Hvad skal vi vælge?

[Gæst Tanten]

Bare for at være en sur irreteret gammel tante

 

DKWiechert: Er du ikke sød at lade være med at slette den første quote med T_Martinsen's navn i.

 

Ikke fordi jeg er så meget i tvivl om hvem der quotes lige i denne tråd, men det kunne jo være der pludselig var en anden spiller på banen også :blink:

[DKWiechert]

Bare for at være en sur irreteret gammel tante

 

DKWiechert: Er du ikke sød at lade være med at slette den første quote med T_Martinsen's navn i.

 

Ikke fordi jeg er så meget i tvivl om hvem der quotes lige i denne tråd, men det kunne jo være der pludselig var en anden spiller på banen også :blink:

 

Det er fordi jeg ikke quoter på dén måde, når jeg ved det bliver en længere smøre. Så bruger jeg nemlig "tekstboksen" såvel som et faneblad mere, for at føre over i rette sammenhæng

 

Men jo, du har helt ret. Jeg skal nok prøve at huske mig selv på at få navnet med hver gang

[Gæst T_Martinsen]

Og det er præcis dét jeg er uenig i.

Den ahr akkurat det samme behov for at slappe af, restituere, osv. som enhver anden brugshunderace.

I aktivitetsperioderne, er den mere "synlig" ikraft af dens lalleglade væsen, og det er dét jeg tror du forveksler med et højere aktivitetsniveau, og dét er en fejl.

Jeg forveksler ikke noget med noget. Læs hvad jeg skriver, og lad være med at tro noget andet.

 

Du skriver i aktivitetsperioderne, vil det sige, at du mener de går i "dvale" på et tidspunkt, og samler energi til de skal på jagt igen.. For så må jeg da godt nok trække på smilebåndet.

 

Jeg tror derimod, du tolker tolleren forkert, og tror den kun er lalleglad, men faktisk higer efter mere arbejde.

 

Det er man nødt til at gå ind på, da man elelrs ikke vil kunen frembringe et sammenligningsgrundlag.

Du behøver da ikke at trække med ind, hvad professionelle hundetrænere gør. Det handler IKKE om prof. hundetrænere, det handler om alm familier.

 

Hvor mange familier, vil træne så målrettet, som de prof. gør?

Det handler om, hvad kan en alm. familie byde den hund, der kommer inden for dørene, men det har du måske svært at sætte sig ind i. Er det dér vores reele problem ligger? :hmm:

 

Jo da. EFter hver jagtsæson er der masser af dårlige vaner der skal rettes igen.

Ligeledes skal selv den mindste absolut mest kedelige ting som lineføring, såvel som alt andet, vedligeholdes.

Det går der meget tid med.

Udover dét er der så almindelig "hyggetræning". Giv pote og hvad har vi. Det kan der snildt gå meget tid med også. Elelr at lære hunden at hente øllerne i vandbaljen, hvad der reelt blot er en spontan apport, scenariet er så bare en anden. Det kunne såmænd være tøjklemmer, børnenes legetøj der ryddes op osv, af hunden selvfølgelig.

 

Det man betegner som en "færdigtrænet" hund, er en hund der har lært de ting den skal lære, og den kan rent faktisk også udføre dem ordentligt.

REsten (vedligeholdelsen og rutineringen i samarbejdet, er så op til føreren at frembringe)

Som jeg har skrevet, så er en hund aldrig færdig med at lære og blive trænet, men kører man efter et specifikt mål, vil hunden nødvendigvis nå et punkt hvor den kan nå målet, under rette føring. Og her er det førerens opgave at få samarbejdet og erfaring kørt ind i hunden, for derved at bringe den det sidste stykke.

Tak dejligt at læse,at du laver andet end kun jagt

Kan du så ikke prøve at se bort fra i vores debat, at man har et fast mål med hunden, for det er de færreste familier, der har det, og jeg tror du tænker meget i, at hunden skal kunne nå det og det.

Hold op du læser skidt.

Efter vores debat, som har kørt et stykke tid, må jeg nok sige, at det skal du nok være den sidste til at sige. :blink:

 

Nej de gør ikke.

De mere "hårdtgående" hunde, kan aktiveres og anvendes mere intensivt. De kan "presses" mere, end en blødere hund, uden at knække.

 

Det har intet med et behov at gøre, derimod med en stabil psyke, der tåler stress bedre.

 

Tolleren hører bestemt ikke til i den kategori. Tværtimod.

Tolleren er en følsom hund, og der er en hårfin grænse mellem stress og iver/glæde, men det er jo ikke det, det kommer an på. Du misforstår fuldstændig.

 

Det vil en labbe også. Prøv igen

Slet ikke i samme omfang som en toller. Labben er hurtigere til at sige, nej ved du hvad jeg har fået nok for i dag, hvor tolleren kan/har behovet for at køre længere.

Iøvrigt vil en labbe ikke ligge og sove, før mennesket den følger vil have den til det, elelr der generelt er ro i omgivelserne.

Hvilket iøvrigt tilfældigvis også er enhver anden jagthunderaces største akilleshæl, hvis ikke de får netop det lært.

Jeg er udemærket godt klar over, at det er vigtigt, at de lære at nu skal der altså være ro på.

Du misforstår ENDNU engang. Jeg tror slet ikke du forstår det jeg skriver, og jeg ved vitterligt ikke hvordan jeg skal skrive det mere tydeligt.

Nej. En Toller er ikke istand til at præstere og honorere større krav, og større træningsintensitet end en labbe.

Jeg har efterhånden adskillige gange skrevet det, nu vil jeg istedet spørge: Har du nogensinde set en toller anvendt praktisk på prøver?

Har du nogensinde set en Toller under træning af kyndige Toller-folk, der har et mål med træningen?

Nu er du igen tilbage i det "prof.". Kom nu væk derfra, der er en verden uden for alt det jagttræning, som venter på, at du kommer ud og oplever den.

 

Jeg har sagt det før, og siger det igen. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad de skal trænes op til af det ene og det andet, jeg er fuldstændig ligeglad med, hvordan de er til jagt. DET ER IKKE DET, DET HANDLER OM.

Jeg ved ikke om du tror jeg sidder og siger alt dette, uden at have haft med tollere at gøre, men jo jeg har set, og træner selv, så det er jo ikke fordi jeg bare sidder og kaster en masse ud. Jeg ved skam godt hvad det vil sige, at have en toller mellem hænderne.

 

Men igen du misforstår mig. Jeg tror, du tror, at jeg har den mening om tolleren, at den skal køres hårdt og intensivt i længere tid end labben, for at opnå det samme, det er sådan det lyder.

 

Det er helt forkert. For det første vil jeg slet ikke stille to hunde op imod hinananden, og sige at det skal tage så og så lang tid, eller det tager så og så lang tid. Jeg er ligeglad med om det tager 7 timer for den ene hund, at lære at give pote, og 5 min for den anden. Det er underordnet. Eller om det tager ½år, at lære og apportere for den ene, og det tager 1 år for den anden. Jeg er liglad, fuldstændig græsk katolsk.

 

Jeg siger ikke, at tolleren skal køres hårdere, for at kunne nå det samme som labben. Jeg siger ikke, at tolleren er en "hård" hund. Jeg siger, at tolleren skal køres i det niveau, den kan honorere, såvel som labben skal køres i det, den kan honoreres. MEN når labben har lagt sig til ro og er velstimuleret, så kan tolleren lige tage en tørn til, for det har den behov for.

Jeg siger ikke, at det er hver dag, den skal have meget at lave eller noget, og den vil kunne ACCEPTERE hvis man sagde, nej ikke i dag, men det ville bare ikke gå på sigt. Udover det så skal tolleren hele tiden have nye udfordringer.

 

Dét gør jeg absolut ikke, men jo. jeg vilel brænde nalelrne, for som jeg har skrevet tidligere, så er hverken tollere eller flattere hunde for mig, netop pga. deres lalleglade væsen.

Som ikke er ensbetydende med et behov for stor mængde aktivering, tværtimod er det én af de allervigtigste ting ikke at køre på med, da netop de to racer har tendens til at "brænde en sikring" fordi man laver den fejltolkning af deres lalleglade attitude

JA de har tendens til at "brænde en sikring" og JA man kan køre dem for lang, men som jeg skrev tidligere, så har de en hårfin grænse mellem stress og iver (det du ser som lalleglad), som er vigtig den kommende hundeejer, er i stand til at se. Endnu et krav fra denne hund. Den "kræver" at ejeren, kan sige fra i rette tid, frem for en labrador, som bedre kan klare det, men det ændre altså ikke på faktum, at før de når den grænse, så skal de altså have lidt mere end labben.

 

Og så undrer det folk hvorfor netop labberne har så store "problemer" i "almindelige" hjem for tiden?

Det er fordi folk ikke anerkender at labber har et behov som enhver anden brugshunderace, heri inkluderet Tollere

Det kan jeg kun give dig ret i. Det gælder alle hunde.

Hvis du mener en labbe kan klare sig med hvad du beskrev dér, så tager du iøvrigt så grueligt fejl.

