Om at sætte grænser, når man helst vil bruge positive metoder

[luciente]

Positive metoder, hvor man ikke går ind og korrigerer hunden med nej eller lignende. Men i stedet belønner ønsket adfærd og ignorerer uønsket. Arbejder under hundens "smertegrænse", så den får succes.

Tak for svar:-D Så nu arbejder du med noget andet eller hvad?

[Lille Louie]

Tak for svar:-D Så nu arbejder du med noget andet eller hvad?

 

Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Har du læst tråden?

[luciente]

Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Har du læst tråden?

Ja, det har jeg og måske er det lidt kækt at antyde at jeg ikke har, bare fordi du ikke forstår spørgsmålet.

Som sagt, jeg er ikke ude i at blande mig i andres træningsmetoder, men når man bruger et ord som "positive træningsmetoder", så synes jeg at man bliver nødt til at definere det ret præcist. Vi kan jo alle lægge det i det som vi har lyst til og diskussionen bliver besværliggjort eller absurd hvis vi ikke taler om det samme.

Jeg spørger om du blander straf og belønning i din indlæring og stadig kalder det positive metoder.

[Lenschow]

Det var sådan set det jeg mente - Dina kan formulere det kortere og mere præcist:-)

 

Det jeg mener er, at man ikke hos mig kan få skæld ud hvis

1)Det er noget man ikke har lært

2)Noget jeg har lært dyret - bevidst eller ubevidst.

 

Herefter lægger ansvaret hos mig som træner - med alle mine fejl - og det er der jeg udvikler mig - ved at se de fejl - eller få dem påpeget af andre.

 

Jeg har fx lige lavet en fejl med Hugo.. Det gør jeg tit:-) Jeg begyndte at give ham signal til sit og dæk, for det "kunne han jo i forvejen, så hvorfor frishape det?"

 

Nu har en dygtigere træner påpeget overfor mig, at det ikke er en god idé... Fx kryber han faktisk lidt, når jeg giver de signaler.... Hvad fortæller det mig?

 

Måske har han ikke lært det alligevel... Eller måske er de to øvelser indlært vha ubehag - og når han så hører ordene, så forbinder han det med ubehag.... Jeg fik derfor en passiv hund igen efter at have brugt mange timer på at skabe en tilbydende....

 

Men fejlen den er stadig min - ikke Hugos. Jeg kan bare lære at være tålmodig og lytte til andre mere erfarne trænere....

[sonja77]

Positive metoder, hvor man ikke går ind og korrigerer hunden med nej eller lignende. Men i stedet belønner ønsket adfærd og ignorerer uønsket. Arbejder under hundens "smertegrænse", så den får succes.

 

Imo kan man sagtens bruge "nej" og på anden vis sætte grænser, når man arbejder med positive metoder. Som tidligere nævnt ser jeg ikke nej som en straf - det er en henstilling til hunden om, at den skal stoppe det, den har gang i. Hvori ligger straffen i det?

 

Selvfølgelig kan nej sagtens blive en straf, hvis det er blevet indlært på den måde, men det behøver det jo ikke at være. Et nej behøver ikke at være = skældud.

 

Jeg så som sagt situationen med Louie i går, og han fik imo ikke skældud, han fik at vide, at han skulle lade være med at gø. Og det gjorde han så.

[Lonny]

Imo kan man sagtens bruge "nej" og på anden vis sætte grænser, når man arbejder med positive metoder. Som tidligere nævnt ser jeg ikke nej som en straf - det er en henstilling til hunden om, at den skal stoppe det, den har gang i. Hvori ligger straffen i det?

 

Selvfølgelig kan nej sagtens blive en straf, hvis det er blevet indlært på den måde, men det behøver det jo ikke at være. Et nej behøver ikke at være = skældud.

 

Jeg så som sagt situationen med Louie i går, og han fik imo ikke skældud, han fik at vide, at han skulle lade være med at gø. Og det gjorde han så.

 

Hos os er "nej" indlært positivt, og som du siger, så tager Luna det bare som et signal om at hun skal gøre noget andet, og vil få ros for det.

