Gode råd søges! Førstegangs hundeejer: hvalp eller omplacering?

[Gæst Anna1975]

Kære alle

 

Har brug for nogle gode råd. Gerne fra nogen med egen erfaring.

Skal til at realisere min livslange drøm om at blive hundeejer. Jeg har siden jeg var barn både omgåedes hunde og "hundesittet", også i længere perioder.

Men har aldrig prøvet at opdrage en hvalp. Og spekulerer på om jeg tør binde an med opgaven. Overvejer derfor en omplaceringshund(vel at mærke uden gentagne omplaceringer/traumer). Men også det kan jo kræve sin hundeejer:-)

 

Hvad mon er bedst? Facineres jo lidt af tanken om at kunne præge en hvalp, men ville da omvendt kunne blive ligeså glad for en hund, der er ude over de værste barndomsnykker.

 

Kommentarer er mere end velkomne

Anna

Redigeret April 30, 2012 af Anna1975

[Gæst Miss_menelli]

Puha.... Den er svær.

 

Der findes jo sikkert en masse dejlige hunde, som bare lige falder ind og hvor man slipper for en del af bøvlet ved at have hvalp.

Men har to omplacering boende herhjemme og en der er "i pleje" - Ingen af dem kom uden noget i bagagen.

 

Den ene havde slemme problemer med og har krævet meget arbejde. Han var godt nok en mundfuld og krævede langt mere end jeg nogensinde troede jeg skulle arbejde med en hund - Han var så på positiv siden renlig og kunne snildt være alene.

Kaia var ikke renlig og kunne ikke være alene, men fik det lært i løbet af et par måneder - Hun er så en smule usikker på nye mennesker og situationer og vi har skulle arbejde meget med hendes tillid til andre mennesker.

Miina er panisk angst for at være alene og jeg tror ikke sådan lige vi får hende det lært. Har arbejdet med det i så lang tid, uden der sker de helt store fremskridt. Men derudover er hun en fantastisk hund og har et godt hjem nu.

 

Mange hunde bliver urenlige og kan ikke være alene når de skifter hjem, på trods af at de både er renlige og alene hjemme trænet hvor de kommer fra.

Så man skal være klar på at tage den del med.

Og så har jeg erfaringer med, at ejerne ikke altid fortæller hele sandheden, udelader noget, eller har en anden opfattelse af hvad der er problematisk adfærd end man selv har.

 

Når det er sagt ville jeg ikke for noget i verden undvære mine hunde.

Der findes også hunde som bare falder til med det samme og som kommer helt uden lig i lasten - Omend de jo selvfølgelig altid skal omstille sig.

 

Med en hvalp, så står man selv med hele ansvaret og det er både godt og "skidt" - Der følger bare rigtig meget arbejde med en hvalp, men man får selv lov at præge den og går noget galt, så ved man hvorfor og kan arbejde med præcis den ting. Det kan være svært med en omplacering, hvis man ikke ved hvad der har gjort at hunden reagere som den gør.

Der er meget arbejde i en hvalp. Men man har i den tid muligheden for at præge hunden præcis som man ønsker og vænne den til den dagligdag man kan byde den fra starten.

Det er en stor fordel.

 

Nu lyder det jo som om jeg synes en hvalp altid er det bedste valg.

Men eftersom vi ikke bare ejer én med 3 omplacering, omend den ene ikke bor fast hos os, så siger det jo også lidt om hvor givende jeg synes det har været at få hunde der har noget med i bagagen.

Vi har godt kunne lide, at vi i stor udstrækning kunne se personligheden i hundene og kunne få en fornemmelse af de egenskaber de indebar inden vi overtog dem.

Især når man har flere hunde, så kan det være en fordel at se, at hundene kan sammen - Det kan være lidt mere tricky med en hvalp, som jo udvikler sig med alderen og kønsmodningen.

