Hop til indhold

Førstegangskøb af hund


Gæst Førstegangskøber
 Share

Recommended Posts

Gæst Førstegangskøber

Kære alle,

 

Min kæreste og jeg går i store overvejelser om at få en dejlig hund. Der er ingen af os, der har erfaring med hunde, så derfor kan junglen og alle overvejelserne være lidt uoverskuelige. Vi håber derfor, at vi kan få lidt hjælp til beslutningsprocessen herinde.

 

Af type vil vi gerne have en behagesyg familiehund (da vi som sagt ingen erfaring har med hunde), den skal være glad for at kæle og racen må ikke have tendenser til at være tilbageholdende eller sky overfor fremmede mennesker og børn. Den må ikke gø særlig meget og den skal være klog og lærenem.

I forhold til disse krav har vi researchet rigtig meget på de forskellige racer og har indtil videre sat os fast på en hund af spaniel racen, da vi synes den virker til at leve op til den samlede pakke af de ting, vi leder efter. Da vi på samme tid også gerne have en mellemstor hund har vi yderligere indskrænket ”udvalget” til typerne Engelsk Springer Spaniel, Welsh Springer eller Field Springer.

Vi er dog meget i tvivl om, hvorvidt disse kræver mere motion end vi kan tilbyde – og hvor aktive de egentlig er, når de er inde, da vi gerne vil have en, der også kan finde ud af at slappe af og hygge og ikke konstant er i omdrejninger. Vi har også været inde over Cavalier Kings Charles, da virker til at have et mindre motionsbehov, men vil som sagt gerne have en mellemstor hund.

 

Men lidt om os selv, så I har lidt at vurdere ud fra:

 

Vi bor i en 3 værelses stuelejlighed på 80 kvm. med stor terrasse og tæt på et stort grønt område, hvor den kan få lov til at løbe løs og strække ud. Vi har begge fuldtidsarbejde, så hunden vil skulle være alene hjemme i omkring 8 timer hver dag i hverdagene, hvor den ikke vil have mulighed for at komme udenfor. Til motion mener vi at det er realistisk, at vi kan gå med den 15-20 min. hver morgen og aften og ½-1 time om eftermiddagen – og er derudover meget bevidste om, at den selvfølgelig også skal leges med indenfor.

 

Rent træningsmæssigt vil vi gå til hvalpetræning med den i starten, gå i den lokale hundeklub en gang om ugen og senere vil vi gå til ”alm.” hundetræning og måske jagt eller agility (vi går ikke selv på jagt, så det vil udelukkende være for træningen og legen). Derudover vil vi gerne have den med på løbeture og en cykeltur i skoven.

 

Så overordnet set er vores spørgsmål:

1) Er der er nogen, der kan se nogle ”problemer” i at anskaffe en hund af typerne Engelsk Springer Spaniel, Welsh Springer eller Field Springer efter de forhold, som vi vil kunne tilbyde den? Og kan I evt. anbefale andre racer med samme gemyt?

 

2) I forhold til at vi begge har fuldtidsarbejde – hvordan håndterer man bedst det med en hvalp i forhold til at den bliver tryg nok til at være alene hjemme? Er det realistisk at tage 2 uger fri eller kræver det længere tid at vænne den til det?

 

3) Er der nogle typiske ting som førstegangskøbere ofte glemmer at overveje og tage stilling til, før de køber den lille kære hvalp?

 

Vi håber, at der er nogen derude der har tid og lyst til at svare på denne lille roman.

 

Mvh. Den spændte førstegangskøber

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder som fine forhold - dog synes jeg, at alene hjemme tiden er i overkanten. Måske kunne i finde noget pasning til hunden noget af tiden? Det er et emne, der er delte meninger om, og en hund kan sagtens lære at være alene så længe, men man må jo spørge sig selv, om det er en livskvalitet, man vil byde den. Her skal man huske på, at hunden jo er et flokdyr. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse max. 5 timer alene.

2 uger til at lære den at være alene er lige i underkanten.

 

Om hvalpen bliver glad for børn og andre mennesker afhænger meget af hvilke oplevelser, I giver den, og om I sørger for at de mennesker, der hilser på den, respekterer dens grænser.

 

Husk sygeforsikring og husk også, at lave en (skriftlig) aftale om, hvad der skal ske med hunden i tilfælde af skilsmisse.

