kastrere Thor?

[Thor isbjørn]

mig og min kæreste har snakket en del om hvorvidt vi synes at Thor skal kastreres. han skal jo ikke bruges til at avle på eller noget. men tror nu godt min mor ville have et kuld hvalpe med en af hendes tæver, med Thor på et tidspunkt. (nu er han jo kun 4 måneder)

 

hvad er fordelene og ulemperne ved at kastrere en hund?

vi bor i et kvarter hvor der er rigtig mange hunde. og har hørt at hvis der er en tæve der er i løbetid i nærheden, bliver dette en meget stresset periode for Thor.

 

er jeres hanhund kastreret, og hvorfor?

[Shii]

Nej Dexter er ikke kastreret.

 

Vi fik ham kemisk kastreret for at se om der var nogen effekt.. Vi så INGEn effekt overhovedet.

 

Fordelen ved at kastrere en hanhund? Hvis du har en tæve der ikke er sterealiseret... Derudover ville jeg kun gøre det hvis det var et problem med hensyn til f.eks. tæver i løbetid... Det er ikke alle hanhunde det er et problem for.

[Petrine]

Jeg ville klart kastrere Thor, så din mor ikke laver et kuld, hvor hverken far eller mor er grundigt sundhedstjekkede (totalt fordomsfuldt )

 

Har lige nu kun en kastreret, han havde ingen problemer med løbske tæver (eller strinteri eller aggresion), fik ham kastreret, fordi han aldrig skal lave hvalpe, det har hjulpet ufatteligt meget på hans nervøsitet, senest havde jeg ham med til træning, hvor han sad på bordet og de andre, der trænede sad på bænken rundt om bordet, det var aldrig sket, før han blev kastreret. Hele min families hanhunde er altid blevet kastreret når de ikke længre skulle lave hvalpe, af negative ting har der været vægtøgning (de skal have mindre at spise, ellers tager de på).

[Gæst Beaglepack]

Mine 3 er ikke kasteret. Vi bor i et almindelig villakvarter hvor der er overflod af tæver og lidt han hunde ind i mellem.I min optik kastrerer man ikke en sund og velfungerende hanhund. Det vil kun komme på tale i tilfælde af evt. sygdom som taler for det.

[Ninjamor]

Potentielle fordele:

 

Ingen frustration ved løbske tæver

Mere ro (se også ulemperne)

Mindre hanhundeaggressivitet (se også ulemperne)

Ingen testikelkræft

 

 

Potentielle ulemper:

 

Testosteronets feedback system elimineres. Dette system fungerer ved at styrke hundens selvtillid. Testosteron = selvtillid = øget testosteron = øget selvtillid. Den manglende feedback fra hormonet kan resultere i, at en usikker/utryg hanhund får øget usikkerhed/utryghed og i stedet for at blive afslappet bliver hanhundeaggressiv (forsvar)

 

Øget sult med madfixering

Tendens til fedme

Pelsen kan blive kedelig

Roen kan blive til dvaskhed

 

Det er de ting der umiddelbart popper op i mit hoved, andre, samt dyrlægen kan sikkert lægge mere til.

 

Vores første hanhund blev kastreret som 2 årig. Han strejfede og det fortsatte han med at forsøge på resten af sit 15 årige liv.

 

Min personlige holdning er at ingen af mine hunde bliver neutraliserede medmindre der er en medicinsk årsag til det. Hormonernes betydning tror jeg er langt mere kompleks end bare lige at handle om fertilitet.

 

Pelle er 6 år og intakt.

Jeg har taget konsekvensen af at have intakte hanhunde og har opdraget målrettet på, at de kan slappe af på trods af løbske tæver i nærheden. Vi har flest tæver på vejen her og naturligvis ved jeg, når de er i løbetid, det skal Pelle nok fortælle mig, men han bliver ikke tudefjæs over det. Dels på grund af træningen dels fordi jeg sørger for at han bruger sit hoved til noget andet og faktisk også fordi jeg siger til ham, jeg ikke gider det pjat.

 

Mange hanhundeejere kan fortælle dig at en hanhund ikke er til at holde ud under løbetiderne, og der findes også hunde som er nærmest umulige at aflede og hvor kastration efter min mening er det mest humane, men med træning/opdragelse så tidligt som muligt kan man gøre en masse for at styrke sin hund, så den kan klare situationen.