Man skal bare være bevidst om, at der kan følge lige så meget arbejde med en voksen hund, som med en hvalp og at man pludselig kan stå med en meget uønsket adfærd man er nød til at lægge meget arbejde i at få ændret.

 

Er man klar til det, så synes jeg helt sikkert en omplacering kan være et rigtig godt valg og det giver utrolig meget, at få en voksen hund, som man efterhånden lære at kende og giver et godt og trygt hjem.

[AnneMangetal]

Jeg kom ind i et forhold hvor der var en dengang 6 år gammel hund. Han var min første hund, og jeg lærte frygtelig meget.

 

Da han blev aflivet, kiggede vi efter en omplaceringshund, men jeg var lun på tanken om hvalp, da jeg jo aldrig havde haft hvalp. Og det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund!

 

Men om min næste hund, som vi skal have om et par år, bliver hvalp eller omplacering ved jeg ikke. Der er jo fordele og ulemper ved begge:vedikke:

 

Argh, den er altså svær:-) Tænker lige lidt mere....

[Gæst Anna1975]

Mange tak for svar.

Hmm...mit problem er, at jeg er uerfaren hundeejer. Og ja, jeg ved at at jeg nok skal få noget at at bakse med, uanset om jeg vælger hvalp eller omplacering. Kan læse, at I er erfarne hundeejere, og kan tackle begge dele:-)

Men som "førstegangsfødende" er jeg i tvivl om, hvad der er den bedste løsning. Både for hund og menneske.

Ak..det er svært.

Kommentarer er stadig velkomne

[Gæst Miss_menelli]

Mange tak for svar.

Hmm...mit problem er, at jeg er uerfaren hundeejer. Og ja, jeg ved at at jeg nok skal få noget at at bakse med, uanset om jeg vælger hvalp eller omplacering. Kan læse, at I er erfarne hundeejere, og kan tackle begge dele:-)

Men som "førstegangsfødende" er jeg i tvivl om, hvad der er den bedste løsning. Både for hund og menneske.

Ak..det er svært.

Kommentarer er stadig velkomne

 

Synes det kommer lidt an på, om du har mod på at bruge penge på og arbejde intensivt efter en plan en adfærdsbehandler har lavet.

I så fald synes jeg snildt en omplaceringshund kunne være en rigtig god mulighed.

 

Grunden til jeg maler fanden lidt på væggen er, at to af mine hunde er blevet omplaceret mere end én gang og den 3 fik vi da hun kun var 5 mdr. gammel - Allerede som 5 mdr..... Det er tidligt at skifte hjem.

Og man gør ikke hundene nogen tjeneste ved ikke at være forberedt på det værste og senere måtte overlade dem til et nyt hjem..... Igen!

 

Omplaceringshunde kan også være utrolig nemme og man kan være heldig at finde den helt perfekte hund, der bare ikke har nogen som helst issues.

Man skal bare ikke satse på det er tilfældet.

Tilgengæld er det ekstremt givende og helt fantastisk at give et nyt hjem til en hund der trænger.

Ville personligt gøre det igen, når mine ambitioner ikke lige ligger i konkurrencer og vi engang har færre hunde.

 

 

Så har man ikke mod på at rette op på andres fejl, så vil jeg til enhver tid anbefale at begå sine egne med en hvalp

 

Og kloge og erfarne.... Tjoo..... Min første hund var ham med aller flest problemer og som var ældst og krævede jeg lagde min livsstil om for at kunne give ham det hjem blivende og gode hjem...

Så man kan vokse med opgaven og jeg kan ikke takke min problemhund nok, for at have åbnet mine øjne for en helt ny verden

[Gæst Anna1975]

Du har overbevist mig. Min hund nr et bliver en en omplacering. Hvis jeg havde valgt en hvalp, ville jeg jo også bruge penge på hvalpestimulation og senere hundetræning. De samme penge kan jeg da lige så godt bruge på hundetræning og evt hjælp til adfærdsproblemer, som jeg måske ikke magter. Og så kan jeg så godt lide tanken, om at give et ordentligt hjem/menneske til en hund, der har manglet dette. Og vel at mærke beholde den, så den ikke

skal igennem yderligere skift/traumer. Dette ville være en stor glæde. Og måske med tiden, så kan hund nr to jo være en hvalp.

