Hop til indhold

Min nye hund er meget nervøs.


Gæst Mmj89
 Share

Recommended Posts

Gæst Mmj89

I onsdag fik jeg en lille ny ven med hjem, en chihuahua på ca 6. måneder (ved dette er en sen alder og kan gøre proccesen mere besværlig).

Han er ret usikker men har allerede løsnet meget op, han er ikke så nysgerrig som man kunne ønske, men det går også i den rigtige retning med at udforske huset uden mig ( han render normalt i røven på mig hele tiden).

Mit problem er at jeg ikke kan komme til ham med mine hænder når vi sidder/ligger på gulvet, han kommer gerne hen og tager en godbid fra hånden, men ligeså snart jeg skal røre ham, viger han væk, i øjeblikket er det kun for at give ham sele og snor på, da jeg ikke vil tvinge ham ud i jeg kæler ham når han er så bange ved dette. han har en plads i sofaen hvor hvis jeg lige har været ude af stuen og kommer tilbage bliver han glad og ligger sig på ryggen for at blive nusset på maven, og alt ved hans adfærd der tyder kun på han er tryg ved mig og at jeg kæler med ham. hvis jeg sidder på kontoret bare 2 min. hopper han op af mine ben og kradser på dem, jeg er dog usikker på denne adfærd, men tænker det må være noget med at søge opmærksomhed? men ligeså snart jeg giver ham min opmærksomhed,virker han også nervøs.

Hvad kan jeg gøre for at han ikke er så bange for berøring når han er på gulvet?

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder som en ret usikker lille unghund som søger tryghed. At han smider sig på ryggen når du kommer tilbage til sofaen betyder ikke nødvendigvis at han vil nusses på maven, det kan være et tegn på undertrykkelse/overgivelse.

 

Det med kontorstolen, der ser jeg for mig at han hopper op ad dit ben og du læner dig ned for at nusse ham - det kan han se som en trussel, da du er "over" ham.

 

Har ikke meget erfaring med så små hunde, men umiddelbart tænker jeg, at du skal undgå at læne dig ind over ham, og sidder I på gulvet skal du lade ham bestemme kontaktniveauet. Beløn ham for at komme tæt på dig, men undgå at overfuse ham med kærtegn indtil han er mere tryg. På et tidspunkt fatter han at det er en belønning at være tæt på dig, og så kan du begynde at blande kærtegn med godbidder.

Link til indlæg
Del på andre sites

I onsdag fik jeg en lille ny ven med hjem, en chihuahua på ca 6. måneder (ved dette er en sen alder og kan gøre proccesen mere besværlig).

 

Slet ikke, det kan sagtens gå, og behøves ikke være et problem! Bare rolig.

 

Han er ret usikker men har allerede løsnet meget op, han er ikke så nysgerrig som man kunne ønske, men det går også i den rigtige retning med at udforske huset uden mig ( han render normalt i røven på mig hele tiden).

 

Hvor har du fået ham fra? Er han med stamtavle? Fik du ham fra opdrætteren, eller har han haft et andet hjem i mellemtiden?

 

Mit problem er at jeg ikke kan komme til ham med mine hænder når vi sidder/ligger på gulvet, han kommer gerne hen og tager en godbid fra hånden, men ligeså snart jeg skal røre ham, viger han væk, i øjeblikket er det kun for at give ham sele og snor på, da jeg ikke vil tvinge ham ud i jeg kæler ham når han er så bange ved dette.

 

Ja, du skal ikke tvinge ham. Han skal nok komme når han er klar. Du skal nok også være opmærksom på at alt efter sele type, kan det virker meget voldsomt at få sådan en sele på. Jeg ville nok anbefale halsbånd som han har på fast, så du ikke skal lave "overgrebet" ved at tvinge selen på ham før hver tur. Når han er faldet til og er mere tryg kan du begynde med selen igen.

 

han har en plads i sofaen hvor hvis jeg lige har været ude af stuen og kommer tilbage bliver han glad og ligger sig på ryggen for at blive nusset på maven, og alt ved hans adfærd der tyder kun på han er tryg ved mig og at jeg kæler med ham.

 

Nu er det jo svært når man ikke ser det, men det lyder mere som et dæmpende signal, mere end tryghed at han ligger sig på ryggen. Ofte vil man f.eks. opleve at den ligger på ryggen og logre med halen, fordi det forsøger at sende et signal om at han bare er en lille hvalp, og ikke er der for at gøre skade eller lave problemer. Det er helt normalt, men jeg ville ikke vælge at nusse ham imens han gjorde det, alt efter hvordan han reagere kan dette virke meget truende... Jeg ville kalde på ham, og snakke sødt til ham med lys stemme.

 

hvis jeg sidder på kontoret bare 2 min. hopper han op af mine ben og kradser på dem, jeg er dog usikker på denne adfærd, men tænker det må være noget med at søge opmærksomhed? men ligeså snart jeg giver ham min opmærksomhed,virker han også nervøs.

 

Mine to små gør det også for opmærksomhed, normalt for at de vil op på skødet at sidde. Det er svært for din hund, lige nu er han fanget imellem at være nervøs, men gerne ville nusse og kæle. Giv det tid, så skal det nok komme. Ros ham, og være positiv. Forsøg så vidt muligt aldrig at skælde ham ud, heller ikke når han gør noget forkert. Prøv at aflede ham i stedet for, så han undgår at opleve dig sur/utilregnelig.

 

Hvad kan jeg gøre for at han ikke er så bange for berøring når han er på gulvet?

 

Lad ham komme til dig. Forsøg ikke at jagte ham eller tage hånden i hans retning. Prøv at sætte dig på gulvet i skrædderstilling, og bare bliv der uden at gøre noget. For din egen skyld kan du sætte lidt roligt musik på, tænde for TVet på lavt, og se TV. eventuelt tag nogle godbidder og smid tæt på dig så du vækker hans interesse. Bliv siddende en times tid... Og gør det hver dag, eller flere gange om dagen i kortere tid. Husk at vær opmærksom på hvordan du rejser dig fra stillingen, så du ikke skræmmer ham.

 

Held og lykke!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...