Jeg nægter at give op. Men jeg har brug for råd og vejledning

[Oeffe]

Kære dejlige mennesker.

 

Jeg var herinde for nogle år siden og læste med på sidelinjen. Nu vender jeg, i bogstaveligste forstand, frygteligt tilbage og har brug for jeres hjælp.

 

Jeg skal gøre det så kort og overskueligt som muligt.

 

Jeg overtog min hund da han var 6 måneder gammel. Han var en ren fornøjelse. Var meget rolig og tålmodig med fremmede, børn og andre hunde.

 

Nu er han 3 år og er indenfor de sidste 6 måneder vendt på en tallerken. Han går fuldstændig amok når han spotter andre hunde og er for en måneds tid siden begyndt at springe op og bide ud efter folk på gaden

 

Den første hundetræner (dette var inden han gik amok på mennesker) bad mig gå med ham i kort snor og sprøjte ham med vand så snart han kiggede på en anden hund. Det hjalp i den forstand at han var rædselsslagen og det hjalp jo slet ikke på hans tillid til mig. Det var en kæmpe fejl fra min side, at gå med til det :damn:

 

Så fik han en kasterationschip. Jeg ville ikke kastrere ham, da der kunne være tale om angst-agressivitet. Ved dette besøg tjekkede dyrlægen ham i hoved og r** og fandt ingen tegn på smerter.

 

Den næste hundetræner var sød, rar og brugte udelukkende positiv forstærkning. Jeg tog hendes træningsmetoder til mig, kombineret med zylkene, nyt fodder, thundershirt, anderledes sele osv.

 

Intet hjalp.

 

Så tog jeg til en anden dyrlæge, som tog røntgenfotografi. Dette viste tegn på noget som måske kunne være degenerativ spondylose. Jeg kan først få ham MR scannet og få svar med sikkerhed om en måned.

 

Han har i 3 uger været på smertestillende for, at se om der er en forskel. Det er der ikke, nærmest tværtimod.

 

Når jeg læser på nettet virker det hele noget overskueligt. Der er så mange muligheder, træningsmetoder, forklaringer osv. Det er derfor jeg nu har besluttet, at spørge jer til råds.

 

Da hunden nu er direkte farlig for alt og alle, har jeg besluttet, at han bliver nød til, at gå med mundkurv. Om ikke andet indtil jeg har været til MR scanning og er blevet klogere på alt det her.

 

Så derfor kære hundeforum - hjælp mig med, at hjælpe min hund bedst muligt.

[Therese]

Jeg synes du skal fortælle lidt mere om hvad du har prøvet tidligere, fordi det så giver folk mulighed for at foreslå noget, som ikke allerede er afprøvet. Hvad foreslog din sidste træner dig f.eks?

 

Hvordan reagerer han på de smertestillende siden du oplever, at det næsten bliver værre?

[luckyluna]

Hatten af. Hvor er det dejligt at du vil undersøge ham til bunds og træne på det I lang tid.

 

Er det alt sammen sket indenfir et halvt år. ? Altså alle jeres behandlingsformer og undersøgelser?

 

Hvornår blev han kemisk kastreret?

 

Hvordan ser jeres gå ture ud? Kan I komme ud steder hvor der ikke er andre?

[Lenschow]

Prøv http://www.magtor.dk - eller bed dem henvise dig til en.

 

Og kontakt en af folkene her - http://www.sea-hund.dk hvis årsagen ikke er smerterelateret.

 

Jeg ville ikke bruge en masse mere krudt på alle mulige forsøg - du ender med at køre surt i det, før du har prøvet alle forslag af.

[Birgitta]

Jeg synes at det er meget, der har været forsøgt på et halvt år.. Både chipkastration, ny træningsform, 2 grundige dyrlægeundersøgelser..

 

Og du skriver selv som mulighed, at han ingen tillid har til dig...

 

Var det min hund, ville jeg starte der. Tillid er væsentlig, uanset om problemet er fysisk eller psykisk.

