Spøgelses-alderen, hvordan er det egentlig?

[Hewlett]

Nu må I herinde (forhåbentligt) lige berolige mig, og forsikre mig om at jeg har en ganske normal teenagehund som ser spøgelser over alt.

 

Som tingene ser ud nu er der tonsvis af hormoner der fiser rundt inde i Ninja lige nu. Og så tror jeg helt bestemt også hun er kommet i det man kalder "Spøgelses-perioden". Men hvor gammel siger man nogenlunde hunden er når den kommer ind i denne skrækkeligt irriterende fase ?

 

Ninja er nu ca. 14mdr og ALT er farligt og skal holdes øje med.

 

Støv og spindelvæv på væggene (som iøvrigt altid har været der ) bliver skarpt observeret indtil man tager det ned så hun kan snuse til det.

 

En barnevognsrampe ind til en butik var også meeeeegt farlig da den larmede lidt når folk gik på den.

 

Andre hunde kan også godt være farlige, og nogle tør hun knap nok tage initiativ til at hilse på, samt hun søger meget hen imod mig og Casper. Forleden ville hun hellere stå imellem mine ben i stedet for at lege med alle de andre hunde der rendte rundt.

 

Mennesker på gaden, især når det er mørkt, er højst mistænkelige og hun går gerne i stor bue udenom selvom jeg går imellem. Viser de interesse for hende skal de død og pine bare gøes ad.

 

Her til aften gik jeg aftentur med hende, og en masse fulde mennesker larmede ca. 50 meter væk fra hvor vi gik.

Hun var nervøs og kiggede sig konstant over skulderen. Et enkelt gø fik de også lige med.

 

Efter dén episode var hun mere eller mindre oppe i det røde felt, og ALT var farligt. Selv 3 mannequin dukker i et oplyst butiksvindue som også lige skulle skældes ud for at stå dér og glo.

 

Hmmmm .... :hmm::hmm::hmm:

 

Er det normalt eller grænser det til at der skal tages fat i nogle problemer her ? Hun er jo generelt en forsigtig hundepige og fremmede skal liiiige ses an inden de får lov at nærme sig hende.

 

Hvordan var jeres hunde i spøgelsesalderen ? Og hvor gamle var de ?

Er de meget forandret når de "kommer ud på den anden side" ?

 

Jeg synes godt nok det er lidt ekstremt, men vi må vel bare væbne os med tålmodighed og en pose frikadeller så hun kan lære at alt altså ikke er så frygteligt farligt som hun lige pt. er meget overbevist om ?

[PinPoynter]

Indy havde en periode hvar alt var farligt, jeg kan ikke huske så meget af det lige nu, men det var helt sikkert i den periode hun fandt sin stemme

Jeg mener ikke jeg gjorde et stort nummer ud af det, eller også var det i hvertfald bare sådan høj lys "kom så, ikke så meget pjat" agtigt. Hun endte da med at blive en nogenlunde rolig velafbalanceret hund :blink: Så der er håb forude.

[skipper-odense]

skipper er 17 mdr og i den samme fase i hjemmet er der heldigvis ingenting, heller ikke overfor gæster osv. Men på ture i kvarteret bliver han bange hvis noget ikke er som det plejer. I morges var det en grøn spand nogen havde efterladt i parken.

Mennesker der ser anderledes ud er han pludselig også meget obs på. Fx gamle damer med rollator, folk der bærer store pakker osv.

 

det værste er næsten at han pludselig er begyndt at knurre af andre hunde vi passerer. så vidt jeg kan vurdere er det udelukkende ældre hanhunde. Det er nok dem han umiddelbart føler der kan være den største trussel mod ham.

 

Vi prøver at være glade og rolige og klappe de farlige ting og så snart jeg spotter en anden hund så snakker jeg løs med en lys stemme om hvor sød den er osv. Men jeg er meget i tvivl om hvordan man håndterer det når han alligevel knurrer af andre hunde det er jo ikke ok, men jeg vil heller ikke skælde ud og forstærke hans følelse af at de er farlige

 

Jeg håber også at vi kan komme ud af denne fase uden at få nogle dårlige adfærdsmønstre med os...

[Gæst Buddha]

Motor havde osse sådan en periode, han vagt-gøede af alt muligt: barnevogne, mennesker, børn på cykler Gerne i dagslys. Kan ikke huske hvor længe det varede, men ikke sådan SÅ længe Så kom der alt det andet senere, gø af hunde igen, knurre - for så at hvine af andre hunde lalala, dejligt at have hund ikke!

[søster lagkage]

 

halfdan har også opført sig rædsomt hele sommeren, han er virkelig på tæerne. især sådan noget gø/knurre af imaginære fjender, nogle gange gør han det halvdelen af natten, bare ligger og grrrgrrrgrrr og generelt mere forsigtig med andre hunde, hurtigere til at skrige, hvis de er for vilde, gøer af hunde vi passerer, springer til siden, hvis der er et eller andet der blafrer i vinden osv. jeg prøver bare lidt at lade som om, at det ikke eksisterer

[søster lagkage]

nåja, halfdan er 18 måneder nu. det har måske været svagt aftagende den sidste måneds tid :hmm: (eller også er det bare ønsketænkning )

[Hewlett]

Pyha, så ser det heldigvis ikke ud til at Ninja er skruptosset (eller, jo det er hun jo alligevel - men det er åbenbart normalt).

 

I nat var Casper ikke hjemme og jeg skal ellers lov for at jeg var ved at kyle hende ud af vinduet. 5 gange synes hun der var farlige lyde og gav sig til at gø i tidsrummet 01-03 OM NATTEN !

 

Intet hjalp, og bad jeg hende tie stille lå hun bare og knurrede indtil hun igen kom med et gø.

 

Jeg lå bare og tænkte "Det går over! Det går over! Det går over!".

[Gæst Findus]

Sådan er Duffy også lidt for tiden, men ved ikke om det også hænger sammen med at næste løbetid er ved at være på vej

Hun er også blevet mere utryg ved andre hunde (igen), hvor det hidtil kun har været de store hunde, hun skulle gø af først, så gøer hun det nu også ved nogle hunde på hendes egen størrelse.. Når jeg så snakker og nusser med den anden hund, så tør Duffy også godt, og begynder at lægge op til leg...

 

Hun kan også finde på at blive vældig forstrækket for en statue eller lignende, som hun ellers før sagtens kunne passere uden noget som helst..

 

Sidste gang til træf legede hun med en stor hvalp, Coda, hvor det åbenbart blev lige voldsomt nok og han ikke lige kunne læse hendes signaler, det er første gang jeg har oplevet at hun har forsøgt at sige fra, og var sådan helt trykket bagefter :ae:

 

Det er ikke altid nemt at være hund