Det mener jeg skam ikke de kan. Jeg tog det fra det du selv skrev

 

Egentlig træning: Ikke mere end et par timer i ugen.

HErtil skal nævnes at enhver omgang med en hund, indbyder til træning. En almindelig gåtur vil kunne benyttes til lineføring, fri ved fod, hjemkald og meget mere, selvom man reelt ikke træner. Man benytter blot lejligheden til at "luske" træning ind i hunden.

En almindelig familie kan, og tilbyder alelrede det samme som jagtrelateret træning. Læs på lektien, og kig på hvad markprøvetræning indeholder engang.

Lineføring, Fri ved fod,

skudfasthed (dvs. reagerer ikke negativt på høje lyde, skarp lys, og uforudsete hændelser),

apportering,

dirigering (DCH kalder det fremadsendelse)

STop-kommando på afstand (ganske nyttigt, hvis hunden stikker af!

Hjemkald

Frit søg, såvel som områdesøg på afstand osv osv.

"Ro"

Se nu har jeg jo en golden, og jeg går ikke på jagt med ham, Men hvis han skulle nøjes med det du dér remser op, så ville jeg hurtigt få en hund, der løb på væggene, og han ville kede sig ganske hurtigt, fordi der ikke er udfordringer nok. Det tror jeg faktisk langt de fleste familiehunde ville.

Jagttræning er til jægere og deres hunde, derudover kommer den alm familie ind i billedet, som også skal have aktiveret deres hund. Det er her jeg godt vil have dig hen, for det er jo en alm familie, vi her har med at gøre, så nytter det jo ikke at skrive, hvad en jæger eller en prof. træner gør med hunden.

 

I bund og grund er langt de fleste ting en del af et ganske almindeligt lydighedsprogram, eneste forskel er at "vores" dummyer har pels/fjer, "vores" emner i områdesøg og frit søg har pels/fjer, og "vores" dirigering og stopkommando foregår engang når hunden har erfaring, meeeeget længere ude end ved et lydighedsprogram.

Og velnok den vigtigste generelle forskel: "Vi" forventer at hunden arbejder stabilt, hele tiden, hver gang, og i enhver situation.

Folk der ikke anvender hunde praktisk i en elelr anden form, vil typisk være noget mere "large" i henhold til hvad de forventer af hunden, og hvornår.

Netop og det er jo så dem, du skal tænke på lige nu, og ikke hvad en jæger laver med sin hund.

 

Udover det, forventes det af alle hunde, at de har blød mund, og enhver form for tyggen/legen/grebskifte på dummyer/vildt, er absolut no-go, og enkelte racer vil have tendens til at behøve dette trænet.

Det kommer vel ind under alm. opdragelse.

 

Uagtet hvordan du vender og drejer den, så er der ikke forskel på hvad en almindelig familie kan tilbyde hunden, og hvad en markprøvefører kan tilbyde den, udover en noget mere målrettet træning fra sidstnævnte.

Wrong. Hvis du kun har at byde, hvad der står længere oppe, så ville du hurtigt kunne få problemer med mange hunde.

 

Og netop ved sidstnævnte kan tolleren slet slet ikke følge med, og én af årsagerne til at tollerne ikke er med i DRK, er netop at de ikke kan præstere og honorere de krav der stilles. (hvormeget af dén problemstilling der er fører, og hvor meget der er hund, vil jeg lade stå i det uvisse)

Måske en blanding

 

Se, tag det nu ikke ilde op, men i så fald er du da flintrende vanvittig at påstå at "mere" er "bedre".

Hvis det er sandt (hvad jeg formoder, men jeg kender dig jo ikek personligt) så burde du netop vide at "mere" netop er årsagen til de "brændte sikringer".

At du selv har erfaret at have en hund, det er slået klik for, og samtidig kører på med at tolleren med dens lalleglade væsen har behov for "mere, mere, mere", hele tiden, fortæller mig at du ikke har lært ret meget af at have en sådan hund, hvad jeg umiddelbart ikke kan forstå.

Jeg har lært, at det er vigtigt, at se på hvor hundens grænser er, for lidt er lige så skidt som for meget. Så ja jeg siger "mere er bedre" til tolleren, men den skal jo stadig ikke have for meget (det er der den hårfine grænse er) men for meget kan desværre give lige så store problemer, måske bare nogle andre, end for lidt. Og får den lige så lidt som labben, så får den for lidt.

 

Som jeg har skrevt tidligere, også i dette indlæg, er at det netop ved hunde der kort sagt hele tiden ser ud som om de vil mere, blot er endnu mere vigtigt at lære dem "ro" da man ellers, næsten med sikkerhed, vil ende med en hund der brænder en sikring eller fejler på det groveste på et tidspunkt.

Og som jeg skrev, enig en hund skal lære "ro" også tolleren, men det ændre ikke på de forventninger og behov den har for at arbejde.

 

IStedet, for at undgå at det slår klik for hunden, burde man variere træningen, gøre træningen mere intensiv, i kortere MEGET kortere intervaller, og give træningen et indhold hunden får noget ud af, og så iøvrigt være bedøvende med at man ved at gøre dette, formentlig bliver nødt til at vente en måned eller 2, før man går til prøver.

Ja hvis man gider gå til prøver. kom nu væk fra det jagttræning

Men ellers enig, det er det jeg før har skrevet.

 

Hvad jeg imidlertid har observeret og erfaret, er godt nok at den samlede træningsperiode faktisk bliver reduceret kraftigt, ved at gøre netop dette, men selv i de tilfælde, er det anbefalelsesværdigt at bruge de par måneder mere, for at være sikker på at tingene "sidder"

Nu er du igen tilbage til, at vi skal nå noget. Hvorfor så travlt? Det er den alm familie, der skrives om.

 

Jeg synes at kunne se en rød tråd her. Du har enormt svært ved at "slippe" jagten, og komme ud over den "grænse", der hedder jagttræning, og når du ikke gør det, så er det lidt svært at kommunikere sammen.

[DKWiechert]

Se nu har jeg jo en golden, og jeg går ikke på jagt med ham, Men hvis han skulle nøjes med det du dér remser op, så ville jeg hurtigt få en hund, der løb på væggene, og han ville kede sig ganske hurtigt, fordi der ikke er udfordringer nok. Det tror jeg faktisk langt de fleste familiehunde ville.

Hvis du har en golden, der ville kravle på væggene af at træne den lille del jeg remsede op, så fejler du i træningen, forståelsen af træningen og håndteringen af din hund.

Bare halvdelen af det jeg har remset op i tråden indtil nu, vil få de fleste "familiehunde" (nu du insisterer på at dele markprøvehund og familiehund op) til at gå bagover af overdreven aktivering, hvis det er ført fuldt igennem.

Iøvrigt er det nedskrevne blot en del af hvad en markprøvehund skal kunne.

 

Jagttræning er til jægere og deres hunde

Er det det?

Undskyld mig, men du lægger mig til last at jeg ikke kigegr i andre retninger...... Gør det lige selv engang.

 

derudover kommer den alm familie ind i billedet, som også skal have aktiveret deres hund. Det er her jeg godt vil have dig hen, for det er jo en alm familie, vi her har med at gøre, så nytter det jo ikke at skrive, hvad en jæger eller en prof. træner gør med hunden.

Jeg adskilelr ikke hvad man gør for at nå et mål som markprøver, og hvad man gør for at nå et mål som familiehund.

BEgge dele hører sammen, og begge dele trænes HVER dag, HVERGANG man har hunden i sin nærhed.

Og læser du hvad jeg skriver, så er der reelt set ingen forskel på HVAD der trænes, kun i hvad slutmålet er, og hvad kravene for at kalde det en succes er.

 

Folk der ikke anvender hunde praktisk i en elelr anden form, vil typisk være noget mere "large" i henhold til hvad de forventer af hunden, og hvornår.

Netop og det er jo så dem, du skal tænke på lige nu, og ikke hvad en jæger laver med sin hund.

Hvad jeg jo også gør. En almindelig familie vil sjældent bekymre sig om, om hunden henter og bringer direkte, det vil en markprøvefører derimod sætte stor vægt på. Træningen er dog stadig den samme, parametrene for hvornår man kalder det en succes er derimod anderledes.

 

ELler hjemkald, med folk der kalder gentagne gange, og roser for det. En markprøvefører betegner først et hjemkald som en succes, når den uden tøven vender hjem FØRSTE gang, HVER gang, uanset situationen.

Succeskriteriet er anderledes træningen den samme.

 

Det kommer vel ind under alm. opdragelse

Blød mund? NEj. FOr en markprøvehund hedder det farvel og tak for i dag, hvis der er bare ét tandmærke i vildtet/apporten.

For en familie er det ret underordnet om dummyen behandles lidt "hårdt".

ENkelte racer har dog større tendens til at være hårde i munden, og behøver dette trænet væk, hvis det viser sig.

Dermed er det ikke "bare" almindelig opdragelse, og det er iøvrigt vanvittig svært at træne en hård mund ud af en hund igen, da dette i sagens natur først viser sig, når hunden er langt væk, på vej hjem til dig.

Hvad vil du så gøre ved det? Give den et "nej" mens den er på vej hjem?

Næppe.