 

Ellers er det bedste, du kan gøre, at læse nogle af de mange gode bøger der findes af bl.a. Marie Hansson, Anders Hallgren, Lone Greva, Irene Jarnved m.fl.

 

Held og lykke med det!

Link til indlæg
Del på andre sites

Som ejer af en engelsk springer spaniel, og mange års kendskab til de andre spanielracer, kaster jeg mig straks på banen.

 

Spændende at I er faldet over spaniels - selv er jeg vokset op med kærligheden til spaniels og har aldrig overvejet at have andet (selvom der er virkelig mange dejlige racer!), så er slet ikke bekendt med hvor svært det må være at snævre feltet af mulige racer ind. Men det er et første skridt på vejen, og jeg syntes I har været meget realistiske I jeres tilgang til valg af race i forhold til det du fortæller.

 

Spaniels er dejlige hunde, med stor livsglæde og masser af energi - og med et stort ønske: at være midtpunktet i flokken. De elsker at bære på ting, og de elsker at få lov at bruge hovedet (hvem gør ikke det).

 

Selv har min kæreste og jeg to springere i en mindre lejlighed end jeres, så syntes på ingen måde boligen er et problem. Som jeg plejer at sige, skal hunden ikke have sin motion indendørs. Det er her den slapper af. Det kræver naturligvis at man er klar på at, den skal aktiveres ordentlig udendørs (betyder ikke at man ikke må lege med hunden indenfor...).

 

Behovet for motion er delvis noget der ligger til racen, men også noget der kan opelskes. Den springer vi havde da jeg var barn var fortrinsvis familiehund, som kom til træning en gang om ugen. Sådan startede det også ud med min ældste hund, men en spirende interesse for dens brugsegenskaber endte med jagttegn og virke som driver på jagter i sæsonen. Vores nye hvalp, der nu er 12 uger, skal også fungere som jagthund. Pointen er, at det er en aktiv hund, men man behøver ikke gå på jagt med den for at opfylde dens behov.

 

I forhold til du nævner der vil være længden af de daglige gåture, mener jeg I ligger i underkanten af hvad en spaniel kræver. Min. en halv time morgen og aften og en times tid om eftermiddagen når I kommer hjem fra arbejde. Enhver spaniel skal have lov til at bruge næsen og så vidt muligt gå løs på sine gåture. Samtidig skal du huske på, at en hvalp har et noget andet aktivitetsniveau end hvad der er tilfældet for en voksen hund. Når jeg har hvalp i huset står jeg op to timer inden jeg skal ud af døren, for at jeg kan nå at gå tur med hende, aktivere hende og sørge for hun falder ned og er klar til at gå til ro når hundene skal være alene. Det er på ingen måde for lang tid.

 

Sætter vi de tre nævnte spaniels op over for hinanden vil jeg generelt sige, at springeren klart er den i skal gå efter som førstegangsejere. Den engelske springer er fremavlet til at samarbejde med skytten inden for skudafstand på max. 25 meter. Den har dermed en vis medfødt tendens til at søge samarbejdet med føreren uden at søge for langt ud. Welshen har et meget større aktivitetsniveau end den engelske. Den er avlet til at drive fugle i det walisiske højland. Hvilket dybest set betyder, at den søger langt ud, løber hurtigt og arbejder mere for sig selv. Begge springere modner sent også mentalt, men hvor den engelske er moden ved 3 års alderen, er welshen ca. to år langsommere.

 

Field spaniel (IKKE at forveksle med det der hedder en Field Trial springer - som nogle stadig fejlagtigt betegner som en springer spaniel) er også en ivrig og arbejdsglad hund. Men heller ikke den er en førstegangshund. Den er meget egenrådig og stædig, kan være reserverede overfor fremmede og har ry for at være en såkaldt en-mands-hund. Læs mere (desværre meget kort) om springeren: http://www.hunde-forum.dk/newreply.php?do=newreply&noquote=1&p=77224, welshen: http://www.spanielklubben.dk/spaniel_racer/race_std_wss.htm og field spaniel: http://www.spanielklubben.dk/spaniel_racer/race_std_fs.htm på spanielklubbens hjemmeside.

