Manglende underkastelse hos hvalp?

[Ninjamor]

Problemet er måske, at vi ikke er enige om, hvad underkastelse reelt er. Eller hvordan det "ser ud".

 

Underkastelse indenfor hundeadfærd betyder traditionelt at en hund ved sin adfærd viser, at den accepterer en andens dominans i en given situation. At den accepterer en anden hunds/ulvs ret til f.eks. en ressource eller ret til at tugte/revse den.

 

Når jeg tænker underkastelse, tænker jeg en hund som sender massere af dæmpende signaler, er kuet, lægger sig på ryggen og blotter mave osv. Dette synes jeg, er voldsom opførsel.

Selv har jeg kun brug for, at min hund slipper taget i mine sure sokker, når jeg siger "slip". Og når han gør det, får han ros. Når han ikke gør det, siger jeg bebrejdende "Ej, Taiki altså!" og så viser han det hvide i sine øjne, og skammer sig en smule (indtil han ser sit snit til at stjæle den næste sok).

 

Skammer sig? Som i fy, hvor var jeg uartig?

 

Jeg har med andre ord ikke brug for underkastelse, så længe min hund i rimelig grad gør, hvad jeg beder den om. Jeg har ikke brug for, at den udviser tegn på at hylde mit lederskab, så længe vi kan finde ud af at leve sammen, uden at forpeste hinandens tilværelse.

 

Men det er jo egentlig ligegyldigt hvilken grad af underkastelse vi har behov for at se. Hunde har behov for at vedligeholde adfærden underkastelse, da en adfærd som ikke vedligeholdes med tiden fases ud af adfærdsrepertoiret og blandt andet derfor, bør vore hunde kunne vise underkastelse. At vi så ikke kan lide at se en hund krybe langs panelerne eller vende bugen opad er en anden sag.

 

Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, er det at kunne vise underkastelse lige så vigtigt for en hund, som skal kunne begå sig socialt, nej vigtigere, end at kunne vise glæde.

 

 

Derudover snakker du om "at indordne sig" og dette er for mig, noget helt andet end underkastelse eller hieraki osv. Vi mennesker indordner os også hunden i et vist omfang - vi begrænser tiden vi er væk fra hjemmet/hunden, vi bruger tid på at lufte den og penge på mad samt dyrlæge. På samme vis indordner hunden sig også, den er jo tvunget til at acceptere hvad vi giver den, fordi vi er den dominerende art. Nogle gange er det ikke nok og hunden ter sig eller bliver apatisk.

Men det, at den skal indordne sig, er jo ikke som sådan sigende. Vi indordner os også, uden at det betyder noget ift. hieraki.

 

En hund er ikke tvunget til at indordne sig, det viser antallet af problemhunde. Den er tvunget til at leve i en bestemt livssituation, men dette er ikke ensbetydende med, at den indordner sig.

At vi til en vis grad indordner os hundens behov, er noget andet.

Det er min overbevisning, at der er brug for et hierarki, en rangfordeling om du vil, bare ikke med den direkte betydning disse begreber traditionelt har.

Rollefordeling synes jeg er et bedre ord, men i bund og grund kommer det i sidste ende ud på et - bortset fra det der ligger i at tænke traditionelt på disse begreber.

 

Jeg har ikke brug for at Pelle ruller på ryggen for mig, men jeg har brug for, at han accepterer min ret til f.eks. at soignere ham. Også selv om dette er blevet trænet positivt fra starten. Hvis alt andet glipper en dag skal han lade mig klippe sine negle, hvad enten han vil eller ej.

 

Han skal bare komme når jeg kalder, også selv om dette er indarbejdet gennem positiv forstærkning. Vil han ikke en dag, skal han saftsuseme alligevel.

 

Den form for "hierarki" og indorden sig (rimelige) krav og regler, mener jeg skal til, når man har hund.

 

 

Jeg vil også vove den påstand, at hunden skal være lettere retarderet, hvis den ikke forstår, at vi mennesker er noget særligt. Vi giver den mad og vand, vi børster filter ud af dens pels, vi går ture med den og leger med den, og vi bestemmer hvornår den leger med andre hunde.

 

Jep og hvis en Marsboer skulle fortælle om et møde med en dansk hundeejer med hund, ville han fortælle at hundene er lederne fordi de går forrest og mennesket bærer en lille pose med hundens lort

En vits..

Jo vi er noget særligt og det tror jeg også, vore hunde mener. Så længe vi opfylder deres behov, er rimelige i vores krav, viser omsorg og respekt for hunden er vi særlige på den gode måde

 

De gange hvor jeg har oplevet, at en hund har skabt sig og lavet problemer, har det ikke handlet om manglende respekt for mennesket. Det handler om manglende konsekvens og manglende rutiner. Hvis en hund ved, hvad den skal forvente i div. situationer, skaber den sig ikke. Fordi den har lært at udfaldet altid er det samme, og så gider den ikke. Det er normalt i lømmelalderen at eksperimentere med grænserne, men er man blot konsekvent (ej nødvendigvis hård), falder hunden tilbage i gammel rytme igen.

 

Det er så her jeg tænker: Hvordan kan en hund have respekt for en person som er inkonsekvent?