 

Og får den lige så lidt som labben, så får den for lidt.

Dén der bliver vi aldrig enige om, for skulle jeg træne en lab, efter hvad de toller-folk jeg kender siger en tolelr kan "tåle", så ville jeg aldrig nå nogen vegne, indenfor rimelig tid, og min hund ville blive til en fed, halvdoven sofaflyder, uden nogen glæde ved at skulle arbejde

 

Nu er du igen tilbage til, at vi skal nå noget. Hvorfor så travlt? Det er den alm familie, der skrives om.

alle hunde og førere skal nå "noget", ellers er det formålsløst at træne og holde hund.

Alternativet er at lade være med at sætte mål at arbejde mod.

Mål som: Stueren

god lineføring

hjemkald skal virke

osv osv.

 

JEg har ikke travlt, hvorfor jeg netop også anbefaler at bruge ekstra tid på at få tingene til at "sidde" før man vælger at udsætte hunden for mere.

 

Jeg synes at kunne se en rød tråd her. Du har enormt svært ved at "slippe" jagten, og komme ud over den "grænse", der hedder jagttræning

Nej. det har jeg ikke, jeg har derimod givet flere eksempler, fra flere ting. Sågar forklaret hvorledes markprøvetræning faktisk ikke adskiller sig væsentligt fra hvad "almindelige" mennesker gør.

DU har derimod ualmindeligt svært ved at levere noget mere håndgribeligt på Tolelren som værende en race der kræver "mere, mere, mere" end eksempelvis labben, andet end et postulat, der baseret på mine egne og andres observationer ikke holder vand.

 

JEg har beskrevet flere gange hvad mine egne observationer på bl.a. Tolleren er, Hevet Flatteren ind i billedet også, da denne ligeledes er en af de "lalleglade" racer, omend i lidt mere afdæmpet form.

Det er observationer der ganske enkelt ikke kan viftes væk som værende forkerte, da efterhånden ganske mange mennesker har gjort nøjagtig de samme observationer uafhængigt af mine. Sågar i en hel anden del af landet, længe inden jeg mødte dem.

 

 

Du skriver i aktivitetsperioderne, vil det sige, at du mener de går i "dvale" på et tidspunkt, og samler energi til de skal på jagt igen..

Det har jeg beskrevet menge gange.

NEj. De går ikke i "dvale". Det gør en lab heller ikke.

Men alle hunde har behov for at restituere imellem aktiviteter der går på hovedet og fysikken. Er det ukendt land for dig? Det undrer mig.

Aktivitetsperioderne er, når hunden er vågen/"på"

Hvad har jagt med hundenes væsen at gøre?

 

Kan du så ikke prøve at se bort fra i vores debat, at man har et fast mål med hunden, for det er de færreste familier, der har det, og jeg tror du tænker meget i, at hunden skal kunne nå det og det.

Har en almindelig familie ingen mål med hunden?

Skal den tisse på gulvet hele dens liv?

Skal den trække i linen hele dens liv?

Skal den "kunne" med hele familien?

Skal den eventuelt kunne hente den bold sønnekke kaster engang imellem, og aflevere den igen?

Skal den på et hvalpehold? (der er sjovt nok også en målsætning med dét)

Skal den eventuelt på et lydighedshold for unghunde bagefter?

Måske agility?

Rally?

Markprøvetræning?

 

Mulighederne er endeløse, fælles for enhver omgang med hund er, at der nødvendigvis er et mål med hvad man gør, omend den for mange ok nærmere er temmelig udefineret, eller ubevidst stykket sammen.

 

Efter vores debat, som har kørt et stykke tid, må jeg nok sige, at det skal du nok være den sidste til at sige.

Af samme årsag smileyen

 

Labben er hurtigere til at sige, nej ved du hvad jeg har fået nok for i dag, hvor tolleren kan/har behovet for at køre længere.

En labbe siger ikke nej til arbejde, dertil er dens "eager to please" ganske enkelt for stor. Den vil, når den er ved at være "færdig" ryge ned i tempo. Men den fortsætter til man standser den. MEdmindre vi snakker de dersens udstillingslinjer naturligvis. Der har jeg også set hvad du beskriver.

 

I modsætning til tollere, der midt i en aktivitet meget resolut sætter sig ned, og værgrer enhver kommando.

Men det er velsagtens fordi den "keder sig"? Eller "toller" den bare?

Begge undskyldninger er meget brugte, og de holder ikke vand.

 

Jeg ved ikke om du tror jeg sidder og siger alt dette, uden at have haft med tollere at gøre, men jo jeg har set, og træner selv, så det er jo ikke fordi jeg bare sidder og kaster en masse ud. Jeg ved skam godt hvad det vil sige, at have en toller mellem hænderne.

Så undrer det mig da først rigtig meget.

 

Jeg siger ikke, at det er hver dag, den skal have meget at lave eller noget, og den vil kunne ACCEPTERE hvis man sagde, nej ikke i dag, men det ville bare ikke gå på sigt. Udover det så skal tolleren hele tiden have nye udfordringer.

igen: Den beskrivelse passer fuldstændig på en lab.

 

Du bliver ved med at adskille de to, når der ikke er en forskel, andet end i deres væsen, deres "fremtræden" så at sige.

 

så har de en hårfin grænse mellem stress og iver (det du ser som lalleglad)

Øhm. Dansk for dummies:

Jeg har skrevet, at JEG tror DU forveksler tollerens lalleglade attitude, med et behov for mere aktivering.

Hvad der imidlertid absolut ikke er tilfældet.

 

JEG ser IKKE dens lalleglade væsen som arbedsIVER.

Det er for mig, uanset race, to vidt forskellige ting.

En toller der ikke arbejder, ikke modtager nogen synderlig form for aktivering, andet end i familien, vil også fremvise denne lalleglade attitude, da det er en del af deres væsen.

Det samme gør en toller i brug på marken, og alle andre steder.

 

Dens arbejdsiver, dens lyst til at fortsætte resulterer ganske vist i en del mere hoppen og dansen, og hylen og glammen hvis ikke man har pillet det af den.

Det samme gør sig gældende ved labber, flattere, osv osv.

Labber bruger så ikek så meget "mund", flattere kun sjældent, og hoppen og dansen er ligeledes begrænset, men det er ikek anderledes end at nogle folk vinker og smiler og råber for at sige "hej, og andre nikker en gang med hovedet.

Signalet er akkurat det samme, bare i forskellige "styrker" hvis jeg kan sige det sådan.

 

men det ændre altså ikke på faktum, at før de når den grænse, så skal de altså have lidt mere end labben.

Igen. REsultaterne taler for dem selv. Den når dén grænse meget tidligere end du vil være ved. det viser sig bare elementært anderledes end ved labberne.

 

Citat:

Hvis du mener en labbe kan klare sig med hvad du beskrev dér, så tager du iøvrigt så grueligt fejl.

Det mener jeg skam ikke de kan. Jeg tog det fra det du selv skrev:roll:

 

Citat:

Egentlig træning: Ikke mere end et par timer i ugen.

HErtil skal nævnes at enhver omgang med en hund, indbyder til træning. En almindelig gåtur vil kunne benyttes til lineføring, fri ved fod, hjemkald og meget mere, selvom man reelt ikke træner. Man benytter blot lejligheden til at "luske" træning ind i hunden.

Du har taget det ud af kontekst.

Læser du videre, står der jo faktisk at træningen derved let ryger op på det maksimale antal timer der er opnåeluge på en dag, eftersom enhver omgang med hunden i det daglige indbyder til en træningsmulighed langt de fleste "forpasser".

[Gæst T_Martinsen]

Hvis du har en golden, der ville kravle på væggene af at træne den lille del jeg remsede op, så fejler du i træningen, forståelsen af træningen og håndteringen af din hund.

Jeg ved skam godt hvad jeg laver, og hvad jeg har med at gøre.

 

Du læser ikke hvad jeg skriver:

han ville kede sig ganske hurtigt, fordi der ikke er udfordringer nok

Hvis jeg skulle træne de dér ting hele hans liv, så ville det blive et ret indholdsløst liv.

 

Og så er der det lille men, at når en hund kan en øvelse, som eks apportering, og jeg bruger ham i det daglige til at hente det ene og det andet til mig, at holde posten, når vi henter den, at holde en rulle prutteposer, når vi går osv så er det ikke decideret aktivering. Det er ikke noget han skal bruge noget krudt på, for han kan det. En hund har brug for at bruge sin hjerne, og det gør den ikke i det omfang det bør, ved de ting den kan, og så må man finde på nye ting. Så din lille liste, den ville hurtigt blive opbrugt.

 

Bare halvdelen af det jeg har remset op i tråden indtil nu, vil få de fleste "familiehunde" (nu du insisterer på at dele markprøvehund og familiehund op) til at gå bagover af overdreven aktivering, hvis det er ført fuldt igennem.

Iøvrigt er det nedskrevne blot en del af hvad en markprøvehund skal kunne.

Endnu engang misforstår du. Jeg vil ikke dele noget op, jeg vil have at du forstår, at selv jagthunde kan blive aktiveret med andet end jagt, og vil i langt de fleste tilfælde blive det hos den alm famile.

