Gud hvor det pisser mig af...

[Shii]

Jeg bliver simpelthen så gal... Min svigerinde er bare en klaphat, og lige nu har jeg mest af alt lyst til at tage Dexter og skride til Danmark og sige fuck denne her familie!

 

Vi har jo købt et bur til Dexter, fordi vi lige PT lejer en etage i min kærestes forældres hus, og ingen af dem er vant til hunde, og de fatter absolut intet omkring træning af hunde, det betyder at Dexter har super svært ved at læse deres kropssprog og forstå hvad de beder ham om... Derfor har han fået en tendens til at ville lege med dem, og tager fat i deres hænder osv.

 

Min svigerinde har så skrevet på billedet af Dexters bur "Har han fået bur fordi han altid bider?"... Jeg har virkelig bare lyst til at svare "Nej han er desværre nød til at sidde i bur fordi I fjolser er så fatsvage ikke at kunne forstå at være sammen med en hund", jeg er SÅ rasende at jeg virkelig bliver gal! Øv hvor synes jeg bare det er en latterlig kommentar!

 

Allerede nu har jeg det super svært med hver gang de skal være i nærheden af Dexter fordi jeg bliver så stresset af det, og jeg bliver SÅ ked af at se dem "ødelægge min hund", og jeg har efterhånden forklaret dem det 100 gange, og de fatter stadig intet... Jeg har flere gange sagt at når noget af familien er her, så går jeg helt væk, fordi jeg simpelthen er grædefærdig når jeg skal se på Dexter forvirret danse rundt Og hvis jeg begynder at gå imellem, så bliver han bare endnu mere opkørt...

 

Hvor svært kan det være at ignorere en hund, og være rolig i sine bevægelser og sin stemmeføring Hans søster kommer altid højtråbende og nærmest hopper og danser, og griner osv. og jeg har sagt 100 gange at så beder hun altså selv om at en 7 mdr. gammel hvalp tror hun vil lege, specielt når hun henvender sig direkte til ham og siger hans navn osv.

 

Det samme når vi spiser, fair nok at de ignorere ham, men når han så opfører sig fint, i stedet for roligt at sige "dygtig", så skal han pludselig kaldes hen og klappes osv.

 

Jeg siger jer at lige nu ville jeg give alt for at vi havde vores eget hus, for jeg er SÅ tæt på at fravælge at Dexter skal være her, for det gør bare så ondt at se ham "forvirret":megaked: Gud hvor ville jeg ønske at jeg selv kunne vælge hvem der kom her!!

 

Fuck hvor jeg hader folk der bare ikke forstår hunde :damn:

[msici]

Øv jeg havde lige skrevet en hel masse men så valgte internettet lige at holde op med at fungere..

 

Nå men det er bare så træls når ens familie og bekendte ikke tager de ting til sig, som man fortæller dem ang. ens hund. Jeg kan godt forstå du er vred over den kommentar du har fået af din svigerinde det er sgu en mærkelige kommentar at komme med når hun ikke engang lytter til hvad du siger om hvordan de skal forholde sig overfor Dexter.

 

Jeg kender det selv alt for godt. Jeg har lige fra Cookie var hvalp prøvet at lære hende at hun ikke skal oppe op at folk, når de kommer ind at hovededøren. Jeg har flere gange fortalt at de skal lade som om hun ikke er der indtil hun forholder sig roligt så må de gerne snakke med hende - men det er som om at det bare fiser ind ad det ene øre og ud af det andet. Jeg har endda sat en seddel på ude i gangen, så folk kan se det men det er som om det er helt lige meget - det er jo "sjovere" at hidse hunden op (fordi man ikke lytter til hvad ejeren siger) og så bagefter sige at man skal opdrage sin hund. På et tidpunkt hadede/stressede jeg også når der kom gæster fordi jeg hele tiden skulle holde øje med hvad gæsterne lavede (fordi de havde jo åbenbart ikke respekt overfor hvad jeg siger). Nu er folk heldivis ved at fatte at de skal lade hende gå osv. men det tog også kun 2 år.

 

Jeg har det fint med at folk ikke selv har hunde og derfor ikke har en skid forstand på hunde og deres sprog, men det mindste de kunne gøre er da så at lytte til hvad man har at sige og rent faktisk gøre som der bliver sagt.

[Gæst spitZ]

Det er da træls, især når I ikke har mulighed for at gå hjem...

