Hop til indhold

Shiba hvalp

Gæst ANB
 Share

Recommended Posts

Hej :)

Jeg har længe gerne ville have hund, men har haft svært ved at finde den rigtige race, men har endelig findet den rigtige race. Jeg har forelsket mig fulstændig i en Shiba.

jeg er første gangs køber,(men er dog vokset op med hunde). Så derfor søger jeg hjælp!

Er der noget jeg skal være opmærksom på? - Jeg har selvfølgelig læst alt, hvad jeg kunne finde på nette, men tænker at jeg lige vil være på den sikre side, da det trods alt er hund jeg skal have de mange næste år :)

Kan det anbefaldet at man køber ved Kennel i stedet for privat? Eller hvordan?

Håber i kan hjælpe mig og rigtig god jul !

Venlig Hilsen Ane :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror bestemt ikke at Shibaen er en god begynderhund, med hensyn til opdragelse, men kan da tage fejl.Håber andre byder ind med mere viden.

Vil lige sige at Kennel er ikke en beskyttet titel. også hundehandlerer og grovavlerer(hundefabrikker)

kan kalde sig "Kennel glade vovser".

Dine 1 ste undersøgelser bør nok for en sikkerhedsskyld være at tage kontakt til racerepræsentant, og kenneler registreret under Dansk kennel klub.

Mht at læse om racebeskrivelser af diverse racer, kan en del godt trækkes fra af det positive,for ingen beskriver på tryk deres yngslingsrace som f.eks vanskelig, letterer nervøs eller andet lidt negativt.

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg er sådan lidt enig med ulla, det er i hvert fald ikke nogen specielt nem hund. men om man er første- eller andengangsejer er efter min mening ikke nødvendigvis det vigtigste. man skal bare have sat sig rigtig grundigt ind i racen, være klar over, at det måske er en lidt speciel hund, og ja - være klar til at gøre en indsats for at sætte sig ind i dens behov og behandle den hensigtsmæssigt.

jeg kender et par shibaer og en enkelt shibamix. de 3 hanhunde (hvoraf en er mix-hunden) har alle tre varierende grader af egetkønsaggression. jeg har indtryk af, at det er mere reglen end undtagelsen, og at det på ingen måde er en hund der egner sig til hundeskove og den slags. det behøver jo ikke være et problem, man skal bare være klar over det.

desuden oplever jeg dem som ret stædige, stolte og reserverede hunde, både over for artsfæller og mennesker. jeg har indtryk af, at man hverken kommer langt med smiger eller skæld ud, særligt ikke det sidste. de er nok en udfordring at træne med, hvilket jo heller ikke behøver være skidt, bare man er klar over det, og har mod på at være lidt kreativ - og ikke nødvendigvis være nr 1 på lydighedsholdet. de jeg kender, kan heller ikke gå løs, hvilket også er meget typisk.

ja, så som sagt oplever jeg shibaen som en temmelig speciel race, noget selvtilstrækkelig og skarp og ikke nødvendigvis så god med andre hunde. jeg synes også, at de er både fascinerende, smukke og spændende, og jeg synes da, at du skal tage ud og besøge nogle opdrættere, der vil du kunne opleve hundene og stille spørgsmål til nogen, som virkelig ved noget om og brænder for racen. hvad jeg har skrevet, er blot baseret på mine oplevelser, og hvad ejerne har fortalt om deres hunde. især når du er førstegangskøber ville jeg gå efter en erfaren dkk-opdrætter der kan råde og vejlede dig både før og efter køb.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
Gæst Louise86

Min Taiki er en shiba på 10 uger. Han er min første hund, men jeg har passet en shiba før i længere perioder (eks-svigermors hund), så jeg kender racen godt.

Du skal vide nogle ting omkring shibaer.

For det første så er de ikke pleasende af natur. Hvis de kan lide dig og hvis du selv synes det er sjovt at træne med dem, så vil de gerne - i korte intervaller, inden de mister interessen. Det bedste er at bruge klikker-metoden, da man så kan træne løbende dagen igennem.

Men de er ikke til fals for godbidder for enhver pris --- og hvis du ikke er meget nænsom og positiv i din tilgang til træning, så "står de af". Simpelthen. De finder sig ikke i noget p!s.

Al træning der foregår, skal være positiv minded, for ellers mister de hurtigt respekten for dig. Taiki forstår godt "nej" - men derfra og så til at rette sig efter det, der er langt. I længden kan det godt blive lidt trættende... så det skal du overveje, om du er gearet til.

Min Taiki er nysgerrig og observant, men også tilbageholdende. Det er som regel først 2. eller 3. gang han hilser på folk, at han tør gå helt tæt på dem, tage imod godbidder eller lign.

Men omvendt kræver shibaer også stor tilvænning til mennesker og især andre hunde, fordi de ellers som voksne slet ikke gider have noget med dem at gøre. Hannerne kan godt blive lidt bissede over for andre hunde og hunnerne gider bare ikke være social. Så det skal man virkelig arbejde med, hvis man ser sig selv som en hundeejer der ofte er social med andre hundeejere og selv da, er det oftest mere en tolerant end en decideret venligsindet hund man får.

