Hvalpe bideri????

[Gæst Springeren]

Hej Hej

 

Jeg er helt ny på dette forum, men har virkeligt brug for jeres hjælp

 

Vi fik vores engelske springer spaniel hvalp (Eddy) den 13 februar i år, en virkelig skøn og dejlig hund (og også ekstrem aktiv)..... Han er virkelig kærlig og vil snakke med alle andre hunde og mennesker for den sags skyld. Han er dog begyndt at bide meget (især mig), han er også ved at miste tænder så han har alle mulige slags bide legetøj, men mine knæ og mine hænder er åbenbart yngling legetøj for tiden Vi prøver alt, siger nej, fy, tager fat i nakkeskindet, bider ham i øret osv osv osv. Det virker bare ikke, hvad gør vi dog forkert?? Ved godt at han er hvalp, men vi vil ikke ha at han bider vores gæster og deres børn når de kommer på besøg. Hvad kan vi gøre??

 

En anden ting jeg tænker på er at vores lille Eddy elsker at slikke min kærestes hovede, både morgen middag og aften, betyder det noget?

 

Knus Maria (Eddys mor)

[Umulia]

Vi prøver alt, siger nej, fy, tager fat i nakkeskindet, bider ham i øret osv osv osv. Det virker bare ikke, hvad gør vi dog forkert??

 

Hvad I gør forkert? Ja, I lærer ham jo at det er OK at bide, for sådan løser I åbenbart også jeres problemer.

 

En anden ting jeg tænker på er at vores lille Eddy elsker at slikke min kærestes hovede, både morgen middag og aften, betyder det noget?

 

Slikken er pacificerende adfærd, eller det man kalder et "dæmpende signal". Sammenholdt med det du skriver om hvordan I reagerer på hans, i øvrigt helt normale, bideri, kunne jeg forestille mig at din kæreste måske er temmelig "hård", enten rent fysisk eller verbalt ved hvalpen. Det vil få hvalpen til at "fedte for ham", og det gør hunde bl.a. ved at slikke en person eller ældre hund i ansigtet og om munden. Oversat fra hundsk til dansk betyder det noget i retning af "jeg er kun en lille hvalp, gør mig ikke noget".

 

I ser sikkert også anden dæmpende adfærd, som f.eks at hvalpen bliver "vild", ikke vil komme hen til jer, men i stedet hopper rundt lige uden for arms længde, gøer og laver playbow (går ned på forbenene med halen i vejret). Altsammen tegn på at I har en forvirret og stresset lille hvalp.

 

Jeg vil anbefale at I starter helt forfra. Find hurtigst muligt et træningssted hvor man arbejder med moderne metoder. Og gå på biblioteket og lån nogle nyere hundebøger, f.eks. af Irene Jarnved og Karen Pryor.

Der er også en artikelsektion her på Hunde-Forum, med flere artikler om hvalpe.

 

Her er lige lidt læsestof til at begynde med: http://churnwood.dk/laesestof/Hvalpebidning/hvalpebidning.htm

Redigeret Maj 1, 2011 af Umulia

[Ulla H]

Meld jer ind i Spanielklubben og find et hvalpemotivationshold , der passer til jer. Og springer er jo ikke en skødehund, det er energien jo for stor til.

Det lyder som, at når I vil korrigerer dette bideri , at I i stedet ophidser den yderligere, måske tager jeg fejl.

Jeg mener ikke at bideri i den alder skal udløse noget , der ligner eller kan opfattes som en straf, men en meget kontant hurtig afvisning, altså kort verbalt NEJ og samtidig bruge et afvisende kropssprog.

Dette bideri forekommer meget sjældent, hvis der er voksne hunde i forvejen i hussstanden.

Hvalpe tør det nok kun, overfor nogle, de betragter som tæveerstatninger og det er I jo begge.

Kune I ikke have nogle at biderebene liggende og vifte den rundt om næsen med, når ulvetimerne starter og så smide dem, så den skal fange dem i stedet. Og rose når dem bringer dem tilbage til jer.

[Gæst Springeren]

Okay jeg tror vist at jeg bliver nødt til at starte helt forfra, kan godt se at mit indlæg er skrevet i et mix af frustration min frustration over ikke helt at kunne læse min hunds tegn.....