Min erfaringer er dog, måske fordi hun er terrier (:blink:), at dette "nej" aldrig løser problemet, for Luna gælder "nej" kun lige nu og her, det betyder ikke at hun ikke må i fremtiden

 

Så min erfaring med Luna er, at jeg er nødt til at indlære en anden adfærd som forhindrer hende i at lave den uønskede adfærd, for ellers kan jeg sige nej herfra og til evigheden

[luciente]

Hos os er "nej" indlært positivt, og som du siger, så tager Luna det bare som et signal om at hun skal gøre noget andet, og vil få ros for det.

Min erfaringer er dog, måske fordi hun er terrier (:blink:), at dette "nej" aldrig løser problemet, for Luna gælder "nej" kun lige nu og her, det betyder ikke at hun ikke må i fremtiden

 

Så min erfaring med Luna er, at jeg er nødt til at indlære en anden adfærd som forhindrer hende i at lave den uønskede adfærd, for ellers kan jeg sige nej herfra og til evigheden

Ifm. TS: Jeg har ikke været til stede i de situationer, så jeg kan kun læse hvad der er foregået:-)

Jeg synes der er nogen uenighed om hvad der er straf og hvad der ikke er. Er vi enige om at straf er et tiltag der mindsker sandsynligheden for at hunden gentager en given handling og belønning er et tiltag der øger sandsynligheden for at hunden gentager en handling?

For nogle sider siden beskrev TS at h*n tog fat i hundens hoved, stirrede den i øjnene og sagde nej, meget bestemt (frit efter hukommelsen). Det vil jeg betragte som en straf.

Ifm Luna:Hos mig er "nej" en kommando på linie med mange andre kommandoer, indlært med belønninger, meget lig det du beskriver.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på Luna, men hvis hun har lært at det betyder "stop med det du laver", så virker det, ifølge det du fortæller;-) Hvis jeg vil lære min hund at den aldrig må foretage en given handling, ville jeg slet ikke have "nej" ind over, for det er jo netop en lige-nu-og-her kommando.

[Lonny]

Ifm. TS: Jeg har ikke været til stede i de situationer, så jeg kan kun læse hvad der er foregået:-)

Jeg synes der er nogen uenighed om hvad der er straf og hvad der ikke er. Er vi enige om at straf er et tiltag der mindsker sandsynligheden for at hunden gentager en given handling og belønning er et tiltag der øger sandsynligheden for at hunden gentager en handling?

For nogle sider siden beskrev TS at h*n tog fat i hundens hoved, stirrede den i øjnene og sagde nej, meget bestemt (frit efter hukommelsen). Det vil jeg betragte som en straf.

Ifm Luna:Hos mig er "nej" en kommando på linie med mange andre kommandoer, indlært med belønninger, meget lig det du beskriver.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på Luna, men hvis hun har lært at det betyder "stop med det du laver", så virker det, ifølge det du fortæller;-) Hvis jeg vil lære min hund at den aldrig må foretage en given handling, ville jeg slet ikke have "nej" ind over, for det er jo netop en lige-nu-og-her kommando.

 

Jeps, og det er bestemt også sådan Luna betragter den

 

Jeg troede jo til at starte med, at hvis jeg bare gentog "nej" tilstrækkeligt mange gange, så ville det trænge ind at dette "nej" gjaldt altid, men sådan hænger virkeligheden altså sammen, i hvert fald ikke hos Luna :blink:

[Lenschow]

Heller ikke hos Hugo:-) Det er indlært til at bremse en adfærd her og nu - jeg bruger ah ah - og så kan vi lige som komme videre med livet derefter:-)

[Lille Louie]

Jeg spørger om du blander straf og belønning i din indlæring og stadig kalder det positive metoder.

 

Nej, jeg ville ikke mene at jeg straffer, men jeg sætter grænser og mener stadig man kan kalde det positive metoder.

[luciente]

Nej, jeg ville ikke mene at jeg straffer, men jeg sætter grænser og mener stadig man kan kalde det positive metoder.

OK, tak:-). Hvordan definerer du straf?

[Lille Louie]

Puh, alle de spørgsmål :blink:

Straf :hmm: er mere fysisk, hvor grænsesætning er mere psykisk.

 

Men klokken er mange, og jeg kan ikke finde rundt i det længere. Det kan bare godt blive lidt for frelst nogle gange, synes jeg. Hvor hunden selv skal finde ud af, hvad der er ønsket og ikke-ønsket adfærd. Det er vigtigt, at man som ejer også går ind og guider hunden lidt på vej. Og for nogle hunde virker det åbenbart, i nogle situationer, bedre med en rimelig tydelig besked (f.eks. et "Nej", som den kan ved, at man mener) end at forsøge at træne sig ud af problemet og bruge meget krudt på det, samtidig med at hunden så kan stå og belønne sig selv ved at gø.

