Er i tvivl om han eller tæve

[Gæst Zentos]

Hej Alle.

 

Lidt historie om os.

Vi er et par i vores bedste alder ( 48+45 ). Min kone har ledegigt.

Vi har før haft en dejlig berner tæve, uden at der har været problemer, og vi overvejer nu om vi skal have en berner igen.

Vi har et venne-par som har en han-berner, som jeg er faldet for, da han har det dejligste sind, og alligevel er han en "ballade-bamse".

Nu er jeg så blevet i tvivl om det skal være en han-berner eller en tæve

Min tvivl går på om man, hvis man får en "ballade-bamse"/alpha-han, kan holde balladen næste helt væk ved den rette træning.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal kunne styre ham, men tænker mere på min kone, som af naturlige årsager ikke kan holde ordentlig fast hvis han laver "ballade".

Eller skal vi vælge en tæve som, så vidt jeg ved, er noget nemmere at styre. Den vi havde var der absolut ingen problemer med at styre hverken for mig eller konen.

 

Håber at jeg kan få lidt input, da jeg er rigtig meget i tvivl om hvad vi skal.

 

God jul til jer alle.

 

mvh

 

Kenneth

[Ulla H]

Jeg forstår ikke lige , hvorfor i ikke finder en race med lidt mindre vægt i. For alle unghunde kan jo i perioder reagerer noget voldsomt , især i kønsmodningsfacerne.Så ville der mere fornuft i en hund, i en race i synes om , med noget mindre kropsvægt.

Tænker din kone måske ikke er så aktiv på arbejdsmarkedet og skal ud at opleve noget hundepositivt om dagen med den vovse, så skulle det jo nødigt blive en kamp mellem dem. Også hvis du lige er lidt sløj og må holde sengen.

[Gæst Zentos]

Tak for svaret, meen vi har som sagt haft berner, og en gang berner - altid berner. Med den rette træning kan man sagtens få så meget styr på en berner ( i hvert fald den vi havde ) så der absolut ingen problemer er.

Mit spørgsmål gik på om man også kan det hvis det er en "ballade-bamse".

Så enten berner eller ingen hund.

[bernerazuro]

Jeg vil ikke anbefalde jer en hanberner. Det kræver massiv, dedikeret træning fra lille, hvis ikke I vil risikere, at konen ikke kan gå tur med ham uden grime eller andre gå-pænt aggregater - hvoraf ingen af dem er sunde for hunden, da de alle sammen i én eller anden grad skævvrider hunden (grimen trækker hovedet mod siden - nakke- , gå-pænt-selen enten niver hunden i albuerne, så der kan komme sår eller vrider kroppen til siden - ryggen, fronten - alt efter hvilken gå-pænt-sele-type, man bruger). Alle sammen mere ellers mindre mishandling af hunden, imo. Skævvriderne kan kræve kiropraktik, niveren er der masser af hunde, den slet ikke hjælper på - for ikke at snakke om det stress, smerten påfører hunden!

 

Jeg trænede intensivt med Møffe fra lille med gå pænt, men når de bliver unghunde, kan du altså stå med 50-60kg hormonstyret muskelbundt af en unghund, der bare VIL over til tæven lige-derovre. Har nogle venner, der ikke kunne styre deres hanberner, et andet par, der ej heller kan styre den... Hverken eller har så trænet ordentligt, men der skal ikke mange fejl til, førend det potentielt set kan gå galt.

 

Jeg trænede som sagt intensivt, da min Møffe var lille, alligevel skete det fra den ene dag til den anden at han forelskede sig i tæverne - også dem, der ikke var i løbetid. Og jeg siger dig, det var ikke bare en forelskelse... Det var besættelse! Han hylede og skreg og sprang frem i linen som bare pokker. Selvom jeg ikke kunne lade være med at grine for det meste fordi det var så åndssvagt (man skal have en god humor i den periode nogle gange, hvis ikke man vil have grå hår før tid), så var det altså simpelthen bare for meget nogen gange og det var tæt på, at jeg ikke kunne holde ham (hjalp så heller ikke, at det var isglat på daværende tidspunkt)... For ikke at snakke om de uansvarlige ejere, der bare lod deres tæver "kurtisere" over for ens hanhund, selvom man tydeligvis stod og forsøgte at få kræet væk og under kontrollerede forhold.

 

Perioden er heldigvis overstået nu Men havde jeg ikke været i stand til at styre ham nogenlunde (AKA holde ham fysisk, han var uden for pædagogisk rækkevidde, når det skete), så havde det sq ikke været sjovt... Og så havde han sikkert aldrig lært at lade være, da han var blevet belønnet MASSIVT for at skabe sig åndssvag.

 

Anyways... Hvis I godt kunne tænke jer en hanhund, så synes jeg I skal kigge mod mindre racer af samme type sindsmæssigt (forstår jer dog godt i "en gang berner - altid berner!" ).

