Vores ene Cocker Spaniel er aggressiv over for vores anden Cocker..

[Mumle]

Hej med jer.

 

Jeg har 2 engelske Cocker Spaniels.. Det er begge hanhunde, den ene er sort/hvid, den anden er rød.. Der er 10 måneders forskel på hundene.. Den ældste, den skimlede er den sødeste og mest godmodige hund man kan forestille sig.. Kan ikke føre en flue fortræd, sidder der en solsort foran snuden på ham, kigger han bare op den, og logre med halen... Overfor alle mennesker, ja selv dyrlægen er han altid utrolig glad og bare så godmodig.. Den røde, er desværre meget aggressiv over for vores sort/hvide Cocker.. Den røde kan overhovedet ikke acceptere at den sort/ hvide kommer i nærheden af os.. Den knurrer og gpr fuldstændig amok.. Det resultere desværre i at den sort/hvide ikke engang tør at komme ind i stuen af frygt for at blive angrebet af den røde.. Våger den sort/hvide sig alligevel et par meter hen imod os, hvad han ikke kan lade være med, især hvis der er Popcorn i nærheden, angriber den røde ham.. Det ser meget voldsomt ud når de sloges, flere gange har det også endt med at den ene af hundene har blødt. Hvis vi prøver at skille dem ad, jeg ved vidt at man ikke må, men hvad gør man når man er bage for at det skal gå helt galt, ja så er vi også blevet bidt, i kampens vilde..

 

Selvom den sort/hvide tit vender ryggen til den røde når han knurrer og gpr i den næsen retning, sker det at den røde angriber han alligevel.. Det er snart ikke til at holde ud mere.. Hvis andre mennesker kommer i nærheden af især min mand, selv vores barnebarn, knurrer han også voldsomt af dem.. Vi har snart prøvet alting.. Vise ham i hans kurv, spærre ham væk i et andet værelse i et stykke tid, har skældt ham ud.. Intet hjælper... Jeg har spurgt vores dyrlæge, med hensyn til at lade den røde kastrere, han mener ikke at det hjælper, da denne adfærd først er begyndt, da den røde var omkring 2-3 år.. De er begge nu 7, henholdsvis 8 år.. Det skal lige siges at den røde, samtidig er meget ængstelig ober for andre mennesker, selvom han aldrig har oplevet noget negativt.. Han ryster og knurrer, hvis de vil i nærheden af ham.. Jeg ved snart ikke mere hvad vi skal gøre?? Den sort/hvide har det jo slet ikke rart, og jeg har så ondt af ham.. Jeg savner at sen sort/hvide også kan nyde at ligge i stuen, uden hele tiden at blive knurret af... Også den konstante knurren går mig på nerverne.. Om natten prøver den røde at indtage den sort/hvide,s kurv af og til.. Lykkedes det ham, og kommer den sort/hvide i nærheden af hans egen kurv som den røde har besat i læbet af natten, bliver jeg vækket af en enorm knurren, ser står pp ind til den sort/hvide igen får væk... Jeg er ved at blive vanvittig af det stress... Har i et godt råd??

[søster lagkage]

I allerførste omgang ville jeg få skilt jeres hunde ad med et børnegitter, så der ikke sker flere slåskampe, og så jeres ikke-aggressive hund ikke isoleres fra familien. Så hurtigt som overhovedet muligt! Så må hundene skiftes til at være i stuen med jer og være på den anden side af gitteret.

 

Sideløbende ville jeg finde en erfaren og kompetent adfærdsrådgiver og få vedkommende på besøg. Var det min hund, skulle vurderingen gå på, om jeres aggressive hund vil kunne omplaceres til et hjem uden anden hund, eller om den har problemer i et omfang, hvor den hellere bør aflives. I kan selvfølgelig også få en vurdering af, om I vil kunne nå til et sted, hvor hundene kan dele hjem. Men personligt ville jeg ikke "orke" have to hunde sammen, som slet ikke kan med hinanden. Det er ikke rimeligt over for nogen af dem.

[Lenschow]

Skil dem ad straks.

