Et skridt frem og to tilbage. Så MØG frustrerende.

[Ninjamor]

Dette hører med til billedet:

Jeg kan også se situationen fra en anden vinkel, nemlig uheld, ubetænksomhed, når en hundeejer eller hundepasser mener at have styr på sin hvalp/unghund og den smutter. Denne hvalp/unghund vil af naturlig interesse nærme sig en fremmed hund for at hilse, blødgøre, og få en herlig stund sammen med den anden. Hvis denne hund mødes af en aggressiv hundeejer, kan den få en alvorlig ridse i psyken og sker det tilpas mange gange (hvad det ikke bør) kan hunden selv ende med at blive kradsbørstig og så er ringen sluttet og den bliver den hund ingen har lyst til at møde.

 

 

Hmm ja det er så slet-slet ikke min erfaring og det modsatte var netop årsag til (sammen med min manglenede forståelse for min egen hund), at Misja i en årrække virkelig havde problemer med fremmede hunde der bare kom anmasende og som endte med at jeg har måtte stå og gale op som en sur havnearbejder-kælling.

 

Taler du om hvalpe/unghunde der var væsentligt større end hende selv?

 

Misja havde det smukkeste, tydelige og nuanceret arts-sprog med sig i bagagen, men efter møde med især unghunde der kom bragende op i hovedet på hende, fuldkommen overså/ignorede hendes hilse ritualer der startede (og stadig starter) så snart hun spottede den anden hund, blev hun efterhånden utryk og tilsidst var hendes løsning at vende rundt og løbe alt hvad hendes pels og poter kunne holde til - og så stod jeg der og kunne bare se hende forsvinde i det fjerne vel videne at hun ikke ville holde op med at løbe, til den anden havde indhentet hende eller givet op. Var jeg heldig ville hun løbe i en kæmpe bue og havne hos mig igen, men nogen gange var jeg uheldig og med hjertet i halsen skulle ud og lede efter min hund der var blevet bort. Det var bare ikke sjovt!

 

Hvor har disse episoder fundet sted?

 

Jeg prøvede godbids-metoden som andre også forslå, både frolic og pølsestykker og røget bacon - tænk, nogen hunde er så tændt på at hilse på en fremmede hund at de er fuldkommen ligeglade med den slags ting og at det ikke blev en positiv metode jeg fik erfaringer med. Vandsprøjt og vandflaske ude på alle ture er også prøvet, der er hunde som er fuldkommen ligeglade og dette ved jeg, ikke kun er min erfaring.

 

Naturligvis er der sådanne hunde, det har jeg ikke anfægtet, men har man ikke nogen strategi hjemmefra og midler som muligvis kan hjælpe, kan man intet stille op andet end på andre måder at forsøge at kontrollere situationen, blandt andet ved at holde sin egen hund indenfor rækkevidde, så man kan komme den til hjælp. Det kan man ikke med en løs hund som vil flygte

 

Nå, men sidste skridt blev (igen-igen at kommunikere) med ejer og de der indten ikke ville forstå, ville høre, ville tage hensyn, ja der kom Misja om bag mig og med ro og myndighed gik jeg i mellem og evt. brummede/knurrede af hunden..

 

Virkede det ikke (mens man ofte stod der og legede runde-dans :damn: ) kom nu et brøl fra mig til ejer om at min hund bider/smitter/er angst/ræd/i løbetid, ikke tåler andre hunde/you name it så gjorde jeg hvad jeg mente skulle til for at undgå kontakt, hvis jeg kunne se at Misja er mere end bare utryk og bange (og nej, hun var ikke sådan pga min adfærd, nogen hunde aflæste hun og var ok med andre ikke og når det var et ikke, så skulle hun have lov at være fri!)

 

Resultat alt i alt: en hund der var usikker på andre hunde og begyndte at gø og lave udfald og mange "om igen" ved hjælp af adfærds behandler og træning-træning og træning. Gennembruddet på alle måder kom, da jeg begyndte konsekvent at "tage over" i de situationer hvor hun blev ræd/utryk/usikker. Hun lærte at løbe hen til mig i stedet fro væk, hun lærte at gå om bag mig i stedet for at stå "alene" i mødet hun ikke ønskede og i dag i en alder af 9 år kan hun langt mere og tåle langt mere, måske (?) fordi hun ved at jeg aldrig igen overlader hende alene med et tvunget møde med en fremmede hund hun ikke ønsker tæt på.

 

Dejligt hun er kommet så langt

 

En tilføjelse er, at hun har haft og har hendes egen flok hun taler hundsk med og her er masser af hunde hun godt gider i det daglige osv. Men ikke om hun skal tvinges til en fremmede hund der får hendes hale op mellem benene bare hun ser den og så tager jeg det på mig, at gøre alt jeg kan også med de ret så mange hunde der på ingen måde respektere hendes (heldigvis) stadigt tydelige sprog.

 

Hvem har sagt at hunde skal tvinges til ufivillige møder?

 

Og jow, jeg ser hund og ejer an og difrenciere (staves) og jeg fortrækker at møde alle mennesker og deres hunde med et smil, jeg lufter i et natur område hvor der på tidspunkter er vildt mange andre som gør det samme m/u snor og langt de fleste af os tager hensyn til andre brugere af området (ryttere, joggere, cyklister, hundeluftere, naturelskere osv) og ønsker også bare at der bliver taget hensyn til os hvis vi fx. signalere at hundene ikke skal hilse el.a.

 

Hm..sorry vi er sikkert ikke uenig om ret meget og jeg reagerede egentlig også mest på det jeg har fremhævet. Jeg har ikke tal på alle de gange vi mødte og møder hunde uden vilje/evne (?) til at aflæse andre hunde og mange er glade og venlige hunde, men der er dælme også de andre som er alt andet end venlig og i mødet med dem har jeg været endog meget vred i både krop, sind og sprog

 

Det lyder i hele denne debat som om der er nogle rent geografiske forskelle og hundekulturer og at Københavnsområdet nærmest er en pest at bo i som hundeejer.