 

Ville egentligt bare ha hjælp/redskaber til at håndtere hans bideri (især fordi jeg høre fra flere af mine kollegaer at han burde ha lært hvad ordet nej betyder nu). Og det er på opfordring af flere af dem at vi har prøvet de forskellige ting få gange,men Vi kan ikke lide at være hårde ved ham, derfor har vi nok i starten behandlet ham som vores lille barn, og det tror vi måske har været forkert af os?

 

Min kæreste er bestemt ikke hård ved ham, han elsker ham overalt på jorden, men hunden har mere respekt for hans stemme når han siger nej. Måske jeg virker for usikker

 

Vi har købt den bog med Irene Jarnved, og vi roser ham til skyerne når han stopper med at bide, men jeg kan godt se at det nok er mig der gør noget forkert.

 

Undskyld for mit meget frustrerende indlæg igår

[* Laila *]

Okay jeg tror vist at jeg bliver nødt til at starte helt forfra, kan godt se at mit indlæg er skrevet i et mix af frustration min frustration over ikke helt at kunne læse min hunds tegn.....

 

Ville egentligt bare ha hjælp/redskaber til at håndtere hans bideri (især fordi jeg høre fra flere af mine kollegaer at han burde ha lært hvad ordet nej betyder nu). Og det er på opfordring af flere af dem at vi har prøvet de forskellige ting få gange,men Vi kan ikke lide at være hårde ved ham, derfor har vi nok i starten behandlet ham som vores lille barn, og det tror vi måske har været forkert af os?

 

Min kæreste er bestemt ikke hård ved ham, han elsker ham overalt på jorden, men hunden har mere respekt for hans stemme når han siger nej. Måske jeg virker for usikker

 

Vi har købt den bog med Irene Jarnved, og vi roser ham til skyerne når han stopper med at bide, men jeg kan godt se at det nok er mig der gør noget forkert.

 

Undskyld for mit meget frustrerende indlæg igår

 

Det er helt i orden at blive frustreret og det er bare naturligt.

Når man har at gøre med et væsen som man ikke lige kan fortælle som med andre mennesker, at det den gør altså er uacceptabel.

Du forstår ikke ham og han forstår ikke dig. I skal lære hvordan I kommunikerer og det tager tid.

 

Når det så er sagt så gør du jo en indsats for at få problemet løst og det skal du holde fast i. Det gælder og at være tålmodig og konsekvent og pludselig en dag så er der et gennembrud :klap:

 

Og de små sejre skal man holde fast i og glæde sig over dem, mens man kæmper med det næste problem :hmm: Men også her vil der komme fremskridt, hvis man bare giver det tid og rette træning

 

Så på med vanten og spørg bare løs - man bliver ikke klogere af at holde mund :blink:

[Gæst Buddha]

Hey, det er heeeelt helt normalt at hvalpen bider, og især omkring tandskifte, kan godt huske det tog til med fornyet styrke der. Men det er kun i en periode og jeres forhold skal vare hele hans liv, så pas på det!

 

Vælg én metode! Vær enige om den - og hold jer til den, det kan tage en uge og det kan tage 4 uger, men pludselig virker det.

Brug f.eks. den Ulla skriver, den er fin.

 

Vi havde legetøj og bamser (brugte bamser var et KÆMPE hit da vores skiftede tænder) liggende overalt, når Motor eller Buddha så bed i os, stak vi dem i munden på ham i stedet/viftede med dem så de var mere spændende.

Gulerødder er også gode, ikke alle spiser dem, nogle piller dem bare i 10.000 små stykker

 

Har i trænet ordet nej med ham? Ellers ved han jo ikke hvad det betyder. Og lad være med at høre på andres meninger om, hvad DIN hund skal kunne og ikke skal kunne i en bestemt alder :ae:

[Gæst mk101]

Ihhh, spændende med springer.

 

Hvor kommer han fra?

 

Lad være med at bekymre dig så meget om, hvad andre mener din hund bør have lært på et givent tidspunkt. Hunde, børn, hvalpe, voksne og så videre og så videre er individer og er vidt forskellige. Hvad den ene hund kan i en given alder kan en anden ikke nødvendigvis.

 

Og så glemmer folk med voksne hunde virkelig hvad det vil sige at have hvalp. Allerede når hunden er et år gammel, vil alle have glemt, hvor lang tid det tog inden den blev renlig, hvor lang tid hvalpebideriet og så videre stod på.

