Jeg tror ikke, det bliver bedre

[Louisen]

Ja, med Taiki og andre hunde.

 

Han er nu 3 år og 3 måneder, og kastreret (ej kemisk).

 

Han er stadig en sur bølle på fremmede hunde, så dem går vi bare væk fra.

Løse hunde, jeg er blevet god til at råbe af dem og/eller deres ejer, og træde i karakter.

 

Taiki reagerer stadigvæk, med at skælde lidt ud, men det er markant mindre. For tiden mistænker jeg, at kulden gør ham mere edgy.

 

Hunde han lærer at kende gradvist, kan han godt lege og hygge sig med. Men det er ikke meget, han rigtig gider dem og det er meget periodevis.

 

 

Jeg tror ikke, at han kan rykke sig særlig meget herfra. Det er kun små forbedringer, jeg oplever nu, selvom min indsats er den samme og jeg gør MEGET.

 

Men vi slapper begge meget af, for jeg har indset, at det går nok. Det er godt nok. Jeg vil ikke presse på, men jeg stopper heller ikke min træning. Han har godt af, at der bliver stillet nogle krav til ham, udover almindelig træning. Men han rykker sig ikke rigtig videre fra der, vi er landet nu - presser jeg mere på, er det for meget, så jeg træner som vi plejer, helt til hans tolerancetærskel, dvs. hvad han lige akkurat magter - and that's it.

 

Og hvis han så vil være et surt løg, der primært "nøjes" med menneskelig kontakt og kun hunde-kontakt sporadisk, når han lige har en god dag og vi møder en hund, han kender /jeg arrangerer legedate... Jamen, så må han da selv om det!! Jeg forestiller mig, at blev behovet stort nok, ville han drosle ned på sin surhed... Hvad han jo også gør en sjælden gang imellem, og så imødekommer jeg det.

 

 

Vi går til almindelig træning stadigvæk, var til hund-til-hund i november/december 2014, så det er vel bare sådan, han lige blev som hund.

 

Ikke det, jeg havde drømt om da jeg fik ham, men jeg elsker ham herfra og til skyerne, så hvad fanden. Jeg er også så pisse sær selv, så vi er et smukt par, ham og jeg.

[Amocca]

De første 3 år af Karlas liv, hvor hun var enehund havde hun altså heller ikke noget stort behov for anden hundekontakt - udover hendes hvalpetid selvfølgelig. Bevares, hun synes da det var vældigt hyggeligt når vi var med på fælles gåture, men hun havde ikke noget behov for at hilse på eller lege med fremmede hunde. Vi havde 2 faste legekammerater, som hun havde kendt fra hvalp og det fungerede fint.