Kender det godt, en fra min familie gør det samme med at tale højt og lyst og hurtigt, holde hånden over Pumas hoved og hoppe rundt mens hunden med ord får af vide den skal være rolig. Samme person insistere på at ville fodre ham ved bordet (fordi han sidder sååååå sødt og ser sulten ud), selvom jeg siger at det er dumt, da jeg ikke ønsker at han skal teste samtlige gæster vi får for at se om det lykkes med dem, hvor efter hun brokker sig over han tigger, giver ham noget igen og så brokker sig over at han bliver vild og "tigger" ret fysisk efterfølgende:stupid:

"Tror du ikke der er noget galt med den, kan hunde godt have DAMP?", "Jeg forstår ikke du kan holde ud at den hund er så vild, jeg får kvalme af at han løber rundt", "Tror du ikke den skal sættes på plads?", "Jeg tror det er fordi du aldrig skælder den ud"

 

Håber I hurtigt finder noget at bo i for det er da synd for både jer og Dexter og familien at det ikke fungere:ae:

Der er vel ikke andet at gøre end bide det i sig, det er sikkert heller ikke lykken for familien at skulle bo sammen med en stor teenage hund de aldrig har ønsket sig... Men kender udemærket den følelse, det kan være utroligt sårende og frustrerende at folk slet ikke gider prøve at forstå...

[ridiger]

Jeg bliver simpelthen så gal... Min svigerinde er bare en klaphat, og lige nu har jeg mest af alt lyst til at tage Dexter og skride til Danmark og sige fuck denne her familie!

 

Vi har jo købt et bur til Dexter, fordi vi lige PT lejer en etage i min kærestes forældres hus, og ingen af dem er vant til hunde, og de fatter absolut intet omkring træning af hunde, det betyder at Dexter har super svært ved at læse deres kropssprog og forstå hvad de beder ham om... Derfor har han fået en tendens til at ville lege med dem, og tager fat i deres hænder osv.

 

Min svigerinde har så skrevet på billedet af Dexters bur "Har han fået bur fordi han altid bider?"... Jeg har virkelig bare lyst til at svare "Nej han er desværre nød til at sidde i bur fordi I fjolser er så fatsvage ikke at kunne forstå at være sammen med en hund", jeg er SÅ rasende at jeg virkelig bliver gal! Øv hvor synes jeg bare det er en latterlig kommentar!

 

Allerede nu har jeg det super svært med hver gang de skal være i nærheden af Dexter fordi jeg bliver så stresset af det, og jeg bliver SÅ ked af at se dem "ødelægge min hund", og jeg har efterhånden forklaret dem det 100 gange, og de fatter stadig intet... Jeg har flere gange sagt at når noget af familien er her, så går jeg helt væk, fordi jeg simpelthen er grædefærdig når jeg skal se på Dexter forvirret danse rundt Og hvis jeg begynder at gå imellem, så bliver han bare endnu mere opkørt...

 

Hvor svært kan det være at ignorere en hund, og være rolig i sine bevægelser og sin stemmeføring Hans søster kommer altid højtråbende og nærmest hopper og danser, og griner osv. og jeg har sagt 100 gange at så beder hun altså selv om at en 7 mdr. gammel hvalp tror hun vil lege, specielt når hun henvender sig direkte til ham og siger hans navn osv.

 

Det samme når vi spiser, fair nok at de ignorere ham, men når han så opfører sig fint, i stedet for roligt at sige "dygtig", så skal han pludselig kaldes hen og klappes osv.

 

Jeg siger jer at lige nu ville jeg give alt for at vi havde vores eget hus, for jeg er SÅ tæt på at fravælge at Dexter skal være her, for det gør bare så ondt at se ham "forvirret":megaked: Gud hvor ville jeg ønske at jeg selv kunne vælge hvem der kom her!!

 

Fuck hvor jeg hader folk der bare ikke forstår hunde :damn:

 

 

:ae: :ae: sikke noget af en situation som du befinder dig i. Må man spørger om hvad siger kæresten til det hele? mener han også at der er et problem?

[Shii]

Kæresten kan godt se at det er et problem også, og at det er dem og ikke Dexter der er problemet...

 

Heldigvis er hans forældre (som er dem vi lejer en etage af) de eneste som er her i hverdagen, og hans far er faktisk super god til hunde... Nok fordi han faktisk var bange for hunde før vi fik Dexter, og derfor viser han ret godt, meget tydeligt når Dexter overskrider hans grænse Og det forstår Dexter med det samme... Men kærestens mor forstår intet.. og brødre og søsteren kommer her jo rigtig tit og de fatter bare endnu mindre... Moren begynder at forstå, efter at have boet med ham i 3 mdr. og er ved at lære, og hun "forsøger" og spørger f.eks. hvordan hun skal reagere når hun får gæster osv. og det er jo fedt at hun forsøger, at hun så lidt glemmer hurtigt igen er lidt øv... Men hun forsøger...