[Petrine]

Potentielle ulemper:

 

Testosteronets feedback system elimineres. Dette system fungerer ved at styrke hundens selvtillid. Testosteron = selvtillid = øget testosteron = øget selvtillid. Den manglende feedback fra hormonet kan resultere i, at en usikker/utryg hanhund får øget usikkerhed/utryghed og i stedet for at blive afslappet bliver hanhundeaggressiv (forsvar)

 

Tillader mig at snuppe denne - jeg er lodret uenig og tror ikke på den. Jeg ærgrer mig gul og grøn over jeg ventede så længe med at kastrere Fønix, fordi han er nervøs og usikker. Jeg kan ikke mindes en eneste af barndommens hunde, der er blevet aggressive / nervøse efter kastrering.

 

Hvis pelsen skal nævnes under ulemper, så skal den også under fordele, mine forældre kastrerede gammel og grå terrier da han var 10 år, det grå blev pænt kulsort / gyldenbrunt i de rette aftegninger, Fønix har fået meget smukkere pels, måske er det nogle racer, der får dårligere pels af kastration? Jeg har bare ikke selv oplevet det (i en familie hvor alt bliver kastreret).

 

I næste uge får jeg dvask hanhund kastreret, jeg er lidt spændt på om han kækker op og får bedre pels (forventer det lidt).

[Jaffa]

vi bor i et kvarter hvor der er rigtig mange hunde. og har hørt at hvis der er en tæve der er i løbetid i nærheden, bliver dette en meget stresset periode for Thor.

 

Ikke da nødvendigvis.

 

Da jeg var teenager havde vi en stor golden/lab blanding.

Han var intakt, og var den roligste hund man kan tænke sig.

 

Han lå ude i indkørslen ud til en rimelig befærdet vej. Både i forhold til biler og gående, og han gik aldrig nogen steder. Heller ikke efter en hund på fortovet.

Har aldrig mærket på ham hvis der var en løbsk tæve i nærheden.

 

Gitte

[Thor isbjørn]

okay tak for svarene. jeg har det sådan at hvis han ikke stresser over at en hunhund er i løbetid omkring os, synes jeg også at han skal have lov til at beholde sine ædle dele, og vise dem frem. sådan ærligt talt! har altså også hørt at kastreret hanhunde kan gå hen og blive aggressiv fordi hunde ikke kan finde ud af hvad han er, og måske derfor ikke behandler ham så pænt. der er selvfølgelig undtagelser og konsekvenser med alting i verdenen.

 

med hensyn til min mor, så tror jeg bare hun blev lidt skruk over at se på Thor. hun sagde ordret: vi kan da godt snart passe Thor. det ville alle hundene da synes var dejligt (de har to tæver på 2 år og én på 10 måneder). og hvis de så skulle gå hen og få hvalpe så må vi jo lave et fødested til dem ude i bryggerset.

 

jeg kiggede åndsvagt på hende og spurgte: hvorfor skulle de få hvalpe?

-men min mor var overbevist over, at dét kunne ikke undgåes. hun havde sgu julelys i øjnene da hun sagde det. så nu må vi se!

 

men vi er begge enige om at han får lov at beholde sin mandighed (indtil videre). hvordan gør man så at han trives bedst muligt med en hunhund i løbetid? kunne forestille at man ikke skulle begynde at ynke osv:D

 

vil bare hellere kastrere ham, end at han skal gå og være helt vildt stresset over det! for har også hørt at en hanhund der ikke er kastreret skulle egentlig have lov til at parre sig 2 gange om året!? jeg skal simpelthen stoppe med at læse alle mulige ting på nettet. kommer bare mere i tvivl, i stedet for at stole på mine fornuftige instinkter.. VUF

 

lige et par spørgsmål til nogle af personerne herinde omkring dette her.

 

shii: kemisk kastrering? med en sprøjte eller? og hvordan opførede han sig da?

 

ninjamor og beagle pack: hvordan har i gjort at jeres hanhunde ikke bliver stresset i løbet af hunhundes løbetidsperioder?

 

alle: hvornår skal man kastrere en hanhund? har hørt at det helst skal gøres inden de er halvandet år?

[Shii]

Altså... For mit vedkommende, må jeg ærligt indrømme at jeg er sådan lidt.. Ja.. "ligeglad" efterhånden.

 

Der findes så mange forskellige, og helt rigtige holdninger til at kastrere en hanhund, at ligemeget hvad du gør, så vil nogen være uenige og nogen enige.

 

Kastration kan gøre følgende:

 

Hunden mere aggressiv, men også mindre aggressiv!

 

Hunden mere sikker, men også mere usikker!

