Bitten Soerensen Skrevet Marts 30, 2014 Rapporter Share Skrevet Marts 30, 2014 Hej alle. Kæresten og jeg har talt om at jeg (og Linus, selvfølgelig :blink:) skal flytte derned til august. Men hvordan gør vi lige i fht. Linus? Vi har jo heldigvis tid til at øve os, men jeg har brug for input til hvordan vi gør det bedst for Linus. Der vil jo komme andre "regler" for Linus, fordi vi nu pludselig også skal være sammen med kæresten og hver anden uge, sammen med hans børn. Det er faktisk ikke i fht. børnene jeg tænker, men hvordan få jeg lige lært Linus de nye regler? Linus er jævnligt med dernede og han har fundet ud af det der med at slappe af, når vi sætter os. Og selvfølgelig bliver det bedre jo flere gange han er med dernede. Linus har heller ingen problemer med ikke at hoppe i sofaerne - et enkelt nej, og så er det ok! Men det jeg ikke helt lige kan gennemskue, det er hvordan jeg får ham lært at være alene dernede? Kæresten har en lækker stor, pæn og beboelig kælder, og når jeg flytter ind dernede, kommer min sofa til at stå i et af værelserne dernede. Derfor har vi talt om, at Linus godt kunne være i kælderen når vi ikke var hjemme. Men hvordan gør vi? Kæresten vil ikke have Linus i sengen - og selvom JEG jo synes det er rå-hyggeligt - så kan jeg faktisk godt forstå det. Men hvad så? Er det bedst at han så er i kælderen, som når han er alene hjemme, eller er det bedre han har et kurv/tæppe elle lign. udenfor soveværelses døren? Dels tror jeg ikke Linus kan ligge på gulvet, hvis jeg ligger i sengen, og dels vil han helt klar reagere hvis vi "bliver urolige"! :slem: Og hvordan træner vi det, så han ikke kradser døren til spåner? Kæresten ER ret glad for Linus, men som han siger; så har han ikke så meget forstand på hunde, så enten skal jeg lære ham om hundens sprog/signaler, eller også skal vi "betale os fra det" - Men hvad, hvor og hvor længe? Han (kæresten, altså!) er ret lydhør overfor det jeg fortæller, men måske er det bedre med en udefra, som også kan fortælle ham noget grundlæggende? Ja - jeg tænker meget - og jeg glæder mig meget til at skulle bo sammen med min elskede. Men jeg HAR også prøvet at et forhold gik i stykker, bla. fordi Linus kan være en mundfuld... Men jeg ved også, at hvis vi bare er ihærdige og konsekvente, så KAN Linus også lære en masse... Håber nogle har lyst til at komme med et bud på hvordan vi gør denne flytning nemmest for Linus, så det også bliver en succes for os alle! Bekymrede tanker fra Bitten... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret Marts 30, 2014 Rapporter Share Besvaret Marts 30, 2014 Du skal da lave det så meget som hjemme overhovedet:) begynd at lære ham nu at han ikke må være i sengen mere. Måske starte med en låge i ind til soveværelset, den kan jo så flyttes med over til kæresten, så dette er kendt. Så klarer i nok at sove roligt de første par nætter til Linus har vendet sig til det også. Kælder om natten synes jeg umiddelbart lyder som for langt væk fra dig, når han er vandt til at ligge i ske. Men måske dette fungerer helt fint, hvs du starter nu med gradvist at lære ham at sove mere forsig selv:) Alene hjemme lyder da fint i kælderen, men så skal i opholde jer dernede med ham meget så det bliver en del af huset, før han skal være alene dernede. Og afspil radio for ham. En DAP difuser i stikkontakten kunne også være en hjælp. Jeg tror da på at du kan fortælle ham meget om linus adfærd hen af vejen - måske vise ham hordan han får linus til at gøre øverlser og tricks, så han lærer at kommunikerer med ham. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bitten Soerensen Besvaret Marts 31, 2014 Forfatter Rapporter Share Besvaret Marts 31, 2014 Du skal da lave det så meget som hjemme overhovedet:) begynd at lære ham nu at han ikke må være i sengen mere. Måske starte med en låge i ind til soveværelset, den kan jo så flyttes med over til kæresten, så dette er kendt. Så klarer i nok at sove roligt de første par nætter til Linus har vendet sig til det også. Kælder om natten synes jeg umiddelbart lyder som for langt væk fra dig, når han er vandt til at ligge i ske. Men måske dette fungerer helt fint, hvs du starter nu med gradvist at lære ham at sove mere forsig selv:) Alene hjemme lyder da fint i kælderen, men så skal i opholde jer dernede med ham meget så det bliver en del af huset, før han skal være alene dernede. Og afspil radio for ham. En DAP difuser i stikkontakten kunne også være en hjælp. Jeg tror da på at du kan fortælle ham meget om linus adfærd hen af vejen - måske vise ham hordan han får linus til at gøre øverlser og tricks, så han lærer at kommunikerer med ham. Tak for input, luckyluna. Jeg er helt enig i, at kælderen er for langt væk, når vi skal sove, og kæresten kan godt forstå mine argumenter, når jeg forklarer ham at det så bliver for mange timer Linus skal være væk fra "flokken". Jeg kan ikke helt lige gennemskue det med lågen/gitteret. Linus er jo en hund der nemt hopper over/under, hvis han vil frem. Og han er effektiv til at åbne døre... (Hans motto MÅ være: "Hvor der er vilje, er der vej" - og der er stor vilje! ) Mht. at få ham ud af sengen, når jeg er hjemme, så vil jeg klart prøve det - ulempen er jo, at fordi jeg er SÅ vant til det, flytter jeg mig jo ofte i søvne og opdager ikke han kravler op... Hmm.... Tænker jo lige at jeg jo har et værelse ovenpå, hvor han faktisk HAR oplevet at jeg har sovet før... Måske skal jeg prøve det igen... Mht. at gøre kælderen "hjemlig", så tænker jeg om det kan være en ide, at flytte en gammel sofa derned? Jeg har en gammel sofa, som vi har brugt et andet sted, så den kender Linus også - og når vi så flytter alle mine ting, kommer den sofa jeg bruger nu, derned. Og ja, god ide med radio - det bruger vi også nu, så ja, det skal vi selvfølgelig huske. DAP har jeg ingen erfaring med, men måske skal jeg, når tingene begynder at tage til, enten investere i sådan en, eller også give ham baldrian-piller, som vi har god erfaring med... Endnu engang TAK for input - altid dejligt at få noget feedback på sine tanker! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret April 3, 2014 Rapporter Share Besvaret April 3, 2014 Man kan få ret høje låger og han skal selvfølgelig lære at det er en begrænsning han skal blive bag. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret April 3, 2014 Rapporter Share Besvaret April 3, 2014 Hov trykkede send for hurtigt Måske du kan give ham en klokke på om natten, så du kan høre ham? Eller sætte stole langs kanten af din seng , så han ikke kan komme op? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bitten Soerensen Besvaret April 3, 2014 Forfatter Rapporter Share Besvaret April 3, 2014 Tak - endnu engang! :blink: I dag er jeg helt ødelagt - og jeg er ved at gå ud af mit skind... Jeg har haft en laaaang snak med en veninde i dag - en af de få mennesker der véd hvilke følelser der hænger ved det at have hund. Og som også kender til alt det Linus og jeg har været gennem sammen, men også hvad Linus har været gennem inden han kom til mig... Hun véd, at Linus er min "soulmate"... :hjerte: For vil Linus kunne "holde til" at blive flyttet? Da han kom hos mig, 1 år gammel, var jeg 8. eller 9. sted han var - og han var selvfølgelig voldsomt stresset. Noget jeg efter lang tid og hårdt arbejde, har hjulpet ham med at komme af med. Nu kan han slappe af og elsker nærkontakt. Jeg har måtte flytte 4 gange i de år jeg har haft ham, og der er ingen tvivl om, at han bliver meget påvirket af flytningen, men indtil nu har han affundet sig med det, og er også faldet ned efter et stykke tid med ro... Men.... Hvordan vil han komme gennem det denne gang? Og hvad nu hvis... Hvad nu hvis han slet ikke kan finde ro dernede? Der vil jo være ret megen uro, specielt i de uger børnene er der? Han vil jo heller ikke få det tæthed/nærhed som vi har nu (i sofa og seng) og som han (OG jeg!!!) nyder SÅ meget? Og er det overhovedet rimeligt at flytte ham igen??? Skal jeg vente med at flytte derned, til han ikke er mere??? Eller skal jeg "tage chancen" og flytte derned med ham og hvad så hvis han slet ikke fungerer - hvad gør vi så? Og HVIS vi så er ude i at det så vil være bedst for ham at få fred fordi han/vi ikke kan få det til at fungere, vil det så ikke være synd for ham, at den sidste tid han har, var fyldt med stress??? Linus' liv har været fyldt med stress og han fortjener bestemt IKKE at hans sidste tid også bliver det... Åhhh - jeg er SÅ ked og frustreret lige nu - Jeg græder og græder - og kan slet ikke finde ud af alle tankerne... (Jeg kan så snart heller ikke se ud af de hævede øjne mere) Er der ikke lige én der kan komme med de kloge ord? (Nej, det ved jeg godt at der ikke er - ville bare sådan ønske der var en der havde en krystalkugle, og kunne råde derudfra!!!) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret April 3, 2014 Rapporter Share Besvaret April 3, 2014 Jamen søde ven da! Det skal nok gå Hvor gammel er Linus? Jeg havde ikke tænkt i mine svar at han var en gammel hund. hvis han er det og du tror omvæltning en bliver for stor for ham så synes jeg da bestemt et skal vente med at flytte eller alternativt sørge for at Linus ikke skal ændre så mange rutiner med flytningen Måske kan du sove i kælderen sammen med ham? Måske kan i lave en forhøjet kurv ved siden af din side i soveværelset han kan være. Jeg har selv en gammel pige og jeg kan slet ikke forestille mig at hun skulle ændre rutiner. Flere mennesker klarer hun sagtens, men hendes sove steder betyder meget og alle andre rutiner hun har haft i årevis. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bitten Soerensen Besvaret Maj 11, 2014 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 11, 2014 Nu er det så sket – vi valgte af flere grunde, at flytte sammen allerede d. 1. maj. Jeg havde jo haft Linus med hos kæresten en del gange, og han blev SÅ stresset af det. (Linus, altså ) Han "parrede" børnene, så snart han så dem, og til sidst også mig, når vi kom hjem, så ingen tvivl om at det var for meget for ham. Det var nogle hårde dage for Linus, også fordi børnene var her de første dage. Jeg har indrettet et værelse i kælderen med mine ting, og Linus og jeg har været dernede om aftenen og natten, i håb om at kunne skabe ro for Linus. Men så lang tid han kan høre at der er nogen ovenpå, så ligger han og piver - men han sover godt om natten når der er ro, så han får heldigvis noget søvn. Han har helt klart nemmere ved at falde til ro, når der kun er kæresten og jeg, end forrige uge, hvor børnene også var her - Han har Adaptil halsbåndet på, og han får en pæn dosis baldrian. I søndags var han alene hjemme en god times tid, og udover han havde forsøgt at komme ud gennem en kattelem samt åbnet en dør, oppe for enden af trappen, så var der ikke noget. I mandags var vi så på job, og det var lykkedes ham igen at åbne døren oppe for enden af trappen (hvilket betyder han skal stå på trappen fra kælderen og hoppe op af døren!) og derefter åbne døren ind til køkkenet (som åbnes MOD ham selv) og så stod han i stuevinduet, og tog imod mig!!! (Det er jo ikke uden grund, at jeg påstår at Linus' motto er: "Hvor der er vilje, er der vej"! ) Så har kæresten lavet en plade til at sætte for døren og vendt håndtaget opad og SÅ håbede vi, at Linus fandt ud af at det ikke kunne betale sig at skrabe på dén dør – men vi blev klogere. Så nu skal der sættes en plade for, inden vi lukker, håndtaget er vendt nedad OG vi låser døren ned til kælderen – og umiddelbart ser det ud til at han har accepteret at han ikke kan komme ud af døren oppe for enden af gangen. Men så havde han kæmpet med den føromtalte kattelem - og den var splittet ad i atomer, og han havde gnavet i den, og i døren, for at komme ud..:-( Kæresten satte derfor en plade for, så der var helt lukket – og nu er det så pladen OG døren, det går ud over. Han har også ligget både i sofaen i kælderen (kunne jeg se på dynen, der ligger deri) og de dage han gik i stuen, også i sofaen dér (som han ikke ligger i når vi er her - men jeg kunne se at puderne var skubbet væk, og jeg kunne mærke den var varm ) Så han ligger åbenbart også og slapper af, når vi ikke er her. Generelt har han jo aldrig har haft alene-hjemme-problemer, så dét tænkte jeg slet ikke på at han skulle udvikle. Det er kommet fuldstændig bag på mig - og på stort set alle andre områder, virker han til at han er ved at falde