 

For i agility er det jo f.eks. ikke muligt at stå ved hunden hele tiden, så selvom man f.eks. træner på ikke at gø, bliver man desværre nødt til at gå ud over den (tids)grænse, som man var nået til - for at hjælpe til med baneopsætning, få instrukser osv. Og hvis en bestemt besked så virker bedre end mange ganges træning, så synes jeg ikke, man skal have dårlig samvittighed over det.

[luciente]

Puh, alle de spørgsmål :blink:

Straf :hmm: er mere fysisk, hvor grænsesætning er mere psykisk.

 

Men klokken er mange, og jeg kan ikke finde rundt i det længere. Det kan bare godt blive lidt for frelst nogle gange, synes jeg. Hvor hunden selv skal finde ud af, hvad der er ønsket og ikke-ønsket adfærd. Det er vigtigt, at man som ejer også går ind og guider hunden lidt på vej. Og for nogle hunde virker det åbenbart, i nogle situationer, bedre med en rimelig tydelig besked (f.eks. et "Nej", som den kan ved, at man mener) end at forsøge at træne sig ud af problemet og bruge meget krudt på det, samtidig med at hunden så kan stå og belønne sig selv ved at gø.

 

For i agility er det jo f.eks. ikke muligt at stå ved hunden hele tiden, så selvom man f.eks. træner på ikke at gø, bliver man desværre nødt til at gå ud over den (tids)grænse, som man var nået til - for at hjælpe til med baneopsætning, få instrukser osv. Og hvis en bestemt besked så virker bedre end mange ganges træning, så synes jeg ikke, man skal have dårlig samvittighed over det.

Jeg har ingen intentioner om at give nogen dårlig samvittighed, men jeg synes det er en vigtig diskussion. Når vi bruger de samme ord om vidt forskellige ting, er det frygtelig svært at komme nogen vegne.

Lige nøjagtig gø-problematikken til agility har vi løst med systematisk arbejde og der er ret stille når der sættes bane op og pilles ned. Vi har valgt at bruge tid på den træning, ligesom vi også træner gode hundemanerer, kropskontrol og selvkontrol, Hvis en hund på holdet har problemer med de ting, er det det der trænes. Hvis hunden har massive problemer, bliver den sat på et andet hold i en periode, til den magter at være på et agilityhold.

Hvordan du løser problemet er din sag og al respekt for det, men jeg vil vove den påstand (bakket op af meget håndgribelige erfaringer) at gøproblemer med fordel trænes væk, også når hunden er meget vedholdende. Vi har været nødt til at tage problemet alvorligt pga. naboerne.¨

Vi er ikke enige om så meget, men tak for diskussionen og fordi du prøvede at svare på mine spørgsmål. Held med din træning:vuf:

[Gæst Buddha]

Der er vel også straf når man træner med positive metoder? Ignorering eller at undlade at give godbidden?

 

For mig er der stor forskel på træning og opdragelse. Når jeg træner almindeligt, f.eks. sit på kommando, så vender jeg mig væk hvis han gør og så får han ikke godbidden.

 

Men når han gør hjemme, ud i luften, så virker ignorering ikke. Der kan jeg så også bruge nej - som er positivt indlært som en øvelse, men det virker langt fra altid (til trods for at vi faktisk stadig kan finde på at øve nej med godbidden han ikke må tage/kigge på, han forstår ikke sammenhængen fra godbid til gø ) har jeg så beskrevet hvorfor jeg ikke altid vælger. Så der opdrager jeg vel - og det er det tråden handler om:

 

Selvom man træner med positive metoder, så synes jeg personligt, at det også er vigtigt at opdrage og sætte en grænse engang imellem. Ignorering virker ikke særlig godt på min hund, andet end i en opsat træningssituation.

 

Nu kommer det let til at virke som om man altid står og skriger af sin hund når man skriver at man kan finde på at give ens hund skæld ud. Sådan er det jo ikke. Jeg fanger mange problemer før de overhovedet opstår, jeg roser ham også sindssygt meget for alt muligt, også de små ting og også ting der slet ikke er en øvelse.

