Dobermann - dagligdag og erfaringer med racen

[Lenschow]

Er der nogle med dobermann herinde, der vil fortælle om deres erfaringer med livet med racen? Hvad er godt og hvad er udfordringerne?

 

Hvis nogle har haft eller kender dem, så hører jeg også gerne om det.

Også gerne om hundens aktivitetsbehov i dagligdagen

 

Hvordan modtages de af omverden? Engang var mange lidt bange for dem. Oplever ejere stadig det?

 

Er der gode kenneler i DK eller skal man kigge udlandet?

Og hvad med sundheden?

[Doberfan]

Scoop som vi fik for knap 6 mdr siden er Doberman nr. 12 der har boet hos os, enten som plejehund eller som vores egen hund, og jeg har mødt et utal af andre gennem vores rescue, så har da lidt erfaring med racen, men eftersom de alle har/havde ukendt baggrund aner jeg ikke om de er af amerikanske eller europæiske linier, så ved ikke hvor brugbart det er for dig? Men deler da gerne.

 

Dagligdagen med en dober - eller tre - det første der falder mig ind er, at du er garanteret et godt grin mange gange dagligt! Specielt hannerne er virkelig klovne. Men tæverne har også deres øjeblikke, nok mere pga hvordan de bruger deres kløgt til at tage fusen på både andre hunde og deres mennesker.

 

Aktivitetsniveau - de elsker at løbe og lege, at træne og få ros og godbidder, og elsker også en god gåtur. Men de elsker også sofaen! Og hjerneaktivitet "mætter" dem meget mere end fysisk udfoldelse. Det vigtigste for dem er at være sammen med deres ejer. De kan sagtens være alene hjemme, men når man er hjemme, skal man være sammen og gerne lave noget sammen. Men de kan også sagtens tåle en dag med meget lidt aktivitet, så længe vi er sammen.

 

Hvad er godt? Alt!

Hvad er udfordringerne? De kan være en pestilens hvis man ikke nusser dem nok. Snudeskaft under arm - KAST!

 

Hvordan bliver de modtaget? Der er stadig nogle mennesker der er bange for dem. Hollywood gjorde et virkelig godt job med at udstille dem som skræmmende, specielt i film fra 70'erne og 80'erne. Og indrømmet, racen blev jo oprindeligt skabt til at beskytte en skatteopkræver og det var meningen den skulle se lidt intimiderende ud. At den så også er meget trænbar gav den perfekte hund til at bruge i film.

 

Og der er stadig folk der køber dem fordi de vil have en vagthund. Det er utroligt så mange hunde vores rescue får ind fordi hundene er for venlige!

 

Nogle af mine har været naturlige vagthunde, andre har budt enhver person velkommen med hele kroppen logrende. Igen, de er rescues. Jeg mener man kan forme en dober som man vil hvis man har den fra hvalp.

 

Sundhed:

 

De største problemer herovre er spondylose (Dini havde det men det var ikke hendes dødsårsag), forstørret hjerte (Chase døde af komplikationer fra det), vWD (blødersygdom - har ikke personligt oplevet dette), mavedrejning (Dini havde det i mild grad to gange men det var igen ikke det hun døde af), HD (Sadie havde det og det var medvirkende årsag til hendes sidste farvel), knoglekræft (ingen personlig erfaring) og endelig hudproblemer hos de blå og Isabella farvede.

 

 

*End of advertisement*

[Lenschow]

Scoop som vi fik for knap 6 mdr siden er Doberman nr. 12 der har boet hos os, enten som plejehund eller som vores egen hund, og jeg har mødt et utal af andre gennem vores rescue, så har da lidt erfaring med racen, men eftersom de alle har/havde ukendt baggrund aner jeg ikke om de er af amerikanske eller europæiske linier, så ved ikke hvor brugbart det er for dig? Men deler da gerne.

