Hvordan får jeg lov til at beholde min hund?

[Gæst Veganarchist]

Kære Hunde-Forum

 

Jeg har brug for jeres råd.

 

Kort historie:

Min ex-kæreste og jeg slog op et par måneder siden. Mens vi var sammen købte vi en hund. Vi prøvede at dele ham for de seneste tre måneder, men jeg fortalte hende fra begyndelsen at han ikke kunne klare det. Hun har nu ham hos hende, og ønsker ikke at give ham tilbage til mig.

 

Lang historie:

Jeg var sammen med min eks-kæreste i næsten to år. Vi har boet sammen i en lejlighed hele tiden. Halvvejs gennem vores forhold, fik vi en hund. Vi bestemte ikke der, der ville have hunden, hvis vi slog op mest fordi vi var dumme, men også fordi vi følte, at det måske ville være klart, hvem hund, det var da vi skulle bryde op. Jeg kan ærligt sige, at jeg gik ham fire ud af fem gange, tog sig af alle hans indendørs ulykker og generelt tog mest ansvaret for ham. Hun nusset meget med ham, når han var inde, men ellers virkede hun mere interesseret i sig selv.

Tre måneder siden vi så brød op. Jeg fortalte hende fra starten, at han ikke kunne håndtere at deles mellem os, men hun insisterede på, at vi prøvede. Jeg gjorde den dumme ting, og lod hende få hendes vilje. Jeg havde ham en uge, og så havde hun ham for en uge, der gik på to måneder, og alt syntes at gå okay. Han virkede meget glad for at se mig hver gang, og jeg følte, som om jeg fik en under-stimuleret hund tilbage hver gang. Vi besluttede at prøve at have ham i tre uger hver i træk i stedet, så vi kunne bringe ham med os på ferie. Hun gav ham over til mig, men han havde fået orm (noget han fortsatte med at komme hver gang han var på hos hende), så jeg var nødt til at blive hjemme lidt længere tid. Efter alt var ordnet med dyrlægen og hans orme var væk tog jeg ham med hjem til mine forældre (en togtur). Efter opholdet der i en halv uge kørte vi syd på til det nordlige Italien. Han nød virkelig alt om ferie, de vandreture, de bilture, ligge i skyggen af ​​træerne og være sammen med min familie. Han havde en god tid og viste ingen tegn på ubehag eller stress. Efter to uger kørte vi hjem igen til mine forældre, hvor vi (hunden og jeg) blev kort før vi tog til mit eget hjem. Han var hjemme hos mig i et par dage før jeg måtte overgive ham til min ex. Han viste ingen tegn på stress eller ubehag der.

Jeg mødes med min ex-kæreste og leveret ham til hende sammen med nogle af sine ejendele. Han virkede glad for at se hende, men også forvirret at se, at han ikke ville tilbringe tid sammen med mig. Hun kørte væk med ham og det var som altid meget svært at se ham forsvinde. Jeg havde en million ting at gøre, fordi jeg havde planlagt en tur til Norge med en ven. Så jeg har ikke rigtig haft tid til at stoppe op og tænke. Et par dage senere tog jeg til Norge. Dagen efter jeg ankom i Norge, sms'ede hun mig og spurgt mig, hvornår jeg kom hjem, da vores hund ikke føler sig tryg og tilfreds med hende. Jeg fortalte hende, at han havde været meget glad og afslappet og samtidig være sammen med mig. Hun skrev, at vi var nødt til at lave en aftale om, at jeg skulle have ham. Jeg straks blev meget trist, fordi jeg vidste, hvor slemt han følte, og jeg følte mig som jeg havde efterladt ham i en dårlig position. Jeg var også meget glad for at vide, at jeg kunne få ham. Jeg prøvede at fortsætte min ferie i Norge, uden at tænke for meget over det, men det var nagende bagerst i ​​mit hoved. Et par dage senere sms'ede jeg hende og spurgte, om jeg kunne komme forbi og hente ham, hvis jeg tog hjem før. Hun havde skiftet hendes mening og sagde han havde brug for at gå til en adfærd hunde ekspert, og han ville blive hos hende. Jeg blev både vred og meget ked af det, og straks jeg skiftede mit fly til det næste hjem. Jeg følte mig så dårligt for ham at være et sted han ikke følte sig sikker, men jeg bange for at miste ham. Den næste dag tog jeg flyet og tilbage til hjem, min ferie forkortet.

Senere samme aften kom jeg hos hende, så vi kunne finde ud af, hvem der skal have ham. Men vi var begge lige stædige, og samtalen hurtigt ændret til et argument, og en kamp om, hvem der skal have ham men ingen af ​​os villige til at bakke ned. Hun beskyldte mig for at gøre ham usikker og bange, fordi jeg tog ham med mig på ferie i Italien, og at jeg var ustabil, og ikke godt for ham. Hun fortalte mig, at hun havde været ude i det område, hvor jeg går med min hund og talt med mennesker, og at de havde sagt at jeg ikke tog ordentlig pleje af ham. Jeg havde lyst til bare at tage ham og forlade stedet. Jeg var udmattet fra flyve turen og havde ikke fået noget at spise i en lang periode, så jeg forlod hende med en erklæring om, at dette ikke var overstået, og at hun ikke ville beholde ham.

Jeg kom så hjem, men kunne hverken spise eller sove i lang tid. Nu er det næste dag. Jeg har grædt det meste af natten, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

 

Min far fortæller mig at lade ham gå og få en anden hund. Jeg vil bare ikke være i stand til at lade mig leve med det.

 

Hvad skal jeg gøre?

 

Kan jeg overbevise hende på en eller anden måde? Hun bygger sin argumentation på falske oplysninger.

 

Vær sød at hjælpe min hund og mig.

[Shii]

Puha sikke en dårlig situation.

 

Første spørgsmål:

 

Hvilket navn er hunden registreret i?

 

Det er ikke noget man egentlig kan bruge juridisk tror jeg, men det er da et forsøg værd.

 

Dernæst: Når regningerne er blevet betalt for dyrlæge, hvem har gjort dette? Hvis med f.eks. dankort og i dit navn kan du bevise du har været økonomisk ansvarlig for hunden, og dermed have et godt argument.

 

Derudover ville jeg hvis jeg var dig forsøge at fortælle hende hvordan du oprigtigt har det. At du føler det er din hund, at du føler at hun kun vil have ham for at såre dig, og at du bare gerne vil have din hund, og ikke har i sinde at såre hende, blot at gøre det godt for din hund.

 

Når det så er sagt så giver jeg dig helt ret i at den situation med en "dele hund" bare ikke holder.. Ganske få hunde vil kunne leve med det, men langt de fleste ville blive snotforvirret, faktisk endnu mere hvis det f.eks. kun er hver anden måned... En hund har brug for stabilitet og kærlighed.

 

I sidste ende giver jeg nok også din far ret.. Hvis hun passer hunden ordentligt, ville jeg nok måske også tænke at så slipper han for at skulle igennem mere hvis du lader hende beholde ham, og f.eks. kræver at få lavet en SKRIFTLIG aftale omkring at vil hun nogensinde af med ham, så skal du kontaktes, samt f.eks. at han ikke må blive aflivet uden dyrlægeerklæring for sygdom (Så hun ikke bare i ren trods får ham aflivet).

[Birgitta]

Ja... det lyder som om hunden kan få et godt liv uanset om den skal bo hos mor eller hos far. DET er da i det mindste glædeligt. I holder begge rigtig meget af ham, så på en eller anden måde må I blive enige om, hvem der skal have ham.

 

Mange gange sker der det ved en skilsmisse, at ingen af parterne kan/vil have hunden. Og så ender den på et internat......

 

Snak med en advokat.

 

---Hvis ingen af jer har papirer på ham, så kan du jo muligvis beholde ham, næste gang han bor hos dig, og lade være med at udlevere ham mere?

 

Så er det hende, der må gå rettens vej for at få ham udleveret. Og rettens afgørelse må I så begge respektere.

Man vil nok se på, i hvis navn han er registreret, i Dansk Hunderegister. Og hvem der har betalt for ham og for hans dyrlæge og sådanne ting dengang I var fælles om ham.

 

Har jeres hund en stamtavle? Så kan ejerens navn på stamtavlen også være af betydning i en retssag. Men hvis du har fået en kvittering i dit navn på købet af hunden, så kan det også have betydning.

 

Det, der IKKE har betydning, er om hunden er mere eller mindre stresset hos den ene af jer eller hos den anden. Ingen af jer er uegnede til at have hunden. Ingen af jer mishandler eller forsømmer den. Det er ikke et barn (heldigvis:roll:) så der vil ikke blive tale om psykologundersøgelser.

 

-------Hvis du har råd, så er det bedste nok at snakke med en advokat.

 

Hvis du ikke kan få ham, så kunne en god løsning være, at din ex får ham, men at du får "samkvemsret" eller omvendt, altså I kunne aftale, at den, der ikke ejer hunden, skal have den på week-end f.eks. en gang om måneden, og måske med på ferie 1-2 gange om året. Også det er bedst at få stillet op i en kontrakt af en skilsmisseadvokat.

[Gæst Beaglepack]

Jeg har allerede svaret dig inde på Gipote forummet - så her er gengivelsen af det jeg har skrevet derinde

 

"Citat start" Sikke en trist historie og jeg kan godt forstå du er ked af det og føler dig trukket rundt ved næsen.

Det er kort fortalt det jeg læser i dit indlæg – at din ex-kæreste trækker dig rundt ved næsen og bruger hunden imod dig.Mit spørgsmål er så, hvem er jer to har ejer rettigheden på hunden? Hvilket navn er hunden registeret under og hvem er forsikrings tageren ?

Hvis du står som ejer af hunden er det jo klart din hund i følge loven og dermed mener jeg at hunden så vil være dit ansvar.

Hvis ikke vil jeg som din far er inde på – glemme det uheldige forhold du har været i og overlade hende hunden og det gælder at hun så skal overholde alle udgifterne selv, både til forsikr. dyrlæge mv.

Så længe I kører det forhold I gør lige nu, vil du sidde i en klemme og af hensyn til hunden er det bedst den har et fast opholds sted og ikke skal være kastebold mellem jer – det kan skade den på sigt psykisk. "Citat slut"