Dobbelt så meget hund

[Tine1]

Går rundt og hygger mig med tanken om en legekammerat til Otto.

 

Nu vil jeg gerne høre jer med 2 hunde - måske især jer med selskabshunde:

 

Hvor meget større er byrden ved 2 hunde i forhold til 1? Er det dobbelt så meget hund eller giver de hinanden så meget, så byrden næsten bliver mindre?

 

Har jeres første hund ændret adfærd efter I fik hund nr. 2..?

 

Har 2 hunde nemmere ved at være alene hjemme? Otto har svært ved at være alene, når det er mørkt. eller rettere - han er seriøst dårlig til det..!!

[søster lagkage]

spændende tine! jeg er ikke i tvivl om, at to hunde kan have fantastisk meget glæde af hinanden.

 

der er nogle primære grunde til, at vi ikke skal have en mere pt:

 

1. man må ikke køre i offentlig transport med mere end 1 hund per mand

2. de mange steder jeg har halfdan med, ville nok være knap så gæstfri, hvis det pludselig drejede sig om to

3. og det samme gør sig gældende for folks lyst til at tilbyde pasning, hvilket vi allerede har lidt problemer med

4. jeg kan ikke overskue at gå til træning med to og socialisere hver for sig, uden at den anden vil få mere alene-tid

 

hvis du kan overskue den slags praktiske ting og økonomien i det, ville jeg da helt sikkert gøre det - er jo selv jævnligt alvorligt fristet.

[Tine1]

spændende tine! jeg er ikke i tvivl om, at to hunde kan have fantastisk meget glæde af hinanden.

 

der er nogle primære grunde til, at vi ikke skal have en mere pt:

 

1. man må ikke køre i offentlig transport med mere end 1 hund per mand

2. de mange steder jeg har halfdan med, ville nok være knap så gæstfri, hvis det pludselig drejede sig om to

3. og det samme gør sig gældende for folks lyst til at tilbyde pasning, hvilket vi allerede har lidt problemer med

4. jeg kan ikke overskue at gå til træning med to og socialisere hver for sig, uden at den anden vil få mere alene-tid

 

hvis du kan overskue den slags praktiske ting og økonomien i det, ville jeg da helt sikkert gøre det - er jo selv jævnligt alvorligt fristet.

 

Skal de socialiseres hver for sig?? Hmm... det glemmer jeg faktisk også ofte med menneskehvalpene herhjemme...

[Hewlett]

Jeg har det på akkurat samme måde som Søster Lagkage.

 

Det jeg ser som det største problem ved at have to hunde, er netop at man bliver nødt til også at lave noget med hundene hver for sig. Det være sig træning...også alene hjemme. Jeg ville være frygtelig bange for at den lille ny ville blive aaaalt for afhængig af den "gamle" hund.

 

En anden ting er jo at hvalpe ofte suger den voksnes adfærd til sig. Nu kan jeg ikke huske hvor gammel Otto er, men kunne det måske være en fordel at vente til han er blevet lidt ældre ?

 

Men jeg leger selv tit med tanken .. For jeg er sikker på at de får helt utrolig meget glæde ud af hinanden :hjerte:

[Gæst mk101]

Flere hunde har meget glæde af hinanden, men skal stadig have lige så meget menneskeligt samvær som hvis der kun er en. Bliver nogle gange overrasket over, hvor meget mine tre søger os tobenede selvom de har ligget i bunke med hinanden en hel dag.

 

Har selv stået alene med to hunde, og der er en vis bunke udfordringer i det. Især det med tiden til at få dem ud hver for sig. Og der bør især trænes alenehjemme enkeltvis, da man kan komme ud for situationer, hvor man kun skal have den ene med. Såsom dyrlægebesøg.

 

Det er på mange måder en udfordring, men også en enorm glæde, og hundene vil have stor glæde af hinanden.