 

Hunden doven, men også uændret! (ikke mere aktiv normalt).

 

 

Jeg må ærligt indrømme i alle de tilfælde jeg kender er der i 80% af tilfældende IKKE sket en ønsket effekt hvis det har været adfærd (Strejferi f.eks. eller hyper aktive hunde), jeg har set effekt med hensyn til løbske tæver...

 

Jeg har kun set et eksempel på en usikker hund der blev mere usikker.

 

Derudover kommer der "det jeg høre" selvfølgelig.

 

Derfor vil min anbefaling altid være, at gøre som DU føler bedst.

 

Det er anbefalet at hunden er fuldt udvokset da det kan have indflydelse på knoglerne hvis den bliver kastreret tidligt. Og igen kan man overveje at i USA kastreres de fleste hanhunde når de er under 8 uger gamle, igen kan man se det fra begge sider.

 

(Jeg vil anbefale uanset hvad at han er over 1½ år gammel).

[Thor isbjørn]

 

 

Derfor vil min anbefaling altid være, at gøre som DU føler bedst.

 

Det er anbefalet at hunden er fuldt udvokset da det kan have indflydelse på knoglerne hvis den bliver kastreret tidligt. Og igen kan man overveje at i USA kastreres de fleste hanhunde når de er under 8 uger gamle, igen kan man se det fra begge sider.

 

(Jeg vil anbefale uanset hvad at han er over 1½ år gammel).

 

ja selvfølgelig skal jeg bare gøre som jeg føler er bedst. det er bare skide svært når alle har en holdning til noget. og der er specialister der siger det ene og det andet, og andre der siger det helt tredje. skal bare tage det stille og roligt. jeg ser tiden an og ser hvad hans reaktion er..

 

vi har faktisk mødt en hunhund i løbetid allerede. nu er han kun 4 måneder og han fatter slet ikke hvad der sker i hans krop. MEN, kunne dog se at han kiggede læææææænge efter hende da de var gået forbi. og han begyndte at pibe. det har han aldrig gjort før, så han er altså ved at være en stor dreng nu! det kan være at han kommer i en tidlig kønsmodningsfase.

hvem ved. men jeg ser hvordan han bare tager det.

[Louisen]

Din mor er virkelig dum.

 

Det siger jeg, for min mor kan sgu også være dum.

 

Men I risikerer at brænde inde med hvalpe I ikke kan sælge og hvad så? Din mor har allerede tre? Den blå avis og guloggratis er oversvømmet med blandingshvalpe og mange, rigtig mange - selv opdrættere med stamtavler og sundhedsattester på hundene - har svært ved at komme af med hvalpene.

 

Vil din mor aflive 2-3 hvalpe fordi hun ikke kan finde et hjem til dem?

 

Og hvad nu hvis de bliver født med sygdomme som giver dem et miserabelt liv?

 

 

Det er da synd.

[Louisen]

I øvrigt skulle ingen lave hvalpe med min hanhund uden min tilladelse. Det er meget respektløst gjort.

[Thor isbjørn]

Din mor er virkelig dum.

 

Det siger jeg, for min mor kan sgu også være dum.

 

Men I risikerer at brænde inde med hvalpe I ikke kan sælge og hvad så? Din mor har allerede tre? Den blå avis og guloggratis er oversvømmet med blandingshvalpe og mange, rigtig mange - selv opdrættere med stamtavler og sundhedsattester på hundene - har svært ved at komme af med hvalpene.

 

Vil din mor aflive 2-3 hvalpe fordi hun ikke kan finde et hjem til dem?

 

Og hvad nu hvis de bliver født med sygdomme som giver dem et miserabelt liv?

 

 

Det er da synd.

 

 

ej slap dog lige lidt af. hun så Thor og fik skruk, og så var den ikke meget længere!

[Louisen]

ej slap dog lige lidt af. hun så Thor og fik skruk, og så var den ikke meget længere!

 

Ok, sorry hvis jeg misforstod eller tog det for alvorligt. Jeg er bare trist, fordi nogle bekendte lige har været nødt til at få aflivet nogle hvalpe/unghunde, som de ikke kunne få afsat, fordi de havde meget dårlige hofter, så der var ikke nogen som ville købe dem (og de ville nok også lide under deres dårlige hofter, tidligt i livet).

 

Det er bare så trist sådan noget og jeg er lidt ked af det over det, og så skrev du det med din mor, og jeg blev så ærgerlig hvis nogen gentog den fejl.

