Kan en hund føle sorg ved omplacering?

[Gæst bøvle]

Jeg tænker lidt på at få en omplaceringshund, og kommer man ud til en hund der har meget, meget stærkt bånd til sin ejer.... Kan den så gå over i sorg når den bliver omplaceret?.? :hmm:

[Ulla H]

Ja det kan den sagtens. Jeg har haft flere omplaceringshunde og vil mene at jo yngre jo bedre og lettere for hunden.

Men jeg synes godt nok, det er nemmere med en hund, der har prøvet og lært at knytte tætte bånd og har oplevet trygheden ved dette, end en skræmt, forsømt hund, der hele sit liv har været uden tæt positiv kontakt til et menneske.

En harmonisk hund, der skal skifte hjem er nok mere omstillingsparat, efter nogle dage end een, der er i stor stress og som der fortsat skal arbejdes meget med,, for at få til at fungerer.

[Gæst Stella]

Ja den kan den bestemt. Mange siger at hunden hurtig glemmer det gamle og vænner sig til det nye.

Det tror jeg er meget forskelligt fra hund til hund og jeg tror ikke at hunde glemmer. Jeg er sikker på at hunde hele deres liv kan huske de steder de har været, og føle sorg over det, hvis det feks er et sted den har været meget knyttet til. Men den går jo ikke rundt og føler sorg hele tiden og hunde er utrolig til at tilgive og omstille sig og vænne sig til nye ting.

[Shii]

Jeg tror så ikke på at en hund kan føle sorg over at flytte...

 

Jeg tror hunde kan blive påvirket af at deres omgivelser bliver ændret, og endnu mere blive påvirket af ændringer i deres rutiner..

 

Jeg tror også at hunde bliver tilknyttet til deres ejere, og derfor bliver "forvirret" over at deres ejer er væk... Men jeg tror ikke på de savner dem og ligger og tænker "årh det var så meget bedre dengang jeg boede hos X"...

 

Men påvirket af at flytte, det vil alle hunde stort set blive, på den ene eller anden måde!

[Gæst sarafia]

Da walle kom til os til at starte med følte hun ikke sorg, men stor forvirring. Vi havde så taget hende ind til netop omplacering.

Vi fandt en dejlig familie som synes hun var skøn og ønskede en stor venlig hund. ALt var i skønneste orden, men så kørte jeg retur til fyn. Familien ringede 12 timer senere og bad mig komme og hente hende. Hun havde hylet siden jeg gik. Hun havde grædt og jamret så meget at naboerne havde ringet efter politiet.

Da jeg kom nåede de knapt at åbne døren før hun spænede ud til min bil og stod og hoppede op af døren.

Her blev jeg så enig med mig selv om at wallepigen skulle blive hos mig. Hun er så også den eneste omplaceringshund hvor jeg virkelig tudede hele vejen hjem og aftenen efter. Normalt kan jeg godt knibe en tåre,men ved at de hunde jeg omplacere kender deres nye ejere og får et super liv så det er ikke som sådan hårdt.Men walle -den nev. Men jo jeg tror walle følte stor sorg. Men om det var fordi jeg havde det skidt med at aflevere hende eller.. det ved kun wallepigen.

Og så kom hun hjem...til lige der hvor hun skulle være. :5up:

 

[Nollike]

Da walle kom til os til at starte med følte hun ikke sorg, men stor forvirring. Vi havde så taget hende ind til netop omplacering.

Vi fandt en dejlig familie som synes hun var skøn og ønskede en stor venlig hund. ALt var i skønneste orden, men så kørte jeg retur til fyn. Familien ringede 12 timer senere og bad mig komme og hente hende. Hun havde hylet siden jeg gik. Hun havde grædt og jamret så meget at naboerne havde ringet efter politiet.

Da jeg kom nåede de knapt at åbne døren før hun spænede ud til min bil og stod og hoppede op af døren.

Her blev jeg så enig med mig selv om at wallepigen skulle blive hos mig. Hun er så også den eneste omplaceringshund hvor jeg virkelig tudede hele vejen hjem og aftenen efter. Normalt kan jeg godt knibe en tåre,men ved at de hunde jeg omplacere kender deres nye ejere og får et super liv så det er ikke som sådan hårdt.Men walle -den nev. Men jo jeg tror walle følte stor sorg. Men om det var fordi jeg havde det skidt med at aflevere hende eller.. det ved kun wallepigen.

Og så kom hun hjem...til lige der hvor hun skulle være. :5up:

 

 

Årh, sikke da en sød historie :hjerte: (I hvert fald nu hvor den endte lykkeligt )

[Gæst jepsen]

Jeg tror ikke, Hævneren ville kunne tilpasse sig et andet sted.

 

Dyr føler også.

Omend ikke på et andet plan end os mennesker. Men de føler.

Nogle mere end andre.

En regnorm ville ikke føle noget ved at bliver flyttet herfra og over til naboen.

 

Men det ville min hund.