Mht. køb af shiba, så tror jeg slet ikke at du her i DK kan få en, der er avlet privat. Der er simpelthen ikke særlig mange af dem og fordi det er en sjælden og dyr race, som folk ikke anskaffer sig sådan "vupti", så sker der heller ikke særlig mange ups-parringer. Folk, der avler på dem, er registrerede som kenneller, omend meget små.

Min egen hund fik jeg via Kennel Misaiko, en super sød familie der avler i det små pga. en stor passion for racen - ikke for at tjene penge. Det er i øvrigt mit indtryk af de fleste af kennelejerne.

Shiba-racen er ret populær, så jeg ville ASAP skabe kontakt til de forskellige kenneler, vælge ud hvilken du ønsker hvalp fra og være i løbende kontakt. Spørg om du må besøge dem, vær engageret.

Jeg var i kontakt med kennelen inden min Taiki overhovedet var undfanget - jeg var med hele vejen. Da han blev født, var både han og hans kuldsøskende faktisk reserverede alle sammen, så det er for sent at henvende sig når der ER et kuld. Du er nødt til at være en del af processen og de fleste kennel-ejere vil gerne have lov til at snakke med dig og se dig an, for at sikre sig at du ved, hvad du går ind til. Hvilket også er en fordel for dig, så du ikke gør et fejlkøb.

Ift. opdragelse osv. så SKAL du næsten træne med den på hvalpemotivationshold og lign., for at få støtte og få den socialiseret. Og du skal starte tidligt, for den er hurtig til at få sine egne idéer om tingene og den er MEGA stædig, så det tager såååå meget arbejde at få den på andre tanker, hvis den først har besluttet sig for, hvordan tingene er (ifølge den selv).

Jeg har købt enetimer hos min træner her i januar, da hvalpemotiv. først starter i februar og så længe kan jeg ikke vente.

Og slutteligt kan jeg ikke understrege nok, at det ikke er en race der bare elsker dig betingelsesløst. Du skal gøre dig fortjent til dens kærlighed og respekt, men gør du dét, så er det verdens mest loyale hund. Den ved godt, hvem dens familie er og hvem det IKKE er.

I sidste ende skal du synes, at dens selvstændighed, stædighed og tossede særheder er charmerende og sjove, og du skal vælge den FORDI du kan lide disse egenskaber og IKKE på trods af, at den er sådan -- for så bliver du hurtigt træt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Louise86

Og ja, jeg er så en af de "shiba-freaks", der elsker hunden fordi den er så forfærdelig og sær og mærkelig, og helt igennem fantastisk. :lun: Andre hunde har jeg kunne lide hvis de havde en god personlighed, men oftest har jeg været lidt indifferent over for de forskellige racer, da de ikke vækkede noget særligt i mig. Men jeg har aldrig mødt en shiba, jeg ikke syntes var awesome.

Så mød nogle shibaer, snak med opdrætterne, kig på Shibahjemmesiden og deltag evt. i en af deres fælles ture ud i skoven... Find ud af om det er noget for dig, det vil også gøre det nemmere at få en hvalp hvis du beslutter dig, fordi opdrætter så ved at du er engageret i racen og ikke bare dens kønne ansigt. :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har været med en kennel, ude at gå i skolen sammen med deres shibaer. Faktisk den samme kennel som du snakker om Misaiko, som var rigtig søde og gav os en masse gode råd, og jeg er nogenlunde sikker på at det skal være en shiba.

Skal dog lige læse lidt mere om racen og besøge lidt flere kenneler, men ellers er vi ude i at mig og min kæreste bare skal skrives op til en masse forskellige.

Vi tænker også først at få hunden tidligst til sommer, fordi vi vil flytte til til bolig med have før vi anskaffer os en hund.

Det lyder rigtig godt. Tina og Ib fra Misaiko er simpelthen det sødeste menneske. Hun elsker racen og har så mange gode råd.

Det lyder godt med en bolig med have. Det kan jeg godt blive ked af, at vi ikke har. Vi bor så heldigvis i stueetagen og har en lille forhave, som vi bruger meget her i starten, samt en masse grønne områder tæt ved.

Husk at sætte et godt hegn op, som skal graves langt ned i jorden og helst bøjes, så det under jorden går lidt indad. Shibaer elsker nemlig at grave og finde gode smutveje, så I kan hurtigt få en løbsk shiba, hvis I ikke er meget OBS. Det er simpelthen noget af det sjoveste de ved.

Taiki elsker også at møve rundt under sofaen eller dynen, og har sit faste hul ude i forhaven som han graver i. Derudover stikker han hovedet igennem tremmerne på hegnet til forhaven, man kan se at han tester det; om han nu kan komme igennem det, under osv.