 

Er det det?

Undskyld mig, men du lægger mig til last at jeg ikke kigegr i andre retninger...... Gør det lige selv engang.

Det synes jeg nu ellers jeg ihærdigt har prøvet at få dig til, dog uden resultat.

Du bliver jo ved med at tale om jagt, jagttræning, prøver og lign. og jeg prøver og prøver at få dig til at forstå, at vi her IKKE har med en jagtfamilie at gøre, så det er underordnet hvad du og andre træner op til af jagt relateret ting.

 

Jeg sidder jo heller ikke og snakker om de ting JEG træner med min hund, for det er underordnet. Det vigtige er, at de bliver hjulpet i rigtig retning med valg af hund.

Det er vigtigt hvad DE kan byde en hund.

Jeg adskilelr ikke hvad man gør for at nå et mål som markprøver, og hvad man gør for at nå et mål som familiehund.

BEgge dele hører sammen, og begge dele trænes HVER dag, HVERGANG man har hunden i sin nærhed.

Og læser du hvad jeg skriver, så er der reelt set ingen forskel på HVAD der trænes, kun i hvad slutmålet er, og hvad kravene for at kalde det en succes er.

Jeg er ked af at sige det, men jeg tror faktisk du har svært ved at se for dig, hvad der sker hos en alm familie, og er lidt (ubevidst) blændet af det jagttræning. Det lyder til at du tror, du ved, hvordan en alm familiehund skal aktiveres.

 

Ja du skriver hvad der skal aktiveres, men den del er vi heller ikke enige i. Jo de skal aktiveres med de ting, men det er bare ikke nok.

 

Hvad jeg jo også gør. En almindelig familie vil sjældent bekymre sig om, om hunden henter og bringer direkte, det vil en markprøvefører derimod sætte stor vægt på. Træningen er dog stadig den samme, parametrene for hvornår man kalder det en succes er derimod anderledes.

 

ELler hjemkald, med folk der kalder gentagne gange, og roser for det. En markprøvefører betegner først et hjemkald som en succes, når den uden tøven vender hjem FØRSTE gang, HVER gang, uanset situationen.

Succeskriteriet er anderledes træningen den samme.

Hvorfor bliver du så ved med at vende tilbage til, at til prøver skal den nå det og det, til prøver skal den kunne det og det. Det er jo lige meget i denne debat. Det gælder om, hvad der sker hos den alm familie, og ikke om hvad der sker til prøver. Og igen, alm folk træner det sjælendt så intenst som markprøvefører enig, derfor skal der også andet træning til for at stimulere hundene.

 

Blød mund? NEj. FOr en markprøvehund hedder det farvel og tak for i dag, hvis der er bare ét tandmærke i vildtet/apporten.

For en familie er det ret underordnet om dummyen behandles lidt "hårdt".

ENkelte racer har dog større tendens til at være hårde i munden, og behøver dette trænet væk, hvis det viser sig.

Dermed er det ikke "bare" almindelig opdragelse, og det er iøvrigt vanvittig svært at træne en hård mund ud af en hund igen, da dette i sagens natur først viser sig, når hunden er langt væk, på vej hjem til dig.

Hvad vil du så gøre ved det? Give den et "nej" mens den er på vej hjem?

Næppe.

Nu handler det her jo stadig ikke om hunde der skal til markprøve.

 

Måske kommer det ikke under alm opdragelse for dit vedkommende, men det gør det for mit. Så snart jeg får en hund inden for døren, så skal den lære bidehæmning. Det gøres bl.a under leg, så det kræver skam ikke så meget.

 

Vi har sikkert også forskellige måder at træne apportering på, og der er ingen grund til at komme ind på de forskellige måder her, men hvis en hund begynder at vise hård mund, når den er langt væk, så vil jeg mene man er gået for hurtigt/forkert frem i træningen.

 

Dén der bliver vi aldrig enige om, for skulle jeg træne en lab, efter hvad de toller-folk jeg kender siger en tolelr kan "tåle", så ville jeg aldrig nå nogen vegne, indenfor rimelig tid, og min hund ville blive til en fed, halvdoven sofaflyder, uden nogen glæde ved at skulle arbejde

Kunne det tænkes det er fordi de kræver noget andet i forhold til labben?

For mig lyder det til, at du ikke kender ret meget til tolleren ud over hvad du lige har læst og set/hørt på en træningsplads

 

Og hvorfor ville du ikke kunne nå nogen vejne, du siger jo det tager lige lang tid, at træne det ene frem for det andet.

 

alle hunde og førere skal nå "noget", ellers er det formålsløst at træne og holde hund.

Alternativet er at lade være med at sætte mål at arbejde mod.

Mål som: Stueren

god lineføring

hjemkald skal virke

osv osv.

 

JEg har ikke travlt, hvorfor jeg netop også anbefaler at bruge ekstra tid på at få tingene til at "sidde" før man vælger at udsætte hunden for mere.

Der er stor forskel på at sætte en mål og gå målfast mod dette mål, og så tage det hele lidt mere med et gran salt.

 

 

Nej. det har jeg ikke, jeg har derimod givet flere eksempler, fra flere ting. Sågar forklaret hvorledes markprøvetræning faktisk ikke adskiller sig væsentligt fra hvad "almindelige" mennesker gør.

DU har derimod ualmindeligt svært ved at levere noget mere håndgribeligt på Tolelren som værende en race der kræver "mere, mere, mere" end eksempelvis labben, andet end et postulat, der baseret på mine egne og andres observationer ikke holder vand.

Dette beviser blot, at du stadig ikke forstår hvad det er jeg skriver. Du hænger dig for meget i det ord jeg har skrevet med at "kræve" Højst sandsynligt fordi vi også har forskellig opfattelse af det. Glem det ord, og læs hvad jeg skriver i stedet.

 

JEg har beskrevet flere gange hvad mine egne observationer på bl.a. Tolleren er, Hevet Flatteren ind i billedet også, da denne ligeledes er en af de "lalleglade" racer, omend i lidt mere afdæmpet form.

Det er observationer der ganske enkelt ikke kan viftes væk som værende forkerte, da efterhånden ganske mange mennesker har gjort nøjagtig de samme observationer uafhængigt af mine. Sågar i en hel anden del af landet, længe inden jeg mødte dem.

Og mine observationer er jo så noget andet. Dem jeg har snakket med, dem jeg kender og dem jeg har hørt om, har observeret noget andet end dig.

 

Vi har stadig forskellig opfattelse af tollerens "lallleglade" adfærd, og vil nok heller aldrig blive enige.

tollerens "lalleglade" (jeg ser det som en forventning på, at nu skal der ske noget) adfærd vil, hvis den gentagene gang bliver ignoreret, udvikle sig til et problem.

 

Edit: og nu har jeg læst længere nede, at lalleglad har fået en anden betydning, så lad den ligge.

 

Det har jeg beskrevet menge gange.

NEj. De går ikke i "dvale". Det gør en lab heller ikke.

Men alle hunde har behov for at restituere imellem aktiviteter der går på hovedet og fysikken. Er det ukendt land for dig? Det undrer mig.

Aktivitetsperioderne er, når hunden er vågen/"på"

Hvad har jagt med hundenes væsen at gøre?

Når man går på jagt med en hund, bliver den velsagtens aktiveret på en anden måde, end den bliver hos den alm familie, der for er det jagt halløj irrelevant i denne sammenhæng. Havde det været et jagtfamilie, som søgte en jagthund, så havde tingene set lidt anderledes ud. Jeg prøver at hjælpe ud fra, hvad vi har med at gøre.

 

Har en almindelig familie ingen mål med hunden?

Skal den tisse på gulvet hele dens liv?

Skal den trække i linen hele dens liv?

Skal den "kunne" med hele familien?

Skal den eventuelt kunne hente den bold sønnekke kaster engang imellem, og aflevere den igen?

Skal den på et hvalpehold? (der er sjovt nok også en målsætning med dét)

Skal den eventuelt på et lydighedshold for unghunde bagefter?

Måske agility?

Rally?

Markprøvetræning?

 

Mulighederne er endeløse, fælles for enhver omgang med hund er, at der nødvendigvis er et mål med hvad man gør, omend den for mange ok nærmere er temmelig udefineret, eller ubevidst stykket sammen.

Okay det var måske også forkert formuleret af mig, og lidt groft sat op, det indrømmer jeg, men jeg prøver at få dig til at forstå, at den alm familie ikke køre i sådan en målfast rutine, som markprøvefører og lign. Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke har nogen mål. Alle har et mål i livet, det er bare ikke alle der når til dette mål. Dette er jo også et spørgsmål om, hvor meget arbejde man vil lægge i det.

 

 

En labbe siger ikke nej til arbejde, dertil er dens "eager to please" ganske enkelt for stor. Den vil, når den er ved at være "færdig" ryge ned i tempo. Men den fortsætter til man standser den. MEdmindre vi snakker de dersens udstillingslinjer naturligvis. Der har jeg også set hvad du beskriver.

Ja den ryger ned i tempo, fordi den er ved at være "mættet", og har behov for et break.