 

Så i forhold til dine spørgsmål:

 

1: Nej, der er ingen problemer i at have spaniel med det I kan tilbyde den, HVIS I er opmærksomme på, at den skal have mere motion end det du først har meldt ud I er parat til at give den. Nu ser det så også ud til så lidt på skrift det du nævner, men går selvfølgelig ud fra, at I vil aktivere den hjemme også og ikke kun på turene. Der er meget der kan tælle som træning, og dermed kan man også skrue noget ned på tiden man er udendørs. Den kan sagtens være alene hjemme i 8 timer, men som med alle andre hunde skal man huske på, at man selv kommer hjem til en hund der er udhvilet og er frisk på at der skal ske noget.

 

2: Folk har mange forskellige historier omkring alene hjemme træning. Der verserer flere tråde herinde med forskellige holdinger til hvor lang tid det tager at lære hunden at være alene hjemme. To uger kan være nok, men husk at en lille hund har en lille blære, og hvalpen derfor har brug for at komme ud og tisse efter tre-fire timer det første stykke tid. Hvis der ikke er nogen til at lukke den ud, må den selvfølgelig gøre hvad den skal indenfor. Synd og noget der kan forsinke renlighedstræningen. Selv startede jeg med at tage to uger fri og påbegyndte træningen efter kort tid (med den nye hvalp). Hos os er vi så heldige, at vi begge arbejde flextid og med mulighed for at arbejde hjemmefra, sådan at vi kan komme hjem og lufte hende midt på dagen. Men det har jo kunne lade sig gøre for andre familier der har fuldtidsarbejde at få glade og trygge hunde ud af deres hvalp, selvom de ikke har taget flere uger fri i forbindelse med projekt hvalp. Læs evt. et par hvalpebøger allerede nu og se hvad det hele kræver: Irene Jarnved "Fra hvalp til hund", Lone Greva "Hvalpen" og Gwen Bailey "Hvalpebogen".

 

3: Det er efterhånden otte år siden jeg købte min egen første hund, så alt er lykkeligt glemt i forhold til hvad man glemmer man skal huske. Håber der er andre der kan bidrage. Vil som altid bare sige: køb med DKK stamtavle!

 

Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men Spanielklubben har forskellige arrangementer hvor der er mulighed for at komme og se de tre nævnte racer med egne fingre. Håber du kunne bruge min roman til noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Førstegangskøber

Kære Zarina,

Mange tak for dit svar.

Og ja, den alenetid er noget vi tænker meget over - vi vil jo gerne give hunden et indholdsrigt liv. Har en veninde der har hund og er i samme situation, så måske man kunne overveje skiftende hundepasning...

Men mange tak for dit svar, dine råd og dine henvisninger til en masse bøger:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved godt at der er mange der siger max 6 timer alene, og det står i en masse bøger af en masse mennesker.

 

Dog vil jeg også sige, at 8 timer er næsten normalt for de fleste fuldtids ansatte med hund.

Nogen er så, så heldige at de kan overlappe hinanden.

 

Tror det var pricman der også nævnte i en anden tråd og faktisk havde en god pointe.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Førstegangskøber

Kære mk101,

 

Tusind tak for din lange besvarelse. Fedt at høre fra en Springer-ejer, der jo netop har den erfaring med de hunde, som vi overvejer. Med det du siger, så er det nok den rette type springer spaniel vi har forelsket os i, men vi er nok realistiske nok til at vide, at vi nok ikke har nok overskud til dens motionsbehov - og det er meget vigtigt for os, at vi ikke kommer til at købe en hund, som vi ikke kan give en ordentlig dagligdag -hvem ønsker en rastløs hund.

 

Og fedt at du kommenterer tiden med en hvalp og det at komme ud af døren om morgenen. Det aner man jo ikke, når man aldrig har haft sådan en lille størrelse (og nok en af de ting, man som førstegangskøber ikke får overvejet;-)- men den tid bliver vist ingen problem - det må da være hyggeligt:-) Har allerede en bog af Gwen Bailey, men vil da lige tjekke de andre ud også.

 

Men tusind tak for din besvarelse og din tid. Det er rart at kunne få lidt flere grundlag at træffe vores beslutning på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Førstegangskøber

Hej Aslan,

Ja, man hører godt nok mange ting i forhold til at lade hundene være alene hjemme om dagen - i sidste ende er det vel ens egen samvittighed - og så selvfølgelig en føling af, hvordan hunden har det, når man kommer hjem (og om man så har tiden til at give den den tilstrækkelige motion for at få brændt krudtet af).