Af de gode ting ved en shiba er, at det er en ret selvstændig race. De vil gerne leges med og omgås, men de kan også lide at ligge for sig selv og nulre med deres egne ting. Ikke så meget som hvalp, men især som voksne.

En god idé er at sørge for, at de har en plads ved en havedør eller lign. hvor de kan ligge og kigge ud, for det elsker de. Jeg plejer at kalde det for "shiba-TV". Vi har selv lavet en rampe op til vores brede vindueskarm i stuen, så Taiki kan kravle op og kigge ud. Han har været oppe et par gange, men er stadig for lille og usikker til helt at kunne se fidusen, men jeg er sikker på at det kommer.

Man behøver ikke nødvendigvis have en bolig med have for at have en shiba, den klarer sig også fint i lejlighed. Men det tog noget tid, før Taiki var tryg ved vores forhave, fordi der jo var en vej med biler, et stillads med larm og børn i området, som han ikke rigtig havde stiftet bekendtskab med tidligere. Der er fordelen ved en have jo, at den er mere indhegnet og tryg for en lille hvalp, og når han først har lært den godt at kende - og hvis haven er forsvarligt sikret - så kan han jo gå løs i den og tonse rundt, som han har behov for.

Vi tonser så rundt med ham i snor, da vi begge er aktive mennesker, så han mangler ikke noget trods manglende have - det kræver bare lidt ekstra.

Af de gode ting ved en shiba kan bl.a. nævnes deres renlighed. Hvis Taiki har fået lidt tis på benet - og hver gang vi kommer ind efter at have været ude på jorden at gå - så sætter han sig prompte ned og nusser sig, ligesom en kat. Der skal være orden i sagerne.

De gange han har haft skidt indenfor, er han krøbet under sofabordet og har gemt sig i skam - trods at han ALDRIG har fået skæld-ud for det, hverken af os eller opdrætter. Det ligger bare meget dybt i ham fra meget ung, at den slags foregår udenfor. Selv nytårsaften da det bragede løs, og han nødigt ville ud i den larm, måtte han alligevel driste sig ud for at skide - for han kunne bare ikke få sig selv til det indenfor.

Han er begyndt at markere ved døren, når han skal ud - men vi har stadig en lille avis liggende derhenne, for nogle gange når han lige at sjattisse lidt, inden jeg har fået gummirøjser på (jeg er ellers hurtig som en brandmand, haha). Men uanset om han tisser på avisen går vi stadig ud, for der er altid mere i hans blære - han tisser helst så lidt som muligt indenfor hvis han ikke kan holde sig, da det jo flyder ud og kommer på hans poter, og det kan han ikke lide.

En anden god ting ved shibaer er, at deres pels er skidt-afvisende. Når han har gravet i jorden og vi går ind, er jorden faktisk faldet af hans poter og snude når vi er nået indenfor. Når det regner, gider han næsten ikke ud, så der graver han ikke.

Derudover har de ikke den der hunde-lugt, mange hunde med en tyk, kort pels har. Shiba'er dufter lidt specielt, lidt af hund og lidt af... ræv? Haha, ej jeg ved det sgu ikke, men JEG synes, at de dufter dejligt. I sidste uge måtte jeg give ham et bad, fordi han blev køresyg juleaften og havde savlet rigtig meget, og han duftede pludselig helt mærkeligt - syntes både han selv og vi. Nu dufter han heldigvis af sig selv igen.

Mht. at blive skrevet op i en masse forskellige kenneler, der ville jeg måske lige snakke med Tina (Misaiko) om de forskellige steder. Jeg ved, at hun vist ikke har tænkt sig at lave hvalpe i 2012, så vi er ikke ude i at hun vil reklamere en masse for sig selv (og sådan er hun slet heller ikke som person, hun er meget fair). Til gengæld kender hun de andre godt og kan give dig en masse gode råd med på vejen.

En anden ting der er godt ved, at I venter til sommer, er at I så har mere ferie. Det bedste ville være, hvis I kunne lægge dem i forlængelse af hinanden, selvom det selvf. er surt ikke at have ferie samtidig - så jeres hvalp har 6 uger til at vænne sig til de nye omgivelser (og jer), inden den skal til at være alene hjemme. Det betyder meget for båndet og for respekten - jeg tror, at Taiki så hurtigt har accepteret os som sin familie, fordi vi har været her for ham og han ikke har været ladt alene i mere end et par sekunder/minutter af gangen (vi træner alene hjemme i god tid, så vi kan tage det i et roligt tempo - jeg starter først studie i februar og min kæreste arbejder nattevagt, så der er stort set altid nogen hjemme - men det er godt at træne det uanset, hvis vi en dag skal ud eller noget).

Det vigtigste lige inden man får en shiba er nok at snakke sammen og aftale helt faste regler for, hvad den må og ikke må. Hvis man ikke er konsekvent, så finder den hurtigt ud af at snøre én. Måske endda skrive det ned og hænge listen på køleskabet, så man husker det.