Tusind tak for fine svar

Bedste hilsener

Anna

[Gæst Miss_menelli]

Du har overbevist mig. Min hund nr et bliver en en omplacering. Hvis jeg havde valgt en hvalp, ville jeg jo også bruge penge på hvalpestimulation og senere hundetræning. De samme penge kan jeg da lige så godt bruge på hundetræning og evt hjælp til adfærdsproblemer, som jeg måske ikke magter. Og så kan jeg så godt lide tanken, om at give et ordentligt hjem/menneske til en hund, der har manglet dette. Og vel at mærke beholde den, så den ikke

skal igennem yderligere skift/traumer. Dette ville være en stor glæde. Og måske med tiden, så kan hund nr to jo være en hvalp.

Tusind tak for fine svar

Bedste hilsener

Anna

 

:klap:

 

Spææændende!

 

Det er altid dejligt, når man ikke sådan lige skræmmer folk væk, men i stedet motivere dem med skrækhistorierne

Nu har du fået skrækhistorierne - Nu får du også lige noget at glæde dig til!

 

Det er nemlig ekstremt givende og Bamse, den hund jeg aldrig skulle have haft, er ham jeg ubetinget har det næreste forhold til, fordi vi har arbejdet så tæt og har været igennem så meget sammen.

Alle de små fremskridt har været en kæmpe sejr og det at vi nu er ude og starte konkurrencer, havde jeg aldrig, aldrig nogensinde troet ville være muligt!

Hvor andre synes det er synd, at vi kikser nogle øvelser, så glæder jeg mig over, at han kan tackle stressen og det nye miljø. At han stadig gider arbejde for mig, selvom der står en masse mennesker og hunde han kunne blive bange for og reagere på.

 

De ting som andre taget for givet, dem glæder jeg mig over hver dag og det at han hopper op af et fremmed menneske i glæde og fuld tillid, er noget jeg synes er fantastisk - Hvor andre prøver at vænne deres hunde af med det og irritere sig over deres uopdragne kræ.

 

Jeg glæder mig hver gang han går forbi en anden hund uden at reagere, hver gang han bare lægger sig og slapper af på træningspladsen, hver gang han er en hoppebold og nærmest skriger af glæde fordi han ved at NU skal vi træne, hver gang jeg kan løfte armen uden han tror jeg slår ham, men ved jeg bare vil nusse ham og hver gang han logrende, med et kæmpe "smil" kommer mig i møde når jeg kommer hjem

 

Uha.... Det er i den grad det hele værd, når det lykkes!!

 

Glæd dig!

 

Hvornår påtænker du at få hund og hvad race har du udset dig?

[Dinah]

Min elskede gamle Cleo (coton) fik jeg, da hun var 1½ år - hun strøg ind i mit hjerte, var åben og så skøn. Efter 3-4 dage ændredes dette og hun var en kamp i 1½ år. Hun fik alle muligheder, men greb dem aldrig:megaked:

 

Skulle ALDRIG ALDRIG ALDRIG have genbrugshund igen - der gik så kun lige 4 mdr:genert: Så stod jeg med døve Rosita på 2 år og Coco kom et halvt år senere også som 2 årig. Men dette var KUN fordi, jeg kendte hende, de kom fra og kendte til deres socialisering. Ellers havde jeg aldrig gjort det igen.

 

Jeg ville aldrig ha været Cleo foruden - hun var så skøn og dejlig, men kun sammen med mig. Hun hadede resten af familien og lærte aldrig at klare sig alene eller bare med de andre i familien, når jeg ikke var der. Hun lærte mig SÅ meget om hunde, tilgang til hunde, træning, stimulering, adfærd mv, som jeg aldrig havde fået med mig, hvis hun var gledet ligeså let ind som de næste to.

