Hunden alene hjemme af Roger Abrantes

[Gæst Gucci]

Er det en ok bog eller ?

[Amocca]

Er det en ok bog eller ?

 

jeg havde lånt den men opgav den igen med det samme, for de vil ikke have at hunden sover sammen med familien - de skal sove i et andet rum, for så lærer de hurtigere at være alene ....

 

det kan godt være det er rigtigt, men jeg vil have min baby hos mig om natten.... så den røg tilbage på biblioteket

[Lonny]

Jeg fravalgte også bogen af samme grund :blink:

 

Jeg tror såmænd at metoden virker udemærket, bare ikke for mig (som heller ikke kan undvære Baldur i sengen) :blink:

[Gæst Gucci]

Arj det havde jeg så heller ikke lige forventet

[Gæst Ninjamor]

Det er mange år siden jeg har læst hæftet, så jeg husker ikke indholdet.

 

Desværre er det kendetegnende for Abrantes holdning, og dermed mange af hans elevers, at hunde skal ud af soveværelset, ned af møblerne og ikke må få opmærksomhed når de kontakter ejeren.

 

Det er en kølig holdning at have til menneskets bedste ven, synes jeg, en holdning som afspejler synspunktet at det er hunden som skal indrette sig totalt ,for at gøre det så nemt som muligt for deres ejere.

Det er også at springe over, hvor gærdet er lavest.

 

Objektivt set, er det korrekt at det tilsyneladende kan hjælpe mange hunde med separationsproblemer ikke at få denne nære kontakt.

 

Desværre har Abrantes ikke set på HVORFOR systemet kan virke, der bliver bare talt om at hundene bliver mere selvstændige af disse tiltag og derfor bedre kan klare adskillelsen fra deres ejere.

 

Nogle hunde BLIVER mere selvstændige, men på en måde hvor de vælger ejeren fra som "omsorgsgiver" og som tryghedsskabene person.

Hunden lærer hermed at den kun har sig selv at holde sig til og dette kan betyde, at den fravælger ejeren som en "lederfigur".

Dette igen kan få den konsekvens at hunden bliver mindre samarbejdende/lydig eller klart definerer hvad den vil have ud af samarbejdet. Noget for noget med en tydelig fordel til hunden ellers "gider" den ikke...

 

Andre hunde falder helt sammen af at blive behandlet på omtalte måde, flokdyr som de er, og kan blive passive og indlært hjælpeløse fordi deres adfærdsbehov ikke dækkes. Behovene for fællesskab, selskab og fysisk nærhed samt det at kunne tage initiativer som bliver honoreret (at tage kontakt og få noget ud af det).

 

Disse hunde vil tilsyneladende acceptere behandlingen, men vil ikke have det godt med det.

 

Gennem årene har jeg arbejdet med hundeejere hvis hunde havde store separationsproblemer som først forsøgtes løst gennem Abrantes model.

Dette har blot forværret hundenes separationsproblemer som de har udtrykt gennem destruktivitet og gøen samt dalende selvtillid.

 

Min opskrift har naturligvis været tilpasset den individuelle hund og har været baseret på korrekt aktivering, træning og andre tiltag, men fælles for alle hundene har været, at de er kommet ind i senen igen, op i sofaen som før og igen har fået positiv respons på kontakttagning.

 

Når man tænker på, at hunde/ulve i grupper/flok mange gange dagligt kontakter hinanden med et lille "næsedut" eller ved at røre hinanden når de passerer hinanden er det grotesk at man kan foreslå konsekvent af afvise den kontaktsøgende hund.

 

Det er blandt andet disse daglige hurtige fysiske kontakter som holder relationerne i et stabilt leje, idet den kontakttagende hund (den "duttende" hund) med denne handling tydeligt markerer sin "underdanighed" overfor indivedet den kontakter.

 

At nægte en hund denne kontakthandling er det samme som at sige: "Jeg vil ikke have, du handler som du genetisk er programmeret til og jeg vil ikke modtage din forsikring om, at du ser mig som et godt "lederemne""

 

Og det er da at modarbejde sig selv...

 

Nå, undskyld smøren, jeg gik vist lidt i selvsving her

[Aslan]

Ud af soveværelset?

