Kan min hund bedre lide andre end mig?

[Kathrine89]

Hej alle sammen

Jeg skriver måske noget nu, nogen vil tænke er hul i hovedet - men det er noget der gør mig ked af det og som har gjort det noget tid nu.

Jeg har en dejlig, selvsikker og udadvendt fransk bulldog på 1 år. Nogle gange føler jeg desværre bare, at han meget bedre kan lide andre mennesker end mig.

Jeg har altid sørget for at give ham en masse kærlighed, tryghed, omsorg, udfordringer osv. Jeg har også gået til træning med ham. Problemet er, at når vi har gæster, bliver han altid meget mere glad når de kommer, end når jeg kommer hjem til ham. Jeg føler ofte at jeg skal kæmpe for at få hans opmærksomhed end andre skal. Ofte tænker jeg: pyt med det. Men det gør faktisk lidt ondt indeni. Fx havde jeg været på ferie, og da jeg henter ham, kommer han ikke engang for at hilse på mig, men løber bare hen til dem der har passer ham.

Et andet eksempel er, at da jeg var i sommerhus med en veninde, så ville han hellere ligge inde på det værelse hvor hun sov, end der hvor jeg gjorde.

Kan det være hans kemi til mig bare ikke er der?

 

Mvh en trist hundeejer

[luckyluna]

Det er ikke fjollet og du er helt sikkert ikke den eneste der har prøvet det.

 

Det er egentlig ret normalt for teanage hunde. De interesserer sig valdigt for andre da de prøver at skabe lidt selvstændig hed og afstand til 'foraldrene'.

 

Det jeg tror kan være medvirkende er at du helt sikkert vil ham så gerne så du er den der prøver at hilde på ham når du kommer hjem, har jeg ret?

 

Prøv at spille mere uopnåelig og selvsikker. Vent til han kommer og hilse på dig efter adskillelse og lad ham gore sig lidt anstrengelser før du hilser og afslut inden han selv gør.

 

Har du gået til træning med ham

 

Jeg tænker at lave en masse kontakt øvelser med super belønning, og træne dette mærke der er andre til stede også.

[Kathrine89]

Det er ikke fjollet og du er helt sikkert ikke den eneste der har prøvet det.

 

Det er egentlig ret normalt for teanage hunde. De interesserer sig valdigt for andre da de prøver at skabe lidt selvstændig hed og afstand til 'foraldrene'.

 

Det jeg tror kan være medvirkende er at du helt sikkert vil ham så gerne så du er den der prøver at hilde på ham når du kommer hjem, har jeg ret?

 

Prøv at spille mere uopnåelig og selvsikker. Vent til han kommer og hilse på dig efter adskillelse og lad ham gore sig lidt anstrengelser før du hilser og afslut inden han selv gør.

 

Har du gået til træning med ham

 

Jeg tænker at lave en masse kontakt øvelser med super belønning, og træne dette mærke der er andre til stede også.

 

 

Tusind tak for dit svar. Det gav mig en indre ro. Mht om jeg prøver at få hans opmærksomhed, så er det er ja/nej svar. Jeg synes jeg prøver meget at være afslappet når jeg kommer hjem, men det er mere mht separationsangst - altså at han ikke får en fornemmelse af, at det er godt når jeg kommer hjem og så skidt når han er alene.

Men han er så nem at køre op rent energimæssigt, så når der kommer gæster og de hopper med, så er han jo ellevild af glæde.

Ja jeg har gået til træning og også lavet kontaktøvelser i form af click øvelser. Bruger også træning til at bringe os tættere gennem øvelser.

Men han er teenager med stort T pt, så håber, som du siger, at det kan være en af grundene.

 

Tak for dit svar!

[Ascha]

Jeg har selv sådan en hund (som nærmer sig de 3 år) der vil skide mig et stykke hvis der er fremmede mennesker i farvandet (især børn) og jeg er helt enig med det Luckyluna skriver nedenunder, for det handler (måske også i dit tilfælde) om at hunden har lært at ejeren er tilgængelig når det passer hunden (f.eks. har jeg pissesvært ved ikke at reagere når min hund kontakter mig og har svært ved at gå forbi hende uden lige at skulle røre ved hende og fortælle hende hvor dejlig jeg synes hun er). Hun kommer på den måde aldrig i underskud af samvær/ nærhed og lærer også, at skulle det ske, så kan hun få sit behov for mig opfyldt når hun har lyst, og så er det jo klart at hun vælger at vise sin interesse for andre når chancen byder sig.