[Gæst Sitto]

Jeg har haft to hunde, en Dansk svensk gårdhund og en West highland white terrier - de to havde jeg sammen i ét år, og jo de havde på mange måder rigtig meget glæde af hinanden. :hjerte: Grunden til at de måtte skilles ad, var Kencys enorme jalousi som nærmest endte ud i aggressivitet overfor Sitto til sidst.

 

Men jeg må indrømme at det nok har gjort at jeg ikke ønsker at have to hunde igen - i hvert fald ikke det næste lange stykke tid, jeg synes bare alting er nemmere med én hund - Kency og Sitto skulle jo også luftes hver for sig, trænes hver for sig, være helt alene hjemme uden den anden indimellem for at holde dét ved lige, Sitto var ofte bange når vi var nye steder henne, Kency var enormt frembrusende, det gav også nogle ret belastende gåturer indimellem..

Grunden til at jeg ikke synes det har været en kæmpe succesoplevelse med to hunde, bunder uden tvivl i Kencys jalousi-problem som var altoverskyggende tilsidst, det var en enorm belastning og ingen af hundene eller jeg selv kunne trives med det - men inden det gik så galt, så havde de uden tvivl glæde af hinanden, de var jo næsten aldrig alene, havde altid én at lege med, de puttede sammen osv., i starten var det da ren hundeidyl. :hjerte:

 

Men efter Kency blev omplaceret blev tingene altså bare nemmere - det ER bare nemmere kun at have en hund med sig, det er også nemmere at finde pasning til en hund, to hunde tager jo også cirka dobbelt så meget tid som én hund gør - netop fordi de altså kræver alenetid hver for sig, både mht træning, gåture og alene hjemme træningen. Så det er ting man lige skal have med i sine overvejelser, for man kan altså ikke bare altid have begge hunde med på slæb - det kan i hvert fald være ris til egen røv i sidste ende

 

Glæden ved at se to hunde lege sammen, putte samme, løse opgaver sammen osv., kan dog helt sikkert opveje det dobbelt arbejde - det er fantastisk. Hvis jeg en dag igen skal have to (eller flere) hunde, vil jeg dog vente til jeg selv har bil og sådan, så jeg ikke skal have to hunde med i offentlig transport. :blink:

[skipper-odense]

Nu er det jo ikke selskabshundene jeg går efter, men mine overvejelser omkring emnet ligner meget søster lagkages.

 

Jeg tør ikke købe hund nr 2 før jeg er sikker på at jeg har overskuddet til at gå til træning med 2 hunde og til at give begge hunde alenetid.

 

Jeg tør heller ikke binde an med hund nr 2 før skipper er mindst 2 år gammel. Han skal være noget mere moden og afslappet i selskab med andre hunde før jeg orker 2 unghunde i samme hus

 

Rent praktisk giver det også en masse udfordringer. Det er sødt at komme anstigende med én hund til familiebesøg for den lægger sig som regel til at sove, men hvor sødt er det med 2 hunde der fiser rundt og måske har svært ved at falde til ro fordi de kører hinanden op...

 

Mht alene hjemme så ville jeg være bekymret for om Ottos angst for at være alene om aftenen kan smitte af på hvalpen...

 

Men hvis man har overskuddet og økonomien til det så er jeg sikker på at det er skønt og givende at have mere end én hund og det skal vi også have på et tidspunkt, bare ikke det næste års tid :blink:

[Gæst Findus]

Uh det lyder spændende! Jeg vil også gerne have legekammerat til Duffy en dag, men vil vente til hun er minimum 2, så hun helt moden til det

 

Det der kan afholde mig fra at få nummer 2, er netop alene hjemme problematikken... Efter at have været igennem Duffys problemer med alenehjemme, ved jeg ikke om jeg orker og har mod på det én gang til (in worst case)... Tænker, at det må være endnu sværere at lære hvalpen at være alene, når både familien og den anden hund forlader hjemmet, men ved det selvfølgelig ikke.. Jeg tror ikke, at det vil hjælpe på at Otto har svært ved at være alene om aftenen, tværtimod tror jeg, at hvalpen bare vil kopiere Ottos adfærd...