 

 

Ovenstående betyder ikke, at jeg ikke synes træning er sindssygt spændende. Men når man træner ikke gø, så er det vidt forskelligt hvilken metode man bruger til hvad, og ærlig talt kan jeg ikke overskue 5 forskellige på een gang.

 

Det der med at bruge al sin tid til træning på at øve ikke at gø, det har jeg gjort, jeg har betalt for et fuldt hold og været med til 1 eller 2 timer på selve banen. Har også siddet i 1,5 og holdt min hund i favnen mens han skreg og larmede, indtil han så gik i stå af udmattelse. Næste gang gøede han ligeså meget Jeg syntes det var rigtig svært at holde gejsten, jeg ville jo rigtig gerne træne alt det de andre trænede, i stedet for at stå på sidelinien med min hund.. og må ærlig talt indrømme, at jeg OFTE har lyst til at skide på træningen, finde et hold, og så bare gå i gang, ved godt jeg må holde afstand, men så håbe på at han lærer det nemmere, for når vi ér igang, så gør han ikke specielt meget, så kan han jo fint koncentrere sig om mig. Men nu har vi så også øvet det her siden unghundehold, og øvet det separat og intenst siden efteråret, det føles som lang tid, og jeg står stadig langt fra en træningsbane.

[luciente]

Der er vel også straf når man træner med positive metoder? Ignorering eller at undlade at give godbidden?

 

For mig er der stor forskel på træning og opdragelse. Når jeg træner almindeligt, f.eks. sit på kommando, så vender jeg mig væk hvis han gør og så får han ikke godbidden.

 

Men når han gør hjemme, ud i luften, så virker ignorering ikke. Der kan jeg så også bruge nej - som er positivt indlært som en øvelse, men det virker langt fra altid (til trods for at vi faktisk stadig kan finde på at øve nej med godbidden han ikke må tage/kigge på, han forstår ikke sammenhængen fra godbid til gø ) har jeg så beskrevet hvorfor jeg ikke altid vælger. Så der opdrager jeg vel - og det er det tråden handler om:

 

Selvom man træner med positive metoder, så synes jeg personligt, at det også er vigtigt at opdrage og sætte en grænse engang imellem. Ignorering virker ikke særlig godt på min hund, andet end i en opsat træningssituation.

 

Nu kommer det let til at virke som om man altid står og skriger af sin hund når man skriver at man kan finde på at give ens hund skæld ud. Sådan er det jo ikke. Jeg fanger mange problemer før de overhovedet opstår, jeg roser ham også sindssygt meget for alt muligt, også de små ting og også ting der slet ikke er en øvelse.

 

 

Ovenstående betyder ikke, at jeg ikke synes træning er sindssygt spændende. Men når man træner ikke gø, så er det vidt forskelligt hvilken metode man bruger til hvad, og ærlig talt kan jeg ikke overskue 5 forskellige på een gang.

 

Det der med at bruge al sin tid til træning på at øve ikke at gø, det har jeg gjort, jeg har betalt for et fuldt hold og været med til 1 eller 2 timer på selve banen. Har også siddet i 1,5 og holdt min hund i favnen mens han skreg og larmede, indtil han så gik i stå af udmattelse. Næste gang gøede han ligeså meget Jeg syntes det var rigtig svært at holde gejsten, jeg ville jo rigtig gerne træne alt det de andre trænede, i stedet for at stå på sidelinien med min hund.. og må ærlig talt indrømme, at jeg OFTE har lyst til at skide på træningen, finde et hold, og så bare gå i gang, ved godt jeg må holde afstand, men så håbe på at han lærer det nemmere, for når vi ér igang, så gør han ikke specielt meget, så kan han jo fint koncentrere sig om mig. Men nu har vi så også øvet det her siden unghundehold, og øvet det separat og intenst siden efteråret, det føles som lang tid, og jeg står stadig langt fra en træningsbane.

Nå, havde lige skrevet en lang smøre, som så vist forsvandt:damn:Hvis der kommer to næsten enslydende indlæg, så undskyld.

Jeg ved ikke helt om det er til mig du skriver men...

