Update Miko, Alene hjemme

[Garfield]

Som jeg har lovet nogen enkelte herinde, vil jeg komme med en update omkring Mikos alene hjemme problemer.

 

For første gang i meget lang tid, er jeg begyndt at blive fortrøstningsfuld ift, at Miko skal kunne være alene, når jeg slutter min barsel til september. Jeg vil ikke skrive så meget andet end hvad vi har haft succes med, eller ikke succes med, frem til nu.

Men dette er umiddelbart den helt rette fremgangsmåde, for lige netop Miko, så det er ikke sikkert den lige kan overføres til andre direkte.

 

Jeg startede ud med, som alle bliver rådet til, at gå ud og ind af døren 117 gange om dagen, rasle med nøgler, tage sko og jakke af op på, osv, osv. Dette skulle vise sig ikke at være det rette for Miko. Han blev meget mere stresset af det, og anede slet ikke hvor han havde mig. Det virkede som om, at han blev forvirret over, om det mon var nu, eller nu, eller nu jeg gik.

Så jeg droppede det, og ændrede det til få gange om dagen.

Samme problem var det med godbidder. I starten diskede jeg op med fyldt kong som havde været i fryseren, så han kunne ligge og bruge tid på det efter jeg var gået, og dermed forhåbentlig blive lidt træt. Men nej, dette havde den modsatte virkning. Han blev mere stresset så snart han var færdig med det, og vandrede rundt.

 

Så dette er hvad jeg gør nu.

 

Gåtur inden med masser af søgeøvelser

Tændt radio

Afskærmet med børnegitter så han kun kan være i stuen.

Rullet for så ikke han kan se ud af vinduerne.

% godbidder overhovedet.

% afskeds ceremoni, siger intet til ham når jeg går.

 

Han har samtidig være på Clomicalm, og det har en rigtig god virkning på ham. Dog fandt jeg ud af inden han fik det, at alle de rutiner vi kører nu, dem fungerede han bedst under. Pillerne har så bare været med til, at vi har kunne øge tiden hurtigere. Miko er nu op på at kunne være alene i 3 timer. :klap:Og han kunne også godt længere tid, men vil ikke presse ham.

 

Jeg håber nogle vil kunne bruge det til noget, og tak til alle jer som har støttet mig frem til nu. Puha, det er næsten det værste man som hundeejer kan komme ud for. Det er en lang og sej kamp, og jeg troede godt nok ikke på, han nogensinde lærte det igen.

Der er stadig lidt op til de 8 timer, men jeg tror på det. :blink:

[Gæst DorteDK]

Det er bare så sejt :hjerte:

[Therese]

Hvor er det dog godt :banan: