Min hund er blevet bidt af en muskelhund

[KarinaO]

Det går udemærket, selvom jeg den anden dag opdagede at hun også var bevet bidt eller kradset på den ene skulder. Der har været en del småhuller, som jeg så først opdagede da der var kommet sårskorpe på.

 

DESVÆRRE har jeg observeret at hun er noget mere tøvende og tilbageholdene i mødet med fremmede hunde. Det gør mig ked af det at se min ellers så selvsikre og velafbalancerede hund blive usikker, når hun måder en hund hun ikke kender, selv når den er venlig.

 

Nå, men ham med dræbermaskinen er meldt, dels fordi jeg selv er blevet lidt paranoid efter den episode, men også fordi jeg er bekymret for andre hunde der kan risikere at havne i gabet på den.

[Gæst Golden]

Uanset meninger og holdninger så synes jeg det lyder som den rigtige beslutning for dig. Godt du fandt frem til hvad du ville.

 

Jeg er ked af, i begge har fået psykiske skrammer også - sig til, hvis der er noget jeg/vi kan gøre.

 

[Gæst Joey-Salome]

Det går udemærket, selvom jeg den anden dag opdagede at hun også var bevet bidt eller kradset på den ene skulder. Der har været en del småhuller, som jeg så først opdagede da der var kommet sårskorpe på.

 

DESVÆRRE har jeg observeret at hun er noget mere tøvende og tilbageholdene i mødet med fremmede hunde. Det gør mig ked af det at se min ellers så selvsikre og velafbalancerede hund blive usikker, når hun måder en hund hun ikke kender, selv når den er venlig.

 

Nå, men ham med dræbermaskinen er meldt, dels fordi jeg selv er blevet lidt paranoid efter den episode, men også fordi jeg er bekymret for andre hunde der kan risikere at havne i gabet på den.

 

Stakkels Gracie. Det er rigtig ærgerligt, men forståeligt nok efter den forfærdelige oplevelse. Håber bare, hun bliver sig selv igen efter noget tid med positive oplevelser med andre hunde.

Og godt du har meldt det.

Mange knus og tanker herfra. :kys:

[guanomo]

:ae:

 

Synes det er fint du har meldt ham..

 

Havde vi været tættere på havde vi et stort drog der elsker tøser :slem: vi kunne have "socialiseret" lidt med.

[Gæst Buddha]

Ja godt at du fandt frem til en beslutning du havde det rarest med. Har du givet hende Bachs resque remedy (fås i Matas), ellers kan jeg virkelig anbefale det - har ingen sløvende effekt overhovedet, men hjælper med den indre ro. Kan kombineres med zylkene.

[Gæst Golden]

DESVÆRRE har jeg observeret at hun er noget mere tøvende og tilbageholdene i mødet med fremmede hunde. Det gør mig ked af det at se min ellers så selvsikre og velafbalancerede hund blive usikker, når hun måder en hund hun ikke kender, selv når den er venlig.

 

Hvordan går det med mødet med fremmede nu Karina?. Er hun gen-socialiseret med gode hunde så hun er helt tryg igen?.

[KarinaO]

Hvordan går det med mødet med fremmede nu Karina?. Er hun gen-socialiseret med gode hunde så hun er helt tryg igen?.

 

Der har faktisk ikke været nogen problemer med at møde fremmede hunde siden, der er alt som det hele tiden har været, heldigvis.

 

Derimod bliver hun usikker, hvis vi møder en fremmed hund i en situation der minder om den hvor hun blev overfaldet.

Dvs. hvis jeg går eller cykler med hende, og der kommer hunde imod os.

Når vi går, søger hun lidt om bag mig, sænker hovedet og ligesom lurer på hvad den anden hund er for en imens hun prøver at dæmpe den, indtil hun er så tæt på den at hun kan læse om den er venlig eller ej. Som regel er de jo venlige, og en eventuel hilsecermoni foregår fredeligt. Er det en hysterisk hund i snor ignorerer hun den bare som hun altid har gjort ved sådanne hunde.

 

Det er dog værst når jeg cykler. Der er hun på min højre side, og de fleste hunde der kommer imod os på stien går også på den side (deres venstre). Når vi kommer mod dem, begynder hun at trække bagud, og når vi er på siden af hunden, kan hun finde på at hopppe ind i cyklen. En dag vi passerede en mand der stod stille med sin fredelige gravhund, lykkedes det hende at hoppe om på den anden side af cyklen, så snoren kom i klemme mellem dækket og skærmen og jeg var var væltet. Gravhunden havde ikke rørt sig ud af flækken eller sagt en lyd. Der stod bare lige så fint på sine små ben og kiggede.

[Gæst Golden]

Godt at høre det er nogenlunde tilbage ved normalen ift. selve mødet - men hvad tænker du om cykelsituationen?. Har du overvejet at træne jer ud af det eller simpelthen lære hende at løbe/gå ved din venstre side på stierne sådan at hun får lidt afstand til det i møder og hun får den backup med at du er imellem?.

[Gæst snuseren]

Hvad ser jeg dog, overfald på Gracie af en muskelhund, hvis ejer ved at den ikke kan med andre hunde og aligevel lader den være løs offentlige steder, trods det at han ved han ikke kan kalte den til sig eller stoppe den på komando ...:hmm:igen, hvornår lærer de mennesker der interesserer sig for muskelhunde, noget om ansvarlig omgang med hunde og andre levende væsner herunder mennesker

 

Håber Gracie er kommet over dette og forbliver den hund vi kender, tillidsfuld og roligheden selv, den der bare vil nusses og kløs af alle, selv en :slem: snuser!

[Gæst amaliebaad]

Om han betaler dyrlægeregning eller ej - så skal han meldes. Det kan jo rent faktisk være, at grunden til, hunden er sådan, er fordi ejeren er en idiot og behandler sin hund dårlig i hverdagen, eller simpelthen bare ikke har forstand på hunde.. Det er virkelig en forfærdelig situation! Håber din hund og dig klarer jer, og hvor var det godt, amstaffen ikke fik lavet flere alvorlige skader!!

[KarinaO]

Godt at høre det er nogenlunde tilbage ved normalen ift. selve mødet - men hvad tænker du om cykelsituationen?. Har du overvejet at træne jer ud af det eller simpelthen lære hende at løbe/gå ved din venstre side på stierne sådan at hun får lidt afstand til det i møder og hun får den backup med at du er imellem?.

 

Jeg træner mig ud af det. Hun løber fortsat på min højre side, dels få at skærme hende for modkørende cykelister, hvis stien er 2-sporet og bilister hvis vejen går lige ved siden af stien, men også for at hun kan løbe i rabatten, så jeg skåner ben og poter.

Det lyder måske hårdt og gammeldags, men jeg trækker hende simpelthen bare med mig, når hun tøver, og nu korter jeg snoren op, så hun ikke kan komme bagom, og holder så meget afstand til dem jeg passerer som muligt.

Det gør jeg ud fra teorien om at hvis hun oplever at jeg er upåvirket af at der kommer hunde imod os, og at hun igen og igen oplever at hun også kommer forbi uden at blive ædt. Selvfølgelig opmuntrer jeg hende med ros og snak imens, for at fjerne fokus fra hunden, og så hun ved jeg ikke er bange for det. Jeg vil helst ikke tage for meget hensyn af frygt for at komme til at bekræfte hende i at det er usikkert at passere andre hunde

Jeg ved godt jeg presser hende mod hendes vilje, men det er få sekunder det står på, og bagefter oplever hun succes ved at være kommet helskindet forbi, og forhåbentlig husker hun det til næste gang.

[Gæst Joey-Salome]

Stakkels Gracie ... det er klart, at den oplevelse sidder i hende :ae:. Men du har nu ret i at succesoplevelser er vejen frem. For hver gang hun så oplever, at der ikke sker noget, så kommer den triste oplevelse længere væk. Hun skal selvfølgelig ikke presses for meget, ikke så meget at hun oplever decideret ubehag ved cykel/løbeture og får et traume med det i sig selv, men det lyder det nu heller ikke til at hun bliver. Det er sådan en balance, man bare skal mærke efter. Dengang Charlie var bange for fremmede pga. Spanien-traumerne, der skulle han jo også konfronteres med andre mennesker for at opleve, at de ikke gjorde ham noget - og så blev han hele tiden mere tryg. Men samtidig skulle han også have dage uden konfrontationer, uden pres, uden noget, for at få ro og ikke være stresset. Der var en kort periode i starten, hvor han var meget oppe på dupperne, det var fordi han simpelthen var stresset og havde for mange indtryk og ikke kunne kapere det hele. Så skruede jeg kraftigt ned for aktiviteterne og gjorde alting meget rutinepræget og med gentagelser af de samme gåture, de samme steder, kun lige de samme få mennesker. Det hjalp lynhurtigt. Så det er jo en afvejning - lidt pres og "op på hesten igen" skal der til, ellers kan de gemme sig derhjemme i ens favn altid. Men bare heller ikke for meget.

 

Mange, mange knus til dig og smukke Gracie. Hvordan et andet væsen kunne andet end at kyssemyffe hende, det fatter man jo ikke. :hjerte:

[KarinaO]

Stakkels Gracie ... det er klart, at den oplevelse sidder i hende :ae:. Men du har nu ret i at succesoplevelser er vejen frem. For hver gang hun så oplever, at der ikke sker noget, så kommer den triste oplevelse længere væk. Hun skal selvfølgelig ikke presses for meget, ikke så meget at hun oplever decideret ubehag ved cykel/løbeture og får et traume med det i sig selv, men det lyder det nu heller ikke til at hun bliver. Det er sådan en balance, man bare skal mærke efter. Dengang Charlie var bange for fremmede pga. Spanien-traumerne, der skulle han jo også konfronteres med andre mennesker for at opleve, at de ikke gjorde ham noget - og så blev han hele tiden mere tryg. Men samtidig skulle han også have dage uden konfrontationer, uden pres, uden noget, for at få ro og ikke være stresset. Der var en kort periode i starten, hvor han var meget oppe på dupperne, det var fordi han simpelthen var stresset og havde for mange indtryk og ikke kunne kapere det hele. Så skruede jeg kraftigt ned for aktiviteterne og gjorde alting meget rutinepræget og med gentagelser af de samme gåture, de samme steder, kun lige de samme få mennesker. Det hjalp lynhurtigt. Så det er jo en afvejning - lidt pres og "op på hesten igen" skal der til, ellers kan de gemme sig derhjemme i ens favn altid. Men bare heller ikke for meget.

 

Mange, mange knus til dig og smukke Gracie. Hvordan et andet væsen kunne andet end at kyssemyffe hende, det fatter man jo ikke. :hjerte:

 

Ja, det der med hvor meget man kan/skal prese hunden til noget den ikke synes er rart, kan være en virkelig svær balancegang. Overskrider man grænsen er der risiko for at hunden får mere end nok, og problemet bare bliver større.

 

Men i denne situation har jeg vurderet at Gracie godt kan klare presset i de få sekunder det tager at passere en anden hund på cykel. Hun er jo ikke bange for andre hunde, når hun møder dem i alle andre situationer. Hun stoler på mig, men jeg svigtede hende da hun blev overfaldetn imens vi cyklede, og det er jo så når vi cykler forbi andre hunde hun atter tvivler på at jeg er i stand til at passe på hende. Nu er opgaven så at overbevise hende om at hun trygt kan følges med mig, og det tænker jeg at jeg bedst gør ved ikke at tage specielle hensyn.

 

Nu har vi ikke cyklet så meget på det sidste, men jeg oplever det er blevet stille og roligt bedre. Hun trækker bagud, når hun ser en anden hund og glor meget på den, og når vi så er kommet forbi, sætter hun lidt ekstra fart på. Jeg ynes stadig hun er lidt svær at få kontakt til imens, men håber da hun hører min glade opmuntrende stemme.

[Gæst Jonas]

Meld ham med det samme.

[PinPoynter]

Meld ham med det samme.

 

det er en ældre tråd :blink: og er ret sikker på at hun faktisk meldte ham, står det ikke her i tråden? Som du lige har gennemlæst?

[Gæst Jonas]

det er en ældre tråd :blink: og er ret sikker på at hun faktisk meldte ham, står det ikke her i tråden? Som du lige har gennemlæst?

 

Jeg har naturligvis ikke læst 14 sider igennem for at skrive én sætning.