Ai det er jo sådan noget der sker med tiden, vores små hvalpe bliver altså store hurtigt, der er ikke nogen grund til at fremskyde kendsgerningen, at hunde lister af i nattens mulm og mørke og finder et mere behageligt sted.......

 

Eller nogen gør

 

Alt det alene hjemme noget, min teori er stadig at; det er huindens psyke og vores indlæring af det.

 

Så gider jeg ikke engang at overveje at låne den

[Gæst Gucci]

Tak skal i have

 

Ja jeg gider så heller ikke låne den - jeg kan ikke stå inde for sådanne metoder.

 

 

Ninjamor: Jeg tror også mange hunde vil søge ind i sig selv, hvis man ikke give dem nok kontakt plus selskab eller også bliver de hyper

 

Aslan: Ja det sker self nogle gange med tiden, men jeg kan godt acceptere det, når det er hundens EGET valg :ae:

[guanomo]

Og det er da at modarbejde sig selv...

 

Nå, undskyld smøren, jeg gik vist lidt i selvsving her

Vi er vilde med dine smørre :klap::klap:

 

det lyder tit fornuftigt det du siger :5up:

[Aslan]

 

Aslan: Ja det sker self nogle gange med tiden, men jeg kan godt acceptere det, når det er hundens EGET valg :ae:

 

Men det er bare såååååååååååååååå triiiiiiiiiiist

[Gæst Gucci]

Men det er bare såååååååååååååååå triiiiiiiiiiist

 

Ja derfor fik du også en :ae:

[Aslan]

Ja derfor fik du også en :ae:

 

 

Mange tak.

 

 

 

 

 

 

Men jeg tror også det er i perioder, for de to sidste nætter har han gået med os i seng........måske han tænker at hvis jeg ikke er træt, ligger jeg mig ude i gangen, så genere jeg ikke de to gamle, og når han så er træt, kommer han med ind i soveværelset

[Gæst Ninjamor]

Men det er bare såååååååååååååååå triiiiiiiiiiist

 

Det synes jeg ikke det er.

Vore hunde søger jo ikke væk fra os, men opdager bare at de godt kan sove selv under forhold som måske passer dem bedre ift. temperatur, liggeplads mv.

 

Jeg ser det som positivt at Pelle ikke vælger at sove i soveværelset fra starten af natten, for det viser at han er i harmoni med sig selv omkring at kunne være lidt for sig selv.

 

Ud på natten kommer han ind i soveværelset og hen på morgenen hopper han op i sengen.

 

Han har lært at han selv kan opfylde behov for nærhed og varme i takt med at de skifter i løbet af natten, men det kommer jeg ikke til at betyde mindre for ham af.

Han vælger bare selv.

 

Og det giver mig en varm glæde at opleve at han kan det - at han ikke behøver ligge tæt konstant for at føle tryghed i sit eget hjem.

 

Har du tænkt sådan på det?

[Gæst Ninjamor]

det lyder tit fornuftigt det du siger :5up:

 

OK, tak tror jeg?

[Aslan]

Det er såååååååååååå trist for MIG

 

 

 

Jeg ved godt det bare er godt for Aslan (det har vi vendt i en anden tråd hehe). Men det er sååååååååååå trist for mig, stakkels lille mig, så ensom...eller noget.

 

 

Aslan kommer nu også ind om morgenen ved 5 tiden og begynder "nu skal jeg gøre mig selv ren" snakken (heldigvis kun engang imellem)

 

 

 

Derfor er det nu stadig helt vildt trist for mig

[guanomo]

OK, tak tror jeg?

Så ofte da... det var i hvert fald et kompliment..

[a9]

Det synes jeg ikke det er.

Vore hunde søger jo ikke væk fra os, men opdager bare at de godt kan sove selv under forhold som måske passer dem bedre ift. temperatur, liggeplads mv.

 

Jeg ser det som positivt at Pelle ikke vælger at sove i soveværelset fra starten af natten, for det viser at han er i harmoni med sig selv omkring at kunne være lidt for sig selv.

 

Ud på natten kommer han ind i soveværelset og hen på morgenen hopper han op i sengen.