 

At lære hvalpen at forstå ordet nej, kræver at man indlærer det korrekt. Og det er ikke ved at gå rundt og sige nej til alting. Det skal indlæres som øvelse på samme måde som når man lærer dem sit, dæk, gi' pote - eller hvad man ellers kaster sig over.

 

Der er ingen herinde, der er i tvivl om, at I elsker jeres hund. Men uanset hvor meget man elsker den, kan man i misforstået opdragelse komme til at træde forkert. Og det gør man hvis man bider hunden i øret. Så selvom du ikke syntes din kæreste er for hård ved hunden, kan bare det at være truende (dyb stemme med høj volumen) være nok for en lille hvalp, til at gå i gang med hele arsenalet af dæmpende signaler.

 

Hvor i landet bor I? Så kan der sikkert hurtigt peges på gode træningsområder i jeres nærhed.

 

Vil som altid anbefale den artikel Umulia har linket til. Og så til bogen "Hvalpen" af Lone Greva.

[Gæst Springeren]

Hey, det er heeeelt helt normalt at hvalpen bider, og især omkring tandskifte, kan godt huske det tog til med fornyet styrke der. Men det er kun i en periode og jeres forhold skal vare hele hans liv, så pas på det!

 

Vælg én metode! Vær enige om den - og hold jer til den, det kan tage en uge og det kan tage 4 uger, men pludselig virker det.

Brug f.eks. den Ulla skriver, den er fin.

 

Vi havde legetøj og bamser (brugte bamser var et KÆMPE hit da vores skiftede tænder) liggende overalt, når Motor eller Buddha så bed i os, stak vi dem i munden på ham i stedet/viftede med dem så de var mere spændende.

Gulerødder er også gode, ikke alle spiser dem, nogle piller dem bare i 10.000 små stykker

 

Har i trænet ordet nej med ham? Ellers ved han jo ikke hvad det betyder. Og lad være med at høre på andres meninger om, hvad DIN hund skal kunne og ikke skal kunne i en bestemt alder :ae:

 

Hej Hej

 

Tak for svaret, det betyder meget for mig ikke at blive misforstået

 

Altså vi har kun sagt nej til ham når han har gjort noget som han ikke må og så rost ham en masse når han holder op igen...... Kunne være vi skulle overveje det med gulerødderne og se om det kunne hjælpe os på vej

[Raenil]

Ihhh, spændende med springer.

Og så glemmer folk med voksne hunde virkelig hvad det vil sige at have hvalp. Allerede når hunden er et år gammel, vil alle have glemt, hvor lang tid det tog inden den blev renlig, hvor lang tid hvalpebideriet og så videre stod på.

 

Jeg vil blot tilføje, at vi ikke har glemt det.

 

Vores springer Bella blev et år for nogle dage siden, og hun er nu - stort set - vænnet fra legebideriet. Hun kan godt stadig blive lidt overstadisk og forsøge at flygte med en sandal mens jeg har den på, men altså - i forhold til hvor slemt det var i 14 ugers alderen lever vi nu i en helt anden verden

 

Så det jeg vil frem er: Det går over.

 

Og læs så iøvrigt nogle af de andres gode råd.

[Gæst Springeren]

Ihhh, spændende med springer.

 

Hvor kommer han fra?

 

Lad være med at bekymre dig så meget om, hvad andre mener din hund bør have lært på et givent tidspunkt. Hunde, børn, hvalpe, voksne og så videre og så videre er individer og er vidt forskellige. Hvad den ene hund kan i en given alder kan en anden ikke nødvendigvis.

 

Og så glemmer folk med voksne hunde virkelig hvad det vil sige at have hvalp. Allerede når hunden er et år gammel, vil alle have glemt, hvor lang tid det tog inden den blev renlig, hvor lang tid hvalpebideriet og så videre stod på.

 

At lære hvalpen at forstå ordet nej, kræver at man indlærer det korrekt. Og det er ikke ved at gå rundt og sige nej til alting. Det skal indlæres som øvelse på samme måde som når man lærer dem sit, dæk, gi' pote - eller hvad man ellers kaster sig over.