Husk at være både realistiske og se det lange perspektiv. Det er måske rart når den er hvalp og skal renlighedstrænes, at den kradser på døren når den vil ud - men når malingen er slidt af døren og den som voksen kradser hele tiden fordi den keder sig, er det måske mindre fedt. Det kan I jo tænke over.

Også sådan noget med, om den må være i sofaen og/eller sengen. Hvis den skal sove i en kurv, kræver det jo i starten at en af jer ligger på en madras sammen med den, så den ikke er alene - den kommer jo lige fra kuldsøskende og sin mor samt opdrætter, den er jo ikke vandt til at være alene. Men det skal man så gøre fra starten af og ikke tage den ind i sengen, fordi den er så lille og nuttet.

Vi har fra starten snakket om, at Taiki gerne må sove i sengen hos os - for når min kæreste er på nattevagt kommer jeg nok alligevel til at tage ham ind, og når min kæreste sover om dagen i sine vagtperioder, vil Taiki måske ind og sove middagslur med ham, og det vil min kæreste gerne... Så er det jo totalt dumt at fokusere på, at Taiki ikke må være i sengen, når han alligevel kommer til det.

Vi har også snakket om, at han gerne må være i sofaen - fordi vi synes det er hyggeligt om aftenen når der falder ro på, at han ligger og tygger i en tyggepind mens vi ser TV. Også selvom vi til at starte med, var imod idéen om ham i sofaen -- men ved nærmere eftertanke kunne vi godt se, at den holdt ikke i længere tid.

Et sidste godt råd jeg vil give dig, hvis du kan huske det til den tid: Snack-gulerødder! Vi køber de små, sprøde og økologiske, for han kan ikke tygge sig igennem de alm. Så snitter man bare toppen af, skylder lige i varmt vand (så den ikke er køleskabskold) og så tygger han ellers løs med velbehag. Og så har jeg en teori om at det hjælper med at holde pelsen flot. :hmm:

Anyway, du er velkommen til at skrive hvis der er noget du vil vide eller spørge om - også til sommer eller hvornår I nu får hunden. Vi kommer jo alligevel nok til at møde hinanden, hvis I vælger at deltage i shiba-træf, gå-ture, udstillinger eller andet. :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Min første og eneste hund er en Shiba :)

Tillykke med dit valg! :)

Shibaen er jo en utrolig selvstændig og en rigtig dejlig hund :) Ligesom alle andre hunde har de meget forskellige personligheder. De fleste Shibaer er ikke de mest kærlige hunde, og kan til tider være fuldstændig ligeglad med dig, MEDMINDRE du er skide sjov at lege med :D

Det er meget vigtigt at du tager fat i træning med det samme, og heldigvis er shibaen rigtig lærenem. Min shiba lærte sit på 1 dag. Men hun keder sig hurtigt, hvis hun skal lave de samme tricks igen og igen. Så hold træningen kort. Træn indkald HVER dag med de lækreste godbidder og lær den at holde øjenkontakt. Jeg gik aldrig til træning med min Shiba, men det anbefaler jeg stærkt, at du gør med din. DU SKAL. Og socialiser den. Tag den med ud og møde alt og alle fra starten af. Jeg kender flere i min by, der har shibaer der ikke gider snakke med andre hunde eller mennesker, og ejerne er frustrerede.

Du skal købe en shiba ved en kennel. Shibaen SKAL have stamtavle, være chippet og haft ormekur. Du skal skrive en kontrakt med ejerne. Besøg altid kennelen. Snak en del med ejerne, de kan fortælle dig det meste. De kan også være svære at overtale, hvis det er din første hund.

Vi ringede ud forskellige steder, gik de meget på udstilling, og de ville også gerne have, at man tog sin hund på udstilling. De var heller ikke meget for at sælge hvalpen til førstegangs ejere. De var ikke særlig venlige i telefonen. Jeg ved godt, at de passer på deres små vuffere, og sørger for at de får et godt sted. Men de vidste jo stadig ingeting om mig. Deres hvalpe kostede 11.000. Så fandt vi en anden kennel med 2 kuld, de var meget billigere + de havde stamtavle, var chippet og det hele :) De havde også champion forældre ligesom de andre. Så vi besøgte dem. Selvom vi var første gangs ejere, så var de gode til at fortælle os en masse ting og svare på alle vores spørgsmål. De sagde også hvilken hvalp, der ville være bedst for os.

Vi ville gerne have en tæve. Der var to. Den vi egentlig gerne ville vælge, ville nok havde været et rigtigt dårligt valg. Den var meget fremme i skoene, og der kunne have været meget besvær med den :) Heldigvis foreslog ejeren at vi tog Eris :) Og jeg vil da gerne indrømme, at hun kan være svær en gang imellem, men ellers gik det bare så godt :) Eris var dog også fremme i skoene og super nysgerrig. Så hun var meget nem at socialisere. Vi bor i lejlighed, så der er mange mennesker omkring. Eris er en meget stille hund, så vi har ingen problemer med vores naboer :) De roser os for, at man slet ikke kan høre hende :D Så det er dejligt.