 

Men som sagt - de andre to faldt lige ind og var super nemme.

 

Vigtigt at du sikrer dig, du ved ALT om hunden. Du kan godt lure, om de lyver eller er oprigtige. Især alenehjemme er et vigtigt spørgsmål! Der ligger meget meget arbejde i en genbrugshund, hvis man i forvejen er bagud i forhold til alene-hjemmetræningen.

[Gæst Anna1975]

Hej igen

 

En måned fra nu, da jeg der har 6 ugers ferie/afspadsering og jobskift. God tid til at lære hunden at kende og vice versa. Er hjemme hele tiden og kan skabe tryghed inden/imens fx "alenehjemme"træning startes. Jeg har nu ikke udset mig nogen race...men mine boligmæssige forhold gør, at det skal være en mindre hund. Max størrelse ala Springer Spaniel. Jeg ville være glad for en ruhåret gravhund eller en af terrier race. Ved godt, at de er stædige men tilgengæld fantastisk nysgerrige, levende og trofaste.Har kendt/hundesittet et par stykker. Men jeg ville da også elske et gadekryds.

Kunne jeg vælge frit, så skulle jeg have et par Sibirian Husky...og en bolig på landet samt mulig for at motionere dem. Det bliver om 10-15 år:-)

Bedste hilsener

Anna

Redigeret Maj 1, 2012 af Anna1975

[Gæst Beaglepack]

Vil da lige fortælle om min egen solstråle historie. Jeg fik min Charlie 2½ år gammel i 2007. Han havde haft en familie, som havde et meget sygt barn. Charlie var derfor blevet overladt en del til sig selv - men familien besluttede så at lade ham komme tilbage til sin opdrætter. Her var jeg på hvalpekig og faldt fuldstændig for ham. Vi besluttede at give det en chance og hentede ham hjem. Han havde selvfølgelig nogle vaner/uvaner der skulle ændres lidt her og der -

Vi har aldrig fortrudt at vi købte en omplacering. Charlie er/var så heldigvis temmelig uspoleret, så han var rimelig nem at gå til. Han ejer et engleblidt sind - er en meget mild og blid hund på alle områder - og så blev han naturlig start skuddet til at vi fik endnu en beagle og så endnu en, så vi i dag har 3. De to yngste er anskaffet som hvalpe.

Så jeg kan kun anbefale en omplacering - men se dig for og sørg for at få et ordentlig kendskab til den hund du evt. har i kikkerten, så du ikke kommer til at stå med en problem hund fordi du ikke har kendt til hele historien bagved.

[Gæst Anna1975]

Tak for svar og gode råd.

 

Oh...er også pjattet med Beagler.

 

Anna

[Gæst Iben B]

Hvis du kommer en race nærmere, så er der mulighed for at gå ind på raceklubbernes omplaceringslister - ofte er der i de tilfælde mere viden om hundens fortid end hvis man f.eks. henter fra et internat. Det kan give dig lidt bedre odds som førstegangsejer, idet det kan minimere risikoen for en hund med adfærdsvanskeligheder.

 

Jeg fik en 4 årig boxerdreng fra den svenske boxerklubs omplaceringsliste. Han bliver 8 nu til sommer, og det er som om han har været her altid

Den eneste ulempe er, at jeg ikke har billeder fra hans nuttede hvalpetid

[Gæst Miss_menelli]

Min elskede gamle Cleo (coton) fik jeg, da hun var 1½ år - hun strøg ind i mit hjerte, var åben og så skøn. Efter 3-4 dage ændredes dette og hun var en kamp i 1½ år. Hun fik alle muligheder, men greb dem aldrig:megaked:

 

Skulle ALDRIG ALDRIG ALDRIG have genbrugshund igen - der gik så kun lige 4 mdr:genert: Så stod jeg med døve Rosita på 2 år og Coco kom et halvt år senere også som 2 årig. Men dette var KUN fordi, jeg kendte hende, de kom fra og kendte til deres socialisering. Ellers havde jeg aldrig gjort det igen.