 

Der er ingen herinde, der er i tvivl om, at I elsker jeres hund. Men uanset hvor meget man elsker den, kan man i misforstået opdragelse komme til at træde forkert. Og det gør man hvis man bider hunden i øret. Så selvom du ikke syntes din kæreste er for hård ved hunden, kan bare det at være truende (dyb stemme med høj volumen) være nok for en lille hvalp, til at gå i gang med hele arsenalet af dæmpende signaler.

 

Hvor i landet bor I? Så kan der sikkert hurtigt peges på gode træningsområder i jeres nærhed.

 

Vil som altid anbefale den artikel Umulia har linket til. Og så til bogen "Hvalpen" af Lone Greva.

 

Hej Hej

 

Altså det med at bide ham i øret skete kun en gang for at se om det havde nogen virkning, og vi valgte hurtigt at fravælge den metode da vi ikke ønsker at være hård ham. Vi går slet ikke ind for at lære hunden det på den "hårde" måde.

 

Men når alle de metoder vi har læst om ikke virkede så prøvede vi nogle af de ting som nogle kollegaer sagde vi skulle (at en spaniel skal ha en hård opdragelse ellers løber de på væggene). Men har i nogle gode metoder så tages de imod med kyshånd.

 

Knus

[Gæst mk101]

Hej Hej

 

Altså det med at bide ham i øret skete kun en gang for at se om det havde nogen virkning, og vi valgte hurtigt at fravælge den metode da vi ikke ønsker at være hård ham. Vi går slet ikke ind for at lære hunden det på den "hårde" måde.

 

Men når alle de metoder vi har læst om ikke virkede så prøvede vi nogle af de ting som nogle kollegaer sagde vi skulle (at en spaniel skal ha en hård opdragelse ellers løber de på væggene). Men har i nogle gode metoder så tages de imod med kyshånd.

 

Knus

 

Pointen var nu også nærmere, at vi kan opfattes som meget hårde af hundene uden vi selv mener vi er det. Som når vi taler hårdt til den, og den som følge deraf føler behov for at dæmpe os.

 

Og sikke da en udmelding (det markerede). Intet kunne være mere forkert. En spaniel skal opdrages med kærlighed. Det er en ufattelig blød hund.

 

Til gengæld skal de aktiveres korrekt, ellers går de på væggene. Det er en jagthund, og det må man ikke glemme. Dermed ikke sagt de skal på jagt. Men det er nogle hunde med en god portion intellekt og det skal udfordres.

[Gæst Kattiie]

Det er med hvalpe lidt lige som børn: De lære af deres omgivelser og andre mennesker... Hvalpen lærte også af sin mor (før den blev taget fra) og nu vil den så lære af jer, og nogle gange kan det være på sin plads at sætte dem på plads, men at opdrage med "hård" hånd helt fra hvalp af, det får man blot en bange hvalp ud af...

tro mig, jeg lærte det på den hårde måde

[* Laila *]

(at en spaniel skal ha en hård opdragelse ellers løber de på væggene).

 

Knus

 

Spanielen skal ikke nødvendigvis have en hård opdragelse - den skal med større sandsynlighed have mere motion og "hjernearbejde" i stedet

[Gæst Springeren]

Tusinde tak for alle jeres svar, det betyder meget for mig at høre jeres gode råd

 

Igår var faktisk en rigtig god dag, de gange han bed mig prøvede jeg at pive av som en anden hvalp :pift: og de fleste gange stoppede han op og kiggede på mig, de andre gange vendte jeg ryggen til ham og talte til 20 og hvis han ikke havde bidt mig roste jeg ham til skyerne

 

Så tror det er vejen frem for mig, nu har jeg så bare et andet spørgsmål, eddy reagere ikke rigtigt på ordet nej, men derimod reagere han på "skal du ned" (bliver sagt når han gentagende gange bider os i sofaen eller i sengen) så hvordan lære vi ham ordet nej så han forstå det?

 

Knus

[Gæst Buddha]

Nej kan indlæres sådan her:

 

Hav en godbid i hånden, sig nej og luk hånden hvis han prøver at tage den. Så snart han lader din hånd være og kigger på dig, så roser du og åbner hånden så han får godbidden (sig evt. værsgod).

 

Når han har fanget den, kan du begynde at lægge godbidden på gulvet lige foran dig, vær klar til at lægge hånden over så han ikke kan tage den, og når han igen lader den være og kigger på dig - så ros og sig værsgod.

 

Nogle gange kan du give en godbid fra din anden hånd og så fjerne den i øver med, så han ikke lærer, at nej-godbidden er en man altid må få..