[Gæst Miss_menelli]

Sorg, frustration, depression, nedstemthed, stress, savn....

 

Når det kommer til stykket, så aner vi ikke ret meget om hvad hunde kan føle og hvad de ikke kan føle.

 

Men når man har haft hund hele sit liv, så kan man næsten ikke undgå at have oplevet en del forskellige følelser hos sine hunde.

 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hunde kan føle en form for sorg/savn.

Man har set så mange eksempler på hunde der mister livsmodet når deres ejer dør, står og hyler ved døren i flere dage efter ejeren har afleveret dem et nyt sted osv.

 

Uanset om det er sorg, savn, frustration eller stress, så kan hunde vise en adfærd som vi mennesker kan tolke som sorg ved omplacering. Om det er sorg eller ej - Det skal jeg ikke kunne svare på, men det er i hvertfald ikke noget rart hundene føler i de situationer.

 

Hunde er bare bedre til at leve i nuet, end vi er - Så det går ofte hurtigere over end det gør hos mennesker og hunden tilpasser sig hurtigere den nye situation, hvis dens nye ejere hjælper den godt på vej.

[Shii]

Sorg, frustration, depression, nedstemthed, stress, savn....

 

Når det kommer til stykket, så aner vi ikke ret meget om hvad hunde kan føle og hvad de ikke kan føle.

 

Men når man har haft hund hele sit liv, så kan man næsten ikke undgå at have oplevet en del forskellige følelser hos sine hunde.

 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hunde kan føle en form for sorg/savn.

Man har set så mange eksempler på hunde der mister livsmodet når deres ejer dør, står og hyler ved døren i flere dage efter ejeren har afleveret dem et nyt sted osv.

 

Uanset om det er sorg, savn, frustration eller stress, så kan hunde vise en adfærd som vi mennesker kan tolke som sorg ved omplacering. Om det er sorg eller ej - Det skal jeg ikke kunne svare på, men det er i hvertfald ikke noget rart hundene føler i de situationer.

 

Hunde er bare bedre til at leve i nuet, end vi er - Så det går ofte hurtigere over end det gør hos mennesker og hunden tilpasser sig hurtigere den nye situation, hvis dens nye ejere hjælper den godt på vej.

 

Synes du beskriver det rigtig godt Vi kommer aldrig til at finde ud af hvad de "kan føle"... Noget kan de føle.. Men om de har de samme tanker som os mennesker kan vi aldrig vide... Måske man også skal skille følelser og tanker ad?

[Gæst bøvle]

Mange tak alle sammen for jeres bud på dette svære spørgsmål:5up: jeg har set en hund engang der måtte sige farvel til sin anden hund i huset, da den var gammel, men ejeren tog ikke den med til dyrlægen, så den kunne sige farvel og snuse til den, og der gik ca. Et halvt år, hvor den hund der var tilbage bare gik i den lange tid, og var trist, stille og ikke sig selv,og en dag lagde den sig ned og døde, i en alder af 5år... Dyrlægen mente det var af sorg, da den jo var under opsyn i den periode den var trist... Det lyder som sorg i mine øre, men det finder vi nok aædrig ud af, det holder hundene hemmeligt:vedikke::blink: jeg tror det er individuelt om der er tale om sorg, og hvor stærkt båndet ml. Hund og ejer er, jo stærkere jo mere sorg, men det er jo kin gisninger...

[Gæst Miss_menelli]

Synes du beskriver det rigtig godt Vi kommer aldrig til at finde ud af hvad de "kan føle"... Noget kan de føle.. Men om de har de samme tanker som os mennesker kan vi aldrig vide... Måske man også skal skille følelser og tanker ad?

 

Tror nemlig også der er stor forskel på følelser og tanker i den form som vi mennesker kender det og så det der foregår i vores kræ's hoveder.

 

Glæde og en form for forventning er jeg dog ikke er sekund i tvivl om de kan føle - Ordene træning, gå tur og aftensmad er i hvertfald stimuli der udløser en ganske glædelig reaktion hos mine kræ

Det samme oplever vi nok alle når man kommer hjem til en hund der tager hjerteligt imod en

 

Så mon ikke også de evner at føle de modsatrettede følelser.

 

De ligger nok ikke og spekulere eller tænker over tidligere liv - Det tror jeg ikke de evner. Men jeg tror faktisk godt de kan savne og lede efter tidligere ejer eller f.eks gå i lang tid og lede efter deres hundeven der er død.

 

Nu bliver jeg helt nysgerrig efter om der er lavet nogen undersøgelser om emnet? :hmm:

[Gæst bøvle]

Nej jeg tror heller ikke, ar de går og tænker som os mennesker, men det virker som om, de kan føle sorg, på den måde, at de går og er, som når vi er "tomme" indvendig, de bare savner noget godt de har haft engang, men de ved ikke hvad, for de sætter jo ikke ord på som vi, ci er jo også to forskellige arter:hmm: