Schæferhund piver og gør, når vi skal ud i hundeskoven og vil ikke høre efter.

[Potemis]

Jeg har godt nok ikke en schæfer, men det med hylen og hoppen rundt på bagsædet kender jeg godt! Cookie er ellevild når vi skal "ud og køre i dytbil". Hun ved godt det oftest ender hos mine forældre eller på en strand. Idag bliver det så hos dr. Dyr, men det fortæller vi hende ikke.

I starten var hun slet ikke til at have med, men det går faktisk godt nu. Vi accepterede at hun var oppe og køre. Jeg tilbød hende en kiks af og til når hun faldt lidt til ro, og har åbent vindue i hendes side. Hun har sele på. Nu klynker og hyler hun når vi når frem, men det er vist bare så vi skal huske at få hende med. Snak roligt, accepter at hunden viser sin glæde (der ville vel ikke være den samme tråd hvis det var et lille barn der sad og jublede), tilbyd en kiks når hunden er rolig og sørg for at den kan dufte hvor i kører hen. Det er mit bedste bud.

Jeg har i øvrigt også en rappenskralde af en hund, som helst vil bestemme det hele og som er bange for store hunde. Så vi kommer ikke rigtig i hundeskoven. Det ville stresse hende mere end det ville gøre gavn.

[Hoppebolden]

Ved ikke om TS stadigvæk følger med herinde, men da Duffy var ca 4 md kom en schæfer af jeres type forbi og "satte" hende på plads. Schæferen kom ud af det blå og gav væltede hende om på ryggen og så fik Duffy ellers den store tur. Ejer havde ingen kontrol - og gjorde intet. Jeg måtte redde min lille hvalp på 4 kg ca fra en fuldvoksen han. Samme schæfer "aflagde" besøg 2 efterfølgende gang i løbet af de næste måneder, da ejer stadigvæk ikke havde kontrol og iøvrigt sagde at "min hund var jo også løs" - og man kunne virkelig se, at hun så det sjove i at hendes store hund gik efter små hunde (og hvalpe). Hun slap sin hind når hun så andre hunde længere fremme, så den kunne "ha lidt sjov". Vi var dog ikke i hundeskoven, men gik på nogle grønne områder.

 

Disse "møder" har resulteret i at Duffy er en usikker og "skarp" hund, som ar enormt svært ved fremmede hunde. Især (naturligvis) schæfere og så sorte hunde (labs især). Duffy er nu 3 år og det er et arbejde hver dag. Jeg har ofte lyst til at tude, da det er så frustrerende ikke at kunne gå en hyggelig tur i skoven uden at have øjne i nakken konstant, og jeg er trist på Duffy's vegne over at hun har det som hun har det.

 

Synes virkelig I skal tænke over de konsekvenser det får for den hund som jeres hund "lige skal sætte på plads" næste gang I slipper den i en hundeskov - eller andre steder.

 

Derudover, så er det en særtilladelse skov og naturstytelsen har givet os hundeejere, så vi nogle steder må have vores hund løse - under den forudsætning at den er under fuld kontrol, samt ikke er til gene for andre mennesker, hunde og dyr!

 

Ps: Har selv haft schæfer som barn, så jeg kender udemærket racen. Det er en fantastisk hund - med masser af lyd i. Desværre går der langt imellem, at jeg ser et "godt eksemplar" (sind, socialisering, lydighed etc) af racen efterhånden - og det tilskriver jeg de ejere som åbenbart ikke er racen (eller opgaven) værdig.