[Thor isbjørn]

I øvrigt skulle ingen lave hvalpe med min hanhund uden min tilladelse. Det er meget respektløst gjort.

 

bryder mig ikke om når nogen kalder mig eller min familie for dum eller respektløs!!!! så bliver denne her debat meget ubehagelig og meget personlig! det bryder jeg mig ikke om.

men hun har to hunde. og grunden til at jeg sagde det var for at bringe en lidt sjov historie med ind i debatten, også fordi vi nok alle kender følelsen af skruk (nok især kvinder) når de ser en lille sød hundehvalp.......

[Louisen]

bryder mig ikke om når nogen kalder mig eller min familie for dum eller respektløs!!!! så bliver denne her debat meget ubehagelig og meget personlig! det bryder jeg mig ikke om.

men hun har to hunde. og grunden til at jeg sagde det var for at bringe en lidt sjov historie med ind i debatten, også fordi vi nok alle kender følelsen af skruk (nok især kvinder) når de ser en lille sød hundehvalp.......

 

Du har helt ret. Du får en uforbeholden undskyldning, jeg kunne have spurgt ind og skulle have undladt at skrive sådan.

[Thor isbjørn]

Ok, sorry hvis jeg misforstod eller tog det for alvorligt. Jeg er bare trist, fordi nogle bekendte lige har været nødt til at få aflivet nogle hvalpe/unghunde, som de ikke kunne få afsat, fordi de havde meget dårlige hofter, så der var ikke nogen som ville købe dem (og de ville nok også lide under deres dårlige hofter, tidligt i livet).

 

Det er bare så trist sådan noget og jeg er lidt ked af det over det, og så skrev du det med din mor, og jeg blev så ærgerlig hvis nogen gentog den fejl.

 

sådan sker der. man kan misforstå. men det var bare en sjov reaktion hun fik. og nej selvfølgelig skal man ikke sætte hvalpe i verden for ens egen skyld. det er synd!

[Gæst Beaglepack]

Jeg har egentlig ikke trænet mine hunde - men selvfølgelig reagere de da på en løbsk tæve, ved at blive meget interesseret - Jeg giver dem også lov til at snuse (ikke til tæven) men hvis hun har lagt en pyt. Det som er mit allerværste mareridt er når tæve ejer overhovedet ingen respekt viser - men bare stikker deres tæver op i synet på min - det kan gøre mig gal i skralden, for der er absolut ingen grund til at gøre den slags. Jeg har jo lært hvem der har tæver herude i nabolaget og derfor holder jeg også afstand - går over på den anden side f.eks. - men jeg syntes også jeg møder nogen ind i mellem som er flinke til at sige "vi er i løbetid" - så vi kan holde afstand.

 

Hjemme oplever vi ikke så mange problemer - mine 3 skiftes lidt til at måske kunne være lidt mere rastløse og ville være ude i haven hvor de snuser op i luften. I grelle tilfælde har det været, at en af dem absolut skulle i en bestemt retning, hvilket han så ikke har fået lov til.

 

Min første hund som var en dalmatiner blev kasteret da han var 1 år og det kom jeg til at fortryde - han ændrede sig fuldstændig, blev mere indadvendt, tog på og fik en lidt kedelig pels - hans adfærd blev værre over for andre hanhunde og han var ikke særlig vild med at komme på gå tur. Han blev kasteret da dyrlægen mente det ville lægge lå på hans fremfærd over for andre hunde - men faktisk blev det stik modsat og det kostede meget træning gennem lang tid før han lærte at han godt kunne passere andre han hunde.

[Ninjamor]

Altså... For mit vedkommende, må jeg ærligt indrømme at jeg er sådan lidt.. Ja.. "ligeglad" efterhånden.

 

Der findes så mange forskellige, og helt rigtige holdninger til at kastrere en hanhund, at ligemeget hvad du gør, så vil nogen være uenige og nogen enige.

 

Kastration kan gøre følgende:

 

Hunden mere aggressiv, men også mindre aggressiv!

 

Hunden mere sikker, men også mere usikker!

 

Hunden doven, men også uændret! (ikke mere aktiv normalt).

 

 

Jeg må ærligt indrømme i alle de tilfælde jeg kender er der i 80% af tilfældende IKKE sket en ønsket effekt hvis det har været adfærd (Strejferi f.eks. eller hyper aktive hunde), jeg har set effekt med hensyn til løbske tæver...

 

Jeg har kun set et eksempel på en usikker hund der blev mere usikker.

 

Derudover kommer der "det jeg høre" selvfølgelig.

