Hop til indhold

Sgu og h*lvede og og og og og


Jaffa
 Share

Recommended Posts

Så har vi været ved dyrlægen, og ingen tvivl om, at Cille har patella :cry:

 

Hun har tidligere - for tidligt - været undersøgt, men de kunne ikke hverken be- eller afkræfte det dengang.

Nu har jeg 10 måneder senere skiftet dyrlæge g der var vi i dag pga. hendes halten forleden.

 

Dyrlægen stod og prøvede på at manipulere med knæskallen mens jeg forsøgte at holde hende, for selv om man kun vejer 2 kg. så skal det jo ikke være nemt :lol:

 

Venstre kunne hun ikke rigtig rykke, men højre smuttede lige så nemt da hun kom til det.

Hun hentede en anden dyrlæge som kom ind og mærkede og hun lod mig mærke hvordan den smuttede på plads og da hun slap benet smuttede den igen. Hun prøvede også venstre som jo egentlig er det "dårlige" ben og der kunne hun også smutte med den.

 

Så nu er der ingen tvivl mere.

 

Jeg har en hund der måske med tiden skal opereres, og som helt afgjort IKKE skal have hvalpe :(

 

PIS

 

Gitte

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh øv, altså:( Men se på den lyse side - en operation kan (forhåbentlig) hjælpe hende til et langt og smertefrit liv. Og hvis bare hun er glad og tilfreds, er avlsforbud jo af forsvindende lille betydning.

 

Det bedste til jer:bighug:

 

Helt sikkert.

 

Og hun har ingen smerter. Det er jo det vigtigste af alt.

 

Gitte

Link til indlæg
Del på andre sites

:ae: er stadig forvirret mht om min Petrine har det og synes det er ret begrænset med info om, hvad efter operationen (har du fundet noget?), men håber du ikke får for meget besvær med det uanset hvad.

 

Jeg har slet ikke været inde og søge om det, for var jo sikker på, at det var hendes bækken der sikkert drillede igen.

 

Men skulle hun gå hen og være nødt til at blive opereret, så kan jeg da godt frygte for hvordan pokker jeg skal holde hende i ro!

 

Gitte

Link til indlæg
Del på andre sites

Øv hvor en træls besked. Molly har også løse knæskal og den er ret løs. Vi har sammen med dyrlægen vurderet at vente med operation (ca. 2 år siden) da det både giver gigt uden og med operation og Molly virker ikke til at have gener af det.

Men det er jo en vurdering fra hund til hund, de er jo langtfra ens.

Håber I finder den bedste løsning til hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Har fået tid i Aalborg til hende på tirsdag.

 

Der tager vi stilling til om hun skal opereres og om det skal være nu eller når det blvier koldere, for der kommer vi til at drosle ned for aktiviteten i forhold til træning under alle omstændigheder.

 

Men på den anden side, så går jeg hjemme de næste 5 uger pga en skulderoperation, så nu kunne også være et ok tidspunkt.

 

Gitte

Link til indlæg
Del på andre sites

Dumlemor (eller hvad hun nu hedder herinde) har for ca. 3 mdr. Siden fået opereret hendes cairn terrier i det ene knæ for patella. Hun har rigtig god erfaring med det og kan sikkert fortælle en masse. Prøver lig at hive hende ind i denne tråd :)

 

Jeg kan da ihvert fald fortælle hvordan det er gået for os :-D men det bliver en lang smørre :lol:

 

Det der er med patella operationen det er... hvis hunden har patella i sådan en grad at de skal ind og lave en ny fordybning i knoglen (egentligt skærer et stykke af knoglen ud), så kan hunden med tiden få slidgigt... der er så bare det at hunden alligevel får det med tiden pga. patella, så hvis hunden går og er generet af det og har smerter kan man lige så godt få opereret, så hunden kan leve smertefrit.

 

Nova var begyndt til tider at gå og trække det ene bagben op og halte rundt. Ofte satte hun sig ned og slikkede på det når det skete. Jeg tjekkede og tjekkede, om der sad noget i poten o.l.

Da det skete tredje gang opdagede jeg at jeg kunne strække hendes ben ud. Når jeg gjorde det gav det et mærkeligt "hop" inde i benet og så kunne hun gå lidt igen, men kort efter var det galt igen.

Nova er ingen pivet hund. Hun har oplevet en del der burde gøre ondt, men uden at give en lyd fra sig, så når hun satte sig til at slikke på det vidste jeg at noget var galt!

 

Vi fik hende tjekket ved dr. dyr.

Først tjekkede han begge knæled. Det ene var fint, det andet smuttede desværre nemt ud af plads. Vi fik derefter tager røntgen af hendes knæ og fik konstateret patella og blev enige om at operation var det bedste.

 

Nova kom ind til operationen.

Da vi kom og hentede hende fik vi at vide at det heldigvis ikke havde været så slemt som forventet. Fordybningen i knæet var ikke helt så dyb som den skulle være, men dog dyb nok! Det den var gal med var det "gardin" (kaldte dr. dyr det), der sad omkring. Det var alt for løst, så det var blevet strammet op.

 

Operationen i sig selv var ikke det værste... men tiden efter. Nova skulle holdes i ro 3mdr. Den første måned som burhund (fordi hun heller ikke måtte hoppe i seng eller sofa mente dr. dyr at det var sikrest at hun var i bur) og alt skulle foregå i snor indtil sidst i forløbet. Vi fik at vide at den periode virkelig er alt afgørende for hvordan det videre forløb ser ud. Først og fremmest er det jo vigtigt at det ikke springer op, så man skal starte forfra (og hunden skal opereres igen!) og så det hele får ro til at hele ordentligt og rigtig! (så hunden kan leve et langt og godt liv bagefter!).

 

Dagen efter operationen havde vi en hund der pev og pev og tydeligt både havde eftervirkninger efter narkosen og havde ondt! Det skar i mit hjerte at høre på. Hun prøvede flere gange at ligge sig til at sove, men lige som hun havde lagt sig vågnede hun pivende og skrigende op igen. Jeg holdte det ud til hen på eftermiddagen hvor vi ringede til dr. dyr og fik lov at give hende en kvart smertestillende ekstra. Endelig kunne hunden få sovet og der kom mere ro på.

 

På anden dagen var hun i meget bedre humør. Hun kom ud af buret og blev løftet ud på plænen for at tisse 5 gange i løbet af dagen. Hun begyndte allerede her at støtte let på benet ind imellem.

 

På tredje dagen blev hun igen løftet ud for at tisse nogle gange... men nu var hunden altså ved at være frisk! Hun støttede meget mere på benet end jeg havde regnet med.

 

På fjerde dagen støttede hun næsten hele tiden på benet... og hun begyndte at trække fremad i snoren når vi var ude for at tisse.

 

 

På femte dagen begyndte hun at trække endnu mere og kunne finde på at lave et lille hop fremad! :skraek:

Jeg ringede til dr. dyr for at høre om vi måtte lave noget fodersøg og fik lov til istedet at gå meget korte ligeud godbidsspor (fordi jeg her nemmere kunne kontrollerer hendes bevægelser, hvor hun ven fodersøg nemt kunne komme til at lave et vrid lige som hun opfanger en godbid ved siden af e.l.).

Det hjalp en hel del. Nova blev overlykkelig da hun fik lov til at gå et lille spor og det blev nemmere at slappe af.

Vi begyndte nu også at tage hende med i sengen ind imellem, hvor hun kunne ligge og hygge med os mens vi så lidt fjernsyn, men med line på så vi var sikre på hun ikke hoppede ned og med godt styr på at hun forblev i ro!

 

På sjette dagen var der kun ganske få gange hvor hun ikke støttede på benet. Hun fik nu også lov at komme med i køkkenet (hvor der ikke er noget hun kan hoppe op på) når en af os vaskede op eller lavede mad.

 

På syvende dagen var hun ved at være ganske utilfreds og begyndte igen at trække og hoppe når vi var ude. Vi lavede så et ekstra kort ligeud spor (var nu oppe på 3 ganske korte om dagen). Det var ok, men hun var bestemt ikke glad for alt det ro længere!