 

I modsætning til tollere, der midt i en aktivitet meget resolut sætter sig ned, og værgrer enhver kommando.

Men det er velsagtens fordi den "keder sig"? Eller "toller" den bare?

Begge undskyldninger er meget brugte, og de holder ikke vand.

Det kommer an på situationen, hvad der er årsagen, så det er svært at give et svar her. Men det kan du jo så åbentbart gøre dig klog på, så det lader jeg være op til dig.

 

Så undrer det mig da først rigtig meget.

Ja jeg undre mig jo lige så meget over dine holdninger, og har tænkt tanken, at du aldrig har trænet toller før, eller haft med dem at gøre, så du ved, hvordan de også er uden for træningspladsen og jagten.

 

igen: Den beskrivelse passer fuldstændig på en lab.

 

Du bliver ved med at adskille de to, når der ikke er en forskel, andet end i deres væsen, deres "fremtræden" så at sige.

Jeg spørger direkte, har du nogensinde haft med en toller at gøre. Har du passet en toller, har du haft med den at gøre ud over det du ser på en træningsplads eller til jagt, for det lyder det ikke til, og det vil nærmest komme som et chok hvis du har.

 

Øhm. Dansk for dummies:

Jeg har skrevet, at JEG tror DU forveksler tollerens lalleglade attitude, med et behov for mere aktivering.

Hvad der imidlertid absolut ikke er tilfældet.

 

JEG ser IKKE dens lalleglade væsen som arbedsIVER.

Det er for mig, uanset race, to vidt forskellige ting.

En toller der ikke arbejder, ikke modtager nogen synderlig form for aktivering, andet end i familien, vil også fremvise denne lalleglade attitude, da det er en del af deres væsen.

Det samme gør en toller i brug på marken, og alle andre steder.

 

Dens arbejdsiver, dens lyst til at fortsætte resulterer ganske vist i en del mere hoppen og dansen, og hylen og glammen hvis ikke man har pillet det af den.

Det samme gør sig gældende ved labber, flattere, osv osv.

Labber bruger så ikek så meget "mund", flattere kun sjældent, og hoppen og dansen er ligeledes begrænset, men det er ikek anderledes end at nogle folk vinker og smiler og råber for at sige "hej, og andre nikker en gang med hovedet.

Signalet er akkurat det samme, bare i forskellige "styrker" hvis jeg kan sige det sådan.

Tolleren er en meget glad hund, det kan vi ikke blive uenige om, og jeg har ikke skrevet andet, men din tidligere forklaring på lalleglad er det samme som beskrivelsen på iver (den har vi haft før) men nu kommer der noget nyt frem, to forskellige beskrivelser. Enig i det med hoppen, dansen og det berømte tollerskrig er iver, og det er det som jeg hele tiden har kaldt iver, og åbentbart har troet du har kaldt lalleglad, efter din sidste forklaring på lalleglad og iver

 

Igen. REsultaterne taler for dem selv. Den når dén grænse meget tidligere end du vil være ved. det viser sig bare elementært anderledes end ved labberne.

Ja det viser sig anderledes end ved labberne, men det handler jo ikke om tid

 

Og som sagt tidligere, så har jeg aldrig påstået, at en toller køre i længere tid, men de kan klare flere "omgange" om man vil.

 

Du har taget det ud af kontekst.

Læser du videre, står der jo faktisk at træningen derved let ryger op på det maksimale antal timer der er opnåeluge på en dag, eftersom enhver omgang med hunden i det daglige indbyder til en træningsmulighed langt de fleste "forpasser".

Og hvis du læser længere oppe, så kan man ikke betragte sådan noget som at "hente avisen til far" for aktivering. Kun meget begrænset, fordi den kan det, og ikke skal bruge ret mange ressourcer på, at udføre opgaven. at hunden (hvis du har en apporterende jagthund) bære på sin gåtur, er noget den (i min verden) skal have lov til, og selvom det for nogen kan virke som arbejde, at skulle bære, så er det blot et behov som den har og som bør stilles. Kan en hund komme og man bare skal holde ved lige. Kan en hund gå pænt, og det bare skal holdes ved lige, så giver det altså meget lidt, og sådan noget, vil hurtigt kunne trække ned i den tid, du dér stiller op.

[DKWiechert]

Jeg ved skam godt hvad jeg laver, og hvad jeg har med at gøre.

 

Du læser ikke hvad jeg skriver:

Hvis jeg skulle træne de dér ting hele hans liv, så ville det blive et ret indholdsløst liv.

 

Og så er der det lille men, at når en hund kan en øvelse, som eks apportering, og jeg bruger ham i det daglige til at hente det ene og det andet til mig, at holde posten, når vi henter den, at holde en rulle prutteposer, når vi går osv så er det ikke decideret aktivering. Det er ikke noget han skal bruge noget krudt på, for han kan det. En hund har brug for at bruge sin hjerne, og det gør den ikke i det omfang det bør, ved de ting den kan, og så må man finde på nye ting. Så din lille liste, den ville hurtigt blive opbrugt.

 

Endnu engang misforstår du. Jeg vil ikke dele noget op, jeg vil have at du forstår, at selv jagthunde kan blive aktiveret med andet end jagt, og vil i langt de fleste tilfælde blive det hos den alm famile.

 

Det synes jeg nu ellers jeg ihærdigt har prøvet at få dig til, dog uden resultat.

Du bliver jo ved med at tale om jagt, jagttræning, prøver og lign. og jeg prøver og prøver at få dig til at forstå, at vi her IKKE har med en jagtfamilie at gøre, så det er underordnet hvad du og andre træner op til af jagt relateret ting.

 

Jeg sidder jo heller ikke og snakker om de ting JEG træner med min hund, for det er underordnet. Det vigtige er, at de bliver hjulpet i rigtig retning med valg af hund.

Det er vigtigt hvad DE kan byde en hund.

Jeg er ked af at sige det, men jeg tror faktisk du har svært ved at se for dig, hvad der sker hos en alm familie, og er lidt (ubevidst) blændet af det jagttræning. Det lyder til at du tror, du ved, hvordan en alm familiehund skal aktiveres.

 

Ja du skriver hvad der skal aktiveres, men den del er vi heller ikke enige i. Jo de skal aktiveres med de ting, men det er bare ikke nok.

 

Til hele den smøre der:

Hvis du ikek er istand til at gøre bare halvdelen af de ting interessante nok, har du ikke forstået indholdet i de ting. Længere er den ikke.

 

Og ja. JEg ved hvad en familiehund skal lære, og hvordan man aktiverer en familiehund, da jeg også har en familiehund, der udover dét, har et arbejde den skal kunen udføre.

Det er DIG der deler det op, hvilket er absolut formålsløst, da indholdet i hundens liv er den samme, uagtet om du fjerner en del eller ej.

Succeskriteriet er foskelligt, det er alt.

 

Hvorfor bliver du så ved med at vende tilbage til, at til prøver skal den nå det og det, til prøver skal den kunne det og det. Det er jo lige meget i denne debat. Det gælder om, hvad der sker hos den alm familie, og ikke om hvad der sker til prøver. Og igen, alm folk træner det sjælendt så intenst som markprøvefører enig, derfor skal der også andet træning til for at stimulere hundene.

ANdet træning? Nej. ANdre succeskriterier!!

 

Nu handler det her jo stadig ikke om hunde der skal til markprøve.

Og hvad så?

 

Måske kommer det ikke under alm opdragelse for dit vedkommende, men det gør det for mit. Så snart jeg får en hund inden for døren, så skal den lære bidehæmning. Det gøres bl.a under leg, så det kræver skam ikke så meget.

Bidehæmning har intet med blød og hård mund at gøre.

 

Vi har sikkert også forskellige måder at træne apportering på, og der er ingen grund til at komme ind på de forskellige måder her, men hvis en hund begynder at vise hård mund, når den er langt væk, så vil jeg mene man er gået for hurtigt/forkert frem i træningen.

Enig, enkelte racer har det dog i generne, og her skal det trænes væk. Som jeg skrev, opdager man først en hård mund, NÅR hunden bruger den, og her kan man ikek gribe ind.

 

Kunne det tænkes det er fordi de kræver noget andet i forhold til labben?

Øh. Mig bekendt har jeg skrevet netop dette et utal af gange efterhånden. Husker du dårligt?

Ja. de kræver noget andet end labberne. En anden måde at blive håndteret på.

 

Og hvorfor ville du ikke kunne nå nogen vejne, du siger jo det tager lige lang tid, at træne det ene frem for det andet.

JEg ville ikke nå nogen vegne, fordi labben i så fald ville begynde at løse opgaverne selv, fordi den ikke ville føle at du som fører havde styr på hvad du lavede.

 

Dette beviser blot, at du stadig ikke forstår hvad det er jeg skriver. Du hænger dig for meget i det ord jeg har skrevet med at "kræve" Højst sandsynligt fordi vi også har forskellig opfattelse af det. Glem det ord, og læs hvad jeg skriver i stedet.

ENdnu engang. JEg læser ord for ord hvad du skriver, og har fundet ud af at du ikke læser mine indlæg, men svarer på dem stykke for stykke med besvarelser hvor jeg alelrede har skrevet nøjagtig det samme tidligere. SOm om du fisker efter misforståelser.

 

UDover det så er hele debatten baseret på at DU mener tollerne SKAL, KAN og VIL have "mere, mere, mere" i forhold til labberne, såvel som at de KAN og VIL honorere og præstere mere end ditto.

 

Så kan du kalde det hvad du vil, men "kræver" er det rigtige ord, og ligeså forkert som at kalde en chihuahua for en retriever.

 

Edit: og nu har jeg læst længere nede, at lalleglad har fået en anden betydning, så lad den ligge.

Ja for dig måske, jeg har skrevet det samme hele tiden.

 

Når man går på jagt med en hund, bliver den velsagtens aktiveret på en anden måde, end den bliver hos den alm familie, der for er det jagt halløj irrelevant i denne sammenhæng. Havde det været et jagtfamilie, som søgte en jagthund, så havde tingene set lidt anderledes ud. Jeg prøver at hjælpe ud fra, hvad vi har med at gøre.

Igen: JEg adskiller ikke de to, og der er ingen forskel andet end i hvad ens succeskriterie er.

Iøvrigt behøver man jo ikke bruge markprøvetræningen til jagt, men blot som hundesport på lige fod med alt andet.

 

Ja den ryger ned i tempo, fordi den er ved at være "mættet", og har behov for et break.

Denne besvarelse er en gentagelse af det jeg svarede.

 

Ja jeg undre mig jo lige så meget over dine holdninger, og har tænkt tanken, at du aldrig har trænet toller før,

Okay. Du HAR en elendig hukommelse.

Hvordan var det nu.....Blev vi ikke enige om at jeg ville brænde nalelrne, hvis jeg ville købe en toller eller en anden lalleglad hund?

Det tror jeg da nok vi gjorde.

Det betyder imidlertid ikke at jeg ikke har haft en toller mellem hænderne, ejheller at jeg ikke har haft omgang med tollere udenfor jagtarealerne og markprøvetræningen.

Hvorledes skulle jeg ellers have gjort mig mine observationer, og modtaget informationer om hvordan de reelt klarer sig i direkte sammenligning med andre retireverracer.

 

Jeg spørger direkte, har du nogensinde haft med en toller at gøre. Har du passet en toller, har du haft med den at gøre ud over det du ser på en træningsplads eller til jagt, for det lyder det ikke til, og det vil nærmest komme som et chok hvis du har.

Har allerede svaret, men fortsætter gerne.

Passet? Nej, hvorfor skulle jeg. JEg ville ikke engang eje en.

Trænet fra hvalp til voksen, nej. MEn det har kollegerne, som jeg har fulgt gennem årene, og dermed set udviklingen, og diskuteret den, og sammenlignet den MED dem.

Jeg har ligeledes "lånt" hundene ved flere lejligheder.

 

Tolleren er en meget glad hund, det kan vi ikke blive uenige om, og jeg har ikke skrevet andet, men din tidligere forklaring på lalleglad er det samme som beskrivelsen på iver (den har vi haft før) men nu kommer der noget nyt frem, to forskellige beskrivelser. Enig i det med hoppen, dansen og det berømte tollerskrig er iver, og det er det som jeg hele tiden har kaldt iver, og åbentbart har troet du har kaldt lalleglad, efter din sidste forklaring på lalleglad og iver

Igen: JEg har brugt nøjagtig den samme definition af lalleglad hund hele vejen igennem.

Måske vi i det tilfælde blot har skrevet forbi hinanden?

 

Og som sagt tidligere, så har jeg aldrig påstået, at en toller køre i længere tid, men de kan klare flere "omgange" om man vil.

Læs lige den sætning igen.

 

Og hvis du læser længere oppe, så kan man ikke betragte sådan noget som at "hente avisen til far" for aktivering. Kun meget begrænset, fordi den kan det, og ikke skal bruge ret mange ressourcer på, at udføre opgaven. at hunden (hvis du har en apporterende jagthund) bære på sin gåtur, er noget den (i min verden) skal have lov til, og selvom det for nogen kan virke som arbejde, at skulle bære, så er det blot et behov som den har og som bør stilles. Kan en hund komme og man bare skal holde ved lige. Kan en hund gå pænt, og det bare skal holdes ved lige, så giver det altså meget lidt, og sådan noget, vil hurtigt kunne trække ned i den tid, du dér stiller op.

Den smøre er et glimrende eksempel på at du læser én ting, som du iøvrigt hiver ud af kontekst, såvel som mangler forståelsen for helheden i træningen.

JEg betragter ikke at hente en avis som aktivering, hvis hunden blot skal bære den.

 

Tag derimod avisen, udlæg den som en markering i svært og skjult terræn, vent en time, og send hunden ud på en apport.

Der skal ikke meget af noget der bare minder om dét, til, før hunden er "mættet", og tilfreds. Uagtet om det er noget den allerede har lært eller ej.

 

Og ENDNU ENGANG:!!!!!: Det er blot ÈT eksempel

JEg har skrevet det før, ENHVER OMGANG med hunden, indbyder til træning, "Legen ind", rutinering, og præsentation af nye ting.

Langt de fleste folk formår bare ikke at se muligheden herfor i dagligdagen, men muligheden er der.

[Gæst T_Martinsen]

Til hele den smøre der:

Hvis du ikek er istand til at gøre bare halvdelen af de ting interessante nok, har du ikke forstået indholdet i de ting. Længere er den ikke.

 

Og ja. JEg ved hvad en familiehund skal lære, og hvordan man aktiverer en familiehund, da jeg også har en familiehund, der udover dét, har et arbejde den skal kunen udføre.

Det er DIG der deler det op, hvilket er absolut formålsløst, da indholdet i hundens liv er den samme, uagtet om du fjerner en del eller ej.

Succeskriteriet er foskelligt, det er alt.

Jeg kan godt finde ud af at gøre de ting interessante nok, MEN skal min hund lave det samme hver dag, ja så bliver det sgu kedeligt, så skal der altså andre boller på suppen. Min hund ville ikke kunne leve et helt liv, på så lidt. Eller rettere han ville ikke have et godt velstimuleret liv, med de udfordringer, han har behov for.

 

ANdet træning? Nej. ANdre succeskriterier!!

Nej endnu engang misforstår du, andet træning end nødvendigvis jagtrelateret træning.

At du så åbenbart ikke kan finde på andre ting, end jagt relateret, det er jo så hvad det er.

 

Bidehæmning har intet med blød og hård mund at gøre.

Det kommer da an på, hvordan du træner det ind i hunden. Jeg tvivler så også på vi har samme indgangsvinkel til dette.

 

Enig, enkelte racer har det dog i generne, og her skal det trænes væk. Som jeg skrev, opdager man først en hård mund, NÅR hunden bruger den, og her kan man ikek gribe ind.

Ja og igen det kommer an på, hvordan man træner hunden i apportering. Jeg bruger baglænskædning, og der opdager man det ikke så sent. Hunden lære fra start at have en blød mund.

 

 

Øh. Mig bekendt har jeg skrevet netop dette et utal af gange efterhånden. Husker du dårligt?

Ja. de kræver noget andet end labberne. En anden måde at blive håndteret på.

Det er jo nøjagtig, hvad jeg hele tiden har skrevet, så jeg husker vidst ikke værre end dig..

 

JEg ville ikke nå nogen vegne, fordi labben i så fald ville begynde at løse opgaverne selv, fordi den ikke ville føle at du som fører havde styr på hvad du lavede.

Som en toller ville gøre, hvis du prøver at træne den som en labrador.

Netop derfor siger jeg at man skal træne en hund efter dens behov. Du går så meget op i, at de begge er retrievere, så de kan klare det samme, nu er du selv inde på, at trods de begge er retrievere, så er de faktisk meget forskellige, bare med andre ord.

 

 

ENdnu engang. JEg læser ord for ord hvad du skriver, og har fundet ud af at du ikke læser mine indlæg, men svarer på dem stykke for stykke med besvarelser hvor jeg alelrede har skrevet nøjagtig det samme tidligere. SOm om du fisker efter misforståelser.

Det gør jeg ikke, det behøver jeg slet ikke lede efter. Jeg svare fra toppen af i et indlæg, hvis du læser efter.

Vi svare på hver vores måde, jeg synes også du quoter helt hen i vejret, men det er din måde at besvare på, og jeg har min. Man behøver jo ikke gå i så små sko, at man ligefrem behøver at kritisere andres måde at besvare på.

 

UDover det så er hele debatten baseret på at DU mener tollerne SKAL, KAN og VIL have "mere, mere, mere" i forhold til labberne, såvel som at de KAN og VIL honorere og præstere mere end ditto.

Nu skriver du ”mere, mere, mere” igen. Du HAR jo netop ikke forstået eller læst rigtigt, hvad jeg skriver.

Og nej det HELE handler skam ikke om, hvad JEG mener, så havde denne debat jo været ovre for længst. Det handler ligeså meget om at DU mener, at alle kræver det samme. Vi er to om denne debat.

 

 

Så kan du kalde det hvad du vil, men "kræver" er det rigtige ord, og ligeså forkert som at kalde en chihuahua for en retriever.