 

Hvis I VIL have en berner og det SKAL være en hanhund, så lad være med at tænke i alfa-baner (og don't get me started, medmindre du vil have den tunge tunge udgave om, hvorfor). Du skal tænke i, at du har at gøre med en selvstændig hund, der gør, hvad der betaler sig. Det er selvstændigheden, der skaber balladebamsen, men med rette træning, kan du kontrollere, HVORNÅR hunden er balladebamse, så det ikke sker, når du ikke vil have det. Nogle linier indenfor berneren er dog mere pleasende, kender et ret så pleasende hanhunde-eksemplar, men tror så også du ville finde ham knap så ballade-bamse-agtigt

 

Det er min erfaring, at man får den bedste hund ud af, at man får den til at se det gode i, at gøre hvad vi vil have den til - i stedet for det dårlige ved, at gøre det forkerte. Hver gang jeg har "mistet besindelsen" og råbt af Møffe, har det kun forværret et eventuelt problem, da jeg dermed har skabt mental afstand. Hvorimod, hvis jeg går ind og er positiv ved de rigtige, og afleder ham fra det forkerte, så går det fremad :5up: Selvfølgelig kunne jeg skræmme ham til det, jeg vil... Men på den anden side, så underminerer det det, jeg ser i og elsker ved en berner: Selvstændigheden! Og hvis man alligevel ikke gider arbejde med den selvstændighed, hvorfor fik man så i bund og grund en selvstændig hund :blink: For ikke at snakke om de bivirkninger, jeg har set ved mere hårdhændet træning - ryk i linen, inkonsekvens og aggressiv/truende fremtoning ved uønsket adfærd (aggression over for hunde og mennesker i forskellige situationer).

 

Man skal bare sørge for, at man er konsekvent i sin adfærd (et nej er et nej og bliver ikke til et ja, fordi hunden lige skruer charmøren på - medmindre man gerne vil HAVE den charmør hver gang givne situation opstår, altså).

 

Jeg har aldrig kendt en bernertæve, men tror også sagtens I kunne få en balladetøs ud af hende med den rette træning Tæver er typisk mere bløde, hvorfor de reagere hurtigere og mere generelt på "hård" træning (og her mener jeg ikke absolut en hård straf overhovedet), fx. For ikke at sige, at det nogle gange skal fremelskes, da de ikke er så naturligt "ballade-agtigte" - og nu snakker jeg uden at have egentlig forstand på tæver! Hanner derimod har typisk den mere selvstændighed og hårdførhed (og samtidig vidunderligt blide ), der gør, at de stadig tør. Men jeg skal ikke kunne sige det, jeg har som sagt aldrig kendt en bernertæve ordentligt, så ved ikke, om de også vil springe balladedelen over med en træning, der ellers "giver plads" og tillader det Eller, ja. Er i hvert fald spændt på at prøve sådan en tøs!

 

Men måske jeg lige skal spørge, hvad I præcis mener med en "balladebamse"? At hunden lige nupper skoen nu og da, at den opfordrer videre til leg trods afvisning, at den sender dig "blikket", når du beder om noget og derefter løber over og laver en balladestreg? Vil dog mene, at de i alle disse tilfælde er et spørgsmål om, hvordan og hvor effektivt man træner på situationerne...

 

Pruh, håber jeg kom rundt om det hele :hmm: Føler jeg mangler en masse og har vadet for meget i nogle andre ting

[Sille12]

Hej,

 

Jeg har selv en berner han på snart 3 år og han er en skøn hund,men jeg vil helt klart have en mere samarbejdsvillig hund næste gang;-)(har heldigvis også en aussie).

Jeg tror at jeg vil anbefale jer en tæve, når nu det skal være en berner. Tæverne er mindre og dem jeg kender nemmere end de hanhunde jeg kender.

 

Meget handler jo også om temperement...........min berner er betydelig mere selvstændig og "usamarbejdsvillig" end hans ene bror er. Så køb et sted hvor de virkelig ved hvad de taler om og evt. hvalpetester, så I kan blive matchet med den rette hvalp.

 

V.H. Sille

[* Laila *]

Jeg er sådan lidt....

Jeg har nu en dejlig berner-bamse-han på 9 mdr og der er ballade i ham i stor stil. Hvis han vil noget, så gælder det i den grad om at slå bakgearet til, men jeg kan holde ham endnu. Jeg tror så dog ikke at din kone kan, når hun nu lider af ledegigt.

Men hvis jeg sammenligner med den tæve jeg havde for år tilbage, vil jeg vælge en han igen. Hun trak konstant, selvom vi bruge oceaner af tid på "gå-pænt". Hun lærte aldrig at gå pænt. Chinook trækker kun, når der er andre hunde i nærheden. Ellers går han pænt og ordentlig uden at trække eller noget andet.

 

Men alene fordi hannerne vejer så meget mere end tæverne, vil jeg sige at I skal have en tæve igen. De er nemmere at holde tilbage. Om de er nemmere at træne, er nok et spørgsmål om hvilken vaps, du får fat i. Chinook er 100 gange nemmere end min gamle Kali - måske det er mig der er blevet klogere :blink:

[Gæst Zentos]

Tak til alle for jeres svar. Vi har bestemt os for en tæve og afventer en til august.

 

med venlig hilsen

 

Kenneth

[Gæst Iben B]

Chinook er 100 gange nemmere end min gamle Kali - måske det er mig der er blevet klogere :blink:

 

 

En ældre (nu afdød) dame i min familie havde boxere hele sit liv. Familien havde en ad gangen og nåede at have 5. Hun sagde: "Den første vi fik var godt nok MEGET besværlig. Det var ligesom om at dem vi fik derefter, dem gik det lettere med"