 

Jeg ville aldrig ha været Cleo foruden - hun var så skøn og dejlig, men kun sammen med mig. Hun hadede resten af familien og lærte aldrig at klare sig alene eller bare med de andre i familien, når jeg ikke var der. Hun lærte mig SÅ meget om hunde, tilgang til hunde, træning, stimulering, adfærd mv, som jeg aldrig havde fået med mig, hvis hun var gledet ligeså let ind som de næste to.

 

Men som sagt - de andre to faldt lige ind og var super nemme.

 

Vigtigt at du sikrer dig, du ved ALT om hunden. Du kan godt lure, om de lyver eller er oprigtige. Især alenehjemme er et vigtigt spørgsmål! Der ligger meget meget arbejde i en genbrugshund, hvis man i forvejen er bagud i forhold til alene-hjemmetræningen.

 

Synes simpelthen den sidste er svær....

For mange gange så lyver sælger ikke, men har en helt anden opfattelse af nogen ting end man selv har - Og den er altså svær at gennemskue.

Men jo mere tid der er tilbragt sammen med hunden i alle mulige situationer jo bedre, så har man en god ide om, hvad det er for en hund der kommer ind i hjemmet.

 

Og helt enig i den med alene hjemme!!

Det er jo den direkte årsag til, at vi ikke snart har 4 hunde i hjemmet, men må "nøjes" med 3.

[KimC]

Jeg har efterhånden prøvet begge dele. Og noget entydigt svar på dit spørgsmål findes næppe.

 

En hvalp kan du præge, men den indeholder også nogle arvelige egenskaber som måske først kommer til udtryk som voksen hund. En hvalp du overtager i 8-12 ugers alderen er ikke renlig, noget vil der altid ryge på gulvet i starten.

En hvalp er god til at lære, og det er således op til dig at den får den basale lærdom der passer til dit liv.

 

En omplacering kan være hvad som helst. Det kan være alt fra en velfungerende familiehund der må omplaceres fordi lille Camilla faktisk har fået allergi, til et psykisk vrag der er blevet kastebold. Hunden vil være præget af andre og på andres liv. Det vil sige at du kan stå over for en hund der reagerer uventet i nye sitiationer. Fordi hunden har noget med sig som du ikke ved noget om. Det er ikke alt der kommer med ved overtagelsessamtalen. Enten fordi sælger glemmer det, eller foretrækker at glemme det.

Til gengæld vil hunden være udviklet, og have udviklet de egenskaber som endnu var i det skjulte som hvalp. Voskne hunde kan godt lære, men det tager længere tid end med en hvalp. Har man ambitioner om hundesport på konkurrenceniveau er det ikke vejen at gå.

[Camilse]

Personligt ville jeg ikke anbefale nogen der står som førstegangs hundeejer at skulle have en omplaceringshund. Og samtidigt ville jeg heller ikke selv skaffe mig en "brugt" hund, men nu bruger jeg også mine til konkurrencer og der er det altså lettere at have dem fra de er 8 uger. Det er trods alt i det første halve år af deres liv at de lærer det de husker bedst resten af livet.

 

Jeg tror med hånden på hjertet at du ville have mest glæde af en hvalp når du er "ny" hundeejer. Jeg ville nok nærmere anbefale at gøre det omvendt, have en hvalp og få et indblik i hvordan man træner hund og derefter få en omplaceringshund og være rustet bedst muligt.

 

Og under alle omstændigheder så gør dig nogle grundige overvejelser omkring hvad du vil med din hund. Jeg oplever desværre alt for ofte at folk efter lidt tid får smag for hundesporten, men de står med en hund der ikke kan det de gerne vil.