[Gæst eik]

Hej

Jeg har 2..Den ene er fra september 2010 og den anden er født i januar 2011. Og det er det bedste jeg har gjort for min hund.

De leger hele tiden. og de elsker hinanden allerede.

Min opdrætter havde anbefalet mig en der var lidt ældre så jeg ikke skulle have 2 hvalpe på en gang. Men så faldt jeg for hende her.

Jeg har ikke fortrudt det.

Jeg kan godt se det med at lære dem at være alene hjemme alene, men det gør jeg ikke. Begge 2 er vant til at være i en transportbur i bilen. Når vi er ude på besøg tager jeg buret med og så kan de sove i det når de bliver trætte. Jeg har mine med alle steder og alle er forelskede i dem. Mine er kun alene hjemme sammen og der er ingen problemer.

Da jeg fik den første tissede han længe indenfor, slevom opdrætter sagde han næsten var renlig. Så snakkede jeg med opdrætter og hun spurgte om jeg gik med ham ud? det gjorde jeg ikke, jeg troede han selv ville gå ud. Så gik jeg med ud og han var renlig på 2 dage. Den nye går bare med den gamle ud og tisser.

Jeg kan kun anbefale dig 2

[Gæst Miss_menelli]

Går rundt og hygger mig med tanken om en legekammerat til Otto.

 

Nu vil jeg gerne høre jer med 2 hunde - måske især jer med selskabshunde:

 

Hvor meget større er byrden ved 2 hunde i forhold til 1? Er det dobbelt så meget hund eller giver de hinanden så meget, så byrden næsten bliver mindre?

 

Nu har jeg en tæppetisser og en brugshund - Men tæppetiseren er mindst lige så aktiv som min borderblanding, så ved ikke om jeg er den rigtige til at svare

 

Jeg synes der er dobbelt så meget hund.

Men på en anden måde, end man lige forventer.

 

F.eks så kræver det noget planlægning og evner at lære to hunde at gå pænt i snor SAMMEN! Begge mine går pænt hver for sig, men sammen glemmer de ofte manerene og det kan være lidt svært kun at korrigere den ene, når den anden går pænt.

 

Derudover så er der som de andre nævner en masse planlægning med alenehjemmetræning, aktivering, socialisering, træning osv.

 

Min den mindste har virkelig taget den stores adfærd til sig udenfor og de er dobbelt så slemme til at hidse sig op over noget, når de er sammen som hver for sig.

 

Det er svært at få tid til at gå tur med begge hunde hver for sig, men det er nødvendigt - Den store har jo levet som enehund nogle år, så han er fuldstændig så selvstændig som før.

Men Kaia er meget mere usikker, når hun er ude alene og det skal selvfølgelig trænes.

 

Har jeres første hund ændret adfærd efter I fik hund nr. 2..?

 

Ikke overfor os... Han er måske blevet et lidt større puttehoved, for nu er der jo konkurrence om den gode plads.

Han er knap så krævende i hverdagen, fordi Kaia er SÅ legesyg og holder ham i gang i stedet for at han skal aktiveres af os, eller bare ligge og kigge ud i luften hvis jeg skal lave lektier.

 

Har 2 hunde nemmere ved at være alene hjemme? Otto har svært ved at være alene, når det er mørkt. eller rettere - han er seriøst dårlig til det..!!

 

Det synes jeg ikke.

De forstærker hinanden i gøen og de er to til at høre det der skal gøes af.

Er den ene utryg, så smitter det hurtigt af på den anden.

 

Heldigvis er Bamse bedøvende ligeglad med at være alene og det har jo hjulpet os i alene hjemmetræningen med Kaia, fordi hans ro så også smitter af på hende.