 

Det er dog helt sikkert at man ikke skal tolke det som om at hunden ikke bryder sig om èn, den bruger bare sin tid på det den ikke har til hverdag, ligesom vi vælger at kigge i Se & Hør når vi er hos frisøren.

 

Prøv at spille mere uopnåelig og selvsikker. Vent til han kommer og hilse på dig efter adskillelse og lad ham gore sig lidt anstrengelser før du hilser og afslut inden han selv gør.

[Kathrine89]

Jeg har selv sådan en hund (som nærmer sig de 3 år) der vil skide mig et stykke hvis der er fremmede mennesker i farvandet (især børn) og jeg er helt enig med det Luckyluna skriver nedenunder, for det handler (måske også i dit tilfælde) om at hunden har lært at ejeren er tilgængelig når det passer hunden (f.eks. har jeg pissesvært ved ikke at reagere når min hund kontakter mig og har svært ved at gå forbi hende uden lige at skulle røre ved hende og fortælle hende hvor dejlig jeg synes hun er). Hun kommer på den måde aldrig i underskud af samvær/ nærhed og lærer også, at skulle det ske, så kan hun få sit behov for mig opfyldt når hun har lyst, og så er det jo klart at hun vælger at vise sin interesse for andre når chancen byder sig.

 

Det er dog helt sikkert at man ikke skal tolke det som om at hunden ikke bryder sig om èn, den bruger bare sin tid på det den ikke har til hverdag, ligesom vi vælger at kigge i Se & Hør når vi er hos frisøren.

 

Tusind tak for svaret - du har helt ret! Det er vel lidt ligesom dengang man selv boede hjemme.. Jeg vil helt sikkert prøve ikke at være for imødekommende altid - så han også hat lyst til at komme til mig for at få omsorg og opmærksomhed!

[Lenschow]

Som den kognitive forsker Clive Wynne siger: "Mine hunde elsker mig, med mindre der er et andet menneske med mad eller bare mad i rummet. Så elsker de mad"

 

Han har blandt andet lavet nogle undersøgelser af dette med om hunde elsker os. En viser, hvad der sker, hvis du giver hunden en tallerken med mad og går. Den er et total fremmed sted. Kommer en fremmed ind af døren, mens hunden spiser, går den fra maden og hen til den fremmede og så tilbage og spiser. Kommer ejer ind af døren, bliver den ved indtil den har spist færdig. Han tolker det ikke som ligegyldighed men som at hunden er tryg ved ejer og elsker mad så meget, at den lige skal spise færdig før de hilser.

 

Hvis ejer og et fremmed menneske sidder i et rum, så går hunden til den person, der har maden. Hver gang. Men hvis ingen af dem har maden, vil hunden ofte bruge tiden hos den fremmede - igen sandsynligvis for at tjekke hvem dette nu er osv.

 

Hvis ejer træner hunden og kun belønner med mad, så arbejder den længe. Belønner ejer med ros, arbejder den ikke ret længe, og belønner ejer ved at berøre hunden, så viger den lige frem væk. Han tolker det som at mad er det bedste at belønne med, mens en del hunde faktisk ikke gider al den berøring som vi primater er vilde med

 

Måske dette kan give dig lidt ro i sjælen

 

Jeg er kattemenneske af hjerte, så jeg berører ikke mine hunde så tit. De hænger efter mig. Det forsøger jeg at aflære. Til gengæld har vi meget anden kontakt - stemme, mad, træning, øjenkontakt og ind imellem en let hånd på hunden, for at vise, at jeg er her, hvis den fx kører op eller søger mig. Aslan vil gerne ligge i arm, slikke på hænder/ansigt og rulle på ryggen og nusses i timevis. Det gør andre folk og gæster mere end mig. Det er ikke fordi jeg ikke vil min hund, og jeg gør det også, men jeg anvender det i hans tilfælde aktivt, da han er meget vagtsom over for fremmede og derfor er det en super belønning at få, når han opsøger dem, fordi han netop elsker dette og får lidt mindre af det hos mig. Han får dog en masse andet hos mig. Jeg ville elske en hund som din kan du høre - en selvstændig hund er en sund hund!

[Kathrine89]

Som den kognitive forsker Clive Wynne siger: "Mine hunde elsker mig, med mindre der er et andet menneske med mad eller bare mad i rummet. Så elsker de mad"

 

Han har blandt andet lavet nogle undersøgelser af dette med om hunde elsker os. En viser, hvad der sker, hvis du giver hunden en tallerken med mad og går. Den er et total fremmed sted. Kommer en fremmed ind af døren, mens hunden spiser, går den fra maden og hen til den fremmede og så tilbage og spiser. Kommer ejer ind af døren, bliver den ved indtil den har spist færdig. Han tolker det ikke som ligegyldighed men som at hunden er tryg ved ejer og elsker mad så meget, at den lige skal spise færdig før de hilser.

