Overfaldet som hvalp- Stadig bange

[Gæst emilie]

Hej alle!

Min hund (Cato, golden retriver) blev som lille hvalp overfaldet af en dansk svensk skovhund. Den gik i løs snor men Cato havde snor på. Det havde på INGEN måde noget med dominans af gøre. Den kom løbende afsted og sprang op og begyndte af bide i ham:( Heldigvis fik han ingen sår eller noget. Nu (7 år efter) er han stadig bange for andre hunde. Både store og små. Kun MEGET få hunde vil han snakke med. Jeg vil så gerne hjælpe ham så er der nogle måder han kan komme sig/hjælpes videre fra sin forbi for hunde. Det skal siges at når de kommer for tæt på rejser han børster og knurrer. Nogle gange løfter han også truende forbenene og gør. Er hundetræning en mulighed eller er det en dum idé? Jeg håber sådan at han kan hjælpes:oops:

[Hewlett]

Har du overvejet at kontakte en dygtig adfærdsbehandler ? Det er klart bedst at få hjælp af en person, som kan komme ud og se dig og Cato, og derefter lægge en plan for hvordan han kan hjælpes.

[Gæst emilie]

Super god idé! Det må jeg hellere se på

[luckyluna]

Ja, du skal have fat i en erfaren person der kan hjælpe dig.

 

Og så skal du finde faste hundevenner til ham. Nogle du kan følges med på gåture ( i snor) som han gradvist bliver mere og mere tryg ved. Har du ikke nogle venner eller naboer der har søde hunde, som ikke er for vilde? Det skal helst være hunde der kan lade ham være i fred, eller hvor ejeren sørger for at de lader ham være i fred.

Det er uvurderligt for hunde som ham, at få faste hundevenner og det er aldrig for sent.

 

Tror du med fordel vil kunne læse den bog der hedder " på talefod med hunden - de dæmpende signaler" af Turid Rugaas.

[AnneMangetal]

Jeg ved ikke om dette kan bruges, men prøver at fortælle min tidligere hunds historie.

 

Da han var hvalp blev han overfaldet flere gange, og efterhånden som han blev voksen, begyndte han at hade andre hunde (nogle få tæver undtaget). Da han var 8 år flyttede vi, og pludselig befandt vi os på fremmed jord. Han fandt hurtigt ud af at han ikke havde fjender i det nye kvarter, og jeg var altid hurtig til at få folk til at holde afstand uanset.

 

Han havde et år eller to hvor det gik rigtig, rigtig godt, og så blev han desværre overfaldet igen. Herefter knækkede filmen helt for ham.....

 

Så det jeg vil frem til er:

 

Vær på stikkerne - sørg for at holde fremmede hunde væk

 

Skift evt. steder for ture, så i kommer væk fra gamle fjender

 

Lad ham ikke komme i situationer hvor han risikerer at bide eller blive bidt!

 

 

Men hvorfor er det egentlig at der skal gøres noget ved det nu? Han er en ældre hund med sine helt egne holdninger til tingene, og han bliver svær at ændre på. Hvorfor ikke bare lade ham slippe for andre hunde, når han tydeligvis ikke bryder sig om dem?

[Gæst emilie]

luckyluna

Han kan gå sammen med én lille hund (Rokki) og de leger og har det sjovt. De kan lege i vores have og i Rokki's have uden problemer men de fleste gange er dog på en offentlig plads. Men vi må da se om der er nogle flere hvis det er:) Bogen må jeg hellere tage et kig på.

 

Anne1979:

Hver gang vi ser en hund på den modsatte side af vejen virker han sådan helt "HEEY en legekammerat" men når han kommer tæt på så bliver han lettere aggressiv. Derfor kommer han ikke tæt på særlig mange hunde. Nye ture kan vi sagtens sørge for. Jeg vil gerne gå til noget træning med ham for at holde ham i form og for at lære ham nye ting osv. Hvis det er helt umuligt for ham dropper vi det selvfølgelig og må finde på noget andet

[AnneMangetal]

Der er jo forskel på træningssituationer og gåture. De fleste hunde kan kapere at være tæt på andre hunde når de træner, men i "fritiden" duer det ikke. Hvis du finder et sted at træne, er det vigtigt at du gør både trænere og medkursister opmærksomme på, at de skal holde afstand. Det kan være at i skal træne på afstand i starten, og så kan komme tættere og tættere på de andre.

 

Det kunne være en ide, hvis i skal møde nye legekammerater, at det er DIG der bestemmer hvem der skal hilses på. Vælg hunde som er gode til at hilse, som ikke er vilde og som i øvrigt har et godt temperament. I starten kan det være en god ide at i starter med at gå en tur sammen. Hold så stor afstand at hundene ikke kan hilse. De kan se hinanden an på afstand, snuse til hinandens tis osv. Når begge hunde er fuldstændigt afslappede (det kan være efter 10 minutter eller efter 10 ture sammen - ingen hunde er ens), kan de langsomt nærme sig hinanden. Undgå bolde, pinde, fælles godbidder m.v. Og vær opmærksom på at nogle hunde kan have det lidt stramt med at andre hunde kommer tæt på deres menneske, så hold selv afstand til den anden hund.

[Gæst emilie]

Super! Tak skal du have Det må vi hellere få prøvet:-P

[Louisen]

Vores hund har haft noget af det samme, det er blevet 400 gange bedre (uden at overdrive!) efter at vi fik nogle teknikker og en plan, fra en adfærdsbehandler, som var ude hos os.

 

Indtil I får sådan en adfærdsbehandler ud, ville jeg stoppe med at hilse på andre hunde, udover de hunde som jeg vidste, at Cato kunne godt med. Om det så betyder, at man står som en tosse og råber, "Vi hilser ikke, kald din hund til dig!".

 

Jeg gør også det, at ser jeg en anden hund komme imod os, så går jeg over på den anden side af gaden. Er vi på en skovsti, tager jeg hunden helt ind til siden og gerne ind i krattet. Jeg signalerer meget tydeligt, at vi bevidst forsøger at undgå den anden hund, men ser den anden hundejer ikke mine forsøg som dette, så råber jeg til ham/hende at vi ikke hilser, så de kan kalde hunden til sig /trække snoren til sig.

 

Enkelte gange har vejen været så smal, at jeg har valgt at dreje omkring på hælen og gå tilbage, indtil der var et sted hvor vi kunne dreje af, når der kom en anden hund imod os.

 

Pointen er, at jo flere gange din hund oplever, at knurre og gøre udfald imod andre hunde, jo mere cementeres det i dens bevidsthed, at det er "sådan man gør". Og du skal huske, at den belønnes for sin adfærd hver gang. Fordi de andre hunde og deres ejere, jo går deres vej/lægger afstand til Cato, når han opfører sig sådan, og så har Cato opnået det, han ville.

Så undgå så vidt muligt at sætte Cato i de situationer, hvor han opfører sig skidt. For det handler jo om, at han føler sine grænser overskredet, så han bliver bange/nervøs, og vil skræmme den anden hund væk. Det har virket før, der kommer jo som regel altid afstand imellem ham og den anden hund. Men det er jo synd, at Cato er nødt til sådanne yderligheder, bare for at få fred.

 

Så respekter hans behov for fred, og kontakt en adfærdsbehandler som kan hjælpe dig med, at lære Cato at ignorere andre hunde - og måske senere kontrabetingning, hvor du lærer Cato at forbinde søde hunde med gode ting, så han kan få lidt flere hunde venner.