 

Langsomt kan du bygge øvelsen ud, så godbidden ligger længere og længere væk fra dig, men sørg for at din hund får succes, dvs. læg den ikke længere væk end du er sikker på, at han kan lade den være hvis du ikke kan nå at lægge hånden over.

 

 

Når i så går tur og han ser noget dejligt skrald han gerne vil have, så igen, nej (evt. hold tilbage i snoren så han ikke kan nå) - når han kigger på dig i stedet, så ros og giv en godbid.

Dette skal dog fades ud på et tidspunkt, eller, du skal nok i hvert fald holde øje med, om din hund tænker skrald=prøv at tag det for så får du en godbid :blink:

[* Laila *]

Nej kan indlæres sådan her:

 

Hav en godbid i hånden, sig nej og luk hånden hvis han prøver at tage den. Så snart han lader din hånd være og kigger på dig, så roser du og åbner hånden så han får godbidden (sig evt. værsgod).

 

Når han har fanget den, kan du begynde at lægge godbidden på gulvet lige foran dig, vær klar til at lægge hånden over så han ikke kan tage den, og når han igen lader den være og kigger på dig - så ros og sig værsgod.

 

Nogle gange kan du give en godbid fra din anden hånd og så fjerne den i øver med, så han ikke lærer, at nej-godbidden er en man altid må få..

 

Langsomt kan du bygge øvelsen ud, så godbidden ligger længere og længere væk fra dig, men sørg for at din hund får succes, dvs. læg den ikke længere væk end du er sikker på, at han kan lade den være hvis du ikke kan nå at lægge hånden over.

 

 

Når i så går tur og han ser noget dejligt skrald han gerne vil have, så igen, nej (evt. hold tilbage i snoren så han ikke kan nå) - når han kigger på dig i stedet, så ros og giv en godbid.

Dette skal dog fades ud på et tidspunkt, eller, du skal nok i hvert fald holde øje med, om din hund tænker skrald=prøv at tag det for så får du en godbid :blink:

 

Tak for indlægget.

Jeg vil straks tyvstjæle det og afprøve det på min bette bidemaskine :slem:

[Gæst mk101]

Husk bare ved indlæring af nej/ja, at hunden skal roses i det splitsekund, hvor den accepterer nej'et. Enten ved at den kigger væk (bare ud af øjenkrogen), trækker hovedet lidt til sig eller lignende.

 

På træningspladsen ser jeg ofte en tendens til, at folk kommer til at belønne for inaktivitet. Og det er ikke det man vil have, men i stedet at hunden stopper videre fremfærd når den får et nej.

 

Og så ville jeg bruge et ja, når hunden må tage.

 

Nogle mener i øvrigt, at en nej godbid ikke kan blive til en ja. Men at ja godbid så må komme fra den anden hånd. Syntes nu mine har lært det fint selvom godbidden skifter status midt i det hele.

[Gæst Springeren]

Sys ikke eddy's bideri forsvinder ved snart ikke hvad vi skal gøre, vi troede lige at vi havde succes med at ignorere ham når han bed, men nu bider han især mig både når jeg ignorere ham og når jeg nusser ham..... (han bider ikke hele tiden skal det lige siges) og han bider hårdt med de skarpe hjørnetænder han ikke har tabt endnu. Aner vitterligt ikke hvad vi skal gøre, vi er bange for om vi har givet ham for meget opmærksomhed så han forventer vi hele tiden skal lege med ham, og så er vi bange for om han mon tror det er ham der er herren i huset!!!!!

[Gæst Inch]

Sys ikke eddy's bideri forsvinder ved snart ikke hvad vi skal gøre, vi troede lige at vi havde succes med at ignorere ham når han bed, men nu bider han især mig både når jeg ignorere ham og når jeg nusser ham..... (han bider ikke hele tiden skal det lige siges) og han bider hårdt med de skarpe hjørnetænder han ikke har tabt endnu. Aner vitterligt ikke hvad vi skal gøre, vi er bange for om vi har givet ham for meget opmærksomhed så han forventer vi hele tiden skal lege med ham, og så er vi bange for om han mon tror det er ham der er herren i huset!!!!!

 

Hvis du først for nyligt er begyndt at ignorere ham når han bider, så er det forståeligt, at han er blevet værre nu.