 

Han har lært at han selv kan opfylde behov for nærhed og varme i takt med at de skifter i løbet af natten, men det kommer jeg ikke til at betyde mindre for ham af.

Han vælger bare selv.

 

Og det giver mig en varm glæde at opleve at han kan det - at han ikke behøver ligge tæt konstant for at føle tryghed i sit eget hjem.

 

Har du tænkt sådan på det?

 

Jeg er enig i denne tankegang :5up: og er også ret stolt af, at jeg har en bette vaps, der allerede som bitte lille er selvsikker og tryg nok til at opholde sig uden for synsvidde eller i et andet rum end hendes moar

 

Jacki starter som regel natten i sengen/sofaen hos mig, men flytter sig så rundt i løbet af natten for at ende i senge/sofaen igen først på morgenen

 

Meeeeeeen jeg kan også sagtens - alt for godt faktisk - følge Aslan, for det ville nu være hyggeligst - for Jackis moar :blink: - hvis hun var indenfor nussevidde hele tiden - upraktisk, ikke særligt sundt for Jacki men hyggeligst i det mindste for hendes moar

[Gæst Ninjamor]

Så ofte da... det var i hvert fald et kompliment..

 

Tit og ofte er da det samme

[Gæst snevinter]

Det er mange år siden jeg har læst hæftet, så jeg husker ikke indholdet.

 

Desværre er det kendetegnende for Abrantes holdning, og dermed mange af hans elevers, at hunde skal ud af soveværelset, ned af møblerne og ikke må få opmærksomhed når de kontakter ejeren.

 

Det er en kølig holdning at have til menneskets bedste ven, synes jeg, en holdning som afspejler synspunktet at det er hunden som skal indrette sig totalt ,for at gøre det så nemt som muligt for deres ejere.

Det er også at springe over, hvor gærdet er lavest.

 

Objektivt set, er det korrekt at det tilsyneladende kan hjælpe mange hunde med separationsproblemer ikke at få denne nære kontakt.

 

Desværre har Abrantes ikke set på HVORFOR systemet kan virke, der bliver bare talt om at hundene bliver mere selvstændige af disse tiltag og derfor bedre kan klare adskillelsen fra deres ejere.

 

Nogle hunde BLIVER mere selvstændige, men på en måde hvor de vælger ejeren fra som "omsorgsgiver" og som tryghedsskabene person.

Hunden lærer hermed at den kun har sig selv at holde sig til og dette kan betyde, at den fravælger ejeren som en "lederfigur".

Dette igen kan få den konsekvens at hunden bliver mindre samarbejdende/lydig eller klart definerer hvad den vil have ud af samarbejdet. Noget for noget med en tydelig fordel til hunden ellers "gider" den ikke...

 

Andre hunde falder helt sammen af at blive behandlet på omtalte måde, flokdyr som de er, og kan blive passive og indlært hjælpeløse fordi deres adfærdsbehov ikke dækkes. Behovene for fællesskab, selskab og fysisk nærhed samt det at kunne tage initiativer som bliver honoreret (at tage kontakt og få noget ud af det).

 

Disse hunde vil tilsyneladende acceptere behandlingen, men vil ikke have det godt med det.

 

Gennem årene har jeg arbejdet med hundeejere hvis hunde havde store separationsproblemer som først forsøgtes løst gennem Abrantes model.

Dette har blot forværret hundenes separationsproblemer som de har udtrykt gennem destruktivitet og gøen samt dalende selvtillid.

 

Min opskrift har naturligvis været tilpasset den individuelle hund og har været baseret på korrekt aktivering, træning og andre tiltag, men fælles for alle hundene har været, at de er kommet ind i senen igen, op i sofaen som før og igen har fået positiv respons på kontakttagning.

 

Når man tænker på, at hunde/ulve i grupper/flok mange gange dagligt kontakter hinanden med et lille "næsedut" eller ved at røre hinanden når de passerer hinanden er det grotesk at man kan foreslå konsekvent af afvise den kontaktsøgende hund.

 

Det er blandt andet disse daglige hurtige fysiske kontakter som holder relationerne i et stabilt leje, idet den kontakttagende hund (den "duttende" hund) med denne handling tydeligt markerer sin "underdanighed" overfor indivedet den kontakter.

 

At nægte en hund denne kontakthandling er det samme som at sige: "Jeg vil ikke have, du handler som du genetisk er programmeret til og jeg vil ikke modtage din forsikring om, at du ser mig som et godt "lederemne""

 

Og det er da at modarbejde sig selv...

 

Nå, undskyld smøren, jeg gik vist lidt i selvsving her

 

super godt skrevet :5up: gå endelig i selvsving igen!!

 

 

...hvad siger det til hunden, når vi 'dutter' - altså når vi tager kontakt i dagligdagen?

 

...undrer mig, om man skulle se om der er dage hvor der duttes mere end andre - altså om vi har dage, hvor vi bare har et bedre samarbejde/kontakt/ro og hvor hunden så dutter mere? ...det kunne man eventuelt bruge lidt som guide...

[Gæst Ninjamor]

super godt skrevet :5up: gå endelig i selvsving igen!!

 

 

...hvad siger det til hunden, når vi 'dutter' - altså når vi tager kontakt i dagligdagen?

 

...undrer mig, om man skulle se om der er dage hvor der duttes mere end andre - altså om vi har dage, hvor vi bare har et bedre samarbejde/kontakt/ro og hvor hunden så dutter mere? ...det kunne man eventuelt bruge lidt som guide...

 

Tak, fremtidige selvsving kan ikke udelukkes!

 

Hundens "dut" = snudepuf bliver som regel ikke til mere end det. Hunden kommer hen og dutter let til en arm eller ben og fjerner sig så igen - medmindre vi gør noget som får den til at blive.

 

De "dut" vi giver vil garanteret blive optaget som det samme, HVIS vi gør som hunden, bare dutter og fjerner os igen.

 

Men samtidig har vi så meget andet vi gør med vore hunde, aktiviteter som vi styrer, så jeg tror ikke en hund ville "tænke" underdanighed når vi dutter.

[Gæst Tanten]

Det synes jeg ikke det er.

Vore hunde søger jo ikke væk fra os, men opdager bare at de godt kan sove selv under forhold som måske passer dem bedre ift. temperatur, liggeplads mv.

 

Jeg ser det som positivt at Pelle ikke vælger at sove i soveværelset fra starten af natten, for det viser at han er i harmoni med sig selv omkring at kunne være lidt for sig selv.

 

Ud på natten kommer han ind i soveværelset og hen på morgenen hopper han op i sengen.

 

Han har lært at han selv kan opfylde behov for nærhed og varme i takt med at de skifter i løbet af natten, men det kommer jeg ikke til at betyde mindre for ham af.

Han vælger bare selv.

 

Og det giver mig en varm glæde at opleve at han kan det - at han ikke behøver ligge tæt konstant for at føle tryghed i sit eget hjem.

 

Har du tænkt sådan på det?

 

Det er faktisk lidt "sjovt" at læse dette lige akkurat nu

 

Min hund har det sidste stykke tid haft en del forskellige skavanker, og jeg har bemærket i den forbindelse at hun med det samme kravler op i sengen og bliver liggende der indtil næste morgen. Normalt ligger hun på sit tæppe på gulvet og daffer ud i køkkenet rimelig hurtigt og ligger der når jeg står op. Alle disse dyrlægebesøg og dårligdomme har gjort hende mere "anmasende"/kontaktsøgende end normalt.

 

Ellers generelt til tråden er mit indspark, at man også kan lærer noget af at læse noget man ikke er 100% enig i, tjaaa måske næsten mere idet man tvinges til, at tænke lidt mere over hvad ens egne holdninger/observationer/meninger osv. er.

 

God læsning til dem der vælger/har valgt at læse bogen

[Gæst snevinter]

Tak, fremtidige selvsving kan ikke udelukkes!

 

Hundens "dut" = snudepuf bliver som regel ikke til mere end det. Hunden kommer hen og dutter let til en arm eller ben og fjerner sig så igen - medmindre vi gør noget som får den til at blive.

 

De "dut" vi giver vil garanteret blive optaget som det samme, HVIS vi gør som hunden, bare dutter og fjerner os igen.