Du skal være opmærksom på, at shibaer kan SKRIGE. Og de gør det hvis de synes noget er ubehageligt, eller de vil have deres vilje. Du må ALDRIG give efter hvis de skriger. Hvis de først lærer det, så har du en hund der skriger, hvis du skal klippe negle, den skal i bad osv.

Så du skal lære den tidligt at gå i bad og få klippet negle :) Og ignorer for guds skyld det skrig!

Min har kun skreget én gang, og det var fordi hun blev lidt bange da hun legede med en stor labrador. Det er også vigtigt du ikke støtter den i at være bange. Efter Eris var færdig med at skrige, så legede hun videre med hunden, og det er langt bedre end at gå væk, og så pusse nusse med den :P

Dette er et shiba skrig

Forestil dig det hver gang den skal have klippet negle O_O

Du er altid velkommen til at sende en mail, eller snakke med mig på msn, hvis du får problemer med din shiba, eller har flere spørgsmål :)

Håber det kommer til at gå godt :)

V.H Lisa :D[email protected]

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder rigtig godt. Tina og Ib fra Misaiko er simpelthen det sødeste menneske. Hun elsker racen og har så mange gode råd.

Det lyder godt med en bolig med have. Det kan jeg godt blive ked af, at vi ikke har. Vi bor så heldigvis i stueetagen og har en lille forhave, som vi bruger meget her i starten, samt en masse grønne områder tæt ved.

Husk at sætte et godt hegn op, som skal graves langt ned i jorden og helst bøjes, så det under jorden går lidt indad. Shibaer elsker nemlig at grave og finde gode smutveje, så I kan hurtigt få en løbsk shiba, hvis I ikke er meget OBS. Det er simpelthen noget af det sjoveste de ved.

Taiki elsker også at møve rundt under sofaen eller dynen, og har sit faste hul ude i forhaven som han graver i. Derudover stikker han hovedet igennem tremmerne på hegnet til forhaven, man kan se at han tester det; om han nu kan komme igennem det, under osv.

Af de gode ting ved en shiba er, at det er en ret selvstændig race. De vil gerne leges med og omgås, men de kan også lide at ligge for sig selv og nulre med deres egne ting. Ikke så meget som hvalp, men især som voksne.

En god idé er at sørge for, at de har en plads ved en havedør eller lign. hvor de kan ligge og kigge ud, for det elsker de. Jeg plejer at kalde det for "shiba-TV". Vi har selv lavet en rampe op til vores brede vindueskarm i stuen, så Taiki kan kravle op og kigge ud. Han har været oppe et par gange, men er stadig for lille og usikker til helt at kunne se fidusen, men jeg er sikker på at det kommer.

Man behøver ikke nødvendigvis have en bolig med have for at have en shiba, den klarer sig også fint i lejlighed. Men det tog noget tid, før Taiki var tryg ved vores forhave, fordi der jo var en vej med biler, et stillads med larm og børn i området, som han ikke rigtig havde stiftet bekendtskab med tidligere. Der er fordelen ved en have jo, at den er mere indhegnet og tryg for en lille hvalp, og når han først har lært den godt at kende - og hvis haven er forsvarligt sikret - så kan han jo gå løs i den og tonse rundt, som han har behov for.

Vi tonser så rundt med ham i snor, da vi begge er aktive mennesker, så han mangler ikke noget trods manglende have - det kræver bare lidt ekstra.

Af de gode ting ved en shiba kan bl.a. nævnes deres renlighed. Hvis Taiki har fået lidt tis på benet - og hver gang vi kommer ind efter at have været ude på jorden at gå - så sætter han sig prompte ned og nusser sig, ligesom en kat. Der skal være orden i sagerne.

De gange han har haft skidt indenfor, er han krøbet under sofabordet og har gemt sig i skam - trods at han ALDRIG har fået skæld-ud for det, hverken af os eller opdrætter. Det ligger bare meget dybt i ham fra meget ung, at den slags foregår udenfor. Selv nytårsaften da det bragede løs, og han nødigt ville ud i den larm, måtte han alligevel driste sig ud for at skide - for han kunne bare ikke få sig selv til det indenfor.

Han er begyndt at markere ved døren, når han skal ud - men vi har stadig en lille avis liggende derhenne, for nogle gange når han lige at sjattisse lidt, inden jeg har fået gummirøjser på (jeg er ellers hurtig som en brandmand, haha). Men uanset om han tisser på avisen går vi stadig ud, for der er altid mere i hans blære - han tisser helst så lidt som muligt indenfor hvis han ikke kan holde sig, da det jo flyder ud og kommer på hans poter, og det kan han ikke lide.

En anden god ting ved shibaer er, at deres pels er skidt-afvisende. Når han har gravet i jorden og vi går ind, er jorden faktisk faldet af hans poter og snude når vi er nået indenfor. Når det regner, gider han næsten ikke ud, så der graver han ikke.