 

Men havde han haft alene hjemmeproblemer, så havde vi haft noget af et projekt foran os, fordi de virkelig bekræfter hinanden i deres frygt hvis ikke der er en hund der hviler meget i sig selv og kan hjælpe den usikre med at falde til ro.

 

Så før du har fået bugt med Ottos frygt for at være alene i mørke - Så kan du risikere at stå med to meget skræmte hunde, der forstærker hinandens frygt. Det kan blive et kæmpe projekt at få bugt med det!

[luciente]

Vi har tre og skal nok aldrig have mindre end to, MEN:

Specielt den første tid skal man gøre sig klart at der er rigtig meget arbejde. Vores hvalp er alene med mig de første 5-6 måneder på gåture. Den skal ikke vænne sig til at kavaleriet er lige bagved, og fokus skal være på mig, ikke på den gamle hund (men andre gør det sikkert anderledes:-D).

Der skal arbejdes meget med alle hunde, både sammen og hver for sig. Med flere hunde, skal de lære at vente på deres tur og jeg tror også vi har lidt mere brug for at have styr på hundene med 3 stk end med 1.

Jeg synes der skal være omkring 2 år mellem hundene, så den ældste er blevet voksen før der kommer en lille ny.

Jeg ville aldrig anskaffe hund nr. 2, hvis jeg havde en med alene hjemme-problemer; man kan risikere at stå med to bange hunde.

Det er dobbelt arbejde men 4-dobbelt glæde, hvis man tænker sig godt om:hjerte:.

[Tine1]

Tak for jeres svar...

 

Det med socialiseringen og alenehjemmetræningen kan jo heldigvis kombineres... altså, når man går eller træner med den ene, kan den anden være alene osv.

 

- og hvad angår alene hjemme problematikken havde jeg nok allerede gættet jeres svar.. Øv... Det kunne ellers være så dejligt nemt det andet..

 

Jeg tror faktisk ikke, at Otto er bange, når han er alene - tror bare, at han keder sig.. Når jeg kigger på videoer af ham, når han er alene, virker han helt rolig - ligger f.eks. helt splattet ud og sover.. Så vågner han - hyler og gør helt sindsygt i 10 minutter og ligger sig ligeså slattent til at sove igen. Så der er klart bedring (han har haft perioder, hvor han tydeligt var stresset og bange ved at være alene).

 

Må intensivere alene hjemmetræningen kraftigt.. Det er egentlig også p.t. det eneste adfærdsmønster han har, som jeg helst ikke vil overdrage til en anden hund (ved endnu ikke, om det skal være en hvalp eller en lidt ældre hund). Alle hans andre sider synes jeg bare kunne være super fedt at have i dobbeltdosis.

[Gæst Findus]

Lige et spørgsmål af ren nysgerrighed, har du overvejet race til hund nr. 2?

[kennel-lowchen]

Jeg vil prøve at skrive så det IKKE lyder som en salgstale... Og så håber jeg nogle af dem som har fået nr. 2 kommer og skriver også om deres (dårlige, så vel som gode) erfaringer..

 

Nu forudsætter jeg at du vælger en af samme race som Otto, eller hvertfald meget lig hans race.. Det synes jeg er vigtigt, fordi:

 

De vil have samme legemønster og samme "sprog". Du tror måske det ikke er særlig vigtigt, hverken for dig eller hunden. Men så sent som for 14 dage siden da jeg besøgte XbillenX, tænkte jeg hvor vigtigt det er at hundene leger ens.. XbillenX var meget ked af at Mille ligesom mobbede Jessie ved at mase legetøj ind i hovedet på hende og så flytte sig væk med det..Den manøvre gentog hun igen og igen. Det som XbillenX så som mobning så jeg som forskellen på leg.. Jessie (løve) elsker løbelege og løverne er gode fintere og lynhurtige til at vende og skifte retning... Mille (golden) er ikke hurtig og ikke en god finter, til gengæld vil hun rigtig gerne lege trækkeleg.. Og det var ganske tydeligt det hun prøvede at få Jessie til når hun maste legetøjet ind i hovedet på hende.