Tak for kommentaren:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Skal det være en mellemstor hund? For som du selv var inde på, lyder det til, at cavalieren opfylder mange af jeres krav.

 

Her er hvad en bruger på et andet hundeforum skriver om den:

 

"Vi er en børne familie med 3 små børn 2-6-8 år og efter lang tids søgning faldt valget på en cavalier king charles spaniel. og det har vi ikke fortrudt.

 

Hun er kærlig sjov og rolig, hun vil gerne gå ture men er ikke til meget lange ture. Hun er meget glad for gæster/fremmede, de er ikke vagt hunde på nogen måde, hun vil gå med alle der vil nusse hende.

 

Hun er meget kæle syg og lege syg, børnene elsker at lege med hende og omvendt."

 

Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at racen har en del arvelige sygdomme, så man skal kigge sig godt for.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Førstegangskøber

Hej Sonja77,

Jeg er faktisk lidt forelsket i cavalier king charles, da den, som du jo siger, passer perfekt på det vi leder efter - både af sind, men især i forhold til motion. Så efter at have hørt om den engelske springers behov, så skal den da helt bestemt vurderes en gang til! Og beskrivelsen som du har sat ind lyder lige som den type hund vi godt kunne tænke os.

 

Men du nævner noget med arvelige sygdomme. Vi er ikke i tvivl om, at det skal være en hund med en DKK stamtavle - er det et kvalitetsstempel på, at man er rimeligt garderet mod sygdomme herigennem? Eller er der andre måder man kan sikre sig på?

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, der er jo ikke andet at gøre end at se rundt blandt de racer man overvejer. Og så er det selvfølgelig ikke den store overraskelse, at alle taler ekstra godt for den race de selv har.

 

En cavalier er absolut også en dejlig hund. Men må indrømme at jeg er lidt mere til det "go" en springer har i sig, samt størrelsen passer mig godt. Der er forskellige måder at have hunde på, og jeg mener man sagtens kan give en springer ligeså meget indhold i livet hvis man "bare" går og hygger med den, som man kan hvis det er en fuldblodsjagthund.

 

Hvad den ikke har prøvet savner den ikke (groft sat op) i forhold til jagt, og den kan snildt finde sig til rette med at være "almindelig" trænings- og hygge hund. Som med alle andre racer skal man bare huske at aktivere dem efter behov. En rolig hund kan også affinde sig med mindre motion end jeg har vænnet min store til. Hvis man aktiverer sin hund mentalt, er der ikke det samme behov for fysisk aktivitet. Desuden lever min. 85% af alle springere udelukkende som familiehunde.

 

Den springer vi havde da jeg var barn var ene hund i en familie med to børn under 12 og en enlig mor, blev ikke brugt til andet end familiehund med sporadisk træning. Og den var skam mindst lige så lykkelige som min mudrede jagthund (der også bliver pudset og stivet af til udstillinger alt for mange gange om året).

 

Linker til et par tekster om springere - er sikker på andre kan finde nogle gode cavalier links hvis det ønskes.

 

Men syntes stadig du om muligt skal tage ud og se på de forskellige hunde. Spanielklubben holder tre specialudstillinger mere i år (Fyn i sidste weekend i august, Sjælland 21. september og Jylland (nord) 30. november). Her vil der være god mulighed for at komme og se forskellige hunde og tale med ejerne, og måske få et bedre indblik i hvorvidt det er en race for jer.

 

Det samme gælder naturligvis for cavalieren. Den kan også findes på udstillinger henover efteråret. Kender desværre ikke deres udstillingskalender.

 

http://www.churnwood.dk/laesestof/En%20hund%20for%20dig/en_hund_for_dig.htm

http://www.siegers.dk/springeren.html

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Førstegangskøber

He he, med din præference for hundetype tror jeg, at du og min kæreste har noget tilfælles;-)

 

Jeg har faktisk godt set, at der er en udstilling på Fyn snart, så har også overvejet om ikke den skulle have et besøg - det er nok den bedste måde at beslutte sig på...