Derudover har de ikke den der hunde-lugt, mange hunde med en tyk, kort pels har. Shiba'er dufter lidt specielt, lidt af hund og lidt af... ræv? Haha, ej jeg ved det sgu ikke, men JEG synes, at de dufter dejligt. I sidste uge måtte jeg give ham et bad, fordi han blev køresyg juleaften og havde savlet rigtig meget, og han duftede pludselig helt mærkeligt - syntes både han selv og vi. Nu dufter han heldigvis af sig selv igen.

Mht. at blive skrevet op i en masse forskellige kenneler, der ville jeg måske lige snakke med Tina (Misaiko) om de forskellige steder. Jeg ved, at hun vist ikke har tænkt sig at lave hvalpe i 2012, så vi er ikke ude i at hun vil reklamere en masse for sig selv (og sådan er hun slet heller ikke som person, hun er meget fair). Til gengæld kender hun de andre godt og kan give dig en masse gode råd med på vejen.

En anden ting der er godt ved, at I venter til sommer, er at I så har mere ferie. Det bedste ville være, hvis I kunne lægge dem i forlængelse af hinanden, selvom det selvf. er surt ikke at have ferie samtidig - så jeres hvalp har 6 uger til at vænne sig til de nye omgivelser (og jer), inden den skal til at være alene hjemme. Det betyder meget for båndet og for respekten - jeg tror, at Taiki så hurtigt har accepteret os som sin familie, fordi vi har været her for ham og han ikke har været ladt alene i mere end et par sekunder/minutter af gangen (vi træner alene hjemme i god tid, så vi kan tage det i et roligt tempo - jeg starter først studie i februar og min kæreste arbejder nattevagt, så der er stort set altid nogen hjemme - men det er godt at træne det uanset, hvis vi en dag skal ud eller noget).

Det vigtigste lige inden man får en shiba er nok at snakke sammen og aftale helt faste regler for, hvad den må og ikke må. Hvis man ikke er konsekvent, så finder den hurtigt ud af at snøre én. Måske endda skrive det ned og hænge listen på køleskabet, så man husker det.

Husk at være både realistiske og se det lange perspektiv. Det er måske rart når den er hvalp og skal renlighedstrænes, at den kradser på døren når den vil ud - men når malingen er slidt af døren og den som voksen kradser hele tiden fordi den keder sig, er det måske mindre fedt. Det kan I jo tænke over.

Også sådan noget med, om den må være i sofaen og/eller sengen. Hvis den skal sove i en kurv, kræver det jo i starten at en af jer ligger på en madras sammen med den, så den ikke er alene - den kommer jo lige fra kuldsøskende og sin mor samt opdrætter, den er jo ikke vandt til at være alene. Men det skal man så gøre fra starten af og ikke tage den ind i sengen, fordi den er så lille og nuttet.

Vi har fra starten snakket om, at Taiki gerne må sove i sengen hos os - for når min kæreste er på nattevagt kommer jeg nok alligevel til at tage ham ind, og når min kæreste sover om dagen i sine vagtperioder, vil Taiki måske ind og sove middagslur med ham, og det vil min kæreste gerne... Så er det jo totalt dumt at fokusere på, at Taiki ikke må være i sengen, når han alligevel kommer til det.

Vi har også snakket om, at han gerne må være i sofaen - fordi vi synes det er hyggeligt om aftenen når der falder ro på, at han ligger og tygger i en tyggepind mens vi ser TV. Også selvom vi til at starte med, var imod idéen om ham i sofaen -- men ved nærmere eftertanke kunne vi godt se, at den holdt ikke i længere tid.

Et sidste godt råd jeg vil give dig, hvis du kan huske det til den tid: Snack-gulerødder! Vi køber de små, sprøde og økologiske, for han kan ikke tygge sig igennem de alm. Så snitter man bare toppen af, skylder lige i varmt vand (så den ikke er køleskabskold) og så tygger han ellers løs med velbehag. Og så har jeg en teori om at det hjælper med at holde pelsen flot. :hmm:

Anyway, du er velkommen til at skrive hvis der er noget du vil vide eller spørge om - også til sommer eller hvornår I nu får hunden. Vi kommer jo alligevel nok til at møde hinanden, hvis I vælger at deltage i shiba-træf, gå-ture, udstillinger eller andet. :klap:

Det er dejligt at læse alt det her, selvom det ikke er mig der skal have en Shiba :) Allerede dér, kan man se hvor stor en forskel der er :D

Min shiba vil fx ikke grave huller, eller spise gulerødder :D Og hun har kun lavet hømhøm indenfor én gang :) Hun elsker også at kigge ud af vinduet :D