 

De vil have samme størrelse og aktivitetsniveau (selvfølglelig med små forskelle alt efter "linjer")..

 

Problematikken med at gå med 2 hunde får du hurtigt styr på (det var Oskarløwens store hurdle mod at få 2 hunde)...

 

Alenehjemme ja det kan godt blive et problem.. Men hvor tit skal de være alene som i uden slet ingen, hverken hunde eller menensker. Du kan f.eks lære dem at være i transportkasse. Så kan den ene sagtens blive i bilen mens den anden er til dyrlæge..Eller til træning.

Hvis Otto har alenehjemme problemer så kan det smitte af på den, men det kan også gå den anden vej så otto glemmer det. OT så når Otto skal være alene om aftenen så sørg for at lyset er tændt og gardinerne rullet for. Mine kan ikke særlig godt lide mørke, tror faktisk de er natteblinde. For de går ind i de samme ting som mig.

 

Du kan jo vælge en hvalp, og selv være med til at præge den..og have hvalpetiden med den. Eller du kan vælge en unghund eller voksen hund..

Det med at vente til den anden er 2 år passer måske fint til store hunde, men en løve kan sagtens få en bror når den er yngre..

Om du vælger en hvalpe elelr en voksen er en smagssag, og hvilken hund du falder for.

Rams herindefra fik en hvalp samtidig med hun havde en unghund. Der er 8 mdr mellem dem.. - håber hun skriver om sine erfaringer.

Oskarløwen valgte at få en lidt ældre hund. Der er et år mellem hendes hunde- håber da også hun skriver.

XbillenX fik sin næste da Jessie var et halvt år.. Der er 4.5 måned i mellem dem. - hun må også godt skrive

 

Jeg kan se at Eik har skrevet - hans er der også 4.5 måned i mellem.

 

På plussiden: De har altid en at lege med. Ejer bliver aflastet og får en masse sjov. De er pludselig ikke kræsne mere.

 

På minus-siden: mere end dobbelt foder, da de bevæger sig mere når de er 2. Besvær når man besøger folk, besvær i passe situationer, dobbelt så mange lorte der skal samles op.

 

Når man skal skrive nogel plusser og minusser synes jeg pludselig ikke der er nogen

 

Jeg syens at plusserne overstiger minusserne rigtig mange gange, ligesom med barn nr. 2

[Gæst Bille]

Jeg vil rigtig gerne skrive om mine erfaringer udover dem, som Janni allerede har beskrevet hos os mht. raceforskel og legemåder

 

Jessie tog rigtig godt imod lille Freddie. De fik alle en tyggeting og Jessie valgte at give sin til Freddie

 

Freddie er en rigtig fræk hanhvalp med mere krudt og gåpåmod end Jessie og allerede første aften havde han nuppet Jessies yndlingskurv, det tog Jessie egentlig ret fint, for så kunne hun jo sidde hos mig i stedet :hjerte:

 

De 2 har SÅ stor glæde af hinanden, de leger tagfat både ude og inde, tager hinandens legetøj så de kan få den anden til at løbe efter sig :slem:

 

De tumler meget med hvalpebideri og "snakken", men denne gang er jeg ikke nervøs for uheld og skader, da de er "næsten" inden for samme vægtklasse. De bruger de samme "tarvelige" kneb som bid i hale og poter/haser

 

Freddie sover i sin transportkasse og det vil han gøre den første måned ligesom Jessie gjorde

 

De putter sig gerne i samme kurv eller ligger i hvert fald inden for en halv meter sammen :hjerte:

 

De følger jo mig overalt, så når jeg rydder op/gør rent er de med hele tiden, først når jeg sætter mig til rette falder de begge til ro og så kan vi have ro i et par timer :klap:

 

Hvis jeg skal sætte minus og plus bliver det således:

 

Minus

Dyrlæge, forsikring + foder og legeting, halsbånd, liner dobbelt så dyrt.