 

De har heldigvis begge to gjort det meget klart at de faktisk nyder at have hund i huset, og at det ikke genere dem at han er "teenager".. De elsker ham jo (Det er deres eneste barnebarn )... Men det er stadig frustrende at de gør det sværere for ham, for os og for dem selv at være sociale...

 

Det sjove er at jeg lige sad og snakkede med min søster.. Vi var jo i DK for en måned siden og min søster har en tendens til at ja... Hunde kan bare mærke at hun virkelig hader dyr, og synes de er klamme... Derfor har de en tendens til at enten nappe eller hænge op af hende, og være rigtig belastende... Men Dexter reagerede slet ikke på hende, så hun undrede sig dybt over at han kunne være så belastende overfor andre..

 

Dexter kan da sagtens være hyper når jeg har ham alene, og han kan sagtens finde på hvis vi f.eks. leger med en bold og tage fat i min arm i ren ivrighed, men så snart jeg siger av eller slip så slipper han mig altså... Han hopper IKKE op af mig, og han har aldrig nappet mig i siden for at få opmærksomhed, ej heller har han forsøgt at stjæle min mad, eller hoppet op af mig under aftensmaden... Det gør han ved Oliviers søster og brødre...

[Gæst Joey-Salome]

Årh, forstår dig søreme godt, sikke en møgsituation. Det er så belastende, når folk ikke kan finde ud af at følge de anvisninger, de får. Ikke alle kan jo være dyreeksperter, men så kunne de da høre efter, når man forklarer dem noget. Tsk. Jeg havde et lignende problem dengang Charlie var bange for alle, jeg forklarede folk, at de skulle ignorere ham, fordi han så ville forstå at de ikke ville ham noget og så slappe mere af. Folks måde at "ignorere" på, altså. De gloede hele tiden efter, hvor han var, gloede ham ind i øjnene, reagerede på, at han gøede og gik som om de legede jorden af giftig for at undgå ham. Ikke særlig ignorerende. Jeg måtte virkelig skrue bissen på, VISE dem, hvordan de skulle holde blikket i menneskeøjenhøjde, gå som om der ikke var nogen hund og ikke kigge på ham. Og alligevel fattede alle det ikke - så næste skridt var at begrænse besøg rigtig meget.

En ven var jeg nødt til at lade være med at se i lang tid, for han FATTEDE simpelthen ikke, at han jo ikke skulle vade over mod Charlie hele tiden og stikke hånden frem - Charlie stod og angstgøede, så skal man ikke fortsætte hen imod hunden. Men det gjorde han, og han havde en ide om, at hvis han nu bare insisterede på at røre Charlie, så gik det nok - så ville han opdage, at han ikke ville ham noget ondt. Så da han gik hen til Charlie med hånden først, så fik han et nap i hånden. Hvorefter han chokeret trak hånden til sig og stirrede på min hund, som om han lige havde bidt ham til blods. Tsk. Jeg havde hele tiden sagt, at det der, det skulle han ikke, og han hørte ikke efter. Så jeg måtte bede ham blive væk. Desværre. Men han fattede bare bjælde og lyttede ikke til mig. Og så var det jo mildest talt ikke hyggeligt.

 

Det kan I jo så ikke, de kommer der, og det er da belastende. Har I prøvet at sætte dem alle ned omkring bordet og så bestemt forklare, at det er nødt til at foregå på en anden måde, hvis det skal være harmonisk for både jer, dem og Dexter? Det har I sikkert. Men ellers, så prøv igen - virkelig at sætte nogle helt klare regler, og overholder de ikke dem, så må I bede dem om ikke at komme i jeres del af huset. Eller gå en lang tur, når de kommer, så I kommer hjem efter de er kommet - så er det måske nemmere at gå ind for jer selv? Ja, jeg ved det ikke, jeg forstår virkelig godt bøvlet. Det suuuuuucks når folk generer ens hund, fordi de simpelthen ikke kan med den. Og de fatter ikke altid, hvad man siger. Det er utroligt, så akavet folk kan opføre sig, så det netop går helt galt - hunde er jo ellers gode til at aflæse signaler og respektere dem. Hunde VIL jo ikke lave ballade eller gøre noget forkert.

Vil bare sende min forståelse og kram til jer og Dexter. Suk. Håber I kan trænge lidt igennem til dem over tiden.

[FrkSmilla]

Øv, det er træls. I situationer, hvor Smilla kører op har vi hende i snor eller sætter hende i bur (med et ben eller noget). Sørger altid for at hun er luftet godt og er træt inden besøg. Og så siger vi, at hun skal blive der, så hun ikke stresser eller ikke tigger ved bordet o.lign. Og at hun har godt af burtræningen. Måske bliver Dexter lidt roligere med alderen, det kunne man jo også håbe. Så længe han kan gå stille og roligt rundt omkring med dine svigerforældre, som I bor sammen med, så tror jeg ikke jeg ville gøre mere. Bare afskærme...