[Gæst bøvle]

Ting du skal overveje inden du anskaffer dig en hund... 1. Omplaceringshunde kan være en hund ejer bare ikke gider at have mere og afl. Den på internat, og er en god hund MEN du skal være opmærksom på at de også KAN have adfærdsproblemer, som du som ny ejer skal løse, for endnu et nyt hjem er jo ikke godt for hunden, men med hjertet det rette sted er det en super ide at få en omplaceringshund:-D 2. Hvalpe skal du vælge efter hvilke race der vil passe til dig... Er du til en stor, lille,en der kræver meget eller lidt motion osv. Og at du får en unghund der kan blive en rod i lømmelalderen og som hundeejer(om det er til en omplaceringshund eller hvalp), så skal man have tålmodighed, men har du det får du en hvalp/hund du har præget og vil få mange gode år sammen med, måske skulle du læse lidt om racer og det at få en hund i huset, så du føler dig mere rustet:blink: held og lykke med projektet

[Petrine]

Bare fordi man tager en omplacering, er det ikke ensbetydende med at han er renlig (har to, den ene går med ble, for han strinter, den anden sked i sengen i flere måneder) - selvom dem der omplacerer hunden taler 100% sandt, så kan meget ændre sig, både med renlighed og alene hjemme, ved en flytning, der er ingen garantier af nogen art.

[Gæst Valbytøsen]

Er selv lige blevet hundeejer for 2,5 mdr siden, og jeg stod med samme overvejelser om det skulle være hvalp eller en omplaceringshund! Jeg vidste, at det skulle være en FB, så det var på plads! Jeg besluttede mig for at finde en hvalp, men livet kan være sjovt engang imellem, for gennem et vennepar fik jeg tilbudt at overtage Lulu på 12 mdr!!! Jeg opvejede fordele/ulemper for det, og endte med at sige ja til hende!!! Det nu 2,5mdr siden og har ikke fortudt det siden! Hvad man ender med at vælge afhænger nok også af hvad man skal bruge hunden til - min er rent selskabshund, og det passer hende helt fint Held og lykke!

[Gæst Joey-Salome]

Personligt ville jeg ikke anbefale nogen der står som førstegangs hundeejer at skulle have en omplaceringshund. Og samtidigt ville jeg heller ikke selv skaffe mig en "brugt" hund, men nu bruger jeg også mine til konkurrencer og der er det altså lettere at have dem fra de er 8 uger. Det er trods alt i det første halve år af deres liv at de lærer det de husker bedst resten af livet.

 

Jeg tror med hånden på hjertet at du ville have mest glæde af en hvalp når du er "ny" hundeejer. Jeg ville nok nærmere anbefale at gøre det omvendt, have en hvalp og få et indblik i hvordan man træner hund og derefter få en omplaceringshund og være rustet bedst muligt.

 

Og under alle omstændigheder så gør dig nogle grundige overvejelser omkring hvad du vil med din hund. Jeg oplever desværre alt for ofte at folk efter lidt tid får smag for hundesporten, men de står med en hund der ikke kan det de gerne vil.

 

Undskyld, men det er og bliver altså noget pjat, som ikke bygger på noget som helst faktuelt, at man skulle have mere glæde af eller nemmere ved at få en hund fra hvalp. Uanset om man er ny hundeejer eller ej. Man kan få præcis ligeså meget, hvis ikke endda ofte mere, glæde af at tage en voksen hund. Med eller uden en svær fortid. Og man kan sagtens også finde en voksen hund, som man kan bruge til træning eller div. aktiviteter.

Den eneste fordel, jeg kan se ved at få en hvalp, det er at man har kendt den som lille, og det er da hyggeligt. Men den der med at præge og blabla, hmmm ... tjo, men som førstegangshundeejer ved man jo ikke helt, hvad man gør, selvom man læser alle de kloge bøger, så man kan også nemt komme til at præge med fejl og fucke op i træning i den vigtige udviklingstid - og så er hunden ikke spor smartere eller bedre præget end den kunne være blevet et andet sted. Det er simpelthen for nemt et argument at bruge. Og det holder ikke vand i virkeligheden.