 

Fordi hunde ikke er retarderede, forstår de jo også, at vi mennesker ikke er hunde. Derudover sender andre hunde mange signaler, som vi mennesker slet ikke opfanger. F.eks. kan hunde lugte, når andre hunde eller mennesker, udskiller stress-hormonet adrenalin i sin krop, fordi det har en duft der også trænger ud gennem porerne i huden. Med andre ord kan hunde lugte andre hunde og menneskers angst og stress --- hvordan skulle vi mennesker nogensinde kunne lære den noget omkring dette, når det ikke er noget vi selv er i stand til at opfange med vores sanser.

Det samme gør sig gældende med "pels-mimik" (pelsen kan stritte når hunden er ophidset, men vi mennesker ser det ikke altid) og andre ting.

 

Kan du henvise til materiale om dette, altså det du skriver om stressduft?

 

Derfor fastholder jeg, at hunde ikke kan socialiseres på andre hunde via mennesker. Fordi der simpelthen er for stor forskel på vores arter. Skal hunden lære underkastelse, bør det ske mens den er hvalp, hvor den lærer når den leger med ældre hunde, at når hunden brummer fordi den ikke magter hvalpeleg, så skal den bakke ud ellers bliver den væltet med et pote-dask.

Vi mennesker kommunikerer alt for anderledes end hunde, til at kunne lære vores hunde noget om andre hunde.

 

Vi kan lære vore hvalpe det grundlæggende i at give sig, i at respektere f.eks. vores kropszone og dette vil smitte af på hvalpens omgang med andre hunde, så noget kan vi lære dem

 

 

Jeg kendte engang en kat. Den lærte jeg at sitte, dække og give pote. Når katte alligevel er dæmoner i forklædning (min egen ydmyge holdning) skyldes det, at folk fejlagtigt tror, at katte ikke kan opdrages.

 

I øvrigt har jeg et perfekt samarbejde med min hund, og selvom jeg aldrig har været grov ved ham eller krævet underkastelse, så kan du tro at han gør præcis hvad jeg kræver af ham, når jeg bruger "det der" toneleje. Det har simpelthen ikke været nødvendigt for mig at kræve underkastelse, for at min hund fattede at jeg var noget særligt. Og min hund er ikke ligefrem Einstein.

 

Forskellen ligger ofte i, HVAD vi kræver af vore hunde. Jeg siger ikke, det er sådan hos dig, men hvis man stort set kun kræver af en hund, at den efterkommer "kommandoer", som det ikke er udfordrende for den at skulle efterkomme, er det ingen sag at få en meget lydig hund.

[PBC]

Jeg tror vi alle ønsker hunde der indordner sig på den gode måde og hunde der viser så lidt underkastelse som overhovedet muligt, men alligevel indordner sig - på den gode måde.

 

Mine Riesenschnauzere indordnede sig efter nøje overvejelse, men viste kun meget lidt underkastelse

Min Norske Elghund indordnede sig glædeligt, men viste kun tegn på underkastelse når den skulle indynde sig for at opnå noget, sjælden når jeg bebrejdede den at den ikke stoppede med at gø første gang jeg sagde det fx.

Mine Spaniels viser underkastelse ganske ofte, men de er nogen skidderikker, for et øjeblik efter tager de alligevel chancen og laver numre de ved er på kanten

 

Hunde er meget forskellige - og det eneste jeg ikke er så vild med hos mine Spaniels er faktisk at de er næsten for hurtige til at vise underkastelse. Og her med mener jeg altså bare de små tegn, som kun jeg ser. Det der med at krybe eller smide sig på ryggen, har så vidt jeg husker, aldrig være nødvendigt for nogen af mine spaniels. Jo som hvalpe. Når de hilste på store dominante hunde fx Ruhår ol.

[Ninjamor]

Vores jagtgolden brugte passiv underkastelse som middel til at undgå konflikter. Jeg havde jo lært, at hvis en hund viser denne form for underkastelse skal man stoppe med det der frembringer adfærden. Så hvis Topsy var lige på stregen og jeg sagde noget til hende, smed hun sig bare på ryggen og på den måde pascifiserede hun mig. Smart hund. Genialt!

 

Hun "angrede" ikke det mindste

[Ulla H]

Vores jagtgolden brugte passiv underkastelse som middel til at undgå konflikter. Jeg havde jo lært, at hvis en hund viser denne form for underkastelse skal man stoppe med det der frembringer adfærden. Så hvis Topsy var lige på stregen og jeg sagde noget til hende, smed hun sig bare på ryggen og på den måde pascifiserede hun mig. Smart hund. Genialt!

 

Hun "angrede" ikke det mindste

 

Hvad vil du kalde den adfærd. ???

Måske "tillært underkastelse, men jo uden adfærden oprindelige formål". Eller #tillært skuespil, som opfylder hundens formål og forventninger med denne handlemåde"

For hun kendte jo din reaktion på dette.

Men hvalpe, der driller farhunden skriger jo indimellem i vilden sky, bare han brummer -gå væk-til dem.

[Ninjamor]

Hvad vil du kalde den adfærd. ???

Måske "tillært underkastelse, men jo uden adfærden oprindelige formål". Eller #tillært skuespil, som opfylder hundens formål og forventninger med denne handlemåde"

For hun kendte jo din reaktion på dette.

Men hvalpe, der driller farhunden skriger jo indimellem i vilden sky, bare han brummer -gå væk-til dem.

 

Tillært adfærd, kald det bare skuespil. Hun gjorde det kun overfor mennesker.

Det skal nævnes at opdrætteren havde gået lidt hårdt til værks og måske stammede erfaringen oprindeligt derfra og blev så bekræftet af os.