserveret Otto efter en uge:genert: Hund nr. 2 må komme, når den helt rigtige hund viser sig. - så må vi jo se, hvor gammel Otto når at blive.

 

Ang. køn, så kunne jeg rigtig godt tænke mig en tæve - og har derfor overvejet kasteration af Otto kraftigt. Han er jo lidt af en "mandagsmodel" og jeg ville være rigtig ked af at komme til at lave et ups med ham.. Ved slet ikke nok om hunde til at kaste mig ud i de mere alternative præventionsformer, som f.eks. at holde dem adskilt. Har aldrig kendt en drægtig tæve, så måske ville jeg først opdage, at hun var det, når hun blev tyk om maven...

[Gæst Obelix]

Er lige med påen lure .

 

Jeg drømmer også lidt om hund nr.2 dog ihverfald ikke før næste sommer, har rigeligt arbejde i Obelix lige pt (unghunde nykker) .

 

Det der skræmmer mig mest er om jeg kan overskue trænningen med 2 hunde :hmm:.

[cs-dumle]

Går rundt og hygger mig med tanken om en legekammerat til Otto.

 

Nu vil jeg gerne høre jer med 2 hunde - måske især jer med selskabshunde:

 

Hvor meget større er byrden ved 2 hunde i forhold til 1? Er det dobbelt så meget hund eller giver de hinanden så meget, så byrden næsten bliver mindre?

 

Har jeres første hund ændret adfærd efter I fik hund nr. 2..?

 

Har 2 hunde nemmere ved at være alene hjemme? Otto har svært ved at være alene, når det er mørkt. eller rettere - han er seriøst dårlig til det..!!

 

Nu er det jo ikke helt selskabshunde vi har, men jeg svarer lige alligevel.

 

Ja, der er dobbelt så meget hund og dobbelt så meget arbejde. Her var det værst da Nova var hvalp, for vi var af den holdning at hun også skulle lære at være alene hjemme uden Dumle og hun skulle også socialiseres på de ting Dumle kunne have svært ved uden Dumle.

Det gjorde jo så at vi skulle have tid til at tage Dumle ud den tid hun skulle være alene (vi skulle næsten have tid til at træne alene hjemme to gange) og vi skulle aktiverer Dumle når vi kom hjem efter at have socialiseret Nova uden ham.

 

I dag tager vi stadig ofte afsted med kun den ene hund og så skal den anden jo også aktiveres når vi kommer hjem igen, men dette er mest fordi vi har to hunde med meget forskelligt sind.

 

Jeg vil ikke sige at arbejdsbyrden (generelt mener jeg ikke det er en byrde at have hund) bliver mindre ved at have to hunde, men de giver hinanden så utrolig meget at jeg ikke ville undvære og det gør alt arbejdet værd.

 

Dumle har ændret sig meget efter vi har fået Nova. Situationer han ofte har haft svært ved har han faktisk begivet sig ud i nu, efter at have set Nova gøre det først (det kan være at hilse på en hund han ellers først var nervøs ved, snuse til en farlig statue, hilse på en ellers farlig person o.l.).

Samtidig er det som om det har givet ham en del selvtillid de gange Nova har stillet sig bag ham for støtte og faktisk har givet ham mere mod på at begive sig ud i situationer med hovedet højt.

 

Edit: Hov ja... Dumle trang til at putte ved os er også blevet en hel del større efter vi har fået Nova. Han har aldrig været den store puttehund og man skulle jo tro det kun blev mindre når vi fik en hund han kunne lege og putte med, men det er som om at når Nova putter meget så skal Dumle altså også have noget opmærksomhed eller at når hun putter ved os så vil han altså også. Samtidig kommer han til os hvis han trænger til fred fra hende.

 

M.h.t. alene hjemme, så kan hundene ikke være alene hjemme i hver deres rum. Vi har erfaret at de bliver utrolig urolige hvis de kan høre hinanden, men ikke se hinanden.

[cs-dumle]

Hvad angår race der valgte vi så mest ud fra Dumle. Det skulle være en race der kunne opveje hans svage sider lidt.

Dumle kan godt være lidt nervøs ved nogle mennesker, han kan godt komme til at overskride andre hundes grænser når han stresser, han har ressourceforsvar, han er ikke altid lige god til at sige fra og ikke altid tryg ved nye situationer med mennesker og hunde.

Så vi skulle have en race der var glad for mennesker, kunne finde ud af at sige fra, var tydelig i sine signaler, som ikke havde ressourceforsvar og som kunne gå ind til nye situationer med gåpåmod. Det syntes vi i den grad vi har fået og her er det bare et hit. Ressourceforsvar overfor mad har hun dog, men med legetøj har hun faktisk fået hjulpet Dumle lidt af med hans

Jeg er utrolig glad for det ikke blev en cocker mere her. Jeg kan se på cocker vennen Aslan at de leger utrolig godt sammen og er helt på lige fod hvad angår sproget. Til gengæld kan de godt begge blive lidt usikre på de samme situationer, på signaler fra hinanden og de kan køre hinanden helt op på ressourceforsvar.

[anne-lise hansen]

jeg har haft 2 hunde sammen i mange år , fra ca 1989 -90 , der har altid været stor aldersforskel på dem , så " den gamle " har været helt psykisk voksen før nr 2 kom til , de sidste 3 gange har det været hunde af samme køn ( hanner ) det har ikke givet problemer , tværtimod tror jeg de har utrolig meget glæde af hinanden og jeg har ikke haft alenehjemme problemer - det havde jeg med den 1 hund , hvor sofa og gulvtæppeblev splittet ad. Når jeg har gået til trænong med dem , har jeg meldt os til på steder hvor vi har kunnet træne iforlængelse af hinanden , hvor der foreks. først var unghundetræning og bagefter voksentræning eller agility for beg og bagefter øvede, så har den ene hund været bundet medens den anden trænede, det har haft den positive sidegevinst at nr 2 har været MEGET opmærksom og ivrig , jeg har trænet på samme måde her hjemme og med samme effekt på nr

2 . Dog skal man være opmærksom på at hvis der kommer en fremmed hund , så er dine 2 hunde en flok og der kan nemmere blive ballade . Når jeg indimellem har skullet ud om aftenen har jeg ikke haft så dårlig samvittighed ved at gå fra dem som da jeg kun havde 1 hund , for de har jo haft hinanden. :banan:

ede 3

[Gæst Stefano]

Dobbelt så meget hund er dobbelt så meget træning, lort og tis og bræk.

 

Til gengæld er en enkelt hund uvurderlig.. Så gang uendelig kærlighed med 2, det er det hele værd! :hjerte: Men, har erfaret bullterriers er meget grove * det kan de fleste hunde ikke rigtigt lide...

[Gæst spix]

Der er jo en ting man er nødt til at få tænkt igennem hvis man vil havde to hunde- hvis det går galt- hvilken een skiller man sig så af med?

 

Jeg kender 3 eksempler på hvor det er gået galt efter hund nr to er blevet voksen, og hvor hundene ikke længere kunne være i samme hus. Det er hjertesskærende at skulle tage afsked med een af dem- hunde man måske har haft i 2-3 år.

 

Og efter begge hunde er kønsmodne- ja der kan man bare ikke forudsige hvad der sker.

 

En anden ting er jo at de nemt bliver hinandens hunde,istedet for dine hunde og en sidste ting, jeg synes een hund kræver mange timers arbejde hverdag- 2 hunde er mindst 1½ gang arbejde og måske dobbelt op. Det kan være svært at nå at arbejde ved siden af :slem: