Hop til indhold

Min hund er blevet bidt af en muskelhund


KarinaO
 Share

Recommended Posts

Og hvad så nu?:vedikke::???:

 

Gracie er blevet angrebet og bidt af en muskelhund i dag.:megaked::shock:

 

Jeg kom cyklende med hende løs ved siden af mig på en cykelsti, og som altid løber hun pænt ved siden af. Vi kommer forbi en stor græsplæne, hvor der er stykke væk er en mand der leger med bold med sin amsttaff eller hvad det nu er.

Da den ser Gracie ude på stien glemmer den alt om siin ejer og deres leg, og tonser hen imod hende med ejeren råbende efter sig. Jeg kan se på hunden og ejerens reaktion, at det her ender galt, hopper af cyklen og løber tilbage mod Gracie der har aflæst hunden og er stoppet op.

Jeg når ikke hen til hende og ejeren af amstaffen når ikke sin hund.

 

Hunden springer på Gracie og hun begynder at hyle og skrige, og jeg begynder at skrige af mine lungers fulde kraft, imens jeg løber hen mod dem.

Ejeren af amstaffen kommer heldigvis før mig, men må sparke og slå sin hund for at få den til at slippe, hvorrefter han hiver den væk.

 

Jeg løber hen for at se hvordan det står til med Gracie, men hun er bange og løber først fra mig.

Hun kommer heldigvis, og jeg undersøger hende. Jeg kan pillle store totter af løse hår fra hendes hals, og hun har fråde og græs fra hundens mund siddende omkring sin hals i den ene lyske og på maven, men ellers kan jeg ikke se noget.

 

Ejeren af den anden hund står stille og kigger imens, og sprger så om der er sket noget. Jeg siger det er svært at se for den lange pels, hvorefter han selv tilbyder mig sit navn og telefonnummer.

 

Det får jeg, hvorefter jeg temmelig tamt spørger ham om hans hund ikke plejer at kunne med andre hunde, og da han svarer nej, siger jeg til ham at den ikke bør løbe løs. Til sit forsvar siger han, at der ikke plejer at komme andre hunde fordi på den sti!!??

 

Jeg er i chock, og siger så dumt til ham at hunden da også skal kunne stræke ud, og så går jeg.

 

Bagefter kommer reaktionen, og jeg ender med at gå tudbrølende af sted på stien, hvor jeg ringer til min mor, og dårligt er i stand til at sige hvad der er sket. Gracie går ved siden af og ser lidt betuttet ud, men virker ellers uskadt.

 

MEN efter noget tid ser jeg blod på hendes ene forben, og da jeg kigger efter kan jeg se at den har bidt hul i hendes ben. Jeg har renset det med noget iod-halløj, og påtænker at tage hende med til dyrlægen i morgen, så hun kan komme i noget pencillinbehandling.

317349_2326755562240_1050189828_2561035_1866822537_n.jpg

 

Regningen skal naturligvis betales af manden med muskelhunden.

Men hvad så?

 

Skal jeg sige til ham at han skal få hunden aflivet?

Og hvis han ikke vil, skal jeg så true ham med politiet?

 

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at jeg er rad for at møde den hund igen, og hele aftenen har jeg været på randen af gråd, og min krop har været som gelé.

Nu slap Gracie umiddelbart billigt - rent fysisk i hvert fald. Men var jeg nået hen til hundene før ejeren, hvde den så bidt mig? Hvad hvis jeg havde et barn med, og hvad hvis den angriber et menneske næste gang, nu de egenskaber og drifter den har i generne er vækket til live?

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 140
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Det var dog en gennemført rædselsfuld oplevelse:megaked:Kan godt forstå du er dybt rystet og stadig har let til tåre. Det er da godt nok det mindste man forventer på en fredelig tirsdag eftermiddag. og sikke en klovn, når han nu blank indrømmer at den ikke kan med andre hunde.

 

Jeg synes da du skal melde ham, for så får han vel en bøde og kan lærer at holde den i line fremover, så ingen skal udsætte for noget ligende igen. Du har jo hans nummer og navn. Du er jo i din fulde ret til at melde hans hund for umotiveret overfald, endda med slemt bidsår til følge.

 

Stakkels hund, håber hun kommer sig hurtig, rigtig god bedring til hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Stakkels Gracie og stakkels dig. :ae:

 

Nok en god ide at få hende efterset af dyrlægen og se hvor slemt det står til. Umiddelbart lyder det ikke som om det falder under betegnelsen skambidning (som den defineres i hundeloven) - men det er måske kun takket være hendes pels.

 

Jeg ville nok ringe til ejeren og høre om han ikke kender til loven. Og hvis han ikke lover højt og helligt at holde sin hund under 100% kontrol fremover, i line eller bag hegn, så ser du dig nødsaget til at melde ham.

 

God bedring til jer begge.

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh nej, stakkels Gracie og stakkels dig!! Synes du formåede at reagere helt vildt godt selvom du var i chok. Håber hun kommer sig uden men.

 

Jeg synes også at du skal ringe til ejeren om nogle dage og høre ham om hans holdning til at have sin hund i line, det kan jo sagtens være en 5-8 meter line.

Link til indlæg
Del på andre sites

pissesynd for dig og gracie, er virkelig chokeret over mandens stupiditet, og jeg håber, at i begge kommer jer uden men og traumer.

 

ja, jeg ville anmelde det til politiet fuldstændigt uafhængigt af hundens race, manden går løs med en artsaggressiv hund, som han ikke har styr på, og er tilsyneladende villig til at tage chancen - det skal ikke gå ud over andre hunde.

 

dog tror jeg ikke, at du skal være bekymret for børn og den slags, mon ikke aggressionen primært går på andre hunde, sådan er det vel oftest? men alligevel, det lyder som om, at han har tænkt sig at forsætte med at lade den dalre frit rundt, det går jo ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror hellere ikke man skal være nervøs for at sådan en hund kaster sig over børn og mennesker. Jeg ved godt mange siger " tænk hvis den bed et barn", men det er alligevel meget sjælden. Sådan hunde går oftes kun efter andre hunde og ikke børn.

 

Manden kan jo komme en lang 20-30 meter flagline på sin hund, og overveje en mundkurv, hvis han ved den ud af det blå kan finde på at bide en anden hund. Synes det er så uforskammet at lade sin hund gå løs, når han på forhånd ved den er aggersiv over for andre hunde. Tror hellere det er mere realistik at være bange på andre hundes vegne. En mindre hund, feks en chihuahua, havde da ikke overlevet det sammenstød, eller en anden mindre hund, feks en lille hvalp. Han skal da vist være glad for at hans hun ikke fik et lig på samvittigheden. Synes en anmeldelse er helt på sin plads. Det graice har være tudsat for skal ingen anden hund opleve, særlig ikke når det kan undgås, håber han har en dårlig smag i munden.

Link til indlæg
Del på andre sites

stakkels grazie!!! Totalt forfærdeligt for hende at blive overfaldet på den måde, kender det desværre alt for godt! (dog ikke af muskelhunde).

 

Situationen er oveni købet så irriterende typisk... Hund gejles op i jagtleg, hund ser løbende hund, hunds adrenalin niveau er så højt af legen at den ikke når reagere det mindste hensigtmæssigt...

 

Jeg tør dårligt rådgive om hvad du skal men ejer skal da have dyrlæge regningen og hvis du melder ham får han vel bøde for ikke at have haft snor og mundkurv på og påbud om dette.. Jeg ved dog ikke om han også får påbud om aflivning nu hunden ikke har skambidt?

 

Sørg endelig for noget beroligende til Grazie (og dig) og nogle rolige dage. Derefter gode oplevelser med kendte hunde. Håber hun ikke tager skade mentalt af den oplevelse:ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Mener klart at ejeren til den angribende hund skal betale. Vil han ikke det, må du anmelde ham og gå gennem hans ansvarsforsikring. Selvfølgelig er det hans ansvar, når hans hund forsager skade på andre, såvel mennesker som andre hunde og dyr iøvrigt.

Havde for et par år siden en hændelse, hvor, en nu tidligere nabos amstaff (muligvis blanding) hund tordnede gennem hækken og angreb Gismo i vores egen have. Jeg var først rasende og efterfølgende bare enormt ulykkelig og ked af, ikke kunne føle sig tryg i egen have. Anyway, nabo betalte regningen fra dyrlægen uden diskussion.

Dig og Grazie skal nu passe godt på jer selv og prøve at komme ovenpå igen, så i kan føle jer trygge, når i går i området.

Synes du skal forklare ejeren til den angribende hund, hvad det gør ved dig og din hund og opfordre ham til at bruge snor eller line i fremtiden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Århh hvor jeg dog føler med jer :ae:

 

Må indrømme, at jeg (uanset race) ikke har den mindste respekt for folk, der lader deres hunde rende løse på offentlige områder, når de ved den ikke kan med andre hunde.

 

Uanset hvad, så ville jeg køre sagen over forsikringsselskabet og hvis de mener det skal meldes, så gør det.

For selvfølgelig skal smukke Gracie omkring dyrlægen og tjekkes - Og det skal selvfølgelig ske for den anden ejers regning.

 

I princippet, så aner man ikke om noget ligene er sket før.

Og jeg ville bebrejde mig selv i en uendelighed, hvis jeg ikke havde meldt det, hvis det nu sker igen, eller er sket tidligere.

 

Jeg har forståelse for, at det kan gå galt for enhver! Alle hunde kan blive tricket af noget, som gør at de flyver på en anden hund.

Og føler du, at det var et engangs uheld og ejeren er fornuftig og du har tillid til, at han vil sørge for det aldrig sker igen, så kan jeg godt følge hvis du ikke vil melde det.

 

Men jeg synes det er sindssygt svært....

 

I princippet kunne det jo være min hund, der fløj på en anden - Og jeg ville da gerne have en chance til.

Omvendt, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne leve med en hund, som kunne finde på at bide en fremmed hund til blod, som ikke havde gjort andet end at gå forbi....

 

Øhj hvor er den svær.

 

Men det vigtigste er jo at dig og Gracie kommer jer over det her, uden hverken fysiske eller psykiske mén!

Hvis du har noget baldrian og/eller zylkene, så tag at give hende noget, for at modvirke et evt. chok, der kan sætte sig fast.

 

Og masser af dem her til jer begge :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh Nej !!! :ae:

 

Sikker en dum oplevelse for dig og Gracie :cry:

 

Håber virkelig ikke i får nogle men efter denne oplevelse..

 

Jeg ville være sikker på at manden betalte regningen, og så derefter ringe til politiet når du måske evt. har mandens interesse,

hundelov eller ej, men når der nu engang er den lov og manden vidste på forhånd hans hund ikke kunne med andre hunde, så kunne han godt ha haft line på!!!

Synes det en grim situation og manden burde virkelig have kort snor på den hund fremover!!!

 

Håber ikke der er andre der møder dem på turen :(

 

Håber Gracie bevare sit blide temperment overfor andre hunde..

Link til indlæg
Del på andre sites

Regningen skal naturligvis betales af manden med muskelhunden.

Men hvad så?

 

Skal jeg sige til ham at han skal få hunden aflivet?

 

Nej, hvorfor skulle du dog det, for manden virker jo ikke til at være en person der stikker af fra sit ansvar. Alle hunde kan komme i klammeri med andre hunde og tænk hvis det havde været Gracie der havde startet og en anden hundeejer havde sagt sådan til dig. Det er loven der dikterer hvad der skal ske og at ytre sådanne påstande er kun til at såre folk med.

 

Og hvis han ikke vil, skal jeg så true ham med politiet?

Mener du seriøst at du vil true ham med politiet hvis han ikke vil aflive sin hund?.

 

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at jeg er rad for at møde den hund igen, og hele aftenen har jeg været på randen af gråd, og min krop har været som gelé.

Nu slap Gracie umiddelbart billigt - rent fysisk i hvert fald. Men var jeg nået hen til hundene før ejeren, hvde den så bidt mig? Hvad hvis jeg havde et barn med, og hvad hvis den angriber et menneske næste gang, nu de egenskaber og drifter den har i generne er vækket til live?

Der skal slet ikke være tvivl om at jeg oprigtigt er ked af det på jeres vegne, for sådan noget må bare ikke ske, men tror du går lidt i selvsving her. Sandsynligvis er der tale om en hund der ikke bryder sig om andre hunde og hvor ejeren har været for dum til at sikre sin hund mod situationer som denne. Jeg har selv fået en angribende ambull af min hund, uden at den vendte sin aggression mod mig eller små uskyldige børn.

 

Som sagt har jeg selv prøvet det du lige har oplevet og ja,... man bliver skide ked af det, rystet, forvirret og alt muligt andet. Mit råd til dig er at give Gracie noget beroligende og så lige slå lidt koldt vand i blodet, for hunde kommer sig ofte hurtigere over sådanne episoder end deres ejere. Og så som der er flere andre der siger: at få Gracie ud blandt andre fredelige hunde, så hun får nogle gode oplevelser.

 

 

 

..... Altså, jeg har knoklet med dette indlæg fordi jeg er kommet til at lyde meget harsk. Det er mine begrænsede skriveegenskaber der bærer skylden, for det var åbenbart svært at forklare uden at komme til at lyde som en bitch. :genert: Tro mig, jeg føler med dig og håber inderligt at I begge kommer jer over det meget hurtigt.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

åh jeg har tænkt sådan på jer siden jeg læste det på fb :ae: hvordan har Gracie og du det i dag?

 

Jeg synes godt nok den er svær, vi ved jo allesammen hvad der sker med en muskelhund der bliver meldt. Den nøjes ikke med at få et linepåbud. Men på den anden side så ville jeg godt nok have min tvivl om ejeren tager sine forholdsregler for fremtiden når han allerede ved at hunden ikke kan med andre og alligevel lader den løbe løs :evil:

 

Hvis skipper en dag skulle komme i klammeri med en anden hund så ville jeg da bestemt håbe på at få en chance til at få styr på problemet. Men hvis jeg allerede på forhånd havde viden om at min hund kunne opføre sig sådan og jeg bare var ligeglad, ja så fortjente jeg nok ikke at have hund... møgsynd for hunden, men man kan jo ikke lade den gå amok fordi det vil være synd hvis den bliver aflivet...

 

Er han en type du tør tage en snak med? For så kan du jo snakke med ham om at hvis du bare en gang ser hunden uden snor så bliver det straks meldt til politiet. Og så kan du jo forklare ham lidt om hundelovens konsekvenser. Det aner han tydeligvis intet om siden han giver dig navn og adresse uden problemer.

 

Men jeg kan godt forstå hvis du bare melder det. Sådan en hund ville jeg nødig have rendende løs i mit kvarter. Nej rettelse, sådan en ejer! Hunden kan jo sagtens være sød og rar overfor mennesker, men så tager man søreme sine forholdsregler når man er ude i offentligheden!!

Link til indlæg
Del på andre sites

pissesynd for dig og gracie, er virkelig chokeret over mandens stupiditet, og jeg håber, at i begge kommer jer uden men og traumer.

 

ja, jeg ville anmelde det til politiet fuldstændigt uafhængigt af hundens race, manden går løs med en artsaggressiv hund, som han ikke har styr på, og er tilsyneladende villig til at tage chancen - det skal ikke gå ud over andre hunde.

 

dog tror jeg ikke, at du skal være bekymret for børn og den slags, mon ikke aggressionen primært går på andre hunde, sådan er det vel oftest? men alligevel, det lyder som om, at han har tænkt sig at forsætte med at lade den dalre frit rundt, det går jo ikke.

 

Ejeren burde have sat snor på sin hund for længe siden, han har forpasset chancen og jeg ville anmelde ham, så du (og alle andre) kan gå uden at frygte et angreb fra den kant. Synd for hunden, men endnu mere synd, for alle dem, der risikerer at blive angrebet fremover.

 

Årh Nej !!! :ae:

 

Sikker en dum oplevelse for dig og Gracie :cry:

 

Håber virkelig ikke i får nogle men efter denne oplevelse..

 

Jeg ville være sikker på at manden betalte regningen, og så derefter ringe til politiet når du måske evt. har mandens interesse,

hundelov eller ej, men når der nu engang er den lov og manden vidste på forhånd hans hund ikke kunne med andre hunde, så kunne han godt ha haft line på!!!

Synes det en grim situation og manden burde virkelig have kort snor på den hund fremover!!!

 

Håber ikke der er andre der møder dem på turen :(

 

Håber Gracie bevare sit blide temperment overfor andre hunde..

 

Sikke da en oplevelse :ae: til både dig og Gracie.

 

Jeg mener, at episoden skal anmeldes. Ejeren ved, at han har en hund, der ikke kan med andre og vælger at have den løs alligevel. Dertil kommer, at det højst sandsynligvis er en race, som ifølge loven skal have snor og mundkurv på. Selvom ejeren tager ansvar ved at betale dyrlægeregningen, så har han på de to punkter lavet et bevidst valg, så i mine øjne er det ikke bare et hændeligt uheld.

Link til indlæg
Del på andre sites

:ae: Håber I er ok?

 

Jeg sys du skal følge din mavefornemmelse, virkede det som om han ville lytte? Nok ikke hvis han på forhånd vidste den ikke kan med andre hunde. Jeg sys du skal anmelde det til politiet, det kan jo gå meget værre næste gang den møder en anden hund hvis ikke han har snor på.

 

Lige en til :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åhhh nej, :bighug: til dig og Gracie.

 

Jeg synes som mange andre, at du skal melde det, hundelov eller ej. Det er et lovbrud han har begået og resultatet taler jo lidt for sig selv.

 

Og så skal du sørge for at Gracie får noget beroligende de næste par dage og så i øvrigt også huske dig selv - Bachs rescuredråber hjælper og giver lidt ro på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ej, en grim oplevelse for jer :-( Er I sådan nogenlunde ok nu?

Et dyrlægebesøg med antibiotika og noget beroligende er nok en rigtig god ide.

 

Med hensyn til at melde ham:

I første tanke er jeg enig med Ascha - uheld sker og gutten skal have en chance for at rette op på sine dårlige valg, da ordet "skambidning" i hundeloven er noget vagt og op til den enkelte politimand at vurdere. Og han virkede jo ansvarlig.

Meeeen i anden tanke tænker jeg, at han må have levet i en anden verden, hvis hundeloven ikke er gået op for ham, så han har udemærket været klar over både snorpåbud og mundkurv og når han samtidig ikke har trænet indkaldet ind i sin hund samt at han ved den har et problem med andre og så slipper den på et åbent område....... Hvad tænker manden på??

 

Jeg har selv levet med en hund, der ikke var glad for andre, men hun opsøgte dem ikke og havde et 100% indkald. Hun blev kun sluppet på områder, hvor jeg har fuldt udsyn (f.eks. en åben boldbane med kun en indgang) eller i private haver.

 

Jeg har heldigvis aldrig været ude for, at mine er blevet angrebet eller været oppe og toppes med fremmede hunde, så hvad jeg selv ville gøre i din situation, har jeg svært ved at svare på...... Umiddelbart hælder jeg mest til, at han skal meldes - jeg ville bare ikke bryde mig at være grunden til, at en hund skulle aflives, når den kan, med få tiltag=snor og mundkurv, leve videre uden risiko for andre. Det kræver dog så, at man stoler på, at ejeren vil overholde det.

 

Jeg håber I begge kommer jer hurtigt over den grimme oplevelse.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...