 

Har der ikke tidligere været en tråd herinde om problemer ved nogle af de røde cocker linjer eller husker jeg forkert?

 

Jeg ville også få en rådgiver ud - www.sea-hund.dk

 

Jeg synes det virker som en meget alvorlig sag for jer og begge hundene. Er den røde smertefri?

[Ulla H]

Du har desværre været uheldig at få en Cocker, der nok genetisk har den mest negative egenskab, som racen kan lide af. Resourceforsvar.

Så derfor har du nu 2 hanhunde, der begge går stressede rundt om hinanden. Og altid skal vogte hinandens reaktion. Begge hunde har det dårligt. Jeg har ikke kendskab til, at dette kan trænes væk, men nok formindskes.

Min hancocker lider også lidt af dette og har haft en adfærdsperson på, som var enig med mig i , at også den lidt udfarende vogtende hanhund egentlig ikke er speciel selvsikker. Disse hanhunde kan også vise dette overfor tæver.

I dit sted ville jeg ikke omplacere den røde, men give den fred. Den lyder som min kusines cocker, der altid måtte have mundkurv på, når børnebørn var på besøg. Hun bed også fremmede ,hvis de gik til hende. Med en sådan hund i huset skal alt indrettes efter dens behov for ro og regelmæssighed. Hendes ene kuldbror havde samme egenskab.

Du skal vide, at du bestemt ikke er den eneste cockerejer med det problem, og tror ikke at træning, opdragelse osv har meget betydning. Kastration kan nok gøre det værre, hvis det i bunden også er forbundet med usikkerhed.

Håber , at andre spanielfolk kommer på banen her.

[Lenschow]

Trådstarter: Husk at valg om liv og død altid bør tages efter en vurdering af jeres hunde i virkelighedens verden.

[Alfen]

Er hunden grundig undersøgt for smerter, det ville være mit første træk, samtidig ville jeg adskille hundene.

[PBC]

Jeg er enig med Ulla H.

 

Jeg ville få den røde aflivet og så ville jeg ikke være bekymret for at anskaffe en hvalp efter ret kort tid, men efter linjer der ikke har dette problem. Jeg tror ikke på at det kraftige resource forsvar knytter sig entydigt til den røde farve, men til visse linjer, som man altså skal undgå. Og så er det altid en god ide at have en god aldersforskel på de hunde man har. Gerne 3 år, så hierakiet giver sig selv, som udgangspunkt.

 

Og selvom mange, også herinde, ikke rigtig tror på lederskab og rangordning, tror jeg det er noget lettere at holde fred og fordragelighed i en flok, hvor der er en tydelig leder. Det betyder at andre flokmedlemmer ikke har så meget anledning til at tage roller, som normalt forbeholdes alfa dyrene. Så jeg er tydelig som flokleder og respekterer også mine hundes alder og possition, hvilket betyder at den ældste har privilegier osv. Den får kødben først. Hilser først osv. Jeg tror på at har man 3 eller flere hunde er det med til at holde ro og fred.

 

Jeg tror at det menneskelige behov for at behandle hundene helt - helt ligeværdig ens godt kan medvirke til forvirring og ufred især når der er mere end 2 hunde i teamet.

[Ulla H]

TIL PBC.

Desværre tror jeg ikke en god flokleder (i dine øjne) kan ændre markant på en sådan hund. Har desværre kendskab til andre, der af uvidenhed er blevet ejer af hunde med dette adfærd. Ofte hunde, der vælger tryghed hos én person og egentlig ikke nyder selskab af andre mennesker, gælder også familiemedlemmer. De andre skal for enhver pris holdes væk fra hundens private "alphaperson". Enhver der kommer nær, gør hunden usikker og stresset. Gælder jo også andre ressourcer. Kurve, liggepladser foder , alt. Ofte har jeg set disse hunde være meget opmærksomhedskrævende overfor deres ,her kaldet alphaperson, se mig , jeg er lige her osv.