 

Jeg kan kun gentage: Jeg har boet flere steder og har ikke oplevet områder som ligefrem var inficeret med hunde som ikke kunne omgås på fornuftig måde.

Der vil altid bære en overivrig hund, hvalp eller unghund som mener den kører på hvalpelicens og overskrider grænser, der vil altid være gnavne hunde og der vil altid være hunde som potentielt bare vil nedlægge andre. Men at det ligefrem skulle vrimle med sådanne hunde kan jeg ikke genkende

[Gæst Iben B]

Det lyder i hele denne debat som om der er nogle rent geografiske forskelle og hundekulturer og at Københavnsområdet nærmest er en pest at bo i som hundeejer.

 

:5up: Det tror jeg så absolut også. Og derfor kan det måske godt være svært at debattere på tværs af disse "grænser" - fordi det som nogle oplever som noget der ikke er værd at hidse sig op over, kan være en uendelig kilde til frustration i andre områder.

 

Hvad angår din trafiksammenligning: jeg kan godt se den, men jeg hører så også til dem der råber efter folk som spasser rundt i trafikken Lige præcis trafikken er en undtagelse fra min normale stil med sjældent at hidse mig op. Og hundeområdet er jo så desværre i vente ...

 

Til debatten om hvad folk gør herinde: jeg tror absolut ikke nogen bruger herinde ville opføre sig som den idiot jeg mødte forleden. Men jeg tror nogle gange at 'hundeskovskulturen' kan følge folk ud af hundeskoven, fordi de oplever det som så problemfrit - så de tager den praksis med sig på gader og stræder. Igen, det er ikke rettet mod nogle herinde. Men det er derfor jeg godt af og til kunne ønske mig en mere generelt anderledes hundekultur. Og sjovt nok virker det også, i tråd med Ninjamors geografiske observationer som om at problemerne er mindre i områder, hvor der måske ikke er så meget behov for hundeskove, fordi der er godt med dejlige grønne områder og skov at gå i?

[søster lagkage]

Til debatten om hvad folk gør herinde: jeg tror absolut ikke nogen bruger herinde ville opføre sig som den idiot jeg mødte forleden. Men jeg tror nogle gange at 'hundeskovskulturen' kan følge folk ud af hundeskoven, fordi de oplever det som så problemfrit - så de tager den praksis med sig på gader og stræder. Igen, det er ikke rettet mod nogle herinde. Men det er derfor jeg godt af og til kunne ønske mig en mere generelt anderledes hundekultur. Og sjovt nok virker det også, i tråd med Ninjamors geografiske observationer som om at problemerne er mindre i områder, hvor der måske ikke er så meget behov for hundeskove, fordi der er godt med dejlige grønne områder og skov at gå i?

 

jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at det er det du oplever, men her på nørrebro, oplever jeg det sjældent. jeg sender så nok også et rimeligt tydeligt signal ved at holde min hund i kort snor og slå en bue ud på cykelstien el.lign. men det respekteres (næsten altid) problemfrit. dog vil jeg sige, at det 95% af gangene kun er mig, der ikke virker interesseret i, at hundene stikker næsen sammen. og jeg oplever da også den lejlighedsvise type, der lufter sin hund på fortovet uden snor og uden kontrol, og det er ret ubehageligt, fordi det gør mig utryg - mere end det gør min hund, så det prøver jeg at skjule, og heldigvis har han vist aldrig fået en dårlig oplevelse ud af det. vi hilser som udgangspunkt kun på de hunde vi kender (det er så en stor del af hundene i kvarteret) og ellers kun uden snor. eneste undtagelse er hvalpe og unghunde.

[søster lagkage]

så nåja, jeg er så BÅDE en del af hundeskovskulturen OG emsig med hilsen i snor - så man kan altså godt være begge dele

[Gæst Iben B]

så nåja, jeg er så BÅDE en del af hundeskovskulturen OG emsig med hilsen i snor - så man kan altså godt være begge dele

 

Det ved jeg Om som sagt tror jeg ikke at nogen af Jer som jeg har debatteret med hidtil ville opføre sig så åndssvagt som nogle af dem jeg har mødt.

 

Men det er lige præcis de der løse hunde du omtaler, som gør dig utryg, men ikke din hund. At du formår at skjule det, og at der ikke er kommet dårlige oplevelser ud af det er jo rigtig dejligt. Men hvis du stod med en hund der blev utryg når det skete ville du måske også lægge mere mærke til, og frustreres over, lige præcis de episoder?

[søster lagkage]

Det ved jeg Om som sagt tror jeg ikke at nogen af Jer som jeg har debatteret med hidtil ville opføre sig så åndssvagt som nogle af dem jeg har mødt.

 

Men det er lige præcis de der løse hunde du omtaler, som gør dig utryg, men ikke din hund. At du formår at skjule det, og at der ikke er kommet dårlige oplevelser ud af det er jo rigtig dejligt. Men hvis du stod med en hund der blev utryg når det skete ville du måske også lægge mere mærke til, og frustreres over, lige præcis de episoder?

 

det ville jeg helt sikkert. og jeg forstår din frustration og jeg synes, at det er uacceptabelt. jeg har også haft et par oplevelser, hvor jeg havde lyst til at RÅBE - dog primært af ejeren. kan levende forestille mig, hvor utrygt det er med en hund med egetkønsaggression/angst etc. det er en enorm tryghed for os, at vi kender de fleste hunde i nabolaget - men det gør vi selvfølgelig kun i kraft af, at min hilsepolitik var noget mere liberal, da min hund var hvalp. hvilket ikke gav os nogen dårlige oplevelser overhovedet, selv om det selvfølgelig er en udfordring med en hund, der er vant til/glad for at hilse på mange hunde.