 

Det er sværere at træne med nr. 2 (eller også er jeg bare dårlig til at skille det ad) Jeg træner med Freddie, når Mille og Jessie er ude og lege :blink:

 

Hvalpeurenlighed igen (til gengæld er Jessie blevet helt renlig nu).

 

2 der ligger om/på fødderne mens jeg laver mad

 

Pasning (jeg har Malene her i byen nu, så jeg er ekstremt heldig :banan:)

 

Plus

 

De har sindsyg meget glæde af hinanden

 

Aleneproblem med Jessie er blevet bedre, nu er hun ikke deprimeret når jeg går :5up:

 

Det er dobbelt så sjovt med alle de ting, de finder på :banan:

 

Dobbelt glæde, dobbelt hygge :hjerte:

 

Jessie keder sig ikke mere :blink:

 

Ingen dårlig samvittighed, hvis man har en "off-dag", for de har hinanden

 

Dobbelt pelspleje (jeg synes det er hyggeligt, men det er måske ikke alle der synes det

 

Jeg har bestemt ikke fortrudt, jeg (eller vi, for det blev jo Arnes hund ham lille Freddie) fik en til hund, fordelene overstiger langt minussiden. Når vi nu snart mødes, så kan du se, hvilken glæde 2-3 løver har af hinanden, og når de bor sammen er det endnu bedre, end når de blot har en legekammerat på besøg.

 

Glæder mig til at se Otto og dig igen og så kan vi jo tale mere om det sammen

 

Knus

[Tine1]

Lige et spørgsmål af ren nysgerrighed, har du overvejet race til hund nr. 2?

 

Joo.. har da overvejet... Har tænkt blandingshund, fransk bulldog, men det ender jo nok med en løwchen mere.. Tænk hvis man kunne få en, der var ligeså skøn som ham man har i forvejen:lun: - og så har jeg også noget allergi, og kan sagtens tåle Otto..

 

Jeg vil prøve at skrive så det IKKE lyder som en salgstale...

 

Måske ikke ment som en salgstale.. hihi... men den har altså den effekt på mig... Bliver seriøst mere og mere skruk her..!!

 

Sjovt du nævner barn nummer 2.. Sådan havde jeg slet ikke tænkt... Der er 18 mdr mellem mine yngste drenge, og det var fandme hårdt de første år med dobbelt bleer, dobbelt slæberi, dobbelt skoldkopper osv.. men hvor var det det hele værd - også medens "problemerne" stod på.. Gjorde det gerne igen... bare med hunde altså...

[Bagge]

Spændende tråd

Går også med tanker om en hund nr 2, her er det helt klart det med det måske ikke er så velkomment hos venner og familie med 2 stks hunde der holder mest tilbage.

[Sille12]

Hej,

Jeg har lige fået hund nr. 2 og lige bortset fra, at det er lidt hårdt at ha hvalp i huset igen;-), så har jeg ikke fortrudt, da de har mega meget glæde af hinanden.

Men jo det er da "mere besværligt", når man skal noget og de skal jo også hver især have alenetid og billigt er det da heller ikke.

Men jeg har nu ikke fortrudt det mange øjeblikke, det skulle da lige være da hvalpen "åd" en af mine køkkenstole:damn:.

I min familie syntes de, at det var "lidt meget" med en stor hund, så jeg tænkte at en mere nok ikke gjorde den store forskel:blink:.

V.H. Sille

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg har jo 3 hunde Jeg skal aldrig mere kun have en hund. De har så meget glæde af hinanden. Jeg synes ikke de er blevet mindre knyttet til mig efter de er flere. Mine er også selskabshunde og jeg synes også det er vigtigt med samme typer hunde, samme leg og interesser.