Det dér giver slet ingen mening.

 

 

Ja for dig måske, jeg har skrevet det samme hele tiden.

Øh nej, nu har jeg ikke nævnt lalleglad i forbindelse med tolleren, det gjorde du selv.

Lalleglad er derimod en hund der hopper og danser, for at få lov til at arbejde

Der er forskel på at være glad, og at hoppe og danse, for at få lov til at arbejde.

 

Igen: JEg adskiller ikke de to, og der er ingen forskel andet end i hvad ens succeskriterie er.

Iøvrigt behøver man jo ikke bruge markprøvetræningen til jagt, men blot som hundesport på lige fod med alt andet.

Ja det er jeg klar over, men nu var det ikke de kritetier, der blev stillet. Hold dig nu til emnet.

 

 

Okay. Du HAR en elendig hukommelse.

Hvordan var det nu.....Blev vi ikke enige om at jeg ville brænde nalelrne, hvis jeg ville købe en toller eller en anden lalleglad hund?

Det tror jeg da nok vi gjorde.

Det betyder imidlertid ikke at jeg ikke har haft en toller mellem hænderne, ejheller at jeg ikke har haft omgang med tollere udenfor jagtarealerne og markprøvetræningen.

Hvorledes skulle jeg ellers have gjort mig mine observationer, og modtaget informationer om hvordan de reelt klarer sig i direkte sammenligning med andre retireverracer.

 

Har allerede svaret, men fortsætter gerne.

Passet? Nej, hvorfor skulle jeg. JEg ville ikke engang eje en.

Trænet fra hvalp til voksen, nej. MEn det har kollegerne, som jeg har fulgt gennem årene, og dermed set udviklingen, og diskuteret den, og sammenlignet den MED dem.

Jeg har ligeledes "lånt" hundene ved flere lejligheder.

Ja det kan jeg jo så også spørge om, da du tvivlede på mig. Forskellen er så åbenbart, at jeg ved hvad det vil sige, at have en toller mellem hænderne, og derved SELV ser og oplever, hvordan den reagere og er både før, under og efter træning, ja selv i hverdagssituationer, da dette sker jævnligt.

 

Igen: JEg har brugt nøjagtig den samme definition af lalleglad hund hele vejen igennem.

Måske vi i det tilfælde blot har skrevet forbi hinanden?

Nej og den har vi haft oppe at vende før.

 

 

Læs lige den sætning igen.

Dermed gjort. Ved dog ikke hvorfor jeg skulle.

 

 

Den smøre er et glimrende eksempel på at du læser én ting, som du iøvrigt hiver ud af kontekst, såvel som mangler forståelsen for helheden i træningen.

JEg betragter ikke at hente en avis som aktivering, hvis hunden blot skal bære den.

Hvilket jeg jo som sagt heller ikke gør..

 

Tag derimod avisen, udlæg den som en markering i svært og skjult terræn, vent en time, og send hunden ud på en apport.

Der skal ikke meget af noget der bare minder om dét, til, før hunden er "mættet", og tilfreds. Uagtet om det er noget den allerede har lært eller ej.

Her køre det så som en leg for tolleren, og der skal mere til at ”mætte” den, end at finde ting og sager.

 

 

Og ENDNU ENGANG:!!!!!: Det er blot ÈT eksempel

JEg har skrevet det før, ENHVER OMGANG med hunden, indbyder til træning, "Legen ind", rutinering, og præsentation af nye ting.

Langt de fleste folk formår bare ikke at se muligheden herfor i dagligdagen, men muligheden er der.

Bemærk den sidste linie du selv lige har skrevet. Det er det jeg har prøvet forgæves, at få dig til at forstå. Langt de fleste (alm familie) tænker ikke som du og jeg i hvad man kan lave med hunden af dagligdagsting, så derfor nytter det ikke at tænke i, hvad vi selv eller andre hundekyndige personer laver med vores hunde.

Dette er vigtigt at have med, når man skal hjælpe en kommende ejer.

 

Bortset fra det, så synes jeg ikke det er værd at snakke forbi hinanden og hele tiden blive misforstået, så jeg synes, der bare skal lægges låg på her..

[DKWiechert]

Jeg kan godt finde ud af at gøre de ting interessante nok, MEN skal min hund lave det samme hver dag, ja så bliver det sgu kedeligt, så skal der altså andre boller på suppen. Min hund ville ikke kunne leve et helt liv, på så lidt. Eller rettere han ville ikke have et godt velstimuleret liv, med de udfordringer, han har behov for.

Igen. Hvis ikke du er istand til at gøre de ting interesante, er det dig der har et problem.

Interessant betyder i den sammenhæng variation, og udfordring.

 

Nej endnu engang misforstår du, andet træning end nødvendigvis jagtrelateret træning.

At du så åbenbart ikke kan finde på andre ting, end jagt relateret, det er jo så hvad det er.

igen: Jeg adskiller ikke markprøvetræning fra andet træning, da det er det samme. Og iøvrigt gentager jeg igenigen: Markprøvetræning er IKKE = jagt

 

 

Ja og igen det kommer an på, hvordan man træner hunden i apportering. Jeg bruger baglænskædning, og der opdager man det ikke så sent. Hunden lære fra start at have en blød mund.

Markprøvetræning på den måde man normalvis gør det, ER ved baglænskædning, og JO. Man opdager det først NÅR hunden er ude at arbejde, og IKKE under indøvelsen af en apport eller lignende, da de to situationer slet slet ikke er de samme.

 

 

Det er jo nøjagtig, hvad jeg hele tiden har skrevet, så jeg husker vidst ikke værre end dig..

Nå nå.

 

Som en toller ville gøre, hvis du prøver at træne den som en labrador.

Netop derfor siger jeg at man skal træne en hund efter dens behov. Du går så meget op i, at de begge er retrievere, så de kan klare det samme, nu er du selv inde på, at trods de begge er retrievere, så er de faktisk meget forskellige, bare med andre ord.

Prøv nu liige at hør her. Det er det samme jeg har skrevet hele tiden.

JEg er udmærket klar over at du har skrevet det samme også.

Sagens kerne er at der lige nøjagtig IKKE er forskel på de to, da de ville reagere på samme måde.

Hvad du imidlertid IKKE på et eneste tidspunkt har vedkendt dig, du har derimod fastholdt at tolleren ville fortsætte, og labben ville sige "nu har jeg fået nok"

Så nej. JEg er ikke "nu" inde på at de faktisk er meget forskellige. FOr det har jeg skrevet hele tiden at de er.

 

 

Det gør jeg ikke, det behøver jeg slet ikke lede efter. Jeg svare fra toppen af i et indlæg, hvis du læser efter.

Vi svare på hver vores måde, jeg synes også du quoter helt hen i vejret, men det er din måde at besvare på, og jeg har min. Man behøver jo ikke gå i så små sko, at man ligefrem behøver at kritisere andres måde at besvare på.

Ok. Det var det indtryk jeg havde fået.

 

Nu skriver du ”mere, mere, mere” igen. Du HAR jo netop ikke forstået eller læst rigtigt, hvad jeg skriver.

Og nej det HELE handler skam ikke om, hvad JEG mener, så havde denne debat jo været ovre for længst. Det handler ligeså meget om at DU mener, at alle kræver det samme. Vi er to om denne debat.

Det er det du har skrevet, og er du i tvivl, kan du jo gå tilbage og læse dine indlæg igen.

 

 

Øh nej, nu har jeg ikke nævnt lalleglad i forbindelse med tolleren, det gjorde du selv.

Øhhhhh....... jah................

Det er jeg sådan set godt klar over.............

Ændrer det på at jeg har brugt den samme definition af at Tolleren er en lalleglad hund, hele vejen igennem, og at du selv må stå til regnskab for at forveksle dens lalleglade attitude med arbejdsiver?

 

Ja det er jeg klar over, men nu var det ikke de kritetier, der blev stillet. Hold dig nu til emnet.

Øh. Lige over. Hvad mener du?

 

 

Ja det kan jeg jo så også spørge om, da du tvivlede på mig. Forskellen er så åbenbart, at jeg ved hvad det vil sige, at have en toller mellem hænderne, og derved SELV ser og oplever, hvordan den reagere og er både før, under og efter træning, ja selv i hverdagssituationer, da dette sker jævnligt.

Læs nu hvad der står.

Der står at jeg skam også har haft Tollere mellem hænderne.

Jeg har bare ikke ejet en, hvilket jeg heller aldrig skal.

 

Citat:

Læs lige den sætning igen.

Dermed gjort. Ved dog ikke hvorfor jeg skulle.

Denne sætning: "Og som sagt tidligere, så har jeg aldrig påstået, at en toller køre i længere tid, men de kan klare flere "omgange" om man vil. "

En toller kan ikke "køre på" i længere tid, men kan tage flere omgange

Same difference!

 

 

Her køre det så som en leg for tolleren, og der skal mere til at ”mætte” den, end at finde ting og sager.

Igen, så formår man ikke at variere og udbygge træningen, og det kan kun tilskrives ens egen utilstrækkelighed.

 

Bemærk den sidste linie du selv lige har skrevet. Det er det jeg har prøvet forgæves, at få dig til at forstå.

Du prøver at få mig til at forstå noget jeg har skrevet hele tiden. :5up:

 

Bortset fra det, så synes jeg ikke det er værd at snakke forbi hinanden og hele tiden blive misforstået, så jeg synes, der bare skal lægges låg på her..

Super :5up:

[Gæst Advantage]

ja nu har jeg altså ikke lige læst alle svarene, da en del af dem vist ikke har så meget med indlæggest oprindelige formål at gøre, som jeg lig ekan tyde ved hurtigt at køre hen over dem.

 

Hvad med en Flat Coated Retriever, har i overvejet sådan en. Det er en utrolig lækker hund og meget undervurderet som familiehund i mine øjne. Den er jo en del af retriever "familien" lige som labben og minder også en del herom, men er alligevel meget anderledes.

 

Den er yderst kærlig

Nem at træne med

Den arbejder godt med føeren og kan derfor sikker sagtens lære at rende løs (vores 2 har aldrig snor på)

Den er god til børn men dette skal nok læres lidt, da den som sagt er meget kærlig og venlig og den kan derfor nok godt hurtigt blive for nærgående over for mindre børn, så dette skal man lige være obs på (lidt alla stil med labben)

Meget vandglad

Aktiv udendørs(det er en ret aktiv race)

Rolig indendørs (selvfølgelig forudsat at den bliver korrekt stimuleret)

Det er ikke en hund der kravler på væggen hvis man en dag ikke har tid til det helt store, det afinder den sig roligt med, det skal bare ikke ske for tit, det vil være for synd.

 

Ja jeg kunne blive ved, vi har 2 stks og det er det bedste valg vi har taget, de er helt igennem nogel fantastiske hunde. Vi har også en labrador, men må inderømme at flatten siger mig noget mere. Hvis du vil vide mere om denne skønne raceså må du gerne skrive til mig. som sagt syntes jeg det er en meget undervurderet race og det synd der ikke er flere der har "opdaget" hvor skøn den er

[Gæst lone wolf]

Jeg vil anbefale at i ser lidt nærmere på disse racer:

boxer

storpuddel

dalmatiner

schæfer

flat coated

og golden retriver

airedale terrier

irish soft coated wheaten terrier

 

De kræver alle meget motion, børnevenlige, rimelige nemme at opdrage og kan indkaldes.

 

Dog vil jeg sige lån nogle bøger om hunde fx: Aschehougs hundeleksikon og Eva-Maria Krämer Hundeleksikon og dan jeres egen mening.

 

Held og lykke..!

[Drentsche]

Ja jeg kan jo godt anbefale, den ene af de hunderacer jeg har: Drentsche patrijshond. ( Jeg har også kleiner münsterländer, men den vil jeg så ikke anbefale, hvis den ikke skal bruges, til at arbejde med ( jagt) )

Det er en dejlig hund, der er meget glad for mennesker. Den er rolig, men er også helt klar, når der skal laves noget. Det er tilligemed en smuk hund.

Den kunne I jo også kigge på.

[Gæst Maria H]

Og så lige til noget ganske vigtigt: Selvom I er to om at anskaffe jer hunden, HVEM skal så tage sig af den i tilfælde af at I går fra hinanden? Det er en beslutning mange ikke vil forholde sig til, men det Skal man!

 

Det kan sagtens være begges hund, men man skal sørge for at den ikke ender med at blive behandlet som et stykke brugt møbel. Hvor tit ser man ikke hunde der "sælges pga skilsmisse", osv. - Eller fordi folk ikke gider gøre sig den umage at finde et sted de må have den med, hvis de skal flytte (fra hinanden).

[Gæst kleo]

Jeg har ikke læst hele tråden så det kan være det er skrevet, men jeg syntes måske det er vigtigt at se på jer selv og finde ud af hvad vil i med en hund?

Dvs. hvad vil i lave med hunden, en Border fx kræver altså meget, så køber man en sådan hund skal det efter min mening være fordi man vil noget med den, ikke omvendt.

Dvs. køb ikke en hund og bestem dig til at gå til lydighed på højere plan, gå den anden vej, bestem dig til at det er lydighed på højere plan du har lyst til og køb så hund.

Vil i ikke noget bestemt med hunden så køb ikke en brugs hund, for mig er det alle hunde som ikke er i selvskabshunde klassen, dvs en lab er også en brugshund for mig den skal bruges til noget, at den så ofte bliver anbefalet som begynderhund er nok mere fordi den tåler temmelig mange fejl, synd for hunden syntes jeg, den er jo lavet til at arbejde, det syntes jeg også den har krav på at få lov til.

[Imba]

Dette jeg skriver, er ikke fordi jeg tror, at kleo ikke mener sådan, men hun skriver om brugshunde. Man skal så også tænke på, at en selskabshund på lige fod med brugshunde er avlet til et formål. Dvs. kan man ikke være meget sammen med hunden, unde den at være i møblerne (eller tilbringe rigtig meget tid på gulvet med den), træne, og samarbejde, og bare hygge, så er en selskabshund heller ikke tilfreds. Det, at det hedder en selskabshund gør ikke, at man som ejer kan læne sig tilbage. Det betyder, at man bliver nødt til, at kunne tilbyde den selskab. Altså - inkluderet at den nok ikke skal være alene 10 timer hver dag undtagen weekend, eller hver aften, fordi ejerne hellere vil i biffen/til sport/til fest/osv. Man kan det hele engang imellem, men der skal være tid til samvær og selskab med sin selskabshund :blink:

[Gæst Jørgen Larsen]

Til dig der ikke ved hvad du skal vælge, se lige dette her igennem

og tænk dig så godt om inden du / i vælger en hund,

Hvad gør du når du vil anskaffe dig en ny hundehvalp

ser du på om det er den rigtige hund for dig eller køber du bare den første og bedste hundehvalp du ser fordi den er så sød og nuttet.

Hvis du er af den sidste typpe så skal du lige tænke en ekstra gang på hvad det er du køber og om du egentlig vil have en hund. For der er ret mange der anskaffer sig en lille sød hvalp og når den bliver stor og ikke så nuttet mere og har ødelagt legetøj, sko, sofa, eller noget andet er du blevet rigtig træt af den.

Hvad gør du så?? Skiller dig af med den, afliver den hos den nærmeste dyrlæge?? tænke tænke

1. vil du have en hund og hvad skal det være for en størelse ( spørg hundeejeren hvad der er for en race, hvor stor den bliver )

2. Har du plads til den og hvor meget kræver den race du er ved at anskaffe dig

3 Har du tid til at have en lille hundehvalp ( kræver nemlig megen tid at have den )

4. Er du meget hjemme fra så skulle du måske lige bremse lidt op og se på din og hundens perspektiver

5. Må du have hund hvor du bor ( der er mange der afprøver boligforeningernes tålmodighed og anskaffer en hund de så med få måneders varsel skal af med igen )

6. En stor hund i en lille lejlighed er ikke passende da den kræver megen plads ( så er du i lejlighed tænk på hundens størelse inden du anskaffer den uanset hvor nutte den er som lille. )

6. Har du råd til at have en hund, en hund er dyr at have lige som et lille barn skal den regelmæssigt til kontrol hos dyrlægen og han er ikke ligefrem billig i drift.

7. En hund skal motioneres regelmæssigt hver dag ( mindst 2 gange om dagen af 1 time per gang, har du mulighederne for det ellers skal du igen tænke dig op inden du anskaffer en hund

8. HUSK hømhøm poserne inden du går ud så din hund ikke kommer til at lægge andre til belastning, det er ikke noget der kan sætte dig op mod befolkningen mere end en hømhøm på fortovet

9. Vigtigt inden du anskaffer en hund undersøg om den er sund og rask, mange kendler sælger hunde fra udlandet som er de rene katastrofer, og langt fra sunde og raske hunde der er taget fra under den lovpligtige lavalder på 8 uger, og det er den rene dyrplageri at fjerne en hvalp for tidligt og det kan skade dens opvægst

10. ????? ja der er mange spørgsmål ved og om at anskaffe sig en hundehvalp min mening er at folk lige skal tænke sig om en ekstra gang inde de køber en lille hvalp eeller hvad for et dyr de end anskaffer sig så brug lige hjernen en ekstra gang det kan være med til at du ikke får det forkerte kæledyr

[Gæst Ninjamor]

Dette er en tråd hvor trådens starter var mindst aktiv og ikke har været på i mere end tre måneder.

 

Så mon ikke trådens fortsættelse må anses for at være irrelevant?

[Gæst tanita]

jo tror heller ikke den er realevent mere men spændene dikusion i midten af det hele:mrgreen:

[DKWiechert]

...men spændene dikusion i midten af det hele:mrgreen:

Det ved jeg nu ikke. Men ihvertfald lang

[Gæst tanita]

Jeg læste den trodsigt igemmen og den var underholdene/spændene for mig at se. For for mig at se misforstod i hinanden meget... det danske sprog er nogle gange svært at forstå og tror entelig at i var ret enige, så vidt jeg kunne forstå, men misforstod hinanden