 

en historie fra i forgårs: vi går aftentur på grønt område ved kirken, i mørket ser jeg en hund og ejer på vej af en anden sti dvs. ikke direkte forbi os. jeg kalder halfdan ind (han er i flex) og går raskt forbi den sti de kommer af uden at opsøge kontakt og med min hund tydeligvis holdt i helt kort snor (han trækker nemlig lidt over mod den anden hund, så hun kan ikke have undgået at se, at jeg gik forbi med vilje) ALLIGEVEL fandme om ikke hun lader sin hund løbe HELT frem i sin flexi, så den farer frem, når hen til måske en halv meter fra os og knurrer helt vildt DET er altså ikke en god ide! råber jeg, mens min hund råber RØV! så højt han kan.

 

og seriøst. vi går hver sin vej om kirken og havner foran til sidst. min hund ignorerer fuldstændigt hendes, jeg holder mig selvfølgelig på lang afstand - så lader hun sgu IGEN sin hund rende helt frem i flexien, så den på resten af turen "forfølger" os ca. to meter bag os og helt ude i linen. hold kæft mand hvor var jeg bare træt og hun talte ikke engang i mobil eller noget, hun må bare have været ... ja, helt blank eller sådan noget, det var i hvert fald sært.

 

så jeg kan altså også bande og svovle af folk der ikke tænker sig om, vi tackler det nok bare forskelligt - men nu har vi selvfølgelig også meget forskellige hunde.

[Gæst Iben B]

en historie fra i forgårs: vi går aftentur på grønt område ved kirken, i mørket ser jeg en hund og ejer på vej af en anden sti dvs. ikke direkte forbi os. jeg kalder halfdan ind (han er i flex) og går raskt forbi den sti de kommer af uden at opsøge kontakt og med min hund tydeligvis holdt i helt kort snor (han trækker nemlig lidt over mod den anden hund, så hun kan ikke have undgået at se, at jeg gik forbi med vilje) ALLIGEVEL fandme om ikke hun lader sin hund løbe HELT frem i sin flexi, så den farer frem, når hen til måske en halv meter fra os og knurrer helt vildt DET er altså ikke en god ide! råber jeg, mens min hund råber RØV! så højt han kan.

 

og seriøst. vi går hver sin vej om kirken og havner foran til sidst. min hund ignorerer fuldstændigt hendes, jeg holder mig selvfølgelig på lang afstand - så lader hun sgu IGEN sin hund rende helt frem i flexien, så den på resten af turen "forfølger" os ca. to meter bag os og helt ude i linen. hold kæft mand hvor var jeg bare træt og hun talte ikke engang i mobil eller noget, hun må bare have været ... ja, helt blank eller sådan noget, det var i hvert fald sært.

 

Gudfaderbe-f*cking-vares :damn:

[Ninjamor]

jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at det er det du oplever, men her på nørrebro, oplever jeg det sjældent. jeg sender så nok også et rimeligt tydeligt signal ved at holde min hund i kort snor og slå en bue ud på cykelstien el.lign. men det respekteres (næsten altid) problemfrit. dog vil jeg sige, at det 95% af gangene kun er mig, der ikke virker interesseret i, at hundene stikker næsen sammen. og jeg oplever da også den lejlighedsvise type, der lufter sin hund på fortovet uden snor og uden kontrol, og det er ret ubehageligt, fordi det gør mig utryg - mere end det gør min hund, så det prøver jeg at skjule, og heldigvis har han vist aldrig fået en dårlig oplevelse ud af det. vi hilser som udgangspunkt kun på de hunde vi kender (det er så en stor del af hundene i kvarteret) og ellers kun uden snor. eneste undtagelse er hvalpe og unghunde.

 

Ingen af os undgår vel den "typer" hundeejere.

 

For nogle år siden gik jeg med min cairn og min hundeaggressive omplaceringshund Stjerne (ca. 20 kg) på stranden i Vordingborg. Jeg boede på stranden og gik altid ture når der var mindst belastning på området.

Stjerne var i 20 m line, Trille var løs og under kontrol. På vej imod os så jeg en weimaraner i følge med en mand. De styrer lige imod os og jeg råber til ham at han ikke skal komme hen til os og får halet Stjerne ind i 2 - 3m line, før hun ser den anden hund.

Weimaraneren styrter bare hen til os på trods af mine gentagne råb og det ender så med at Stjerne hopper op og ned i ophidselse og får landet på ryggen af Trille som skreg højt i forskrækkelse og smerte. Trille var da 15 år og den oplevelse havde hun ikke behøvet at få med.

Manden fik hentet sin hund og han gloede forarget på mig og rystede på hovedet, som om jeg var rablende gal. Det var næsten det værste! Gal blev jeg godtnok, men måtte tage mig af mine hunde, så jeg fik ikke sagt min mening om ham. Det kostede Trille en tur til kiropraktoren at den anden hundeejer var så ligeglad

[søster lagkage]

Ingen af os undgår vel den "typer" hundeejere.

 

For nogle år siden gik jeg med min cairn og min hundeaggressive omplaceringshund Stjerne (ca. 20 kg) på stranden i Vordingborg. Jeg boede på stranden og gik altid ture når der var mindst belastning på området.

Stjerne var i 20 m line, Trille var løs og under kontrol. På vej imod os så jeg en weimaraner i følge med en mand. De styrer lige imod os og jeg råber til ham at han ikke skal komme hen til os og får halet Stjerne ind i 2 - 3m line, før hun ser den anden hund.

Weimaraneren styrter bare hen til os på trods af mine gentagne råb og det ender så med at Stjerne hopper op og ned i ophidselse og får landet på ryggen af Trille som skreg højt i forskrækkelse og smerte. Trille var da 15 år og den oplevelse havde hun ikke behøvet at få med.