Ja positiv forstærkning og negativ straf går hånd i hånd. Fordi vi lægger noget forskelligt i ordene, bliver det nogen gange svært at diskutere og jeg vil så gerne vide hvad folk mener:-)

En skelnen mellem træning og opdragelse har jeg mødt en del gange her på HF, men har aldrig helt forstået hvad det betyder:???:

Jeg har aldrig talt for at bruge ignorering til at træne gø-problemer til agility, det tror jeg ikke ville give mening. Hos os arbejder vi med hundene før de begynder at gø

Som tidligere nævnt, opfatter jeg "nej" som en her-og-nu kommando. At være stille på banen er en måde at opføre sig på i en bestemt situation.

Synes du jeg er OT? Det er muligt, men jeg har ikke din skelnen træning/ opdragelse og jeg synes da jeg har skrevet om hvad TSs problem er (men jeg kan tage fejl).

Jeg har aldrig antydet at folk råber og skriger af deres hunde, det ville være lige friskt nok, da jeg aldrig har set dem. Jeg oplever dog en del hudløshed i denne og andre tråde, hvor et neutralt spørgsmål opleves som en kritik. Sådan er det nok med det skrevne ord, nuancerne smutter:-)

Jeg forstår ikke at der kan være en konflikt mellem at træne med positiv forstærkning og at sætte grænser for sin hund? Det betyder vel bare at definere hvad er der ønsket og uønsket adfærd og at holde fast i det, eller hvad?

Jeg kan godt forstå at du ikke kan overskue 5 forskellige metoder på en gang, men det er vel heller ikke et krav? Så er du vist kommet på overarbejde;-)

Det må være træls at betale fuld pris for at se de andre træne, så måske skulle du have haft at vide at der var nogle ting der skulle arbejdes med før du var klar, hvad ved jeg.

Vi bruger netop ikke så lang tid på at træne de ting, vi tager dem i opløbet, med ret stor succes og vi forventer at folk arbejder seriøst med det. Hvis en hund har massive problemer kan vi: 1. tage en træner fra til at arbejde med det eller 2. henvise til et andet hold i en periode. Vi har været nødt til at forholde os til gø-problematikken pga. naboerne og der er faktisk ro når vi stiller op, går bane og tager ned. Andre trænere i klubben har ikke brugt så meget tid på anti-gø og andre hjælpe-dicipliner, så det kan give nogen uro hvis en hund skifter hold, det er helt klart nemmest at sætte kriterierne fra starten og holde fast i det.

[Gæst Buddha]

Nå, havde lige skrevet en lang smøre, som så vist forsvandt:damn:Hvis der kommer to næsten enslydende indlæg, så undskyld.

Jeg ved ikke helt om det er til mig du skriver men...

Ja positiv forstærkning og negativ straf går hånd i hånd. Fordi vi lægger noget forskelligt i ordene, bliver det nogen gange svært at diskutere og jeg vil så gerne vide hvad folk mener:-)

 

Det kender jeg godt, det er vildt irriterende..

Ja det var egentlig dig jeg skrev til, og ville svare på dit forrige indlæg. Og ja, det er nemmere at skrive om, når man er enige om hvad man mener, helt sikkert.

 

En skelnen mellem træning og opdragelse har jeg mødt en del gange her på HF, men har aldrig helt forstået hvad det betyder:???:

For mig går det meste "rigtige" træning ud på, at Motor bliver sat i en situation, hvor han så vidt muligt ikke kan fejle. Og fejler han, så helst ikke for mange gange.

 

Opdragelse eller grænsesætning for mig, er ikke noget jeg tænker så meget over. Men nu har han så også vældigt frie tøjler, så det er måske bare, at han ikke skal æde i min sko eller han ikke skal gø ud i luften.

 

Jeg har aldrig talt for at bruge ignorering til at træne gø-problemer til agility, det tror jeg ikke ville give mening. Hos os arbejder vi med hundene før de begynder at gø

Nej, det var heller ikke sådan ment, jeg mente at straf ved positive metoder - så vidt jeg ved - er ignorering, undlade at give godbid eller evt. et nej. Og så skrev jeg, at de ting ikke virkede for mig i situationer hvor Motor gør herhjemme, så der skal jeg enten træne det decideret - eller jeg skal sige hold mund

 

Jeg er med på at man kan træne bur eller ankomst til træningspladsen, men når nu jeg skriver, at problemet ALLEREDE er stort, så tager det lang tid.

 

Som tidligere nævnt, opfatter jeg "nej" som en her-og-nu kommando. At være stille på banen er en måde at opføre sig på i en bestemt situation.