 

8 dage efter operationen begyndte vi at træne lidt dut på hånden også (en øvelse hun kender, som vi kan leve så hun ikke skal bevæge sig dumt efter og som hun ikke blev frustreret og begyndte at hoppe rundt over) og de ultrakorte ligeud spor var blevet en lille smule længere (godt 10 skridt) samt fik lov at ligge i mere varieret tid (op til 3 timer).

 

9 dage efter operationen ringede vi til dr. dyr for at høre hvordan og hvorledes når vi nu nåede dag 14.

Han var positiv overrasket over at høre at hun havde støttet fuldt på benet i 3 dage, men mente dog at det for det første skyldtes at vi havde været så gode til at passe på og for det andet at hun havde en god muskelmasse inden operationen (så hun havde heller ikke tabt så meget i den periode hun havde været helt i ro). Han fortalte så om en yorkie, der havde fået samme operation som hende, på samme dag. Den ville ikke gå på andet end tæpper og støttede stadig ikke fuldt på benet.

Vi fik lov til at gå igang med de korte gåture allerede dagen efter.

 

Det blev en svær start med en hund der bare ville trække frem, men hun fandt hurtig ud af at hun ikke kom frem ved de trækkende hopagtige bevægelser og begyndte at gå normalt. Hun blev utrolig skuffet da vi kun lige kom lidt op ad fortorvet inden vi vendte om igen.

 

Derfra har vi langsomt øget længden på gåturene.

 

Efter 2mdr ringede vi igen til dr. dyr for at høre hvornår vi kunne regne med hun måtte være sammen med Dumle (vores anden hund) igen.

Dr. dyr var meget glad for at høre at hun ikke havde været halt siden sidste samtale. Han fortalte at yorkien lige var kommet ind dagen inden, her var det gået op :( Han fortalte så også at de selv havde sagt de nok ikke havde været konsekvente nok med at hunden ikke måtte komme i møblerne og løbe rundt hjemme. De havde syntes det var lidt synd for hunden, men kunne godt se nu at det andet jo var mere synd!

Vi fik lov at lade Nova rende løs som en del af genoptræningen også, men i starten kun på steder uden for mange skråninger!

 

Efter 2 uger med det måtte hun også løbe på skråninger.

 

og endelig efter 3mdr måtte hun hoppe i møbler og lege med Dumle.

Hun fik de første par dage lov til at rende i møbler uden Dumle fordi jeg var pyller.

 

I dag kan vi slet ikke mærke på hende hun er blevet opereret. Hun hygger med Dumle og os, nyder livet som hund, er med på gode gåture og er igen med til træning. Dog venter vi lidt endnu med løbetræning til eftersøgningen, spring og apport.

 

 

Inden Nova skulle opereres søgte jeg meget efter folks erfaringer efter operationen, men havde utrolig svært ved at finde nogle... men da jeg endelig gjorde var det hovedsageligt om hunde der efterfølgende har levet et helt normalt hundeliv.

Jeg havde en veninde hvis hund lige var blevet opereret for patella inden Nova. Hun havde fået en ordentlig træningsplan med til hunden til genoptræning og skulle i waterwalk med den, samt give kosttilskud.

Jeg hørte dyrelægen ad og han sagde at det vigtigste at styrke i genoptræningen var den naturlige bevægelse under gang! Derfor var hans råd de langsomt øgede ture i snor. Svømning ville han fraråde, da der er lavet nye undersøgelser om at nogle hunde har en tendens til at bevæge bagbenene ud til siden under svømning og det ville ikke være godt for en nylig opereret patella-hund. Waterwalking ville han ikke afslå, men han fandt det ikke nødvendigt og hvis vi ville gøre det et andet sted skulle vi være velkommen til at ringe og høre om hans mening til om hun var klar til det inden. Kosttilskud mente han ikke ville være til nogen skade, men fandt det ikke nødvendigt da de ikke havde været inde og "bore" i knoglen. Havde de været det ville han havde anbefalet det for at forebygge slidgigt mest muligt på længere sigt.

 

Vi har også købt et back on track dækken til Nova, som hun kan få på i køligere vejr og efter en længere gåtur eller træning (har så også købt et netdækken til Dumle og har bestemt ikke fortrudt det!).

 

Jepjep... det var vist vores erfaring indtil videre... men spørg hvis der er noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for det.

 

Det jeg frygter mest ved en evt. op. er at skulle holde hende i ro.

Der er ALTID gang i hende. Hun hopper op i sofaen, gyngestolen, sengen og danser meget på bagbenene for at få opmærksomhed.

Tror det bliver vildt svært, men må have fat i et bur hvis det skulle blive aktuelt.

 

Er spændt på hvad dyrlægen siger på tirsdag. Jeg kan ikke se på hende at hun har ondt. Hun stopper bare med at træde på benet et stykke tid og så er det over igen.

 

Gitte

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har også hørt fra en med papillon, hun fik opereret hos Claus Hjort (ham der også fiksede ben for Bernerazuro) - dem jeg har fundet på facebook siger alle sammen, at dyrlæger fraråder agility bagefter (de er fra USA), men de fleste har gjort det alligevel og uden problemer. Krydser for dig Jaffa - synes både det lyder som Petrine og lyder helt anderledes end hende, hun har ikke skreget, siden hun var til osteopat, fik sidste smertestillende mandag (så onsdag burde det være ude af kroppen), men hun går lidt ikke-helt-afslappet. Jeg håber hun slipper.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for det.

 

Det jeg frygter mest ved en evt. op. er at skulle holde hende i ro.

Der er ALTID gang i hende. Hun hopper op i sofaen, gyngestolen, sengen og danser meget på bagbenene for at få opmærksomhed.

Tror det bliver vildt svært, men må have fat i et bur hvis det skulle blive aktuelt.

 

Er spændt på hvad dyrlægen siger på tirsdag. Jeg kan ikke se på hende at hun har ondt. Hun stopper bare med at træde på benet et stykke tid og så er det over igen.

 

Gitte

 

Det var også min værste frygt (og faktisk også hvad jeg endte med at syntes var værst)... men hvis det endelig skal være så er det også bare så vigtig at tage det seriøst i tiden efter. Det kan være svært og man syntes til tider det er rigtig synd for hunden, men jeg valgte at sige at 3mdr er jo ingenting ud af et langt hundeliv, så det er hurtigt ovre... og det var det så :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Så har jeg været afsted med Cille.

 

Ændrede mine planer lidt, da jeg har hørt gode ting om en anden og billigere dyrlæge. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Cille hader dyrlæger efter en meget hårdhændet behandling da hun var hvalp, så hun kan slet ikke slappe af. Det tog dyrlægen meget fint. Skal vi ikke lige kæle lidt med hende først sagde hun og så tog hun hende op og kælede og hilste lidt før hun gik i gang. Så havde en hund der for første gang stod stille på bordet uden jeg skulle kæmpe med at holde hende.

Og økonomisk koster det mig sådan ca. 5000,- mindre!

 

Cille har helt klart flest kliniske symptomer på højre ben, men da det er venstre hun plejer at halte på, så opererer hun det. Hun var rigtig god til at forklare hvad der skulle foregå, og svingede sågar selv benet op på bordet for at vise hvor senen hæfter på underbenet :lol:

 

Da jeg går sygemeldt de næste 4 uger spurgte jeg hende hvornår det ville være bedst at få hende opereret. Nu eller når det bliver koldere hvor vi alligevel pga. hendes størrelse skruer lidt ned for blusset.

Hun syntes det skulle være nu hvor jeg alligevel går hjemme.

 

Jeg frygter seriøst for tiden hvor hun skal holdes helt i ro. Faktisk frygter jeg det så meget, at jeg overvejer at hun skal være indlagt derude den første uge. Kan slet ikke udholde tanken om, at hun herhjemme skal være i bur. Ved hvordan det vil påvirke hende - og mig. Kan ikke klare at hun skal sidde der og pive fordi hun ikke må komme ud og ligge hos mig eller bare fjoge rundt.

 

Dyrlægen fortalte, at hun havde opereret en hund og ejerne havde ikke hørt efter i forhold til at hunden skulle holdes i snor det første stykke tid. Da de kom til kontrol med den efter en uge kom de med den uden snor og hunden rendte rundt som den lystede. Hun var blevet så gal, at hun havde indlagt den med det samme så den kunne få det ro den skulle ha'.

 

Gitte

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...