 

Derfor vil min anbefaling altid være, at gøre som DU føler bedst.

 

Det er anbefalet at hunden er fuldt udvokset da det kan have indflydelse på knoglerne hvis den bliver kastreret tidligt. Og igen kan man overveje at i USA kastreres de fleste hanhunde når de er under 8 uger gamle, igen kan man se det fra begge sider.

 

(Jeg vil anbefale uanset hvad at han er over 1½ år gammel).

 

Hvor har du denne (markeringen) fra?

[caro2001]

Mambo er kastreret, og det har haft stor effekt, Feks. Når vi er til træning er han meget mere koncentreret, og før når han legede med de andre hanhunde kunne han godt blive lidt aggresiv, hvis han ikke lige var så glad.

 

Vi skal heller ikke have hvalpe på ham for han har jo ingen tavle, så vi støtter ikke rigtig avlen af labben, så det er uden nytte hvis vi havde fået hvalpe på ham.

[Gæst lululolabu]

Hvis du ikke er 100000 procent sikker på at du ikke kommer til at avle på ham, så kastrer ham ikke. Han kan godt bive for tyk og meget sløf, det er det jeg har hørt. Men så kommer han naturligvis ikke til at løbe væk fra jer såsnart han lugter en tæve i øbetid.

[Thor isbjørn]

Hvis du ikke er 100000 procent sikker på at du ikke kommer til at avle på ham, så kastrer ham ikke. Han kan godt bive for tyk og meget sløf, det er det jeg har hørt. Men så kommer han naturligvis ikke til at løbe væk fra jer såsnart han lugter en tæve i øbetid.

 

neej jeg tror også jeg tager det stille og roligt og ser tiden an. så må jeg se når han bliver kønsmoden, om han stresser helt vildt op, eller om man kan berolige ham:)

[Jane]

Min menig er at man kun kastererer sin hanhund, hvis der er flere fordele end ulemper ved det. Jeg har selv to hanhunde, hvor den ene er kastereret og den anden ikke. Problemet med Min hanhund Oskar var, at han i ekstrem grad var styret af sine seksualdrifter. Han har helt sikker fået et bedre hundeliv efter han blev kastereret. Det har givet ham roen til at være HUND hvis man kan bruge det udtryk og dermed mener jeg, at han nu kan koncentrerer sig om det hunde gør, så som at nyde gåturene, dufte, grave, lege, bevare koncentrationen, kontakten til mig m.m. Kort sagt han hviler mere i sig selv.

Min anden hanhund Victor ville jeg ikke drømme om at kastererer. Han fungere fint intakt og der er ingen problemer i nogen som helst retning, hvad angår hanhunde kontra tæver. Hellere ikke overfor andre hanhunde. Victor er den der bøjer af.

Man skal også huske, at hanhundens selvsikkerhed sidder i kønshormonet testeteron og er en hanhund usikker, så kan det forværes hvis han mister kuglerne.

 

Vi syntes alle vi har verdens bedste hunde. Men det er ikke alle hunde der egner sig til at blive brugt i avlen. Der må man bruge fornuften og kun avle på hunde der er sunde fysisk og mentalt. Og en hund er ikke sund bare fordi den aldrig fejler noget. Der kan ligge sygdom gemt i generne som den kan give videre til sine hvalpe. Så lad dem der har forstand på det avle. Du og dn mor vil alligevel aldrig få en kopi af din hund. Alle hunde er unikke og heldigvis for det.

[Ninjamor]

Ninjamor og beagle pack: hvordan har i gjort at jeres hanhunde ikke bliver stresset i løbet af hunhundes løbetidsperioder?

 

Flere ting: Først og fremmest "sætter" jeg mig tungt på mine hunde fra hvalpe af. Dette betyder ikke, at jeg er hård eller streng ved dem, snarere tværtimod, de har "frihed under ansvar", men jeg sørger for at blive en meget, meget vigtig person i deres liv, ved at dække deres behov for tryghed, oplevelser, aktivering og ikke mindst grænser så godt som muligt og ved at optræde selvsikkert, hvilket blandt andet betyder, at jeg opfører mig som om jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at min hund ikke gør det jeg beder den om.

 

Den med grænserne er en vigtig del af det at kunne stoppe sin hund i at køre op f.eks. når der er en løbsk tæve i området. Hvis en hund opdrages uden grænsesætning kan man ikke stoppe en uhensigtsmæssig adfærd med almindelige midler, den dag det bliver nødvendigt og den dag man står og hunden skal vælge mellem tæveduft og godbidder ved vi godt hvad den vælger.