Selvfølgelig kan sådanne mønstre også komme af sygdom, mindre skader, smerter osv( som bør undersøges), men hvis almindelig aktivitet (hunden ikke er under eller overstimuleret)og familiens anden hund er velfungerende, alt dette taler for, at lige denne hund har medfødt så sensibelt sind, at den bør have fred.

Hvis ejer kan genkende dette, er valget måske nemmere for hende.

[PBC]

TIL PBC.

Desværre tror jeg ikke en god flokleder (i dine øjne) kan ændre markant på en sådan hund. Har desværre kendskab til andre, der af uvidenhed er blevet ejer af hunde med dette adfærd. Ofte hunde, der vælger tryghed hos én person og egentlig ikke nyder selskab af andre mennesker, gælder også familiemedlemmer. De andre skal for enhver pris holdes væk fra hundens private "alphaperson". Enhver der kommer nær, gør hunden usikker og stresset. Gælder jo også andre ressourcer. Kurve, liggepladser foder , alt. Ofte har jeg set disse hunde være meget opmærksomhedskrævende overfor deres ,her kaldet alphaperson, se mig , jeg er lige her osv.

Selvfølgelig kan sådanne mønstre også komme af sygdom, mindre skader, smerter osv( som bør undersøges), men hvis almindelig aktivitet (hunden ikke er under eller overstimuleret)og familiens anden hund er velfungerende, alt dette taler for, at lige denne hund har medfødt så sensibelt sind, at den bør have fred.

Hvis ejer kan genkende dette, er valget måske nemmere for hende.

 

Ja, hver sine erfaringer. Det jeg hører fra FT Cocker og Springer opdrættere med 6-12 hunde i flokken er at man kan undgå en del skærmysler ved at være en tydelig flokleder. Mange Spaniels er jo trods Deres bløde sind ganske skarpe på anden vis: i forhold til vildt, katte og som vi taler om her, resource forsvar. Det er meget få FT Cockere, opdrætterne må skille sig af med, fordi de ikke kan indgå i flokken, men det kan jo ske. De opdrættere jeg kender kræver at alle hundene kan luftes og gå sammen flere gange dagligt uden balade. Ellers går de oftest 2-3 sammen i løbegårde.

 

Men lad os ikke lave tråden om til at handle om flokleder. TS kan jo bruge det hun tror på:-D

[Lenschow]

Trådstarter: Samtidig kan I låne bogen Alfasyndromet af Anders Hallgren og læse.

[Alfen]

Faktisk mener jeg at PBC har ret, når vi vil leve sammen med flere hunde af samme køn, så er det vigtigt at sætte grænser, det har i og for sig intet med "alfa" at gøre, det betyder bare at du bestemmer at dine hunde skal opføre sig som du ønsker i dit hjem.

hos mig er det ikke ok, at snerre, knurre voldsomt eller bide hinanden, her skal alle være og jeg stopper alt optræk til balade;) jeg har også erfaring med at det betyder noget hvem der får godbidder først, hvem der går ud af døren først og så videre, det gælder hundene, ikke mig, om hunden eller jeg går ud først er underordnet

hos mig er det sådan at hvis jeg vil have en hund mere, så er det altså noget jeg bestemmer, ikke mine andre hunde og jeg bestemmer hvem der må være i stuen, ikke de andre hunde;)

Redigeret Oktober 17, 2015 af Alfen

[Ulla H]

Jeg har også hæftet mig ved, at den røde bliver vred/knurrer/ utryg ved, at barnebarnet nærmer sig manden i huset. Jeg siger ikke, dette ikke kan ændres , men det er utrolig svært. Min kusine har oplevet alt dette, og endte tilsidst hos Lone Greva, der stak de retningslinier ud, som hunden kunne leve under, uden nogle blev bidt. Gælder også manden i huset. Dog med mundkurv, når børnebørn var i huset.

Så for mig at se er det ikke bare kønsrelateret, men overfor selv et formodenligt kendt barnebarn. Jeg ser ikke dette som noget med lederskab, men en måske arvelig og nu uønsket indgroet misopfattelse af fællesskab, der stresser og udløser dette. De cockere der regerer sådan , har jo oftest andre med samme adfærd i nærmeste familie.