Og hun har også fået lov at sove i sengen :D Det er nu dejligt, når hun kommer op og putter lidt :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Mht træning osv. Så ligner jeg en tosse :D Jeg løber rundt i lejligheden, og hun elsker at løbe med. Vi jagter hinanden, jeg hopper rundt på sengen osv. Så tager vi et tricks, og så er det bare videre med alt det sjove :) Vi bruger også klikkertræning, og det giver virkelig pote :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Louise86
Det er dejligt at læse alt det her, selvom det ikke er mig der skal have en Shiba :) Allerede dér, kan man se hvor stor en forskel der er :D

Min shiba vil fx ikke grave huller, eller spise gulerødder :D Og hun har kun lavet hømhøm indenfor én gang :) Hun elsker også at kigge ud af vinduet :D

Og hun har også fået lov at sove i sengen :D Det er nu dejligt, når hun kommer op og putter lidt :D

Han har kun hømmet indenfor 3 gange. 2 gange den første dag han var her og 1 gang nytårsaften da det bragede løs. Han hader det.

Jeg elsker de gryntelyde han laver, når han sover. De dybe suk. Når han skal putte helt op ved halsen eller nede ved ens fødder hvis det er varmt.

Ååååh de dejlige shibaer :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome
Og ja, jeg er så en af de "shiba-freaks", der elsker hunden fordi den er så forfærdelig og sær og mærkelig, og helt igennem fantastisk. :lun: Andre hunde har jeg kunne lide hvis de havde en god personlighed, men oftest har jeg været lidt indifferent over for de forskellige racer, da de ikke vækkede noget særligt i mig. Men jeg har aldrig mødt en shiba, jeg ikke syntes var awesome.

Så mød nogle shibaer, snak med opdrætterne, kig på Shibahjemmesiden og deltag evt. i en af deres fælles ture ud i skoven... Find ud af om det er noget for dig, det vil også gøre det nemmere at få en hvalp hvis du beslutter dig, fordi opdrætter så ved at du er engageret i racen og ikke bare dens kønne ansigt. :)

Ja, jeg synes også de er awesome. Men specielle, absolut, på en måde som ikke er god for alle.

Og hæhæhæ - Taiki kunne bare lide mig første gang han mødte mig, tralala, det er jeg ret stolt af. Og jeg fik møssere og alting. Muahahahh - Joeys hundetække bestod shiba-testen. :lun::mrgreen::cool:

Nå - on topic, så har Louise helt ret om at det hun siger om racen. Det er en meget speciel race, og man skal kende til og virkelig ville deres helt særlige natur. Ellers gør man klogere i at vælge en anden type hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

mange tak for alle de gode råd :) - og hjælpen.

Man sidder helt og bliver mere og mere forelsket i shibaen :lun:

Jeg har lige endnu et par spørgsmål. Er det sådan man kan tumle med shibaen, og er det en hund som bliver glad når man kommer hjem. Og hvordan er den kælende? - når jeg vil eller kun når den vil :)

Hjemme hos os, er Eris altid glad, når vi kommer hjem :) Det er skønt! Og ligeglad når vi går. Tog os 3 dage at træne hende til at være alene hjemme!

Mht hvor kælen den er, så kommer det nok meget an på hunden. De er meget forskellige. Min gider ikke kæle, hvis jeg selv tager kontakten. Men efterhånden som hun er blevet ældre, så er hun blevet meget god til at komme hen og ligge hos mig i sofaen, under dynen i sengen. På fødderne :D Stille og roligt derhjemme. Men andre steder, har hun travlt med alt andet :)

Men jeg kender flere der har shibaer, og nogle vender endda maven op, for at få nusset den :) Det gør min ihvertfald ikke ;) Så du kan ihvertfald ikke forvente, at du får en meget kælen hund :P Men som jeg har læst (og selv oplevet), så kommer det med alderen :D

Tumle? JAAA!! De fleste shibaer gider ikke lege apport. Men de gider ihvertfald godt at tumle! Jeg tumler hver dag med Eris. Hun tumler også med en masse hunde :) Så det er ikke en skrøbelig hund :P

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Louise86
mange tak for alle de gode råd :) - og hjælpen.

Man sidder helt og bliver mere og mere forelsket i shibaen :lun:

Jeg har lige endnu et par spørgsmål. Er det sådan man kan tumle med shibaen, og er det en hund som bliver glad når man kommer hjem. Og hvordan er den kælende? - når jeg vil eller kun når den vil :)

Jeg svarer mere generelt nu, for Taiki er en hvalp og opfører sig derfor anderledes end de voksne shibaer, jeg har mødt.

Ad 1: Tumling

Man kan godt tumle med shibaen - når den gider. Men de voksne hunde er mere interesserede i at lege musejagt eller bruge deres intelligens i lege/søgning m.m.

Jeg vil dog sige, at de er rigtig gode til at vise, hvis de ikke gider - og som med mange andre hunderacer, er det vist noget som er mest sjovt når man er hvalp eller unghund, men man bliver måske lidt for stivlemmet eller magelig når man er ældre/voksen.