Ny træning sammen med andre hunde er nok ikke sagen lige nu. Heller ikke konfrontation med de ting, han reagerer så voldsomt på.

 

det er JERES forhold, der skal rettes op på. Først med tryghed og ro. Gode rutiner og hyggelige ting, som han kan lide at lave sammen med dig, hvor du ved at der ikke opstår problemer. Hvad lavede I to sammen, inden det hele gik amok?

 

Tillid gælder begge veje.. Han skal have opbygget tilliden til dig. Og omvendt..

[Oeffe]

Hvor er I bare søde! Tak for jeres svar. Skal prøve at besvare bedst muligt.

 

Therese : Jeg uddyber det hele nu. Den sidste/nuværende træner foreslog, at jeg sørgede for, at holde afstand til hunde såvel som mennesker uden at hunden gør udfald. Denne skal så gradvist stille og roligt gøres mindre og mindre. De smertestillende har ingen effekt. Jeg fornemmer det bliver slemmere, men aner ikke hvorfor. Jeg fik måske formuleret mig forkert, jeg mente bare, at adfærden bliver slemmere trods smertestillende.

 

Luckyluna : Tak, det betyder rigtig meget. Ja der er sket rigtig meget, det var heller ikke alt sammen planlagt. I den ideelle verden ville jeg "teste" ligeså stille stille, med en ting af gangen i en længere periode (det hjælper jo heller ikke på den lille hund, at der sker så meget). Ja det hele er kulmineret og foregået over det sidste halve år. Det kan tænkes, at der er sket noget op til, men jeg kan virkelig ikke komme i tanke om, hvad det skulle være. Han blev kemisk kastreret i starten af januar.

 

Lenschow : Jeg kigger nærmere på dine links, tak. Du har helt ret i det med krudt og forsøg. Jeg er allerede helt rundt på gulvet.

 

Birgitta : Enig. Der er sket alt alt for meget. Det med tilliden er absolut en mulighed! Her har jeg, trods alt, en ide om hvorfor. Jeg tror det er grundet den første træner kombineret med et voldsomt dyrlæge besøg. Jeg tænker at du har ret i konfrontation og træning med andre hunde, især hvis han ikke har tillid til, at jeg klarer situationerne. MEN det er så skide irriterende svært i et område med hunde og mennesker over alt 24/7. "det er JERES forhold, der skal rettes op på. Først med tryghed og ro. Gode rutiner og hyggelige ting, som han kan lide at lave sammen med dig, hvor du ved at der ikke opstår problemer". AMEN. Det var godt lige at få på skrift, for det ved jeg jo godt. Tilbage til de gamle rutiner og den hyggelige hverdag, uden dyrlæge besøg, ture frem og tilbage til steder han ikke kender (igen dyrlæger, træningspladser) osv. Han kan helt sikkert mærke, at min tillid til ham heller ikke er for god, når han eller jeg har en dårlig dag

[luckyluna]

Hej igen

 

jeg håber du kigger forbi igen.

 

tak for svaret på mine spørgsmål. Når det ikke er længere siden en et halvt år at du blev rådet til at straffe ham med vand, så gætter jeg på at hans tillid til dig og til situationerne slet ikke er genoprettet endnu.

Jeg er rigtig ked af at læse at der stadig findes trænere der anbefaler denne metode- jeg har selv været der og ved hvor meget man kan ødelægge på den måde.

Det der let kan ske er jo desværre at han ikke kun bliver straffet for at lave udfald, han får også en rigtig dårlig accosiation til at møde andre hunde og mennesker og mister tillid til at du kan hjælpe ham når han bliver usikker.

Så jeg vil tippe at det er derfor han begyndte at reagere på mennesker også.

 

Jeg ser at du først fik ham som 6 måneder. Der er hans socialiseringsfase jo for længst ovre. Han kan nemt have haft enten en mangelfuld socialisering på andre hunde eller haft en eller flere dårlige oplevelser med andre hunde som lille hvalp. Ofte viser dette sig først senere når hunden bliver mentalt moden. jeg vil gætte på at det er det der er sket i dit tilfælde. Måske sammen med nogle fysiske problemer?