[FrkSmilla]

slettet dobbeltpost

[Gæst Afganskmynde]

Jeg har sympati for din situation. Men uanset hvilken hund man har, saa er det ikke nogen god ide at bo med sin hund hos folk der ikke forstaar hunde. Desuden kan man ikke rigtig brokke sig naar man lever under deres tag da det er deres praemisser der gaelder. Saa jeg ville hurtigst muligt finde et andet sted til leje. Hund eller ej, det giver nemt problemer at bo sammen med sine svigerforaeldre eller andre familiemedlemmer. Jeg ville skrive paa billedet at buret var ifb med dens traening og vedsaette en smilende smiley. Ellers er der ingen grund til at goere for meget ud af det. Muligvis hun bliver glad over at opleve du gor noget ud af at traene hunden.

 

Min svigermor bryder sig ikke om hunde generelt (mest fordi de har tildens til at gore ting og sager beskridte og lave rod), men hun inviterer sjaeldne gange(naar hun ind imellem kommer i maegtigt humor:-)), vores lille cocker indenfor i deres fiiiiine hjem, hvor jeg iovrigt blev bedt om at fjerne guldklumpens fingeraftryk fra deres rude med windows whisk ( da han var i kravlealderen) inden vi tog hjem:roll:. De er MEGET sarte med snavs og rod generelt (INTET i deres pragt villa ligger det forkerte sted) - Jeg har ALTID sagt nej tak til at byde hunden indenfor, og gudskelov for det!, for ellers var der sikkert meget andet at komme efter. De kaere familiemedlemmer er vidunderlige men bedst at have lidt afstand til ogsaa. Mine egne foraeldre ville ogsaa irriterer mig hvis jeg skulle bo under deres tag, er jeg sikker paa. Til trods for at de elsker hunde og born, og ellers er sode og rare!

[Gæst Afganskmynde]

Årh, forstår dig søreme godt, sikke en møgsituation. Det er så belastende, når folk ikke kan finde ud af at følge de anvisninger, de får. Ikke alle kan jo være dyreeksperter, men så kunne de da høre efter, når man forklarer dem noget. Tsk. Jeg havde et lignende problem dengang Charlie var bange for alle, jeg forklarede folk, at de skulle ignorere ham, fordi han så ville forstå at de ikke ville ham noget og så slappe mere af. Folks måde at "ignorere" på, altså. De gloede hele tiden efter, hvor han var, gloede ham ind i øjnene, reagerede på, at han gøede og gik som om de legede jorden af giftig for at undgå ham. Ikke særlig ignorerende. Jeg måtte virkelig skrue bissen på, VISE dem, hvordan de skulle holde blikket i menneskeøjenhøjde, gå som om der ikke var nogen hund og ikke kigge på ham. Og alligevel fattede alle det ikke - så næste skridt var at begrænse besøg rigtig meget.

En ven var jeg nødt til at lade være med at se i lang tid, for han FATTEDE simpelthen ikke, at han jo ikke skulle vade over mod Charlie hele tiden og stikke hånden frem - Charlie stod og angstgøede, så skal man ikke fortsætte hen imod hunden. Men det gjorde han, og han havde en ide om, at hvis han nu bare insisterede på at røre Charlie, så gik det nok - så ville han opdage, at han ikke ville ham noget ondt. Så da han gik hen til Charlie med hånden først, så fik han et nap i hånden. Hvorefter han chokeret trak hånden til sig og stirrede på min hund, som om han lige havde bidt ham til blods. Tsk. Jeg havde hele tiden sagt, at det der, det skulle han ikke, og han hørte ikke efter. Så jeg måtte bede ham blive væk. Desværre. Men han fattede bare bjælde og lyttede ikke til mig. Og så var det jo mildest talt ikke hyggeligt.

 

Det kan I jo så ikke, de kommer der, og det er da belastende. Har I prøvet at sætte dem alle ned omkring bordet og så bestemt forklare, at det er nødt til at foregå på en anden måde, hvis det skal være harmonisk for både jer, dem og Dexter? Det har I sikkert. Men ellers, så prøv igen - virkelig at sætte nogle helt klare regler, og overholder de ikke dem, så må I bede dem om ikke at komme i jeres del af huset. Eller gå en lang tur, når de kommer, så I kommer hjem efter de er kommet - så er det måske nemmere at gå ind for jer selv? Ja, jeg ved det ikke, jeg forstår virkelig godt bøvlet. Det suuuuuucks når folk generer ens hund, fordi de simpelthen ikke kan med den. Og de fatter ikke altid, hvad man siger. Det er utroligt, så akavet folk kan opføre sig, så det netop går helt galt - hunde er jo ellers gode til at aflæse signaler og respektere dem. Hunde VIL jo ikke lave ballade eller gøre noget forkert.

Vil bare sende min forståelse og kram til jer og Dexter. Suk. Håber I kan trænge lidt igennem til dem over tiden.

 

Meget enig med henblik paa dit eget problem ifb med din hund. Jeg dojer med det samme fra folk og vores chloe som er meget sky og folsom med fremmede.

 

Man forklaerer det til dem men nogle mennesker, gor saa det modsatte. F.eks idag, da en stor, hoj mand (efter jeg havde fortalt ham chloe var meget forsigtig med fremmede) gik over til hende, stod og stirrede et langt stk tid paa hende med begge arme i siden, og bojede sig et stk tid efter, da hun ikke ville komme paa hans kald, saa hen imod og over hende. Samtidig kunne jeg se paa chloe hun blev endnu mere usikker paa situationen og kryb sammen) Jeg tror ikke folk vil goere noget forkert eller vaere onde, men de evner ikke situationen.

 

Nu har jeg lagt meget maerke til de signaler folk giver, med deres krop, og hvorledes det har indfyldelse paa vores piges usikkerhed, og naar vi derimod er til udstilling/traening, og modes med en taet pakket menneske mylder med dertil horende stoj (elementer der kan goere skyhed indnu vaerre!) men med garvede hundekendere (og afghansk mynde kendere), og saa er hun helt afslappet og lader dem gladeligt rore hende og komme helt taet!!!, og hun bliver en imodekommende glad hund! Hun laeser simpelthen de signaler hun faar fra folk og reagerer efterfolgende. ret interessant at iagttage. Hun bliver en helt anden hund (tryg og imodekommende) lige pludseligt!

[Gæst Joey-Salome]

Meget enig med henblik paa dit eget problem ifb med din hund. Jeg dojer med det samme fra folk og vores chloe som er meget sky og folsom med fremmede.

 

Man forklaerer det til dem men nogle mennesker, gor saa det modsatte. F.eks idag, da en stor, hoj mand (efter jeg havde fortalt ham chloe var meget forsigtig med fremmede) gik over til hende, stod og stirrede et langt stk tid paa hende med begge arme i siden, og bojede sig et stk tid efter, da hun ikke ville komme paa hans kald, saa hen imod og over hende. Samtidig kunne jeg se paa chloe hun blev endnu mere usikker paa situationen og kryb sammen) Jeg tror ikke folk vil goere noget forkert eller vaere onde, men de evner ikke situationen.

 

Nu har jeg lagt meget maerke til de signaler folk giver, med deres krop, og hvorledes det har indfyldelse paa vores piges usikkerhed, og naar vi derimod er til udstilling/traening, og modes med en taet pakket menneske mylder med dertil horende stoj (elementer der kan goere skyhed indnu vaerre!) men med garvede hundekendere (og afghansk mynde kendere), og saa er hun helt afslappet og lader dem gladeligt rore hende og komme helt taet!!!, og hun bliver en imodekommende glad hund! Hun laeser simpelthen de signaler hun faar fra folk og reagerer efterfolgende. ret interessant at iagttage. Hun bliver en helt anden hund (tryg og imodekommende) lige pludseligt!

 

Ja, det er utroligt, så åndssvagt folk kan opføre sig. Charlie kan af og til stadig være meget forsigtig i forhold til fremmede, hvis de opfører sig underligt eller truende - det er jo ikke fordi han er en angst hund mere, han er bare en hund.

En dag f.eks., der kom en ældre mand hen og ville absolut snakke med os, og så stod han og brølede og råbte af Charlie "Wraaaahhhh ... er du farlig, hva? Kom her hen, jeg kan godt klare dig, braaaaaarrrhhhh, come on, I´m the chaaaaamp!!!" og sådan noget lort. Charlie trak sig bare tilbage og da han havde brølet nogle gange, så gøede han. Det er sgu da ikke så mærkeligt. Så sagde jeg bare, at sådan skal man altså ikke tale til hunde, hvis man er interesseret i at have en god oplevelse med dem, og så gik vi, mens manden protesterede. :roll:Tsk. Det der skal han da lige prøve overfor en decideret angst eller aggressiv hund, så skal han hurtigt blive bidt. Og hvem får så skylden? Det gør hunden sikkert, selvom det jo er hans adfærd, som er totalt pløk overfor en hund.

 

I øvrigt enig med dig i at det ville være bedre at prøve at finde et andet sted at bo, hvor de er i fred for familien. Af flere grunde, som du også nævner. Håber I får løst det, Shii. :kys:

[Shii]

Argh havde lavet et super langt svar... Mega belastende at det bare forsvinder... suk..

 

Nå men pointen i det er at vi jo bor her fordi det er umuligt at finde et sted hvor man må have hund her i området. Og da de ikke ville have os til DK, tiggede de os som at blive. Problemet er ikke hans forældre, en smule hans mor, men det store problem er hans søskende, og ingen af dem bor hjemme, altså ville det som sådan ikke ændre hvor vi bor, de ville stadig komme på besøg.... Problemet er at her ved jeg ikke altid når de kommer på besøg, det vil sige at det er super svært at være på forkant, men jeg kan jo netop ikke forlange at alle lige skal fortælle mig deres aftaler...

 

Og tro mig, jeg ville elske at flytte med det samme... Desværre er det bare lettere sagt end gjort

 

Jeg tror forskellen her er at de elsker Dexter, uanset hvor umulig han er, hvor beskidt han er eller hvad han laver... De kan bare ikke forstå at hjælpe ham på rette spor, og det frustrere mig dybt at skulle se på at vi netop ikke bor for os selv og kan have mere kontrol over hvad der sker.. Og min største frygt er virkelig at det ender galt fordi han bliver for voldsom... Han er jo en forholdsvis stor hund og han er stærk...

 

Jeg synes forresten det er sjovt at folk tror vi ikke leder efter et andet sted at bo... Vi har ingen af vores egne ting, alt er opmagasineret på 3 måned, vi betaler det der svarer til ca. 1800 kr hver måned for det, vi er medlem af alle boligforeninger, vi cykler rundt i byen minimum 3 gange om ugen for at se efter om der er steder privat til udlejning osv... Tror aldrig jeg har brugt så meget energi på at finde et nyt sted, det har virkelig aldrig været så svært i Danmark.. Men nu har vi aftalt at hvis vi stadig ikke har fundet noget til januar, så må vi jo blive nød til at flytte til Danmark... For jeg holder bare ikke ud at bo her, det er i mine øjne dybt forfærdeligt, og i starten havde jeg gået med til en måned maks, desværre er der bare ikke særlig mange alternativer... Jo jeg kan vælge at tage alene til Danmark og efterlade Dexter og Olivier her, og så snart jeg er optaget på et studie kan vi få en ungdomsbolig i Århus fra 1 januar... Men jeg vd ikke hvad jeg vil med et studie, og jeg har egentlig ikke lyst til at flytte tilbage til Danmark af andre grunde end "der kan vi bo selv"... Så det er et super svært valg at skulle tage... Holde det ud her til vi finder et sted, eller tage andet valget og flytte til et land vi ikke rigtigt gider at bo, hvor vores økonomi ville være elendig, og ja... Vi er langt bedre stillet i Holland, og derfor vil vi begge jo gerne blive her... Men det er bare for meget lige nu.. Magter ikke at vi ikke har vores eget... ikke fordi vi ikke har et privat liv.. vi har 80 kvm for os selv, og eget badeværelse osv... Det er jo luksus.. Problemet er bare at Dexter kan ikke være i vores del af huset fordi der er meget stejle trapper, og vores etage er på 3 salen.. Og Dexter kan desværre ikke bæres op af trapperne mere... Vi bruger jo det meste af dagen hos ham eller udenfor, det er kun natten han har for sig selv... Men det betyder jo også at han er på "fælles arealet", og derfor ville det kræve at jeg brugte hvert et vågent øje hos ham.. Og jah hvis ikke det havde været fordi jeg PT studere og har ca. 5-8 timers lektier om dagen havde jeg nok også siddet dernede konstant, men det kræver altså fred og ro at lave de ting ordentligt.. Og Dexter er jo lige så meget Oliviers hund som min, og Olivier kan jo også klare ham fint.. Problemet opstår jo kun når folk fortsætter efter vi fortæller dem hvordan de bør reagere..

 

F.eks. i dag kommer Oliviers yngste bror hjem... Dexter har været rolig hele dagen, og Valentijn vælger at hilse på Dexter (Som går hen til ham og vil nusses på siden), ved at bøje sig ind over ham og give ham en krammer... Da Dexter springer lidt til siden siger jeg "Det kunne han vidst ikke lide, hvis du sætte sig lidt på huk og bare nusser ham, så bliver han glad"... Og han vælger så at "hapse ud efter ham" og forsøge at få ham lokket tættere på ved at lokke med "hænderne som legetøj" og det fejler ham jo helt op... Jeg siger så at "Han tror du vil lege, hvis du retter dig op og siger "stop" så ved han at det var ikke det der var hensigten alligevel"... så vælger han at sige stop imens han holder armen frem og flavrer med et penalhus i hånden han tager frem...

Alt imens Dexter jo bare tænker "Yaaaay partyyy"... Og jeg sidder bare og tænker... Hvordan skal jeg forklare det anderledes? Det kan jo ikke passe at vi nu har haft 3 møder hvor jeg har forklaret at det er altså brand vigtigt at de bruger deres krop til at vise ham at han skal være rolig, at hunde ikke bryder sig om krammer og at folk bukker sig ind over dem osv... Og de tre søskende fatter bare NADA! Når vi får vores eget sted, så får Dexter enten snor på når de kommer, og slet ikke lov at hilse, ellers får han slet ikke lov at være til stede hvis det er muligt...

Det er dybt frustrende at se at hver gang en af de tre besøger os så snart jeg har fået Dexter til at stoppe med at irritere dem, så finder han det nærmeste han kan og humper det... Så typisk et stress tegn og det er bare så trist at se, og ikke føle man kan gøre andet.... Vi har skrevet os op til lejligheder på 30 kvm, det eneste krav vi har sat er at vi må have Dexter.. Men her i byen fungere deres system på en helt anden måde, og f.eks. skal begge have en indkomst på X antal kr de fleste steder og eftersom jeg ingen indkomst har er det jo lige halvdelen af stederne der (for nu) ikke kan give os et sted... Nogen steder skal begge parter have tilknytning til byen, f.eks. via arbejde eller familie... Det har jeg ikke for her tæller kun biologisk eller hvis man er gift... Synes simpelthen det er latterligt, men nå ja... *suk*...

 

Så det start indlæg bunder i bund og grund i min frustration over at vi ikke KAN flytte lige her og nu, for det er det jeg gerne vil, og det ville afgjort fjerne RIGTIG meget af den daglige stress der er for Dexter og for mig.. For det smitte rjo også totalt meget af på ham at jeg er så stresset (Jeg fravælger generelt at være der når folk kommer, fordi jeg ikke magter at se på det, når jeg har mest lyst til at boinke folk i hovedet og sige KLAPHAT)

[Dina]

Argh havde lavet et super langt svar... Mega belastende at det bare forsvinder... suk..

Du kan gardere dig imod slige uheld ved at kopiere dit svar. Lykkes det så ikke at sende, har du hele molevitten i clipboard'et og kan forsøge igen.

 

Selvfølgelig har du ret i, at det ville være perfekt, om I boede anderledes, men det gør I så ikke lige nu og her. Men jeg synes, at du skulle være lidt mere rå over for din svigerfamilie og i det hele taget andre mennesker. Hvorfor lade lille, glade Dexter fise rundt og blive skrupforvirret, når der kommer gæster? I stedet ville jeg stille og roligt putte ham i buret, til alle havde sat sig ned og SÅ først ville jeg tage ham i snor og gå ind til gæsterne sammen med ham. Hav evt. godt med gode guffer til at tage hans opmærksomhed, hvis gæsterne gør mine til at "forvirre" ham. Han er kun et barn, så det er dig, der skal bestemme, hvornår han skal forvirres - om overhovedet.

 

Jeg ville ikke være flov over at gå lidt frem og tilbage et sted i stuen eller evt. helt ud af rummet (og tilbage igen), mens jeg forsøgte at få Dexter til at holde fokus på mig. Du kan ikke regne med hjælp fra andre og vi hundeejere har i det hele taget ikke ret til at forvente hjælp. Vi må selv skride ind og bestemme både for os selv og - ikke mindst - for hunden. Ingen skal have lov til at fodre ham ved bordet, hvis du har sagt nej. Og har du ham i snor, er det ikke noget problem, hvis en gæst fremturer. Så kan du stille og roligt bortfjerne såvel Dexter som dig selv.

 

Det er ikke for at minimere dine problemer, men blot for at fortælle, at det ER dine (og din kærestes, s'føli) og at det derfor er DIG, der skal bestemme farten mht Dexter. Du har åbenbart forsøgt med ord at fortælle folk, hvordan du ønsker, at de skal opføre sig over for din hund. Det har ikke virket. Så må du selv fysisk stoppe det. Eller evt. bede folk om at gå med ud i haven - og så lade Dexter rode rundt med dem, som de og han lyster. Men bliv endelig derude sammen med ham, så du kan fjerne ham, hvis du synes, at det går over gevind.

 

Gav det mening?

