Ja, så prøvede jeg det også.

[jukl]

Mine 2 schæferhunde har haft et mega slagsmål i formiddags, :damn:og jeg er lidt rystet over min egen dumhed og måske dovenskab.....

Det er een af hvert køn og der er 1 år imellem.

Tæven er lidt af et monster forstået på den måde hun tromler hanhunden når hun synes det er det.

Det jeg ikke tidligere oplevet med andre par jeg har haft, så der for tager jeg ikke de små kontroverser så tung....

Så i formiddags, hvor vi går tur på vores strandeng, som vi gør daglig og hundene er løse, så smider jeg deres tov som de så begge styrter efter for at få det....De fleste gange får tæven det, nok fordi hanhunden ikke gider at toppes om det med hende.....Meen i dag høre jeg et hyl fra tæven, som har tovet, men begge løber tilbage til mig, som sædvanligt så jeg skal smide det igen. Men så stopper al sammenligning også der. De ryger i totterne på hinanden sådan så pelstotterne flyver dem om ørene, jeg råber stop til dem 2 gange uden effekt, snare tvært imod, så jeg vælger at vende dem rygge og gå der fra...Der går så også kun 5-6 sekunder, så kan jeg høre de ikke længere er i gang, så jeg fortsætter, og begge hunde kommer så efter en til travende og kommer på plads og får snor på og vi tager hjem...

Begge er tydeligt psykisk anderledes bagefter hvor jeg undersøger om der er bidt igennem, det eneste bid jeg finder er i hans tunge.....

Det er nu 2 slagsmål, hvad kan jeg gøre...Jooo ikke kaste een ting til begge hunde, men deres små uenigheder skal jeg der stoppe dem eller ignorere:lun:

[Umulia]

Flot håndteret :5up: Så meget is i maven er det ikke mange der har, mig selv inklusive

[Gæst spitZ]

Puha en grim oplevelse, flot du taklede det så roligt

[Umulia]

Glemte lige spørgsmålet - jeg ville ikke stoppe dem, for så ligger spændingerne bare og lurer under overfladen indtil du en dag vender ryggen til. Men heller ikke ignorere - det må jo helst ikke udvikle sig i alvorlig retning.

 

Hvis jeg var dig ville jeg nok styrke tæven i hendes forsøg på at overtage 1. pladsen i rangordenen. Hanhunden er ligeglad, bare deres forhold er afklaret, så der ikke er noget at være i tvivl om.

Når jeg har haft en af hver, har det altid være tæven, der var boss, også selv om hun var yngst.

[jukl]

Ja, man skal IKKE stilles sig op og råbe, det har jeg lært for maaange år siden....Men med hensyn til om jeg skal stoppe de små kontroverser, der er jeg lidt på bar bund...For for mig er det fuldstændig uvant at tæve og han slås....ok de har så tilsyneladende ikke bidt rigtigt igennem, men alligevel...

[jukl]

Ja, tæven har føringen uden tvivl, men jeg tror så også at denne unge stærke hanhund er træt af at være den underste om jeg så må sige...Men måske løser problemet sig når han bliver rigtig voksen.

[Umulia]

For for mig er det fuldstændig uvant at tæve og han slås....ok de har så tilsyneladende ikke bidt rigtigt igennem, men alligevel...

 

Ressourcekonflikter har intet med køn at gøre. Min han og tæve har engang haft et kæmpe slagsmål over et stykke franskbrød. Desværre foregik det lige ovenpå min søn - det var ham der sad med brødet.

Jeg havde sagt at han ikke måtte fodre hundene, men der lærte han det så på den hårde måde

 

Du er allerede inde på det rigtige - undgå situationer hvor der kan opstå uenighed om mad og legetøj.

[PinPoynter]

Selvom det er naturligt at tæver bestemmer, og hun også er ældre(?), synes jeg bestemt ikke hun skal have lov til at tromle ham "bare fordi hun synes". Det kan være med til at give ham en masse frustrationer, som han måske ender med at lade gå ud over fremmede hunde (taler af erfaring fra to af Martins klienter). Bare noget du måske skal holde i tankerne.

[Gæst kleo]

almindelig småbrummeri blander jeg mig ikke i, men mine hunde skal ikke slås, så bliver der optræk til noget jeg mener er mere end alm. brummeri så stopper jeg det, jeg bestemmer i mit hjem og det betyder at vi ikke slås hverken hunde eller mennesker:5up:

[jukl]

Ja der har så lige været optræk igen her til aften da de skulle ud i deres del af haven, hvor de plejer at drøne rundt efter hinanden ud og ind mellem træerne, da stod de stille i stedet for, og tæven med løftet hale, hannen med sænket neutral hale. Men så drønede de af sted uden mere....Da de så kom ind så begyndte de at brumme.....Da sagde jeg meget klart stop, og det gjorde de også lige med det samme og bad om godt vejr.....

Jeg har tænkt lidt mere over hændelsen i dag, og jeg tror faktisk det er mig selv som har rykket deres balance, ved at tage hanhunde ud på tur hver dag, hvor det ellers har været hende...

Egentlig så tænker jeg på om tæven faktisk er usikker siden hun sådan skal spille med musklerne.......

Det bliver spændende, når hun nu snart kommer i løb, de skal ikke parre denne gang.

og så kommer der jo en lille nye tæve fra kennel Salby på lørdag...

[Gæst mk101]

Nu har jeg selv haft min del af hundekontroverser siden jeg fik 3. tæve i husholdet for et år siden. På det tidspunkt var mine daværende hunde 10 og 2. Begge har jeg haft siden de var 8 uger gamle. Den nye tæve kom til i en alder af 3.

 

Det gik sådan set fint i mange måneder, men vi havde et kæmpe slagsmål, hvor jeg ikke kunne få dem skilt ad trods flere forsøg og til sidst måtte lade hunde være hunde, for at løbe ind efter min kæreste. Heldigvis var intet bidt i gennem, så til trods for det så voldsomt ud, var der ingen skade på nogen af dem, andet end lidt tyggeskader. Så altså ingen flænsede dele, men nok til de begge fik en gang antibiotika (min arm så værre ud...).

 

Så vidt vi har luret os frem til, var det nogle uheldige omstændigheder, der satte det i gang. Den yngste løb ind i gratishunden, der havde smerter i hoftepartiet. Hun sagde fra, hvilket den lille blev "overrasket" over. I første omgang fik jeg dem faktisk skilt ad, men dumhed fra min side, gjorde at de startede igen.

 

Efterfølgende havde vi to tøser, der var ganske usikre på hinanden, og havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle tackle nogle forskellige situationer.

 

Det vi gjorde var at træne godt samvær, og så sørger vi naturligvis for, at der ikke ligger ting fremme, der kan fremprovokere noget ressourseforsvar. Vi bor i lejlighed, hvilket begrænser hundenes muligheder for at kunne "tale" ordentligt sammen, og kunne få løst eventuelle konflikter.

 

Er der optræk til noget, benytter vi os af afledning og så roses og belønnes der for ro og roligt samvær.

 

Her hos mig ser jeg ikke noget behov for at nogen af de tre i flokken leder. Det er kun den mindste der har et behov for at være styrende (hvem må lege med hvad), men det søger vi som mennesker at gå ind og opdrage på. Hvilket vi gør ved at belønne hende for at ignorere hvis de andre leger med noget - med mindre de indbyder hende til leg.

 

Vi har ikke haft slåskampe i over et halvt år og kun en gang siden det første. Anden gang blev det udløst af noget ressourceforsvar og en misforståelse, men det var ikke værre end at jeg kunne kalde dem til ro og efterfølgende aflede/rose for ro.

 

Når der er lidt muren i krogene, får de tid til selv at finde ud af det, men trækker det op, bliver de afledt. Ikke ved at vi kalder dem hen, men lige nok til at de kommer ud af det de er i gang med. Og så er der ganske hurtigt konfliktafslutning fra dem (de ryster sig).

 

Ville tro du med dine ville have noget lettere ved at komme tilbage til "gamle dage", når de har plads og rum til at tale sammen i haven. Selv gider jeg ikke at have en hund der tromler fordi den kan, så det ville jeg personligt søge at få hende væk fra, hvis det er tilfældet at hun gør sådan.

 

Halvt OT. Efter jeg selv gik fra to til tre hunde, kan jeg mærke jeg nu har en flok og der er en anden dynamik i en flok end med et par. Er der nogen der ved, om der findes god og brugbar litteratur om fænomenet flokdynamik?

[Lonny]

Jeg er absolut ikke ekspert, men jeg har rent faktisk talt lidt om emnet med en adfærdsterapeut, og hun mente, at det var vigtig at styrke flokfølelsen.

 

Så man skulle bruge en masse tid på fælles fodersøg, at man sætter sig ned på gulvet sammen med dem begge og hyggenusser alt i mens man sender dæmpende signaler. Sørge for at de fik alene tid så de ikke konstant skulle forholde sig til hinanden, og fjerne resourcer der kan få dem til at konflikte.

 

Om ovenstående kan hjælpe, det ved jeg ikke da jeg ikke selv har stået i situationen, men måske kan du bruge det til noget

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Jeg er helt og adeles med på at stoppe det.

 

Mine har 2 gange været fysiske overfor hinanden.

1. gang om en aktiveringsbold fordi Oskar hamstrer Basses ting og så ville Basse tage den tilbage - Der stoppede jeg Oskar, tog Basses ting og gav til Basse og smed Oskar indenfor.

2. Fordi der lå noget foder på gulvet jeg ikke havde opdaget og det kan de åbenbart ikke helt blive enige om at håndtere.

 

Jeg har stoppet dem begge gange - Jeg vil IKKE have slåskampe og da slet ikke over sådan noget.

[Gæst Lillemyr]

og så kommer der jo en lille nye tæve fra kennel Salby på lørdag...

 

Er det Izzi der er moderen???. Jeg har også en hund fra Salby (Izzi´s bror). Hvor sjovt at møde en herinde der har hvalp fra samme sted :banan:

 

Hilsen Tina

[jukl]

Jeg har kun hendes nr...Men ja jeg tror det er Izzy som er mor...Det er hendes sidste kuld...Frank synes nu at han vil holde en pause, fordi der nu ikke længere er tæver fra hans egne linier i hans kennel....

Hende jeg har valgt er langhåret...Det var det jeg ville have...

Jeg har lige i går fundet et nyt sted at træne, fordi min gamle dkk træner er stoppet og der kommer ikke nogen ny foreløbig her oppe.