 

Din nye træner har fat i vejen frem. Hvis du har bil, så vil jeg råde dig til at køre ud og gå jeres ture et sted hvor der er roligt og fredeligt. Og sjældent andre hunde- Når han er nulstillet efter en måned eller to og ikke kigger efter hunde eller mennesker at reagerer på alle steder, så begynder du at gå hvor der er lidt mennesker. gå i buer udenom dem i møder og dette på en afstand hvor han ikke reagerer. beløn ham med rigeligt lækre godbidder hver gang han kigger roligt på en person. Inden længe bør du se at han af sig selv ser på dig og spørger efter godbidden når han får øje på et menneske.

 

Når i på denne måde er kommet til at mennesker er ok igen på normal afstand, så gør du det samme med steder hvor der er hunde. (møder i hunde i mellemtiden prøver du naturligvis det samme, men skal nok have større afstand.)

 

Senere skal du prøve at finde hundevenner til ham. En sød og rolig ældre tæve er nok at foretrække. Neutral grund uden andre forstyrrelser og så skal i gå bagved på stor afstand. Og denne afstand skal i blive på indtil han slapper mere af og bare hygger sig og snuser. Hvis han stresser og laver udfald, så er i for tæt på.

 

 

Kan du læse engelsk? jeg kender kun engelske hundebøger der adresserer dette emne.

[Oeffe]

Hej Luckyluna.

 

Tusind tak for dit gode og uddybende svar. Jeg har ikke fået kigget ret meget forbi, men nu har jeg endelig lidt ro i hovedet til, at svare/opdaterer.

Der er ingen tvivl om, at tilliden manglede -og stadig mangler. Ja det er sgu chokerende med sådan en træner og endnu mere chokerende, at jeg var så dum, at falde i :stupid: Hun blev endda anbefalet af en meget dygtig og sød hunde-veninde. Men hun har jo heller aldrig haft problemer med hendes hunde, så hun har ikke oplevet træneren sådan. "Det der let kan ske er jo desværre at han ikke kun bliver straffet for at lave udfald, han får også en rigtig dårlig accosiation til at møde andre hunde og mennesker og mister tillid til at du kan hjælpe ham når han bliver usikker." Det er helt rigtigt nu hvor jeg ser tilbage, kan jeg godt se.

 

Det "vildeste" der er sket mens jeg har haft ham (inden han begyndte at lave udfald mv.) er, at han er blevet sat lidt på plads som hvalp, men helt normalt og stille og roligt. Det er aldrig eskaleret. De fysiske problemer er der helt sikkert, der er et eller andet galt.

Den nye træner er intet mindre end fantastisk og så er hun ovenikøbet "ekspert" på netop dette område. Heldigvis siger hun også, at hun har set slemmere tilfælde . Vi har ikke bil, men har rykket tidspunkterne og områderne for gåture, så vi ikke løber ind i nær så mange hunde og mennesker. Det går meget bedre med mennesker og han har ikke gjort udfald på gaden siden jeg skrev herinde sidst. Han er dog meget utilfreds i kolonihaven, når folk går forbi. Her har jeg ikke helt regnet ud, hvad jeg skal gøre - Det kører jo rundt oppe i hovedet med alt det jeg hele tiden skal huske og jeg er så bange for, at udøve misforstået godhed. Han er på ingen måde nulstillet overfor andre hunde - MEN de kan gå forbi på modsatte fortov og han falder hurtigere ned (tror jeg).

 

Han har heldigvis en dejlig hunde-kæreste, men vi sørger for kun, at mødes med hende, hvor der ikke er andre hunde. Sammen med hende er han, som han altid har været :hjerte: De forstår bare hinanden. - Vi har også mange gode potentielle ældre rolige tæver når vi når så langt.

 

Jeg kan sagtens læse engelsk - Det er også der jeg har fundet mere uddybende information om emnet, så du må hjertens gerne forslå bøgerne.

[luckyluna]

Jeg vender lige tilbage med bog forslag.