Jeg ville aldrig "turde" en fransk bulldog til en selskabshund, de leger alt for forskelligt, den franske er meget mere fysisk i sin leg.

 

Mine er aldrig helt alene hjemme, men nu har jeg jo også 3, hvis jeg er ude med en er der altid 2 tilbage. :5up:

 

De er alle 3 med mig næsten allevegne og er altid rolige når de er med på besøg, de lægger sig bare. Men det er nok også fordi de er vant til at være med.

 

De er altid velkomne. :banan:

 

Jeg er indimellem til træning med en af dem, så er de andre enten i bilen eller derhjemme.

 

Jeg må indrømme jeg ikke ret til "skiller dem ad", måske jeg skulle gøre det lidt mere i det, men synes vores hverdag fungerer godt.

 

Når jeg træner med dem hjemme enkeltvis, deler jeg huset med børnegitter, så jeg træner med en af gangen, ellers står de der alle 3. Eller en i haven og træne og 2 indenfor, eller de 2 i haven til et søg imens jeg træner en indenfor.

 

Så jeg har ikke ret mange minusser.

 

Dog ville jeg tænke mig meget godt om ved alenehjemmeproblemer.

[søster lagkage]

jeg er enig omkring den franske bulldog, i øvrigt. otto synes jo, at halfdan er lige rigeligt møve/måsle/tonse-ustyrlig, og de bullere vi kender er meget mere sådan - nogle af dem endda for meget til halfdan, og det siger ikke så lidt.

 

og altså hvis i skal mødes og snakke om flere hunde, så vil jeg altid gerne være med

[Gæst Bille]

Min nevø havde en blanding mellem mops og fransk bulldog, jeg tilslutter mig de andre, den er noget anderledes og mere pågående og kunne godt blive lidt arrig. Den var helt fantastisk, når den var alene så var den engleblid, men når Jessie var der, eller Mille før Jessie kom, ja så var han altså lidt meget bisset

[Tine1]

Har slet ikke undersøgt den franske bulldog... Overvejelsen var udelukkende på baggrund af udseende og størrelse... Og fravalget er ligeså overfladisk - nemlig hundehår og allergi..

 

Holder mig til løwchen... eller måske en anden bichon...

[Gæst Buddha]

Ja ingen er vist i tvivl om, at jeg absolut gerne vil have 2 hunde. Een ting er min egen hunde-skrukhed, en anden ting er rent faktisk, at jeg ærligt mener, at det vil være godt for Motor. Han er en meget, meget social hund, og selvom vi farer til a og b for han kan møde hunde, så er det ikke det samme. Tror på, at han har godt af en makker herhjemme - og jeg glæder mig til at se dem lege, til at man ikke mere er kræsen og til at se Motor vågne, gå hen og dutte sin makker, og gå i seng igen (det gør han nemlig når vi har hunde-besøg, det er absolut bedårende).

 

Edit, legemønster har jeg også tænkt på. Nu vil vi så af flere grunde gerne have samme race, men skulle det være en anden race, så SKULLE det være en ala Laki, vi kender Laki og så en mere (ligner ikke som sådan Laki, men den har helt samme kropsbygning, bare lidt større), og de leger fuldstændig på samme måde som Motor. Ret skægt egentlig Ja, vi kender så kun de to, men de farer lige i bærret på hinanden og går i gang med at lege uden nogen som helst høflighedsfraser først, så man er ikke i tvivl om, at de er match made in heaven

[Oskar-løwen]

Jeg valgte jo at få en hund mere, da Oskar var ca. et år, og det har jeg ikke fortrudt:-D

Jeg synes, at Oskar var for ung til, at jeg ville have en hvalp, fordi han var lidt af en damp-hund/bullerbasse. Jeg var lidt nervøs for, at den næste hvalp ville være ligeså vildt og damp-agtig, for så ville det hele blive ragnarok.