Synes du jeg er OT? Det er muligt, men jeg har ikke din skelnen træning/ opdragelse og jeg synes da jeg har skrevet om hvad TSs problem er (men jeg kan tage fejl).

OT? Nej det synes jeg ikke.

 

Mit indtryk er nok, at du har mere overskud end mig, du kan tydeligvis også tage ting i opløbet - det har jeg som skrevet egentlig selv prøvet, det har bare ikke virket. Så nu står jeg her med milimeter-træning.

 

Jeg er klar over at det er min egen skyld, men jeg ved ikke om du forstår hvor omfattende det egentlig er for os i dagligdagen. Jeg kan ikke tage til hundetræf, til et sted længere væk end cykleafstand, til træning etc. Alle de ting jeg egentlig gerne ville med ham.

Måske fordi jeg træner så meget for at kunne alle de ting på et tidspunkt, så har jeg ikke overskud til mere?

 

Jeg har aldrig antydet at folk råber og skriger af deres hunde, det ville være lige friskt nok, da jeg aldrig har set dem. Jeg oplever dog en del hudløshed i denne og andre tråde, hvor et neutralt spørgsmål opleves som en kritik. Sådan er det nok med det skrevne ord, nuancerne smutter:-)

Nej, det har du ikke, men tidligere i tråden var en eller anden inde på at man så måske blev vant til at råbe af sin hund, og så tog man det med ind i anden træning, og det synes jeg ikke er rigtigt.

Jeg forstår ikke at der kan være en konflikt mellem at træne med positiv forstærkning og at sætte grænser for sin hund? Det betyder vel bare at definere hvad er der ønsket og uønsket adfærd og at holde fast i det, eller hvad?

Ja...... Men det jeg virkelig prøver at få frem er, at man måske ikke har overskud til den tilrettelagte træning ALTID.

Det er vel også menneskeligt?

 

Nu er det ikke dig, men i andre tråde har det været på grænsen til dårligt hundehold at man kunne finde på at skælde ud.

 

Jeg kan godt forstå at du ikke kan overskue 5 forskellige metoder på en gang, men det er vel heller ikke et krav? Så er du vist kommet på overarbejde;-)

Min hund gør måske bare lidt rigeligt, og af forskellige ting Ej ok, han er også i sin gode modningsfase lige nu, jeg skal self ikke glemme, at han faktisk ikke plejer at gø af alle de ting. Og det meste træner jeg med ham, med godbidder og rolig stemme, men råbe ud i luften, det ja, det træner jeg altså bare ikke.

Det må være træls at betale fuld pris for at se de andre træne, så måske skulle du have haft at vide at der var nogle ting der skulle arbejdes med før du var klar, hvad ved jeg.

Vi bruger netop ikke så lang tid på at træne de ting, vi tager dem i opløbet, med ret stor succes og vi forventer at folk arbejder seriøst med det. Hvis en hund har massive problemer kan vi: 1. tage en træner fra til at arbejde med det eller 2. henvise til et andet hold i en periode. Vi har været nødt til at forholde os til gø-problematikken pga. naboerne og der er faktisk ro når vi stiller op, går bane og tager ned. Andre trænere i klubben har ikke brugt så meget tid på anti-gø og andre hjælpe-dicipliner, så det kan give nogen uro hvis en hund skifter hold, det er helt klart nemmest at sætte kriterierne fra starten og holde fast i det.

Jo men som skrevet, så prøvede vi faktisk at tage det i opløbet, men nogle gange skal man åbenbart gennem nogle forskellige metoder, før man finder den der virker.

Måske har jeg prøvet for længe med nogle af de ting som ikke virkede, måske var jeg kommet hurtigere frem ved at skifte før - det ved jeg jo ikke.

[luciente]

Det kender jeg godt, det er vildt irriterende..

Ja det var egentlig dig jeg skrev til, og ville svare på dit forrige indlæg. Og ja, det er nemmere at skrive om, når man er enige om hvad man mener, helt sikkert.

 

For mig går det meste "rigtige" træning ud på, at Motor bliver sat i en situation, hvor han så vidt muligt ikke kan fejle. Og fejler han, så helst ikke for mange gange.

 

Opdragelse eller grænsesætning for mig, er ikke noget jeg tænker så meget over. Men nu har han så også vældigt frie tøjler, så det er måske bare, at han ikke skal æde i min sko eller han ikke skal gø ud i luften.