[Shii]

Du kan gardere dig imod slige uheld ved at kopiere dit svar. Lykkes det så ikke at sende, har du hele molevitten i clipboard'et og kan forsøge igen.

 

Selvfølgelig har du ret i, at det ville være perfekt, om I boede anderledes, men det gør I så ikke lige nu og her. Men jeg synes, at du skulle være lidt mere rå over for din svigerfamilie og i det hele taget andre mennesker. Hvorfor lade lille, glade Dexter fise rundt og blive skrupforvirret, når der kommer gæster? I stedet ville jeg stille og roligt putte ham i buret, til alle havde sat sig ned og SÅ først ville jeg tage ham i snor og gå ind til gæsterne sammen med ham. Hav evt. godt med gode guffer til at tage hans opmærksomhed, hvis gæsterne gør mine til at "forvirre" ham. Han er kun et barn, så det er dig, der skal bestemme, hvornår han skal forvirres - om overhovedet.

 

Jeg ville ikke være flov over at gå lidt frem og tilbage et sted i stuen eller evt. helt ud af rummet (og tilbage igen), mens jeg forsøgte at få Dexter til at holde fokus på mig. Du kan ikke regne med hjælp fra andre og vi hundeejere har i det hele taget ikke ret til at forvente hjælp. Vi må selv skride ind og bestemme både for os selv og - ikke mindst - for hunden. Ingen skal have lov til at fodre ham ved bordet, hvis du har sagt nej. Og har du ham i snor, er det ikke noget problem, hvis en gæst fremturer. Så kan du stille og roligt bortfjerne såvel Dexter som dig selv.

 

Det er ikke for at minimere dine problemer, men blot for at fortælle, at det ER dine (og din kærestes, s'føli) og at det derfor er DIG, der skal bestemme farten mht Dexter. Du har åbenbart forsøgt med ord at fortælle folk, hvordan du ønsker, at de skal opføre sig over for din hund. Det har ikke virket. Så må du selv fysisk stoppe det. Eller evt. bede folk om at gå med ud i haven - og så lade Dexter rode rundt med dem, som de og han lyster. Men bliv endelig derude sammen med ham, så du kan fjerne ham, hvis du synes, at det går over gevind.

 

Gav det mening?

 

Det giver rigtig god mening, og det var netop en af grundene til vi skulle have buret, simpelthen for at bruge det som et redskab der gjorde det nemmere for os, og mindre stressende for ham.

 

Jeg har det også svært med at ville flytte væk herfra, fordi udover hele Dexter problematikken så har vi det jo som blommen i et æg, vi har bil til rådighed, vi har en til at gøre rent for os (Ikke hans mor, men en "rigtig rengøringsdame"), vi skal ikke betale for noget som helst(Kun Dexters ting), det gør vi dog, da der er ting hvor jeg har banket i bordet og sagt at det vil jeg altså selv betale (f.eks. bind og den slags.. gu skal de da ej betale for det , selvom de gladeligt ville gøre det! Hans far spørger hver lørdag når han handler stort ind om jeg mangler deo eller noget "Nej nu må du da liiige!").

Vi handler ind i hverdagen(De har lavet en kopi af kortet til deres konto, så de betaler også der), og vi laver aftensmad(Hans far tager på arbejde6:30 og er oftest først hjemme klokken 20, og hans mor er handikappet)... Og så vasker vi vores eget tøj... Men hvis jeg ikke får hentet mine skjorter hurtigt nok, så er de f.eks. strøjet når jeg får dem hentet

Hvis vi flytter ville vi jo økonomisk miste en masse penge (Alene det at vi ville skulle betale en hel husleje og mad ville jo være ca. 7-8000 kr mere end vi bruger nu!). Det betyder imens jeg har valgt at studere og focusere på det, og ikke have en indtægt så er vi jo super godt stillet.. Jeg er hans forældre evigt taknemmelig for den mulighed.

Overvejende har vi det jo godt, og Dexter er stort set aldrig alene, og han elsker jo dem helt vildt også, og de elsker ham... Når ikke Oliviers søskende kommer på besøg så er der intet problem... Det er bare når de kommer på besøg at jeg går helt i Heldigvis tror jeg de er begyndt at fatte den, fordi jeg netop er begyndt at tage Dexter og så gå en eller to timer med ham når de kommer

Det der er problemet er at jeg bare gerne ville kunne planlægge besøg... Normalt kommer Dexter ikke ud og løbe før omkring 16tiden, så kommer folk før da, specielt hvis de kommer tæt på 16, så er han et energibundt uden lige..

 

Det er også bare fordi jeg er super bange for at han skal ødelægge noget af deres tøj osv.. så de rigtig kan kalde ham en vild og voldsom hund