ret godt til... Jeg kan ikke gennemskue hvad og hvorfor - om det simpelthen er et udtryk for at han stadig er stresset - og selvfølgelig sikkert også fordi vi er gået for hurtigt frem. :-( Det er tydeligt, at han HAR ligget i sofaen, men han har f.eks. ikke spist de godbidder jeg har kastet ud på gulvet - dem spiser han først når jeg kommer hjem. For om aftenen når vi går derned (han og jeg sover stadig i kælderen, dels fordi vi endnu ikke har fået fat i et gitter til døren i soveværelset, men også for at sikre at han vænner sig til at være der) så er der ikke noget. Han slapper af, og sover - indtil han kan høre at Erik står op - SÅ skal vi også op! Men er det mon fordi vi ikke laver så meget i kælderen? Altså, det er jo i stueplan vi ER og dér vi "går udfra", hvis det giver mening? Vi prøver dog, at huske at tage ham med derned, NÅR vi laver noget dernede (uanset hvad det så er), og også at jeg kan spille nogle af de aktivitetsspil jeg har til ham, derned + selvfølgelig træne ham på andre måder dernede. Han er KUN alene i kælderen, når han er alene hjemme! Jeg har været på værelset i kælderen sammen med ham, når børnene har været der, for at se om han kunne finde lidt ro - for han er jo opmærksom på alt når børnene er der. Og der ER jo noget mere uro, så i håb om måske at lære ham at kunne finde ro, så går han og jeg i kælderen. Og han har radioen tændt - Og han har hele tiden adaptil-halsbåndet på, og vi supplerer stadig med baldrian... Men det store spørgsmål er jo: Hvad nu? Ingen af os har mulighed for at tage ferie i de næste dage. Jeg kan muligvis have nogle korte dage, men han vil stadig skulle være alene hjemme nogle timer, og det vil være den ældste datter der skal lukke ham i kælderen, hvilket jeg faktisk er ret ked af, når det er SÅ slemt for ham at være hér... Jeg aner ikke mine levende råd... Min "lille hund" bliver 9 år til august, og har altid haft nemt til stress, men faktisk også ret hurtigt faldet til ro igen... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Sitto Besvaret Maj 11, 2014 Rapporter Share Besvaret Maj 11, 2014 Hvorfor er det lige han skal være alene i kælderen? :hmm: Jeg tænker at det nok ville være nemmere for jer at lære ham at være alene, i den del af huset han er vant til at være i, sammen med jer? Det er jo der han forhåbentlig føler sig tryg. Jeg er bange for at han kan nå at udvikle alvorlige alene hjemme problemer hvis han bliver ved med at blive lukket ned i kælderen, og til med af et af de børn som han heller ikke er tryg ved? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bitten Soerensen Besvaret Maj 11, 2014 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 11, 2014 Hvorfor er det lige han skal være alene i kælderen? :hmm: Jeg tænker at det nok ville være nemmere for jer at lære ham at være alene, i den del af huset han er vant til at være i, sammen med jer? Det er jo der han forhåbentlig føler sig tryg. Jeg er bange for at han kan nå at udvikle alvorlige alene hjemme problemer hvis han bliver ved med at blive lukket ned i kælderen, og til med af et af de børn som han heller ikke er tryg ved? Tak for svar, Sitto. Vi har valgt at lade ham være alene hjemme i kælderen, primært fordi der ville der ikke ske noget, hvis han havde et uheld, eller lign. Og vores tanker var jo netop også, at hvis han skulle finde på at kradse på døren, fra han kunne høre bilen til vi nåede at komme ind, så var der ikke den store skade der kunne ske. Kælderen er jo altså en fuldt beboelig kæder, så ikke noget "kedeligt og træls" sted. Vi har også talt om, om han mon ville trives bedre i køkken/stue, men jeg kan jo se at dørene udtil, har fået et par kradsemærker, bare de to dage han nåede at komme derop, hvor han var alene hjemme. Så jeg frygter jo at dét ikke er bedre at lade ham være i "hele" huset??? Jeg ved ikke om jeg har været lidt uklar, men han og jeg er jo sammen i kælderen, både om natten, men også nogle gange om aftenen/eftermiddagen og på de tidspunkter oplever jeg ikke, at han er mere utryg end når vi f.eks. er i stuen eller køkkenet. Og netop i kælderen har han/vi den sofa, som har fulgt mig i den tid jeg har haft ham, og som vi sover på om natten, han og jeg. Når vi f.eks. går her om dagen, og jeg f.eks. skal ned i kælderen efter noget, så vil han gerne med, og når jeg som nu, feks. har sagt godnat til kæresten, så vil Linus også gerne med i kælderen. Derfor knytter jeg faktisk ikke så meget hans adfærd sammen med at være utryg ved kælderen, men mere til dét at være alene hjemme. Hvor læser du at han ikke er tryg ved datteren? Jeg spørger kun af nysgerrighed, forstået på den måde, at jeg slet ikke har tænkt at han ikke er tryg ved hende, men hvis der er noget jeg ikke har set, så er det da bestemt noget der skal arbejdes med!!! Endnu engang, tak fordi du tager dig tid til at svare mig... :5up: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret Maj 11, 2014 Rapporter Share Besvaret Maj 11, 2014 Men han har ikke smadret noget oppe i stuen da han gik derop? For så ville jeg lade ham være der. Måske han tror du er deroppe når han bliver lukket nedenunder. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Sitto Besvaret Maj 11, 2014 Rapporter Share Besvaret Maj 11, 2014 Tak for svar, Sitto. Vi har valgt at lade ham være alene hjemme i kælderen, primært fordi der ville der ikke ske noget, hvis han havde et uheld, eller lign. Og vores tanker var jo netop også, at hvis han skulle finde på at kradse på døren, fra han kunne høre bilen til vi nåede at komme ind, så var der ikke den store skade der kunne ske. Kælderen er jo altså en fuldt beboelig kæder, så ikke noget "kedeligt og træls" sted. Vi har også talt om, om han mon ville trives bedre i køkken/stue, men jeg kan jo se at dørene udtil, har fået et par kradsemærker, bare de to dage han nåede at komme derop, hvor han var alene hjemme. Så jeg frygter jo at dét ikke er bedre at lade ham være i "hele" huset??? Jeg ved ikke om jeg har været lidt uklar, men han og jeg er jo sammen i kælderen, både om natten, men også nogle gange om aftenen/eftermiddagen og på de tidspunkter oplever jeg ikke, at han er mere utryg end når vi f.eks. er i stuen eller køkkenet. Og netop i kælderen har han/vi den sofa, som har fulgt mig i den tid jeg har haft ham, og som vi sover på om natten, han og jeg. Når vi f.eks. går her om dagen, og jeg f.eks. skal ned i kælderen efter noget, så vil han gerne med, og når jeg som nu, feks. har sagt godnat til kæresten, så vil Linus også gerne med i kælderen. Derfor knytter jeg faktisk ikke så meget hans adfærd sammen med at være utryg ved kælderen, men mere til dét at være alene hjemme. Hvor læser du at han ikke er tryg ved datteren? Jeg spørger kun af nysgerrighed, forstået på den måde, at jeg slet ikke har tænkt at han ikke er tryg ved hende, men hvis der er noget jeg ikke har set, så er det da bestemt noget der skal arbejdes med!!! Endnu engang, tak fordi du tager dig tid til at svare mig... :5up: Det kan være mig der har tolket det forkert, men du skriver at han er meget opmærksom på alt når børnene er der, og i går for jer selv, for at finde ro? Men selvom kælderen er en beboelig kælder, så ville jeg vælge at lade ham være det sted han er mest sammen med jer. Herhjemme er der også kradsemærker på vores yderdør, fordi de hopper op når de kan høre bilen - men det er ét sted Ayo og Liva er tryg ved at være alene, og det i vores entre. Og det for mig er vigtigere end at holde døren pæn. Så kradsemærker er kradsemærker herhjemme. Da ayo var hvalp kunne hun kun være alene i vores soveværelse, og hun var en hvalp som var vænnet til at tisse på tæpper, så hun foretrak altid at tisse på bløde ting. Så indtil hun blev renlig kom vi næsten hverdag hjem til en dyne der var tisset på. Men alternativet var at hun var hamrende ulykkelig over at være alene, i et andet rum. Jeg valgte den "lette" løsning, ligge dyner på som kunne skiftes ud når renligheden indtraf, og så vaskede jeg dem hver dag jeg kom hjem - og til gengæld havde jeg en hvalp som var tryg ved at være alene og lå og sov i vores seng resten af dagen. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bitten Soerensen Besvaret Maj 12, 2014 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 12, 2014 Det kan være mig der har tolket det forkert, men du skriver at han er meget opmærksom på alt når børnene er der, og i går for jer selv, for at finde ro? Men selvom kælderen er en beboelig kælder, så ville jeg vælge at lade ham være det sted han er mest sammen med jer. Herhjemme er der også kradsemærker på vores yderdør, fordi de hopper op når de kan høre bilen - men det er ét sted Ayo og Liva er tryg ved at være alene, og det i vores entre. Og det for mig er vigtigere end at holde døren pæn. Så kradsemærker er kradsemærker herhjemme. Da ayo var hvalp kunne hun kun være alene i vores soveværelse, og hun var en hvalp som var vænnet til at tisse på tæpper, så hun foretrak altid at tisse på bløde ting. Så indtil hun blev renlig kom vi næsten hverdag hjem til en dyne der var tisset på. Men alternativet var at hun var hamrende ulykkelig over at være alene, i et andet rum. Jeg valgte den "lette" løsning, ligge dyner på som kunne skiftes ud når renligheden indtraf, og så vaskede jeg dem hver dag jeg kom hjem - og til gengæld havde jeg en hvalp som var tryg ved at være alene og lå og sov i vores seng resten af dagen. Jeg tænker lidt, at grunden til at Linus er Så opmærksom på alt det der sker, primært når børnene er hér, er at han jo aldrig har været vant til at der er sket ret meget. Han har jo, langt de fleste år, kun boet sammen med mig, og jeg har levet ret "eneboer-agtigt", så det har kun været mig han skulle forholde sig til. Nu er der pludselig 2 store børn, der er ret aktive, og ikke sidder meget stille når de er hjemme. Dét, kombineret med at han jo har en ret lav stress-tærskel, som gør at han hurtigt er "på", gør at han selvom han finder ro, f.eks. mens vi spiser, så går der jo ikke ret mange minutter, før en af os rejser sig, osv. Og JEG har også brug for ro, så jeg tager ham med i kælderen for at se om han på den måde kan lære at finde lidt ro, selvom de er her. Jeg kan godt følge dig i, at kradsemærker er kradsemærker, men... Jeg er jo flyttet ind hos kæresten, som har taget Linus "med i købet", hvis det giver mening. Der er bestemt INGEN tvivl om, at han er glad for Linus, men man kan også sige, at vi aftalte at vi gav det en måned med Linus, og gik dét ikke, tog vi den derfra. Kæresten har et meget pænt og "ordentligt" hjem, hvor alting er i orden! (På dét område, er han bestemt ikke typisk mand! :blink:) og selvfølgelig vidste vi godt begge to, at Linus er en hund, og derfor kunne vi ikke vide hvordan han reagerer i situationen - men netop fordi Linus ALDRIG har ødelagt noget som helst, i de 8 år jeg har haft ham, var det slet ikke med i min (eller hans) overvejelser. Men han har ikke smadret noget oppe i stuen da han gik derop? For så ville jeg lade ham være der. Måske han tror du er deroppe når han bliver lukket nedenunder. Nej, han har ikke decideret smadret noget, men han har kradset på begge døre ud til. Derfor frygter jeg nemlig også at han vil "gå amok" på en eller begge døre, hvis han får lov at være deroppe... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Trei Besvaret Maj 12, 2014 Rapporter Share Besvaret Maj 12, 2014 Hvad med at prøve at lade ham være alene i bare et rum ovenpå, med nedrullede gardiner, så han ikke skal forholde sig til så meget til ting udenfor, og så hvis ikke du gør det allerede, så gør ham godt træt inden fx med en lang tur og så hjem og få ham helt rolig inden du går og faste rutiner inden, så han ved hvad der skal ske. Måske du kan kopiere så meget som muligt af hvad der skete inden/når han var alene, hvor I boede før og gøre det nu også. Som Sitto siger, så synes jeg også den bedste idé er at lade ham være alene det sted hvor han er mest tryg, så hvis det er ovenpå synes jeg I skal prøve det. Hvis ikke du gør det allerede kan du jo også give ham lidt lækkert at spise, som varer lidt, når du går. Så koncentrerer han sig forhåbentligt om det og falder forhåbentlig mere til ro selv efter du er gået. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret Maj 12, 2014 Rapporter Share Besvaret Maj 12, 2014 har du stadig din gamle bolig og er det tæt på? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.