 

Men samtidig har vi så meget andet vi gør med vore hunde, aktiviteter som vi styrer, så jeg tror ikke en hund ville "tænke" underdanighed når vi dutter.

 

kan godt se hvad du mener. der er jo utallige ting vi gør, som ikke er naturlige for hunden, samt ting vi gør der endda er en direkte modsætning til hvad hunden ville gøre....og mon ikke hundene på en måde frasorterer disse ting vi typisk gør ... og det derfor ikke spiller en stor rolle for dem i vores forhold (eller hvor vi står i forhold til hinanden).

 

....ha ha,...det var så mit lille selvsving, og det er da lige til at blive forvirret af. Tag den!

[a9]

Det er faktisk lidt "sjovt" at læse dette lige akkurat nu

 

Min hund har det sidste stykke tid haft en del forskellige skavanker, og jeg har bemærket i den forbindelse at hun med det samme kravler op i sengen og bliver liggende der indtil næste morgen. Normalt ligger hun på sit tæppe på gulvet og daffer ud i køkkenet rimelig hurtigt og ligger der når jeg står op. Alle disse dyrlægebesøg og dårligdomme har gjort hende mere "anmasende"/kontaktsøgende end normalt.

 

Ellers generelt til tråden er mit indspark, at man også kan lærer noget af at læse noget man ikke er 100% enig i, tjaaa måske næsten mere idet man tvinges til, at tænke lidt mere over hvad ens egne holdninger/observationer/meninger osv. er.

 

God læsning til dem der vælger/har valgt at læse bogen

 

Jeg har haft præcis de samme erfaringer med alle de kræ jeg har haft inden døre :5up:

 

Skranter vaps lidt eller meget søger de tættere kontakt :ae: Det er bl.a. sådan jeg "tolker" min hunds almene velbefindende, hvor den placerer sig i forhold til mig

[Gæst Ninjamor]

Ellers generelt til tråden er mit indspark, at man også kan lærer noget af at læse noget man ikke er 100% enig i, tjaaa måske næsten mere idet man tvinges til, at tænke lidt mere over hvad ens egne holdninger/observationer/meninger osv. er.

 

God læsning til dem der vælger/har valgt at læse bogen

 

Bestemt. Selv har jeg læst bøger af forfattere som jeg på forhånd vidste jeg ikke var enige med om hundehold som f.eks. Cecar Millan og Jan Fennell.

 

Man kan altid bruge noget og om ikke andet så blive bekræftet i sin egen holdning.

[Gryn]

Det synes jeg ikke det er.

Vore hunde søger jo ikke væk fra os, men opdager bare at de godt kan sove selv under forhold som måske passer dem bedre ift. temperatur, liggeplads mv.

 

Jeg ser det som positivt at Pelle ikke vælger at sove i soveværelset fra starten af natten, for det viser at han er i harmoni med sig selv omkring at kunne være lidt for sig selv.

 

Ud på natten kommer han ind i soveværelset og hen på morgenen hopper han op i sengen.

 

Han har lært at han selv kan opfylde behov for nærhed og varme i takt med at de skifter i løbet af natten, men det kommer jeg ikke til at betyde mindre for ham af.

Han vælger bare selv.

 

Og det giver mig en varm glæde at opleve at han kan det - at han ikke behøver ligge tæt konstant for at føle tryghed i sit eget hjem.

 

Har du tænkt sådan på det?

 

Groa har været lidt af en klæber, men nu kan hun f.eks. godt finde på at lægge sig under sengen eller ude i entéen. Det skal så læses som gode tegn? Det er kommet efter hendes hverdag er blevet mere struktureret.

[Gæst Ninjamor]

Groa har været lidt af en klæber, men nu kan hun f.eks. godt finde på at lægge sig under sengen eller ude i entéen. Det skal så læses som gode tegn? Det er kommet efter hendes hverdag er blevet mere struktureret.

 

 

For mig er det gode tegn for det viser at hun har fået mere selvstændighed og/eller ro.

 

At lægge sig i entreen når man bor i lejlighed er rigtig smart, for så skal man nok opdage når nogen kommer eller går.

:5up: til Groa