Hop til indhold

Hvilken race skal jeg vælge??


Gæst RL1812
 Share

Recommended Posts

Gæst RL1812

Jeg har, for nogle måneder siden, sagt farvel til min 12-år gamle Toller og er derfor på jagt efter en ny hund. Når man nu har været vant til at have hund hele barndommen er det svært at undvære. Mit problem er dog bare, at jeg ikke kan beslutte mig for, hvilken type jeg skal have anskaffet mig og håber derfor der er nogle af Jer der kan hjælpe mig lidt på vej og har lidt mere forstand og erfaring med forskellige hunderacer :)

 

Jeg har kigget en del på de lidt mindre hunde såsom:

Japansk Spids

Yorkshire Terrier

West Highland white Terrier

Cairn Terrier

Cavalier King Charles Spaniel.

 

Jeg leder, i bund og grund, efter en hund der er forholdsvis let at opdrage. Jeg er naturligvis villig til at arbejde hårdt med det og er udmærket godt klar over, hvor meget arbejde der skal lægges i. Ud over det skal det være en "selskabshund" der er kærlig og elsker opmærksomhed.

Jeg bor alene i en lejlighed og er studerende og er derfor ikke hjemme i dagtimerne, hvorfor den naturligvis skal kunne være alene i op til flere timer af gangen. Den skal gerne være åben over for andre dyr og mennesker.

Den må gerne have en pels der ikke er alt for meget arbejde i og helst ikke fælder for meget.

Er jeg helt galt på den med hensyn til disse kriterier og de racer jeg har kigget på? Eller er der andre der vil passe bedre til mit behov?

 

På forhånd tak! :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmm.. forholdsvis let at opdrage.. der ville jeg nok udelukke cairn terrieren. De er skønne og jeg elsker min overalt på jorden, men jeg vil ikke kalde opdragelsen nem.. de lærer lynhurtigt men har rigtig meget deres egen mening om tingene.. jeg kender flere med små terriere som har måtte acceptere at det f.eks ikke altid er ejerens indkald der er mest spændende. Men det er en hund med et virkelig dejligt sind, selvom de kan være nogen små rappenskralder. Og min eeeelsker nusnus og opmærksomhed!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil egentlig også sige, at jeg nok nærmere mener at den skal være lærenem. Det er nok de færreste hunde der ligefrem er nemme at opdrage :) Jeg har nemlig også ladet mig høre, at netop Cairn Terrierne er meget kærlige og det var derfor jeg fik interessen for dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det lyder som racer der passer dine ønsker meget godt, på lidt hver sin måde måske:) En cavalier er feks ofte noget mere blid og samarbejdsvillig af sind end en terrier.

 

Terriers skal trimmes nogle gange hvert år og en yorki skal måske klippes, hvis man ikke er til meget pelspleje hver dag.

 

En cavalier kan være lidt eller meget forsigtig i forhold til de andre, så det afhænger lidt af hvad personlighed man selv er og om hunden ønskes at omgås mange fremmede hunde eller kan få lov at vælge til og fra på den front.

 

En japansk spids fælder nok rigtigt meget et par gange om året, men det kan da klares med gode børster i nogle uger.

 

Umiddelbart synes jeg cavalieren passer bedst til dine ønsker og nok minder mest om tolleren af dem du nævner.

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså jeg vil jo sige at cavalieren passer glimrende til din beskrivelse, det er en glad, virkelig arbejdsvillig hund, der som oftest kan med alle mennesker og dyr, dog kræver den noget pelspleje da den som voksen har forholdvis meget pels. Men nok ikke mere end de fleste andre hunde ;).

Luckyluna skriver nu at cavalieren er mere forsigtig og ikke er så pjattet med alle fremmede hunde og det vil jeg til dels give hende ret i sådan er nogle cavalierer men det er meget forskelligt, næsten alle cavalierer jeg kender elsker andre hunde, min egen bla. elsker alt der har fire ben og siger vov og det er ligemeget om det er en sankt bernard, eller en chihuahua ;) så det har virkelig meget at gøre med hvilke linjer du får den fra.

Dog så hvis du skal have cavalier så gør virkelig dit forarbejde, der findes rigtig mange "opdrættere" derude som tjener store penge på at sælge syge hunde. Hvis du køber skal forældre være hjertescannet samt testet for EFS og CCS. Det kan du self. sikre dig ved at købe en Cavalier med tavle. Jeg har selv DRU tavle på min og det ville være DRU eller DKK jeg ville anbefale, men det vigtigste er bare at alt er testet og i orden ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige forsat fra mit tidligere indlæg, cavalieren er en selskabshund dvs. den har det ikke nemt ved at være væk fra sin ejer, og det er ikke en hund der er skabt til at være alene hele dagen, så du skal virkelig gøre dit forarbejde med at alene hjemme træne den. Men i modsætning til de andre racer du har nævnt er cavalieren ikke særlig gøende hvilket bestemt er en fordel når man bor i lejlighed.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg trimmer i øvrigt selv min cairn, med en trimmer og så børster jeg hende for at fjerne underuld, for lige at fortælle lidt om pelsplejen :)

Min fungerer fint i lejlighed, men hun skal tilgengæld også ud og løbe krudtet af om eftermiddagen, gerne på mark eller strand eller i skoven.

De er ikke altid glade for andre, der bor rigtig mange cairner og westier her i området og selvom jeg synes de har en tendens til at acceptere andre af lignende racer, så er der virkelig mange andre hundeejere i området der er vant til "de sure små terriere"...

En cairn er en meget stor hund i en meget lille hunds krop og med en mund som en havnearbejder, hvis jeg skal dømme ud fra andre hundes reaktion når min hund skræpper op..

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker også Cavalieren er umiddelbart et godt bud :-)

 

DSG som bliver nævnt, tænker jeg ikke vil være et godt match. Det er en fældende race, med kort pels - altså små hår som bore sig ind i tøj/tæpper/sofaer osv. og som slet ikke er så nemme at børste væk som eks en Cavalier. Og derudover er det også en gøende race, som måske ikke går så godt i spænd med lejlighedslivet - ikke at det ikke godt kan lade sig gøre, det kan det naturligvis, med en masse træning fra start af - men det er en race som har tendens til at gø en del.

 

Jeg har aldrig selv haft en Cavalier - men de hunde af racen som jeg kender er glade små hunde. Har trænet agility sammen med flere, og de har været meget sociale, og rigtig dygtige på banen også - meget samarbejdsvillige og nemme at have med at gøre. :5up: Men som der også bliver nævnt, så sørg for at få en fra forældre med stamtavle og som er tjekket igennem for sygdom (jeg vil dog til enhver tid anbefale DKK tavle fremfor DRU. DRU stiller ikke heeelt så høje krav som DKK) - Cavalier har jo bl.a. tendens til hjerteproblemer - derfor er det vigtigt med stamtavlen.

 

Ellers af de racer du selv nævner har jeg selv haft en westie og har lige nu bl.a. en Yorkshire terrier.

 

Kency, som var min westie, var en ufattelig lille stædig hund. Altså de dage HUN gad lære noget var hun ekstrem lærenem, de andre dage kunne jeg rende og hoppe. :lol: Hun vidste hvad hun ville og havde sin egen mening om tingene. Hun var ikke særligt gøende, og racen fælder jo heller ikke - men ønsker man en hund som man er sikker på bliver ret lydig og kan gå fri, så ville jeg måske hoppe udenom westien. Vi havde i hvert fald flere perioder med 25 meter sporline, fordi nogen synes alt muligt andet var mere spændende end at komme når der blev kaldt.. :engel: men ellers en selvsikker, glad og social lille hund, som kan charmere enhver. Og jeg synes terriersindet er hammer charmerende, men dét skal man altså også synes - ellers bliver sådan en måske lidt tung at danse med. ;-)

 

Så har jeg Liva, som er yorkie. Hende er der dælme ikke meget terrier over. Hun er husets blondine! :engel: En fantastisk lille puttehund, meget kærlig og glad, og som også elsker lange ture i skoven osv. og bare være med hvor vi er - hun kan sagtens gå frit, hun jager ikke hverken vildt eller går efter dufte - men træning dét gider hun virkelig ikke, som i overhovedet ikke. Hun gider godt aktivitetsøvelser, såsom foderbold, fodersøg osv. sådanne ting som hun ligeså stille kan foretag sig og løse selv - men det der med at jeg tager hende med ud i haven og træner, som jeg gør med vores to andre, det gider hun virkelig ikke. Sådan generelt så ER hun virkelig husets blondine og tilmed også frygtelig klodset. Men dét er en del af hendes charme! :hjerte: Dog tænker jeg umiddelbart ikke den der blondinedel helt er gængs for yorkierne - man kan sagtens få nogle som gider lære, og så er de ganske intelligente. Det er Liva også, bliver gang på gang imponeret over ting hun selv får regnet ud osv - så intelligens fejler absolut intet, hun gider bare ikke træne.. Dog kan yorkierne også godt være gøende, så dét er også et sted man skal indover fra start af.

Men de er nogle sjove, glade og intelligente små charmetrolde, som elsker at være med hvor det hele foregår.

Mht pelsplejen, så holder vi Liva kortklippet - vi børster hende max 1 gang i ugen så. Og jeg klipper hende selv herhjemme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har aldrig selv haft en Cavalier - men de hunde af racen som jeg kender er glade små hunde. Har trænet agility sammen med flere, og de har været meget sociale, og rigtig dygtige på banen også - meget samarbejdsvillige og nemme at have med at gøre. :5up: Men som der også bliver nævnt, så sørg for at få en fra forældre med stamtavle og som er tjekket igennem for sygdom (jeg vil dog til enhver tid anbefale DKK tavle fremfor DRU. DRU stiller ikke heeelt så høje krav som DKK) - Cavalier har jo bl.a. tendens til hjerteproblemer - derfor er det vigtigt med stamtavlen.

 

Det er ikke helt rigtigt længere, indenfor de sidste år har DRU fået ligeså mange hvis ikke flere krav til Cavaliers end DKK ;) Men enig i at køb af en cavalier kræver en tavle :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for alle jeres gode og lange svar :) Umiddelbart lyder det til at Cavalieren ville være det bedste valg til mine behov. Det var egentlig også den jeg, som udgangpunkt, ville have men så fik jeg af vide at den godt kunne være meget indelukket og ikke særlig imødekommende over for andre mennesker og dyr og derfor blev jeg lidt i tvivl. Men som I siger, så skal jeg jo bare vænne den til at være omkring andre fra den er hvalp :) Jeg vil helt sikkert også sørge for at købe den fra en god opdrætter der har tingene i orden, så jeg får mig en sund og rask hund. Det står øverst på listen! :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis man finder en masse søde hunde, så man ved den kan få en masse gode oplevelser med andre søde hunde, fra start af - så skal man nok få sig en sød og imødekommen, og social hund :-) altså hvis man fx starter med at tage i hundeskove med så lille en hvalp, så kan man godt risikere at hvalpen får en masse dårlige oplevelser - jeg har selv tre små hunde, og er nu stoppet med at komme i hundeskove, da jeg desværre ofte har oplevet at storhundeejere ikke tager hensyn til de små hunde - så små hunde bliver nemt tromlet ned og det giver altså dårlige oplevelser :( så derfor vil jeg anbefale at finde en masse søde hunde, som man kan mødes med uden andre hunde - så sikre du derved gode oplevelser, og så skal du nok få en social og imødekommende lille hund! :5up: Men jeg tror bestemt også Cavalieren vil være en rigtig fin lille hund til dig.

 

Håber du opdatere videre herinde i forløbet - så vi kan få lov til at følge dig og din kommende hund! :lun::banan:

Held & lykke med projekt hvalp!

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for alle jeres gode og lange svar :) Umiddelbart lyder det til at Cavalieren ville være det bedste valg til mine behov. Det var egentlig også den jeg, som udgangpunkt, ville have men så fik jeg af vide at den godt kunne være meget indelukket og ikke særlig imødekommende over for andre mennesker og dyr og derfor blev jeg lidt i tvivl. Men som I siger, så skal jeg jo bare vænne den til at være omkring andre fra den er hvalp :) Jeg vil helt sikkert også sørge for at købe den fra en god opdrætter der har tingene i orden, så jeg får mig en sund og rask hund. Det står øverst på listen! :)

Synes en cavalier lyder til at passe godt til dine ønsker, jeg vil bare lige nævne en anden dværg spaniel, papillon'en. Den er lidt mindre, lidt mere gøende men meget sundere og har aldrig været avlet fordi den pludselig er blevet sindssyg populær.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er et godt råd jeg vil tage med videre :) Min gamle hund var del større, så det har aldrig været noget man skulle tænke over, men det ville da være ærgerligt, hvis den skulle have dårlige oplevelser med at være blandt andre hunde!

 

Tusind tak, jeg skal nok holde Jer opdateret :) Glæder mig helt vildt!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...