Manden fik hentet sin hund og han gloede forarget på mig og rystede på hovedet, som om jeg var rablende gal. Det var næsten det værste! Gal blev jeg godtnok, men måtte tage mig af mine hunde, så jeg fik ikke sagt min mening om ham. Det kostede Trille en tur til kiropraktoren at den anden hundeejer var så ligeglad

 

nogle folk er bare ... ja, ser tingene helt anderledes end en selv. jeg plejer at gå hjem og bande og svovle og fortælle min stakkels mand, at alle andre er nogle idioter det samme sker, når jeg møder trafikidioter, men jeg må jo så indrømme, at jeg også et par gange selv er blevet råbt af i trafikken, uden jeg har følt, at det var fair - nogle gange har man også bare ret forskellige opfattelser af, hvad der er ok og normal opførsel. eller tingene ser anderledes ud, når man er den forurettede, end når man selv kommer til at være til besvær for andre, måske ved et uheld. og så er der jo dem, som opfører sig objektivt og åbenlyst tåbeligt, dem undgår man nok desværre heller ikke fuldstændigt.

[Gitta]

Hvordan kan du vide det er sparkene og ikke irettesættelserne du nævnte i et andet indlæg der har gjort hende passiv i situationen?

Det skulle da godt nok være noget af et sammentræf, hvis hun efter 2½ års irettesættelse uden effekt pludselig fra den ene dag til den anden begynder at forholde sig passivt.

 

Jeg synes nu ellers at jeg har læst her på HF at "hilserne" kalder deres hunde til sig, hvis de ser en hund bliver taget i line eller de bliver bedt om at sørge for at undgå kontakt...

Tja....men i mine øjne er det da ret egoistisk, at man ser en løs hund (som jo er andres ejendom) som én, der er til fri afbenyttelse.

Loven giver mulighed for at gå med sin hund løs, hvis man har fuld kontrol. Men dér står ingen steder i loven, at man kun må gå med hunden løs, hvis man vil lade den hilse på alle andres hunde.

Så når andre laver deres egne regler om, at deres hunde må kontakte alle løse hunde, så forhindrer de mig og andre ikke-hilseglade i at benytte os af samme mulighed, som den de selv benytter og som loven giver ret til.....nemlig at gå med hunden løs. Når man vælger at udvise en sådan adfærd på bekostning af andre, så er der da i den grad tale om egoisme.

 

Ikke helt enig for det viser sig, at hvis man slapper af og den ikke glade hund kun er utryg, så kan længerevarende møder med en venlig hund være et skridt på vejen til opblødning hos den utrygge.

Et af problemerne med hundmøder er, at de som regel afbrydes alt for hurtigt, så den negative følelse den ene hund evt. har ikke bliver afreageret og derfor taget med til næste møde og lagt i bunken af møder i hundens hjerne.

 

Hvis nu man tog den løse hund i halsbåndet (eller gav den sin hunds eller en ekstra line på) så den kunne styres og lod sin hund komme helt ud i egen line så den ikke følte sig trængt, blev stående på stedet sådan 10 - 15 minutter ville de fleste hundeejere opleve at den utrygge hund blev mindre og mindre utryg og komme fra mødet i en helt anden stemning end det korte møde.

I stedet har vi altid så travlt med at afbryde ufrivllige hundemøder og hundene går derfra den ene frustreret, den anden bekræftet i utrygheden.

 

Hvis jeg på et tidspunkt igen skulle eje en utryg hund, ville jeg da klart foretrække at et sådant møde skulle foregå under kontrollerede former, hvor der er plads omkring os og hvor jeg kender hunden og ikke mindst ejeren. Hvis et sådant møde skal finde sted, er det efter min overbevisning vigtigt, at begge hundeejere er helt enige om, hvordan det skal foregår. Derfor har jeg ikke lyst til at lægge hund til en eller anden tilfældig hund og dennes ejer, da jeg hverken ved, om jeg kan stole på hunden eller ejeren.

Og ærligtalt så er jeg bedøvende ligeglad med, om den anden hund går frustreret fra mødet. Det ville hundens egen ejer kunne forhindre, ved at holde sin hund for sig selv.

[Gitta]

nu er jeg så et af de her egoistiske mennesker, og vil blot minde dig om, at INGEN her på forum har påberåbt sig retten til at lade deres løse hund løbe hen til hunde i snor. jeg, og de andre jeg har set, taler KUN om situationer i hundeskove hvor det er kulturen, at der ikke aftales eller snakkes eller kaldes på plads på forhånd. og der kommer du og iben jo ikke, og det forstår jeg udemærket, når ihvertfald ibens hund har et problem med andre hunde. og jeg forstår udemærket også hendes frustration over at blive opsøgt af andre hunde. selvom min hund ikke bliver specielt utryg, ved jeg ikke noget værre, end løse hunde på gader og stræder, når jeg har min egen i snor. så jeg synes ærligt talt, at det der citat var noget af en tilsnigelse og kan overhovedet ikke genkende nogen herindes holdning i det.

Så har du ikke set godt nok efter. Der er brugere der mener, at samme selvopfundne regler også gælder på stranden. En enkelt mener også, at det er ok, at hendes hund kontakter en løs hund på et fortov.

[Gitta]

Kun hvis folk kommer afslappet slentrende med deres hund(e) et stykke foran sig, får min hund lov at hilse på dem, når de kommer hen til os og kun hvis jeg kan lide de fremmede hundes udstråling (og naturligvis min egen hunds ditto).

 

Kalder du stadig min handlemåde egoistisk eller forstår du nu, hvad jeg mener?

 

Jeg forstår hvad du mener. Det har jeg faktisk gjort hele tiden.

 

Ja, jeg vil stadig kalde din handling egoistisk.

Du afskærer nemlig mig og andre ikke-hilseglade for at at komme afslappet slentrende med vores hunde et stykke foran os. Du forventer, at jeg og andre ikke-hilseglade skal afbryde vores afslappede tur med vores hund for at sætte line på. Hvis du istedet gjorde dig til en vane at spørge, før du giver din hund lov at hilse, så kunne både du og jeg slentre afslappet videre med hver en løs hund.

