Hop til indhold

Seperationsangst hos min Basset


Gæst CollieLover
 Share

Recommended Posts

Gæst CollieLover

Hej her inde på Hunde-Forum

 

Jeg passer min mormors unge (1-årige) Basset Hound i en længere periode. Han hedder Columbo og er faldet rigtig godt til og har min Collie som legekamerat.

Han er utrolig dejlig og meget kærlig, men han har dog et lille problem: Han kan ikke tåle at være alene.

 

Det skal lige siges, at han også havde dette problem hos min mormor, men da hun altid var hjemme og i nærheden af ham var det ikke så tydeligt som det er nu.

 

Lukker jeg ham ud i vores store hundegård sammen med min hund, Lion, er der ingen ting. De leger og hygger sig rigtig. Lukker jeg ham ud alene, så er helvede løs i Laksegade. Han gør, hyler, piber, kradser på døre og hopper op ad hegnet. Han er standhaftig og utrættelig. Han kan heller ikke sove alene og er nødt til at sove i ske med Lion.

 

Jeg har prøvet mange ting, men intet har set ud til at virke.

Jeg har prøvet:

 

- at gå en lang tur med ham inden, at han skal være alene. (Gjort ham udmattet)

- Lagt godbidder og andet spændende legetøj frem til ham. (Beskæftigelse)

- Så har jeg prøvet at træne med ham. Gå ud af lokalet i små øjeblikke og komme ind igen og rose ham for at være rolig. (Gentagende gange). - Det skal lige siges at dette er en svær øvelse, da jeg knap når, når at gå ud, før han hyler op.

- Jeg har prøvet at tænde radioen.

- Jeg har prøvet at lukke ham ind i et andet rum.

- Jeg træner ham i at spise alene, men så snart han er færdig så kradser han på døren igen.

 

Er der nogen, der vil hjælpe? Jeg har simpelthen prøvet alt jeg kan tænke på.

 

Han er en sød hund, han stresser ikke og han er blevet underdog i vores lille familie, da Lion har sat ham på plads.

 

Med venlig hilsen Katrine

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Han er en sød hund, han stresser ikke og han er blevet underdog i vores lille familie, da Lion har sat ham på plads.

 

 

Hvad i alverden mener du med det? :shock: Lader du din hund angribe en anden hund, eller hvordan skal det forstås? :hmm:

 

Mht. dit problem. Separationsangst kan være en langvarig sag. Nu ved jeg ikke hvor længe din mormors hund skal være hos jer, men hvis det er mindre end en måneds tid, synes jeg ikke det kan nytte at du træner alenetid med ham. Det vil kun stresse ham yderligere. Han er sikkert allerede stresset over at være et fremmed sted, med en anden hund, der "sætter ham på plads".

 

Mht. de ting du gør:

 

- at gå en lang tur med ham inden, at han skal være alene. (Gjort ham udmattet)

 

Det kan både være en god og en dårlig idé. Den er dårlig hvis du forlader ham så snart i er kommet tilbage efter gåturen. Motion gør i første omgang hunden mere aktiv, så hvis han ikke får en halv times tid til at falde ned, kommer du til at forlade ham lige på det tidspunkt hvor mest adrenalin fræser rundt i kroppen på ham, og det gør faktisk kun problemet værre.

 

- Lagt godbidder og andet spændende legetøj frem til ham. (Beskæftigelse)

 

Det er en god idé.

 

- Så har jeg prøvet at træne med ham. Gå ud af lokalet i små øjeblikke og komme ind igen og rose ham for at være rolig. (Gentagende gange). - Det skal lige siges at dette er en svær øvelse, da jeg knap når, når at gå ud, før han hyler op.

 

Jeg tror du skal bygge noget mere tillid op før du begynder på denne øvelse, som i øvrigt er helt rigtig. Jeg ved ikke hvor længe I har haft hunden hos jer, men det lyder som om han ikke føler sig helt tryg i jeres hjem.

Lad være med at kræve for meget af ham i første omgang. Lav f.eks. små kontaktøvelser, som du ved han kan klare, så du får en mulighed for at belønne ham, og give ham en god oplevelse af at få kontakt med dig.

 

- Jeg har prøvet at tænde radioen.

 

Virker fint for nogle hunde, og ikke for andre. Der må man prøve sig frem.

 

- Jeg har prøvet at lukke ham ind i et andet rum.

Han bør være i det rum, hvor han føler sig mest tryg. det vil som regel være det rum, hvor familien er mest. Men du bør ikke lade ham være alene i samme rum som din egen hund. Adskil dem evt. med et børnegitter, så de kan se og snuse til hinanden.

 

- Jeg træner ham i at spise alene, men så snart han er færdig så kradser han på døren igen.

 

De skal helst spise hver for sig, men jeg er ikke sikker på at det er en god idé helt at isolere ham endnu. Her kan et børnegitter også være nyttigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har lært at støvere ikke kan lide at være spærret ude. Det har jeg også måttet erkende efter selv at have fået en. (Ikke en basset, men en anden støver race)

Hun er i stand til at bryde igennem alle de afspærringer jeg har forsøgt at skabe i huset, når hun skal være alene, men ligger trygt og slapper af i sin kurv eller i min seng med en sko, når jeg kommer hjem efter at have trænet med min anden hund i en times tid. (Støveren er nu 3½ måned)

Lad hunden have adgang til hele huset og finde ud af hvor den vil slappe af og opgiv at spærre den væk fra dit selskab.

 

Ikke alle hunderacer er egnet til at være i hundegård.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan han være alene hjemme sammen med Leon?

 

I så fald så tag udgangspunkt i det og lær ham gradvist at være adskilt fra leon. Sæt et gitter op mellem to rum og giv ham i starten noget beskæftigelse på sin side af hegnet. Han skal kunne se Leon. Luk dem sammen igen, inden Columbus bliver urolig. Når han mestre dette, fjerner du beskæftigelsen eller øger tiden og tilsidst begge dele.

 

På samme vis kan du via gitter lære ham at du kortvarrigt gå ind i et andet rum, men så han stadig kan de se dig. Når han kan det og virker ligeglad (kan tage mange dage) så kan du begynde at lukke døren imellem jer.

 

Har du behov for at han kan være helt alene mens du passer ham? altså uden Leon..

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst CollieLover

Jeg lader selvfølgelig ikke Lion angribe min mormors hund. - Men hos min mormor har den altid skulle passe på hende, da den føler, at det er dens ansvar. - Her er der allerede en hund som tager føringen, og det fjerner stresset hos Columbo. De har aldrig været oppe at slås, men han har domineret den og sat den på plads. Tit er det godt at en anden hund "opdrager" lidt på en unghund. (Han har aldrig bidt ham!)

 

De er som pot og pande de to hunde ;)

 

Jeg har prøvet det rum han sover med Lion i, (De ligger praktisk talt i ske, så der er ingen problemer) og hvor jeg er det meste af dagen.

 

Tak for dine råd, jeg vil tage dem til mig og se hvad jeg kan gøre :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst CollieLover
Kan han være alene hjemme sammen med Leon?

 

 

Har du behov for at han kan være helt alene mens du passer ham? altså uden Leon..

 

Han kan være alene hjemme med hvem som helst, så længe der er en i nærheden :)

 

Ja han skal gerne kunne være alene, da min Collie har brug for mere motion end Columbo og vi går lange ture og træner sammen. Columbo, selvom han er en basset, bliver slået ud af en tur på 3 km. :)

Det er også for at Lion kan få en lille pause en gang imellem. - Han knytter sig meget til mig og har godt af et pusterum, en "legetime" uden Columbo lige i hælende. :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Han kan være alene hjemme med hvem som helst, så længe der er en i nærheden :)

 

Ja han skal gerne kunne være alene, da min Collie har brug for mere motion end Columbo og vi går lange ture og træner sammen. Columbo, selvom han er en basset, bliver slået ud af en tur på 3 km. :)

Det er også for at Lion kan få en lille pause en gang imellem. - Han knytter sig meget til mig og har godt af et pusterum, en "legetime" uden Columbo lige i hælende. :)

 

Selvfølgelig har han det! Men godt at han kan være alene med Leon. Prøv at gå langsomt frem som jeg beskriver, men det kan være rigtig svært.

Måske du kan give Leon nogle lang ture ved at være ude i lang tid, men ikke gå så langt. Tage columbus med og have ham i snor, mens Leon løber fri og du leger med ham.

Hvor længe skal du passe ham?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
Gæst CollieLover
Hvor længe skal du passe ham?

 

Min mormor kommer hjem til sit hus på fredag, så der er ikke meget tid tilbage :) Tak for rådet, jeg har gået meget stille frem, trænet ham lidt i at blive, gå pænt i snor og til at lytte og være opmærksom på mig :) Han kradser ikke længere på døren og med et godt gnaveben kan han faktisk hygge sig alene ude i haven i ret så lang tid :) (Jeg henter ham så imens legen er god :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...