Hunde er levende væsener, og man kan aldrig med sikkerhed sige, hvordan en hvalp vil udvikle sig heller. Uanset hvad man så kender til racen og hvalpens ophav. Og man kan heller ikke med sikkerhed vide, hvordan en voksen hund vil tage imod sit nye hjem. Så der er ingen garanti for nogen, uanset hvad de vælger.

Der er/kan være udfordringer med begge dele, de er bare forskellige. Det ene er ikke nødvendigvis nemmere eller smartere end det andet.

Men faktisk vil jeg sige, at med ALLE hvalpe, så er der en hel masse udfordringer og besværligheder. Og kun med NOGLE voksne hunde er der det.

 

Så jeg er altså totalt uenig i det citerede udsagn. Man kan sagtens være 1. gangs hundeejer og med stor fordel vælge en voksen hund. Det gjorde jeg selv - ja, jeg havde hund som barn, men som man så på træning dengang og med det lidt jeg vidste dengang også og alt det nye, der er sket siden med foder, hundeaktiviteter og de forhold, jeg kunne tilbyde en hund i dag og ja ... alt, der var det ligesom at få hund for første gang at gøre det i dag for mig.

Mine hunde er adopteret fra Spanien, og jeg valgte bevidst hunde, som havde haft det rigtig svært og hvor jeg vidste, at der nok skulle arbejdes med dem, og det tog jeg gerne med.

Men de er bare verdens nemmeste hunde, og jeg har aldrig haft brug for adfærdsbehandling eller sådan. Charlie var bange for alle andre end mig i starten (mig elskede han fra sekundet, han kom ud af kassen i lufthavnen), så der skulle arbejdes ja, men det gik over mest af alt bare med tid og kærlighed. Jeg havde ikke brug for adfærdsbehandler til det, jeg fik bare et par gode råd fra organisationen, som hjalp mig med at få ham herop. Og arbejdet havde jeg jo valgt - altså en hund med traumer. Og med ALT andet, der var og er Charlie så nem og eksemplarisk, at man slet ikke fatter det. Han blev renlig på to dage, han gik i snor som en lydighedschampion (og går i dag altid bare uden snor), han var alene hjemme som ingenting, han har aldrig ødelagt noget etc. - og han var bare det mest lykkelige og taknemmelige lille væsen, man kunne tænke sig. Og efterhånden, så fik han tilliden igen og blev glad for flere og flere mennesker, indtil han en dag bare var alles ven.

Så det arbejde der var i at give ham tilliden til andre mennesker igen, det var for mig intet i forhold til hvis jeg skulle have haft alt hvalpebøvlet med renlighedstræning, lydighedstræning, bidealder og hvad ved jeg. Og at se ham blomstre op og glemme alt det grimme, det kan ikke beskrives, det var bare så fantastisk.

Buster var og er der intet med, han er bare verdens nemmeste også og ligesom Charlie var han instantly renlig, lærte som ingenting at være alene hjemme, er alles ven etc. Han skulle lige vænne sig til at gå tur i snor, da han havde boet på internat i 4 år, men det tog fjorten dage og krævede ikke den store indsats, så gik han tur som om han aldrig havde bestilt andet. Så i forhold til en hvalp, der var der bare nada arbejde med Buster, jeg kan stadig være ret paf over, hvor nemt han flyttede ind her. Og jeg har hørt fra rigtig mange, som har spanske hunde, at deres hund også bare flyttede ind og faldt til uden noget som helst at slås med. De spanske hunde har som oftest været familiehunde før, og de er bare så lykkelige for at få et hjem, at de vil gøre alt for at passe ind. Charlie og Busters daglige taknemmelighed over deres skønne liv nu er fantastisk at opleve - de viser virkelig tydeligt, hvor glade de er, hvor meget de sætter pris på alt det, de har nu.