Så foreslog Janni en omplaceringshund, som var et år ældre end Oskar. Luffe var en rolig hund, som ikke ville hoppe med i Oskars flip. - og de fungerer perfekt sammen, selv om de er meget forskellige.

 

Jeg var nervøs for, om jeg ville kunne magte to hunde, og om der var nogle ting, som jeg ikke havde tænkt på, og at det så ville vise sig at være for stor en opgave.

Jeg overvejede bl.a., om jeg ville kunne overskue at lufte to hunde. Det har vist sig, at det sagtens kan lade sig gøre. Det kræver lidt teknik, men det tog ikke ret mange dage at finde ud af, hvordan man lufter to hanhunde uden at de får tisset hinandens nysgerrige hoveder til

En anden ting som jeg var bekymret for var, hvordan jeg ville kunne få dem passet, hvis der skulle være nogle tidspunkter, hvor jeg ikke ville kunne have dem med. Normalt vil de kunne være alene hjemme - men hvis jeg ind imellem skal noget i mange timer eller over flere dage, så er det lidt mere besværligt. Jeg kender ikke nogle, som kan tage begge hunde, men det er så løst sådan, at hundene bliver delt (hvis det drejer sig om en enkelt dag). Hvis det er i længere tid, så er jeg afhængig af hjælp fra Østervrå. Heldigvis kan de næsten altid hjælpe, hvis det brænder på.

Nu er det ikke ret tit, at jeg har brug for pasning, og jeg siger kun ja til ting, hvis jeg ved, at pasningen kan findes. Sådan valgte jeg, at det skulle være, da jeg besluttede at få første hund.

 

Ellers vil jeg sige, at hundene har helt vildt meget fornøjelse af hinanden. Det er rigtig sjovt at se dem sammen:mrgreen:

Jeg deler dem ikke specielt meget - altså jeg træner ikke ret tit alene hjemme hver for sig. Jeg har aldrig brug for det, og det vil være som at træne til en "tænkt situation". Det eneste tidspunkt hvor de skal være alene uden den anden er, når de er ved dyrlæge. Her venter den anden ude i bilen (hvis ikke de begge kommer med ind). Begge kan være i deres transportkasse i bilen, og her slapper de bare af.

Jeg træner og leger med begge på en gang, og de er faktisk stort set altid sammen. Nu går jeg heller ikke til træning med hundene - men gjorde jeg det, så ville de kunne skiftes, og så ville jeg bruge transportkassen til oversidderen.

Jeg kan klart anbefale hund nr 2 - fornøjelserne overgår udfordringerne mange gange

[Gæst Afganskmynde]

Dobbelt saa meget hund: JA: En hund mere at samle hom hommere op efter, en mere at pleje, en mere der laver ulykker, en mere at traene, en mere mad og dyrlaege omkostning, en mere glaede.

 

Aendring i adfaerd hos anden hund: JA: Mere lykkelig - En at lobe og lege med. Hurtigere traet og veltilpas, end hvis jeg skulle sorge for lege aktiviteten!

 

Nemmere ved alenehjemme: Nogle har nemmere ved det, hvis de har en hundekammerat. Men man kan ikke regne med det: Det er Meget individuelt.

 

Omkring samme alder eller stor aldersforskel: Jeg valgte bevidst, saa lille aldersforskel som muligt (8 mdr.) saa de havde omkring det samme energi/aktivitets/lege niveau, og kan vokse op sammen mange aar frem over.

 

Om hundene kan lide hinanden er som hovedregel et sporgsmaal om personlighederne klikker med hinanden. Ofte er hun og han et godt bud, saa man udligner tendensen til evt. 'konkurrent tendenser'...

 

hvis man gerne vil have en legekammerat, er det bedre at vaelge en paa nogenlunde samme alder, da store aldersforskelle kan hyppigt have en tildens til at den aeldre ikke gider at lege saa meget.