Med din handlemåde er der kun én, der kan få lov at slentre afslappet videre med en løs hund....nemlig dig selv. Dét er efter min mening enormt egoistisk.

[Ninjamor]

Det skulle da godt nok være noget af et sammentræf, hvis hun efter 2½ års irettesættelse uden effekt pludselig fra den ene dag til den anden begynder at forholde sig passivt.

 

 

Tja....men i mine øjne er det da ret egoistisk, at man ser en løs hund (som jo er andres ejendom) som én, der er til fri afbenyttelse.

Loven giver mulighed for at gå med sin hund løs, hvis man har fuld kontrol. Men dér står ingen steder i loven, at man kun må gå med hunden løs, hvis man vil lade den hilse på alle andres hunde.

Så når andre laver deres egne regler om, at deres hunde må kontakte alle løse hunde, så forhindrer de mig og andre ikke-hilseglade i at benytte os af samme mulighed, som den de selv benytter og som loven giver ret til.....nemlig at gå med hunden løs. Når man vælger at udvise en sådan adfærd på bekostning af andre, så er der da i den grad tale om egoisme.

 

 

 

Hvis jeg på et tidspunkt igen skulle eje en utryg hund, ville jeg da klart foretrække at et sådant møde skulle foregå under kontrollerede former, hvor der er plads omkring os og hvor jeg kender hunden og ikke mindst ejeren. Hvis et sådant møde skal finde sted, er det efter min overbevisning vigtigt, at begge hundeejere er helt enige om, hvordan det skal foregår. Derfor har jeg ikke lyst til at lægge hund til en eller anden tilfældig hund og dennes ejer, da jeg hverken ved, om jeg kan stole på hunden eller ejeren.

Og ærligtalt så er jeg bedøvende ligeglad med, om den anden hund går frustreret fra mødet. Det ville hundens egen ejer kunne forhindre, ved at holde sin hund for sig selv.

 

Jaja, vi kommer nok ikke videre, men som jeg ser det er du selv med til at vedligeholde problemet...

[Dina]

Jeg forstår hvad du mener. Det har jeg faktisk gjort hele tiden.

 

Ja, jeg vil stadig kalde din handling egoistisk.

Du afskærer nemlig mig og andre ikke-hilseglade for at at komme afslappet slentrende med vores hunde et stykke foran os. Du forventer, at jeg og andre ikke-hilseglade skal afbryde vores afslappede tur med vores hund for at sætte line på. Hvis du istedet gjorde dig til en vane at spørge, før du giver din hund lov at hilse, så kunne både du og jeg slentre afslappet videre med hver en løs hund.

Med din handlemåde er der kun én, der kan få lov at slentre afslappet videre med en løs hund....nemlig dig selv. Dét er efter min mening enormt egoistisk.

Skal vi sige det sådan - jeg kan ikke forestille mig, at du ville gå afslappet med din hund, medmindre der var tomt for hunde hele horisonten rundt. Jeg forestiller mig, at du ved synet af en hund i det fjerne aldeles omgående vil kalde din hund til dig, så den ikke ved et uheld skulle komme til at tro, at den stik imod jeres normale praksis pludselig skulle hilse på en ukendt hund.

 

Dette syn ville få mig til at kalde min hund til mig, dels af hensyn til en tilsyneladende utryg hundeejer, dels for min egen hunds skyld, idet jeg - retfærdigt eller ej - ikke ville kunne udelukke, at din hund ikke kunne lide artsfæller.

 

Hvis det ikke er godt nok for dig, at jeg på god afstand og omgående ville kalde min hund til mig, således at du og din hund kunne passere i fred, og hvis du virkelig generelt kræver, at alle i tide og utide skal kalde deres hunde til sig for ikke at komme til at genere dig - jeps, så er jeg vel nok egoistisk.

[Gitta]

Skal vi sige det sådan - jeg kan ikke forestille mig, at du ville gå afslappet med din hund, medmindre der var tomt for hunde hele horisonten rundt.

Der må jeg skuffe dig. Jeg kan skam godt gå afslappet med min hund, selv om der er andre hunde på stranden.

Men straks jeg ser, at en af de andre hundeejere er af den egoistiske type, der lader sin hund løbe hen til andre hunde uden forudgående aftale, så bliver jeg tvunget til at afbryde min afslappede tur med min hund.

Det er rent faktisk det jeg anker over.....at jeg ikke bare kan få lov at fortsætte min afslappede tur i fred og ro, uden fare for at blive påtvunget selskab af andres ligegyldige hunde.

 

Jeg forestiller mig, at du ved synet af en hund i det fjerne aldeles omgående vil kalde din hund til dig, så den ikke ved et uheld skulle komme til at tro, at den stik imod jeres normale praksis pludselig skulle hilse på en ukendt hund.

Jeg kan betro dig, at min gamle hund aldrig ved et uheld ville opsøge en anden hund i den tro, at hun måtte hilse.....hun HAVDE ikke lyst til at hilse. Men pga. folk med samme holdning som dig, var jeg tvunget til at kalde hende ind.

Det er det jeg anker over....at en hund der enten har lært ikke at kontakte andre, eller ikke har lyst til at kontakte andre, ikke kan få lov at fortsætte deres tur i fred og ro uden fare for at blive påtvunget selskab af andres totalt ligegyldige hunde.

 

Dette syn ville få mig til at kalde min hund til mig, dels af hensyn til en tilsyneladende utryg hundeejer, dels for min egen hunds skyld, idet jeg - retfærdigt eller ej - ikke ville kunne udelukke, at din hund ikke kunne lide artsfæller.

En tilsyneladende utryg hundeejer??

Man behøver altså ikke være en utryg hundeejer for ikke at ønske selskab af andres hunde....i hvert fald ikke utryg i forhold til hunde. Men selvfølgelig kan man da godt blive utryg i forhold til andre hundeejere, nå de ser det som deres ret at lade deres hunde opsøge min.