 

Ok, så forstår jeg det; men det er vel læring begge dele.

 

Nej, det var heller ikke sådan ment, jeg mente at straf ved positive metoder - så vidt jeg ved - er ignorering, undlade at give godbid eller evt. et nej. Og så skrev jeg, at de ting ikke virkede for mig i situationer hvor Motor gør herhjemme, så der skal jeg enten træne det decideret - eller jeg skal sige hold mund

Ok

 

Jeg er med på at man kan træne bur eller ankomst til træningspladsen, men når nu jeg skriver, at problemet ALLEREDE er stort, så tager det lang tid.

Det har du ret i.

 

OT? Nej det synes jeg ikke.

 

Mit indtryk er nok, at du har mere overskud end mig, du kan tydeligvis også tage ting i opløbet - det har jeg som skrevet egentlig selv prøvet, det har bare ikke virket. Så nu står jeg her med milimeter-træning.

Det er ikke så svært at have overskud på andres vegne, det er jo hundeføreren der skal lave arbejdet:-D

 

Jeg er klar over at det er min egen skyld, men jeg ved ikke om du forstår hvor omfattende det egentlig er for os i dagligdagen. Jeg kan ikke tage til hundetræf, til et sted længere væk end cykleafstand, til træning etc. Alle de ting jeg egentlig gerne ville med ham.

Måske fordi jeg træner så meget for at kunne alle de ting på et tidspunkt, så har jeg ikke overskud til mere?

Jeg har selv en gø-hund der i øjeblikket er afskåret fra både konkurrencer og holdtræning, derfor er jeg også meget OBS på det på mine hold. Jeg tror ikke jeg er så hårdt ramt som dig, så jeg ved naturligvis ikke præcist hvordan det er.

 

Nej, det har du ikke, men tidligere i tråden var en eller anden inde på at man så måske blev vant til at råbe af sin hund, og så tog man det med ind i anden træning, og det synes jeg ikke er rigtigt.

Ja...... Men det jeg virkelig prøver at få frem er, at man måske ikke har overskud til den tilrettelagte træning ALTID.

Det er vel også menneskeligt?

Det er det bestemt. Det jeg opponerer lidt imod ift. TS, er at der bliver givet udtryk for at træning ikke virker. det kan godt ske at TS har ndårlige erfaringer, men det er lykkedes for andre:-)

 

Nu er det ikke dig, men i andre tråde har det været på grænsen til dårligt hundehold at man kunne finde på at skælde ud.

 

Min hund gør måske bare lidt rigeligt, og af forskellige ting Ej ok, han er også i sin gode modningsfase lige nu, jeg skal self ikke glemme, at han faktisk ikke plejer at gø af alle de ting. Og det meste træner jeg med ham, med godbidder og rolig stemme, men råbe ud i luften, det ja, det træner jeg altså bare ikke.

Nogle gange er det en anden belønning end mad der skal til og det er ikke altid muligt på et hold. Jeg har trænet stille lydighed på agilitybanen og ladet min hund tage en tunnel som belønning= stor succes:-D

Jo men som skrevet, så prøvede vi faktisk at tage det i opløbet, men nogle gange skal man åbenbart gennem nogle forskellige metoder, før man finder den der virker.

Måske har jeg prøvet for længe med nogle af de ting som ikke virkede, måske var jeg kommet hurtigere frem ved at skifte før - det ved jeg jo ikke.

Det kan være:-)

[Lenschow]

Tak for et godt indlæg Luciente - det er jeg helt enig i - baseret på at jeg har set det virke mange gange, så det farver mig nok.

 

Andre har nogle andre erfaringer, der farver dem, tror jeg - og sådan vil dte jo altid være.

 

Ang straf - jeg har en god veninde, der absolut træner positivt, som sendte Jarnved en mail fordi hun igen og igen på TV sagde, at hun ikke brugte straf. Hun bruger jo negativ straf hele tiden!

 

 

Så ja jeg straffer skam også dyr i træningen - den negative bruger jeg - men jo mindre jo bedre... og det er jo mig som træner, der skal øve mig der - på at sætte mine kriterier.

 

Bailey siger at ingen ejer bør anvende positiv straf før ejeren har lært at time, sætte sine kriterier og planlægge sin træning.

Jeg kan ikke disse ting godt nok - derfor undgår jeg positiv straf. Det er jeg ikke dygtig nok til