 

Hvis ejer og et fremmed menneske sidder i et rum, så går hunden til den person, der har maden. Hver gang. Men hvis ingen af dem har maden, vil hunden ofte bruge tiden hos den fremmede - igen sandsynligvis for at tjekke hvem dette nu er osv.

 

Hvis ejer træner hunden og kun belønner med mad, så arbejder den længe. Belønner ejer med ros, arbejder den ikke ret længe, og belønner ejer ved at berøre hunden, så viger den lige frem væk. Han tolker det som at mad er det bedste at belønne med, mens en del hunde faktisk ikke gider al den berøring som vi primater er vilde med

 

Måske dette kan give dig lidt ro i sjælen

 

Jeg er kattemenneske af hjerte, så jeg berører ikke mine hunde så tit. De hænger efter mig. Det forsøger jeg at aflære. Til gengæld har vi meget anden kontakt - stemme, mad, træning, øjenkontakt og ind imellem en let hånd på hunden, for at vise, at jeg er her, hvis den fx kører op eller søger mig. Aslan vil gerne ligge i arm, slikke på hænder/ansigt og rulle på ryggen og nusses i timevis. Det gør andre folk og gæster mere end mig. Det er ikke fordi jeg ikke vil min hund, og jeg gør det også, men jeg anvender det i hans tilfælde aktivt, da han er meget vagtsom over for fremmede og derfor er det en super belønning at få, når han opsøger dem, fordi han netop elsker dette og får lidt mindre af det hos mig. Han får dog en masse andet hos mig. Jeg ville elske en hund som din kan du høre - en selvstændig hund er en sund hund!

 

Det er nogle super relevante og vigtige pointer du fremhæver! Det hjælper helt sikkert - og jeg er så enig: at have en selvstændig og selvsikker hund er en sund hund!

Altså det der virkelig gør mig ked af det, at det ikke kun er fremmed han behandler sådan, jeg har fx en veninde, der er super glad for ham, og også passer ham. Det skal ikke misforstås - for Det er jeg jo kun rigtig glad for!

Det der er, det er, at hun jo ikke er "ny" og "spændende", men alligevel vil han meget hellere ligge i sofaen og putte op af hende end af mig. Dette er også på trods af, at hun giver ham meget opmærksomhed og kærlighed. Som sagt er det jo dejligt - men jeg føler også, at han meget bedre vil være ved hende end mig, og det gør mig da ked af det, at jeg er i anden række :-(

[Ninjamor]

Så prøv at være far til en morsyg baby... der kan man tale om at komme i anden række

 

Nå, når en hund kender sit menneske rigtig godt, ved den lige præcis, hvor den har en og derfor kan den søge "udad" i sin kontakt = rigtig sundt og godt.

 

Prøv at vende den lidt om og se for dig, at din hund ikke vil hen til fremmede og til gæster. Det kan være et problem!

 

Jeg anerkender fuldt ud, at du har det som du har, men lad være med at gøre det til noget "forkert", at din hund reagerer som en tryg og sund hund. Det er din følelse af utilstrækkelighed/mindreværd, som bliver ramt og det har som sådan intet med hunden at gøre, det er noget som ligger inde i dig, ligesom det ligger i de fleste af os.

Prøv om du ikke kan glæde dig over, at du har givet vapsen så trygt et miljø, at han viser glæde ved andre udenfor jeres tosomhed, det er jo til dels din fortjeneste og det kan du rose dig selv for.

Som tidligere menneske til en "velcrohund" kan jeg forsikre dig for, at det er utroligt belastende og besværligt at have en hund, som ser andre mennesker som OK, men en selv som GUD, som den bare helst skal være tæt på konstant.

 

Som andre har skrevet, prøv at virke lidt utilnærmelig i stedet for at kontakte hunden, lad ham blive lidt sulten på kontakt og nærhed og dermed opsøgende, det plejer at hjælpe

[Lenschow]

Enig - og jeg kender godt oplevelsen. Min hund er ikke vild med fremmede, men det er jeg ved at lære ham. Dog elsker han mænd fordi hans ejer var en mand, og hans bedste ven - og det er tydeligt, at Aslan også meget bedre kan lide min mand end mig - selvom jeg er den der træner, fodre osv han elsker bare mænd mere end kvindfolk