 

Hvis det ikke er godt nok for dig, at jeg på god afstand og omgående ville kalde min hund til mig, således at du og din hund kunne passere i fred, og hvis du virkelig generelt kræver, at alle i tide og utide skal kalde deres hunde til sig for ikke at komme til at genere dig - jeps, så er jeg vel nok egoistisk.

Jeg kræver ikke at alle i tide og utide skal kalde deres hunde til sig. Jeg kræver såmænd blot, at jeg kan få lov at gå i fred og ro med min egen hund uden at blive generet af andre hundeejere og deres hunde.

De hunde der har lært ikke at kontakte andre hunde, uden de har fået lov, behøver jo ikke kaldes ind i tide og utide.

Har din hund ikke lært det, er det da egoistisk af dig at kræve, at det er de ikke hilse-glade, der skal kalde deres hunde ind i tide og utide for ikke at blive påtvunget selskab af din.

[Ninjamor]

Der må jeg skuffe dig. Jeg kan skam godt gå afslappet med min hund, selv om der er andre hunde på stranden.

Men straks jeg ser, at en af de andre hundeejere er af den egoistiske type, der lader sin hund løbe hen til andre hunde uden forudgående aftale, så bliver jeg tvunget til at afbryde min afslappede tur med min hund.

Det er rent faktisk det jeg anker over.....at jeg ikke bare kan få lov at fortsætte min afslappede tur i fred og ro, uden fare for at blive påtvunget selskab af andres ligegyldige hunde.

 

 

Jeg kan betro dig, at min gamle hund aldrig ved et uheld ville opsøge en anden hund i den tro, at hun måtte hilse.....hun HAVDE ikke lyst til at hilse. Men pga. folk med samme holdning som dig, var jeg tvunget til at kalde hende ind.

Det er det jeg anker over....at en hund der enten har lært ikke at kontakte andre, eller ikke har lyst til at kontakte andre, ikke kan få lov at fortsætte deres tur i fred og ro uden fare for at blive påtvunget selskab af andres totalt ligegyldige hunde.

 

 

En tilsyneladende utryg hundeejer??

Man behøver altså ikke være en utryg hundeejer for ikke at ønske selskab af andres hunde....i hvert fald ikke utryg i forhold til hunde. Men selvfølgelig kan man da godt blive utryg i forhold til andre hundeejere, nå de ser det som deres ret at lade deres hunde opsøge min.

 

 

Jeg kræver ikke at alle i tide og utide skal kalde deres hunde til sig. Jeg kræver såmænd blot, at jeg kan få lov at gå i fred og ro med min egen hund uden at blive generet af andre hundeejere og deres hunde.

De hunde der har lært ikke at kontakte andre hunde, uden de har fået lov, behøver jo ikke kaldes ind i tide og utide.

Har din hund ikke lært det, er det da egoistisk af dig at kræve, at det er de ikke hilse-glade, der skal kalde deres hunde ind i tide og utide for ikke at blive påtvunget selskab af din.

 

Jeg synes dine gentagne postuleringer om at Dina opfører sig egoistisk begynder at blive ret så enerverende.

 

Dina har flere gange skrevet at hendes Sofus ikke bare får lov at løbe frem til hunde som går på plads eller er i line

[søster lagkage]

Så har du ikke set godt nok efter. Der er brugere der mener, at samme selvopfundne regler også gælder på stranden. En enkelt mener også, at det er ok, at hendes hund kontakter en løs hund på et fortov.

 

rettelse: situationer i fritløbsområder, hvilket så også gælder strande om vinteren. har ellers ikke noget at tilføje, er meget enig med ninjamor herover.

[KarinaG]

Taler du om hvalpe/unghunde der var væsentligt større end hende selv?

De episoder jeg husker og referere til i denne tråd, var hunde omrking samme alder som Misja - primært unghund og unge voksen hunde (1-1½ år og 3-4 år vil jeg skyde på) og det kunne være fra små til store hunde. Det gjorde ingen forskel hos Misja ligesom kønnet heller ikke gjorde, kun deres manglende hilse-ritualer og en total "op i hovedet med det samme, adfærd". Mange var bare venlige og legesyge, nogle få alt andet end venlige.... Det blev så grelt at Misja endte med i en lang periode at udvise dobbl. tydige signaler, hun var (især i de unge år) meget social og legende men til sidst blev hun usikker og det gav igen problemer hos nogle hunde...

 

Puha, jeg kan skrive en hel bog tror jeg, om vores første 3-4 år sammen og alle op og ned turene

 

 

Hvor har disse episoder fundet sted?

De episoder jeg her skriver om, fandt sted på vores gåture hvor hunde må være løse/er løse.

 

Naturligvis er der sådanne hunde, det har jeg ikke anfægtet, men har man ikke nogen strategi hjemmefra og midler som muligvis kan hjælpe, kan man intet stille op andet end på andre måder at forsøge at kontrollere situationen, blandt andet ved at holde sin egen hund indenfor rækkevidde, så man kan komme den til hjælp. Det kan man ikke med en løs hund som vil flygte

Det var så også hvad jeg lærte, desværre første efter at have forsøgt at efterleve rådene fra min hvalpe og første unghunde træner, ude det sted jeg trænede (de råder HELT anderledes i dag, gudskelov), om selv at lade Misja klare det hele for ellers ville jeg ødelægge hende....Well, heldigvis kan en hund om-præges/om-trænes, men Misja var omkring 1½ år før jeg endelig fik de rette redskaber at arbejde med....og et af dem var, at sørge for jeg kunne få fat i hende og hjælpe hende.

 

Dejligt hun er kommet så langt

JA sku! :banan:

 

 

Hvem har sagt at hunde skal tvinges til ufivillige møder?

Jeg kan godt se at tvinge nok er et forkert ord, men det føltes som tvang når der ikke var "nogen vej uden om". Men tvinge er nok ikke det rigtige at bruge, du har ret, ufrivillig passer nok bedre

 

 

 

Det lyder i hele denne debat som om der er nogle rent geografiske forskelle og hundekulturer og at Københavnsområdet nærmest er en pest at bo i som hundeejer.

 

Jeg kan kun gentage: Jeg har boet flere steder og har ikke oplevet områder som ligefrem var inficeret med hunde som ikke kunne omgås på fornuftig måde.

Der vil altid bære en overivrig hund, hvalp eller unghund som mener den kører på hvalpelicens og overskrider grænser, der vil altid være gnavne hunde og der vil altid være hunde som potentielt bare vil nedlægge andre. Men at det ligefrem skulle vrimle med sådanne hunde kan jeg ikke genkende

 

Til det sidst fremhævede... Jeg vil heller ikke sige at det vrimler med dem herude, men når man har en hund som den slags hunde giver problemer, så kan det meget let føles som at "det vrimler med" hvis bare man har 2-3 af den slags episoder på lad os sige 1-1½ uge.

 

Sådan oplevede jeg det ihvertfald, især da jeg begyndte på "om-træning" hvor af meget forgik i snor.

At arbejde hårdt hver dag med de almendelige gåture fordi ens hund har udviklet "aggrasive (staves) udfalds-adfærd" over for alle andre hunde, og så igen og igen "påduttes" en eller andens hund der bare sååå gerne vil hilse på din, og en ejer der fuldkommen overhøre dine "de må ikke hilse". Det var SÅ frustrernde

 

Det var der jeg, for at kunne holde folks hunde på afstand, lærte at sige "hun smitter" el.lig. Men oplevelsen af 2 skridt frem og 3 tilbage var næsten dagligt, for der var alle de ejere som var for langt væk til at jeg kunne råbe "HUN SMITTER!" og så var der dem der var fuldkommen ligeglade og bare lod deres hund løbe over til os

 

(her i boligområdet bor vi ca. 8-900 mennesker og omkring 150-200+ hunde, hvor af du vil skulle passere 2-3 af disse i de stille perioder og vel 6-8 af dem på andre tidspunkter (i et løst gennemsnit) og så er der få heldige tidsrum hvor du ikke vil møde hunde du skal passere men blot ser på afstand)

 

 

Tilgiv evt. stavefejl og andre gammatik fejl, jeg har ikke nogen stave kontrol på denne computer

[KarinaG]

.....lige et par tanker fra mig, mens jeg sad og læste et par af de seneste indlæg igennem.

 

Hele mit mål har altid været at min hund skulle kunne gå løs herude i vores super dejlige store og fredet natur område og derfor har der fra dag 1 været et par regler der er blevet arbejdet med konsekvent.

 

1. hun skulle ikke jage/rejse hare, ræve, fugle/svømmefugle eller rådyr (mus og mosegrise undtaget), det blev lært uden at nogen kom til skade, det lød måske ikke kønt men det virkede...

2. indkald skulle være 100% når der var vilde dyr og/eller fremmede hunde i farvandet, det er stadig 100% og bliver aldrig gradbøjet (jeg medtager ikke musse-kontakt).

3. hun skulle ikke stikke af eller tage "på solo-tur", selvom vores "snor" er lang kender vi den begge veje og hun har bare aldrig haft trang eller tilbøjelighed til at strejfe.

 

Til gengæld har området været vores legeplads, det er her vi har trænet i sekvenser, lavet tillidsøvelser vhj. naturens egne ting, her vi har lavet lydigheds og jagt træning, indkald, elske snoren på og snoren af osv osv og her vi har haft nogle af vores bedste oplevelser sammen...

 

98% af alle dem vi møder og har mødt, har givet os i større eller mindre - eller ubetydelig - grad af positive møder ......jeg indrømmer, at nogen gange fylder de få negative bare så meget mere, især mens følgevirkninger er så store

[Gæst Iben B]

Karina, du tænker på din hund og på dine omgivelser på en og samme tid - det er en fryd at læse

[Ninjamor]

Til det sidst fremhævede... Jeg vil heller ikke sige at det vrimler med dem herude, men når man har en hund som den slags hunde giver problemer, så kan det meget let føles som at "det vrimler med" hvis bare man har 2-3 af den slags episoder på lad os sige 1-1½ uge.

 

Okay. Oplevede du at det var de samme hunde eller var det nye hunde hver gang?

 

Sådan oplevede jeg det ihvertfald, især da jeg begyndte på "om-træning" hvor af meget forgik i snor.

At arbejde hårdt hver dag med de almendelige gåture fordi ens hund har udviklet "aggrasive (staves) udfalds-adfærd" over for alle andre hunde, og så igen og igen "påduttes" en eller andens hund der bare sååå gerne vil hilse på din, og en ejer der fuldkommen overhøre dine "de må ikke hilse". Det var SÅ frustrernde

 

Jep!

 

Det var der jeg, for at kunne holde folks hunde på afstand, lærte at sige "hun smitter" el.lig. Men oplevelsen af 2 skridt frem og 3 tilbage var næsten dagligt, for der var alle de ejere som var for langt væk til at jeg kunne råbe "HUN SMITTER!" og så var der dem der var fuldkommen ligeglade og bare lod deres hund løbe over til os

 

Ja, desværre er det som med alle andre trafikanter en blandet fornøjelse at være i "trafikken" nogle gange

 

(her i boligområdet bor vi ca. 8-900 mennesker og omkring 150-200+ hunde, hvor af du vil skulle passere 2-3 af disse i de stille perioder og vel 6-8 af dem på andre tidspunkter (i et løst gennemsnit) og så er der få heldige tidsrum hvor du ikke vil møde hunde du skal passere men blot ser på afstand)

 

Det var mange hunde, vel ca halvdelen af familierne som har hund så

 

Tilgiv evt. stavefejl og andre gammatik fejl, jeg har ikke nogen stave kontrol på denne computer

 

Det er jo ikke en skriftlig dansk prøve Hvis det var ville jeg være dumpet mange gange

 

Hvem har sagt at hunde skal tvinges til ufrivillige møder?