 

Jeg opstiller få, og mener jeg selv, rimelige grænser og er 100% konsekvent med at gennemføre og vedligeholde disse grænser.

Når hunden er blevet voksen og har fået noget livserfaring kan jeg godt slække på grænserne ind imellem uden der sker noget ved det.

 

En grænse kan f.eks. være at et "nej" skal efterleves, ellers bliver jeg vred og viser det hurtigt opstået og hurtigt overstået, men så hunden ikke behøver være i tvivl om min mening. Der er kun få "nej'er" i min hunds liv og de siges i en stille tone.

Til engæld generer det mig ikke det mindste at brøle op, ved en grov overtrædelse af gældende regler f.eks. for at stoppe Pelle i at ville jage en fremmed kat i haven efter jeg har bedt ham lade være.

Da vores omgangstone normalt er stille og rolig gør et brøl virkelig indtryk!

 

Herudover lader jeg min hanhund bruge al den tid han vil på vore ture til at fordybe sig i tæveduft. Han snuser slikker, salver og smasker og først når han er færdig forlader vi stedet. Dette får den betydning, at han dels lærer at afkode færten dels at han ved han ikke behøver skynde sig eller bliver trukket væk og det giver en ro omkring det.

I går stod jeg f.eks. det meste af et kvarter mens Pelle snuste, smagte, snuste, gik væk, tilbage igen, væk igen og således til han var helt sikker på, han havde fået alt med og det var så det. Færdig.

I dag på samme sted (i vores park) optog han faktisk spor og jeg fulgte efter i lang line. Da sporet efter nogle hundrede meter fortsatte den vej vi ikke skulle bad jeg ham bare komme med og det var så det.

 

Dette er forarbejdet

 

Du kan læse, hvordan jeg fik styr på Pelles "tævelyst" i en forholdsvis sen alder, tror han var nået at blive to år, i denne artikel http://www.hunde-forum.dk/content/56-hanhunde-og-dufte-af-loebsk-taeve.html

 

Rasmus trænede jeg målrettet på løbske tæver fra han var lille hvalp.

Når jeg vidste, der havde været løbske tæver på træningspladsen sørgede jeg for at træne og beskæftige ham der og tilbød aktiviteter han ikke kunne afvise, så han selv valgte tæveduften fra og mine tilbud blev valgt til. Det var naturligvis super nemt med en hvalp

 

Dette fortsatte jeg med op gennem hans opvækst og da vi samtidig havde tæver hjemme lærte han sig, at løbetid er èn ting, det er først når tæverne er højløbske de er virkeligt interessante. Det betød, at han fint kunne slappe af med løbske tæver omkring sig både ude og hjemme

 

Jeg kan kun anbefale hanhundeejere at lægge dette stykke arbejde i deres hunde for det styrker både hunden og båndet mellem hund og ejer gevaldigt. I stedet er mange hanhundeejere febrilske omkring det, de søger helt at undgå løbetidsfært og deres hunde lærer derfor aldrig at kunne håndtere situationen.

 

alle: hvornår skal man kastrere en hanhund? har hørt at det helst skal gøres inden de er halvandet år?

 

Det er der delte meninger om. Det kommer an på hvad du vil have. Jo tidligere du får det udført jo mere mild og hvalpet forbliver hunden. Jo senere des mere fysisk hanhundeudstråling.

[Shii]

Hvor har du denne (markeringen) fra?

 

Gør lige klart at det ikke var mine holdninger, men de ting man høre, og de ting der gør det svært at tage valget om en kastration, netop fordi man får at vide at det nærmest kan kurrere alt, også at utrygge hunde kan blive mere "sikre" på sigselv.

 

Det høre jeg ofte fra folk at deres dyrlæge har fortalt dem, og f.eks. har jeg en kammerat som har en han der nærmest kravlede hen af vejen af frygt for alt, barnevogne, indkøbsvogne osv. Alt var bare farligt! Han skulle kastreres for det ville hjælpe! Det har ikke hjulpet en dyt; Men derfor siger folk det stadig.

 

Og det er sådan set pointen med det jeg skrev... Uanset hvad folk gør vil der altid være nogen der kan finde en god grund til ikke at skulle og en god grund til at skulle...

 

Derfor synes jeg lidt at man bare skal lukke øjnene, mærke i sit hjerte, og tage beslutningen. Og så tage den konsekvens det får, ELLER ikke får!