 

Og tak for links - den lyder altså bare til at være en rigtig dejlig hund!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er den absolut også. Men det er alle vores hunde jo :blink:

 

Slå endelig et smut forbi Tommerup sidste weekend i august hvis I har muligheden. Snak lidt med de forskellige (til tider har folk lidt travlt fordi de har meget at se til, men alle vil gerne fortælle hvor dejlige deres hunde er), og klap på nogle af hundene. Hvis I har lyst til at få gennemhullede fingre, har jeg min hvalp med - hun når at blive 15 uger, så der kan I også få lidt en fornemmelse af hvordan de er som hvalpe.

 

Hvis det er noget, så kan du evt. skrive mig en personlig besked via profilen, så kan jeg give dig adresse, tidspunkter med mere (hvilket jeg vel egentlig også kan her...). Men sig til hvis du vil have mere info.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vedr. cavalieren og de arvelig sygdomsproblemer. De har hjerteproblemer og patella (løse knæ / albuer) i racen, men de arbejder i DKK med at få dette problem udryddet, ved at kun hunde der har rent hjerte og rene led kan avlsgodkendes.....

 

derfor er det vigtigt, at man køber en DKK hvalp når man står med denne race, da man derved har sikret sig at forældrene ihvertfald ikke har problemerne... selvfølgelig er det ingen garanti for at hunden ikke bliver syg senere, men det er selvsagt noget mindre risiko end hvis du køber en hvalp fra et sted hvor forældrene ikke er tjekket....

 

Vær især obs på sælgere der siger at begge forældre har tavler men ikke hvalpene, for det er som ofte fordi forældredyrene ikke kunne godkendes til avl... og hvorfor så ikke det, kan man jo spørge sig selv? Hvis det blot er pga fejlfarve gør det jo som sådan intet (hvis man ikke skal bruge hunden til udstilling el. avl) men hvis det er mere alvorligt som fx dårlige led, øjenproblmer eller hjertefejl, ja så er det jo en hel anden sag...

 

Der har lige været et par tråde med gode råd ang. cavalieren.... jeg var også selv meget forelsket i den engang, men der var ikke enighed om racen i husholdningen, så sådan een blev det ikke ;-)

 

tråde om cavalieren:

 

http://www.hunde-forum.dk/hvalpe/2824-svaert-vaelge-hvalp.html

 

http://www.hunde-forum.dk/selskabshunde/2001-cavalier-king-charles.html

Link til indlæg
Del på andre sites

Kære Zarina,

Mange tak for dit svar.

Og ja, den alenetid er noget vi tænker meget over - vi vil jo gerne give hunden et indholdsrigt liv. Har en veninde der har hund og er i samme situation, så måske man kunne overveje skiftende hundepasning...

Men mange tak for dit svar, dine råd og dine henvisninger til en masse bøger:-)

 

Selv tak! Ja, hvis man er lidt om sig og tænker lidt kreativt finder man en løsning. Der er heldigvis ved at komme fokus på, at det ikke er ok at lade en hund være alene i timevis, og derfor kommer der flere og flere tilbud om pasning af hunde ("hundebørnehaver") og luftning af professionelle hundeluftere. Det kan man jo overveje, hvis man ikke kan få hjælp fra omgangskredsen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Førstegangskøber

Hej Amocca,

Tak for udredningen om alle de ting, man skal tage højde for ved en cavalier. Havde i starten været inde og kigge på dba.dk og fundet rigtig mange cavalier hvalpe med stambøger - de fleste med DRU og tænkte, juhuu - ingen problemer med at finde sådan en! Men efter lidt research har jeg fundet ud af at den organisation vist er noget hø. Lyder ihvertfald ikke til at folk kan få støtte fra dem, hvis der skulle opstå noget med hunden. Så en hund med DKK stambog må da bestemt være værd at vente på.

 

OG godt at du nævner det med at forældrene fint kan have en stambog uden at det betyder at hvalpen så er rask, for jeg kunne nok godt lokkes til at tro på, at hvalpen var ok, når forældrene har stambog, hvis man var så uheldig at komme ud til en der bare ville sælge og ikke andet.

 

Det er et fantastisk forum herinde - man lærer virkelig meget. Og især det første link du sendte mig - hele den hvalpedebat er jo yderst relevant for os, da der er så mange gode råd til de overvejelser man skal gøre sig, før man anskaffer sig en hvalp.

 

Så tusind tak for al lærdommen;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...