 

Jeg kan godt se at tvinge nok er et forkert ord, men det føltes som tvang når der ikke var "nogen vej uden om". Men tvinge er nok ikke det rigtige at bruge, du har ret, ufrivillig passer nok bedre

 

Jeg havde misforstået dig. Jeg troede du mente, at nogle af debattørerne herinde syntes man bare skulle finde sig i sådanne møder...

[Gitta]

Jeg synes dine gentagne postuleringer om at Dina opfører sig egoistisk begynder at blive ret så enerverende.

Jeg startede IKKE med at henvende mig til hende. Det var hende, der tog initiativ til at debattere med mig!

Hendes oplæg til debat var: "Kalder du stadig min handlemåde egoistisk eller forstår du nu, hvad jeg mener?"

Hvis du synes det er enerverende, så har du da lov at holde dig ude af tråden eller sætte mig på ignorer listen, så du ikke kan se, hvad jeg skriver.

 

Dina har flere gange skrevet at hendes Sofus ikke bare får lov at løbe frem til hunde som går på plads eller er i line

 

 

Det er forstået, men samtidig har hun søreme også skrevet, at hun uden forudgående aftale lader sin hund løbe hen og tage kontakt, når hun ser en hundeejer, der afslappet kommer slentrende med sin hund et stykke foran sig.

 

Er det virkeligt så svært for dig at se, at hun med sin adfærd forhindrer ikke-hilseglade hundeejere i at nyde en afslappet tur på stranden med hunden løs? Hvilket vi ifølge loven har lige så meget ret til, som Dina har.

 

Hun tvinger os til at kalde vores hunde på plads eller tage dem i snor, med mindre vi altså vil finde os i at blive generet af hendes hilselystne hund.

 

Jeg forventer ikke, at andre skal kalde deres hunde på plads eller tage dem i snor, når de møder mig og min hund. Deres hunde kan for min skyld godt gå et stykke foran dem, bare de ikke tager kontakt til min.

 

Men Dina forventer, at jeg tager min hund på plads eller i snor. Går den løs et lille stykke foran mig og passer sig selv, respekterer hun ikke min ret til selv at bestemme, om min hund skal hilse på hendes hund eller ej.

 

Når nogen for egen vindings skyld forhindrer andre i at gøre brug af en ret, de har, så har jeg intet andet ord for det end egoisme!

[Dina]

Der må jeg skuffe dig.

Tro mig - du kan ikke skuffe mig.

 

Jeg syntes blot, at det var lige stærkt nok at kalde mig egoistisk, fordi jeg ikke høvler min hund til mig ved synet af en hund i det fjerne eller fordi jeg ikke er konstant optaget af at underskrive diverse fredskontrakter med andre hundeejere. Du kræver slet ikke respekt. Du kræver, at alle underkaster sig din hjemmelavede regel om, at hunde skal kaldes til orden, når du ankommer til en strand.

 

Men du må stille dig tilfreds med, at fx jeg - og sikkert et hav af andre egoistiske hundeejere - indskrænker os til at kalde vores hunde til os, når vi ser, at der kommer nervøse hundeejere med hunde i snor eller når disse hundeejere råber til os, at vi skal kalde på vores hunde.

 

I følge loven skal jeg kunne kalde min hund til mig. Det kan jeg. Men der står intet om, at jeg konstant skal vise denne kunst.

[Gæst kleo]

Tro mig - du kan ikke skuffe mig.

 

Jeg syntes blot, at det var lige stærkt nok at kalde mig egoistisk, fordi jeg ikke høvler min hund til mig ved synet af en hund i det fjerne eller fordi jeg ikke er konstant optaget af at underskrive diverse fredskontrakter med andre hundeejere. Du kræver slet ikke respekt. Du kræver, at alle underkaster sig din hjemmelavede regel om, at hunde skal kaldes til orden, når du ankommer til en strand.

 

Men du må stille dig tilfreds med, at fx jeg - og sikkert et hav af andre egoistiske hundeejere - indskrænker os til at kalde vores hunde til os, når vi ser, at der kommer nervøse hundeejere med hunde i snor eller når disse hundeejere råber til os, at vi skal kalde på vores hunde.

 

I følge loven skal jeg kunne kalde min hund til mig. Det kan jeg. Men der står intet om, at jeg konstant skal vise denne kunst.

 

ja men Dina der er ingen som siger at du skal kalde din hund til dig; når bare du sørger for at den IKKE tager kontakt med andre hunde før den får lov:) det er ikke så svært at lære en hund og det vil betyde at vi alle kan gå afslappet med vore hunde løse, for de tager kun kontakt hvis de får lov:) jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor det ikke er muligt:), hvis ikke du lærer din hund det så betyder det jo at dem som IKKE ønsker kontakten de er nødt til at sætte snor på deres hund for at undgå kontakt uanset om deres hund ikke selv søger kontakt og egentlig bare går og passer sig selv, og det er i mine øjne ikke iorden.

[Dina]

Det er forstået, men samtidig har hun søreme også skrevet, at hun uden forudgående aftale lader sin hund løbe hen og tage kontakt, når hun ser en hundeejer, der afslappet kommer slentrende med sin hund et stykke foran sig.

Du er simpelthen manipulerende. Jeg har tværtimod skrevet, at min hund må tage kontakt med en hund, såfremt dens ejere ikke har råbt og skreget på deres egen hund i et forgæves forsøg på indkald OG såfremt jeg for mig selv har godkendt begge hunde udstråling ved synet af hinanden. Dette ville du aldrig kunne leve op til, og dermed ville enhver kontakt mellem min og din hund omgående stoppes af mig.

 

Dit problem er dermed hypotetisk og du ved det udmærket, men du bliver ved og ved i samme rille for at få chancen for at kalde mig egoistisk. Det virker påfaldende mærkeligt efterhånden.