 

Han har jo tidligere oplevet, at han får opmærksomhed, når han bider og nu hvor du ignorerer kan han ikke forstå, at han ikke får respons og derfor bider han hårdere og oftere (opmærksomhed er opmærksomhed, også selvom den er negativ).

 

Der er ikke andet at gøre end at hænge i med ignoreringen. Det bliver værre før det bliver bedre (på et tidspunkt opdager han, at det ikke betaler sig - hvis du er konsekvent i at ignorere hver gang han bider).:blink:

 

Han er kun en hvalp, så han ved udmærket godt, at han ikke er "herren" i huset. Men det tager altså lidt tid før han slipper af med bide-vanen.

 

Har du prøvet at hyle højt og derefter ignorere, når han bider? I et hvalpekuld bliver der altså hylet højt, hvis en af de andre bider lidt for hårdt i leg, og så tager de som regel en lille pause inden de leger videre..

[jukl]

Forstår godt du er frustreret....Jeg har lige selv haft 11 schæferhvalpe, og de fik lært bidehæmning af deres forældre..... Og af mig som avler....

Når de bed mig var det i sagens natur umuligt at gøre andet end at flytte mig fra hele flokken.

Men med een ad gangen gjorde jeg både det som jeg så forældrene gjorde og det jeg som mennesker gør...

Forældrene tog med deres gab fat den bidende hvalps snudeskaft, slap det med det samme igen og gav hvalpen et skub med snuden...Ikke mere bideri der før næste gang, men på meget kort tid havde hvalpene så lært at de IKKE skulle bide, hverken mor i patterne eller far og mor andre steder.

Jeg havde i den anden hånd en legeting, bideting, som den fik i gabet i stedet for min hånd, hvis den fortsat gik efter mig, sagde jeg nej med dyb stemme, og gik fra hvalpen, kort tid.

Så en meget bidende hvalp, kan for mig oversættes til, at den har været for lidt sammen med dens mor for at lære bidehæmning, og opdrætteren ikke har håndteret den ret meget.

Det er et kæmpe arbejde at socialisere et kuld hvalpe ordentlig, men en bydende nødvendighed for en god start hos den nye familie.

Men jeg vil råde dig til at gå fra hvalpen når den bider, eller giv den en bideting i gabet i stedet for dig, eller luk den hånd bestemt men ikke hård om den snude og sig bestem nej til den.

Og så lad den bruge al sin hvalpe energi med at finde sit foder, som du strør ud i stedet for i en skål, og så træn alm. lydighed med den hver dag mange gange, men kun 5 min ad gangen.

God fornøjelse:hjerte:

[Ulla H]

Spaniel går nødvendigvis ikke på væggene, (så havde jeg da ikke 4 stk af dem)men er dog meget aktive. Dem der går på væggene er sikkert enkeltexemplarer, der er dybt neurotiske .

Jeg ville ikke bruge ordet NEJ overhovedet. Altså før du er sikker på at du har styr på denne JA/NEJ øvelse. Og kan indlærer den korrekt.

Alt for mange tror hundehvalpen er født med det danske sprog, og på min lokale mark , kan NEJ-NEJ_ høres råbt langtvæk fra af nye hvalpejeren og min tanke- Hold op hedder alle området hvalpe nej - også i år.

Brug evt at rømme dig eller sig en lidt dyb underlig lyd, der fænger, men ikke virker positiv.

FORDI "NEJ "er så godt kort og klart, og bruges på trænede hunde til at stoppe noget uønsket , de er i gang med. Altså stop det nu laver nu.

Og glemt alt om de råd fra kolleger og andre, der virker som magtudøvelse/overgreb/trusler/, de virker kun til at få en hund, uden initativ og livsglade. De giver jer dårlig samvittighed bagefter og en hund, der måske ikkefatter staffen, og derfor jo ikke kan ændre sin opførsel.

Så HUSK - en sund spanielunghund vil gøre alt hvad den kan for at få godt samhørighed med sine mennesker, den ville hoppe på tungen hvis den kunne. Dog kommer de i puperteten som alle andre- den tid kommer også.

[Gæst Springeren]

Tusinde tak for svaret Ulla

 

Kunne godt være vi skulle prøve et andet ord end nej.

 

Eddy har nu tabt sin første skarpe hjørnetand i undermunden :klap: og vi fandt den

 

Knus