Ad 2: At komme hjem

Hvis du har sørget for at få et bånd til din shiba, så bliver den mega glad når du kommer hjem. Det er verdens mest loyale hund. Hvor den med fremmede kan være enormt selektiv, afventende, reserveret eller ligefrem sky, der er den omvendt overkærlig og glad for sin familie.

Det er bl.a. i sådanne situationer, at man får de berømte/berygtede "shiba kys" - shibaen slikker simpelthen en på munden i ren og skær glæde. Det er lidt klamt, men også meget sødt - og det er en raceting, de gør det også med hinanden.

Jeg vil gerne indrømme, at jeg shibakyssede Taiki de første to døgn vi havde ham - altså, jeg slikkede ham på mulen og når han så slikkede igen, lukkede jeg selvf. munden for ellers var det for klamt, hahahaha. Men det er shiba-sprog for "Jeg elsker dig/Du er god nok/Jeg kan lide dig" og det var helt tydeligt, at når Taiki blev usikker på det hele, fandt han ro når jeg gav ham et shiba-kys, for så forstod han/blev han mindet om, at jeg ville ham det godt.

Nu kysser jeg ham kun almindeligvis på hovedet eller laver kysselyde, mens han slikker mig på halsen, hagen eller kinden :cool: Der må være grænser for, hvor intim man er med sin hund, hahaha.

Ad 3: Kælen

Mht. hvordan den er kælende... Hmm, det er blandet. Hvis den ikke gider at kæle, så går den væk. Til gengæld er min opfattelse, at de sagtens kan være nogle kælepotter over for deres mennesker, men de kan hurtigt få nok og have brug for deres "space". Her er det vigtigt, at man giver dem det og sørger for, at de har en kurv eller seng, som er deres egen og hvor man aldrig rører dem - for så har de altid et sted at trække hen, når de vil være alene og det har shibaen brug for. Især hvis der kommer gæster, kan det være rart for den at have et "helligt" sted hvor også gæsterne ved, at de ikke må røre hunden.

Taiki elsker at sove op af os og det BEDSTE er at sove med hovedet i en håndflade. Han elsker også at falde i søvn mens vi nusser ham bag øret, men når han først er faldet rigtig i søvn, søger han væk hvis vi bliver ved (men aldrig helt væk - han rykker sig måske ned i fodenden af sengen).

Men han elsker at være med. Om aftenen, hvis vi har et roligt øjeblik og ser TV eller nørder computer, elsker han at sidde på skøddet af en af os, og tygge i et ben af oksehud som vi hjælper ham med at holde. Han kan sagtens tygge det selv - men så føler han vist, at han er med og vi laver noget sammen. Ikke for meget nus hér - bare kvalitetstid omkring et ben, haha.

Til gengæld opfatter jeg shibaer som sært empatiske. De gider ikke kæle bare sådan for syns skyld. Men hvis de kan mærke, at du er lidt mut eller ked, og DU har brug for at blive kælet - så kommer de hen og begynder at slikke dig og nippe dig i tøjet/på huden, ligesom når de pudser sig selv eller hinanden. Eller de shiba-kysser dig.

Så hvis du bare sørger for, at de har et sted som er deres "space", hvor de kan være i fred - så kan du bare kæle med dem som du har lyst, de skal nok vise dig om de gider eller ej. Der er forskel fra hund til hund, nogen er mere kælesyge end andre. :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome

Men ... stort set alle hunde elsker da at slikke deres ejere i ansigtet, hvis de får lov? Det er jo bare en almindelig social hundeting, at de gør det for at vise tillid og glæde. Har aldrig hørt, at det skulle være en speciel shiba-ting. Men nåja.

Mine er da storkyssende på mig hver eneste dag. Og også på andre mennesker, de godt kan lide - hvor der så ikke er så mange, der gerne vil have hundekys. Min ene elev elsker det, hun bliver altid overfaldet af en kysseglad Charlie, han er helt pjattet, hvis han endelig kan få lov at mysse på nogen, som han godt kan lide udover mig. :-D

Og på gåturene og på dyreklinikken møder jeg da tit hunde af alskens racer, som ufattelig gerne vil kysse og slikke mig i fjæset. Det er så ikke altid, jeg liiiiige gider det. Men af og til er der er vaps, der får sneget noget ind, hahaha.

Det er fordi de plejer at hoppe op med poterne på ens skuldre eller sådan. Ej, det er svært at forklare. Ja, det er helt normalt at slikke i ansigtet, men de gør det på en eller anden lidt sær måde.

Så i sig selv er det ikke en shiba-ting, men måden de gør det på er lidt tosset. Måske fordi de ellers nyser, når de slikker meget? ej, jeg ved det ikke haha :D

Okay, haha, jamen - når det er en shiba, der kysser en, så ER det da også shiba-kys. Jeg lagde nu ikke mærke til at Taiki gjorde det anderledes end så mange andre hunde, men måske. Hygs og sødt er det anyway, når de udtrykker deres glæde, tillid og kærlighed. :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...