 

Dagligdagen med en dober - eller tre - det første der falder mig ind er, at du er garanteret et godt grin mange gange dagligt! Specielt hannerne er virkelig klovne. Men tæverne har også deres øjeblikke, nok mere pga hvordan de bruger deres kløgt til at tage fusen på både andre hunde og deres mennesker.

 

Aktivitetsniveau - de elsker at løbe og lege, at træne og få ros og godbidder, og elsker også en god gåtur. Men de elsker også sofaen! Og hjerneaktivitet "mætter" dem meget mere end fysisk udfoldelse. Det vigtigste for dem er at være sammen med deres ejer. De kan sagtens være alene hjemme, men når man er hjemme, skal man være sammen og gerne lave noget sammen. Men de kan også sagtens tåle en dag med meget lidt aktivitet, så længe vi er sammen.

 

Hvad er godt? Alt!

Hvad er udfordringerne? De kan være en pestilens hvis man ikke nusser dem nok. Snudeskaft under arm - KAST!

 

Hvordan bliver de modtaget? Der er stadig nogle mennesker der er bange for dem. Hollywood gjorde et virkelig godt job med at udstille dem som skræmmende, specielt i film fra 70'erne og 80'erne. Og indrømmet, racen blev jo oprindeligt skabt til at beskytte en skatteopkræver og det var meningen den skulle se lidt intimiderende ud. At den så også er meget trænbar gav den perfekte hund til at bruge i film.

 

Og der er stadig folk der køber dem fordi de vil have en vagthund. Det er utroligt så mange hunde vores rescue får ind fordi hundene er for venlige!

 

Nogle af mine har været naturlige vagthunde, andre har budt enhver person velkommen med hele kroppen logrende. Igen, de er rescues. Jeg mener man kan forme en dober som man vil hvis man har den fra hvalp.

 

Sundhed:

 

De største problemer herovre er spondylose (Dini havde det men det var ikke hendes dødsårsag), forstørret hjerte (Chase døde af komplikationer fra det), vWD (blødersygdom - har ikke personligt oplevet dette), mavedrejning (Dini havde det i mild grad to gange men det var igen ikke det hun døde af), HD (Sadie havde det og det var medvirkende årsag til hendes sidste farvel), knoglekræft (ingen personlig erfaring) og endelig hudproblemer hos de blå og Isabella farvede.

 

 

*End of advertisement*

 

Tak for et super indlæg Jeg er SÅ forelsket i den race. Jeg har kendt to, som jeg havde som lånehunde. Tæven var mere reserveret end hannen, der havde en labrador gemt inden i Men jeg tolkede netop også tæven som "klog" - hun læste omgivelserne dybere før hun kom og snakkede, og så var hun bare mere knyttet til sin ejer end hannen. Jeg ved ikke om det er typisk. Han var helt klart mere fjollet end hende. Hun var mere "værdig" og damet

 

Jeg oplevede det som en ret fintopfattende hund. De forstod fint en og var meget opmærksomme på ens signaler. De boede også med kat uden problemer i øvrigt. Og sikke de kunne hoppe og løbe! Det var en ren ferrari og en virkelig flink hund. Og også en temmelig misforstået hund af mange... nok pga filmens verden.

[Niels M]

Tak for et super indlæg Jeg er SÅ forelsket i den race. Jeg har kendt to, som jeg havde som lånehunde. Tæven var mere reserveret end hannen, der havde en labrador gemt inden i Men jeg tolkede netop også tæven som "klog" - hun læste omgivelserne dybere før hun kom og snakkede, og så var hun bare mere knyttet til sin ejer end hannen. Jeg ved ikke om det er typisk. Han var helt klart mere fjollet end hende. Hun var mere "værdig" og damet

 

Jeg oplevede det som en ret fintopfattende hund. De forstod fint en og var meget opmærksomme på ens signaler. De boede også med kat uden problemer i øvrigt. Og sikke de kunne hoppe og løbe! Det var en ren ferrari og en virkelig flink hund. Og også en temmelig misforstået hund af mange... nok pga filmens verden.

 

Din beskrivelse af tæven er nøjagtig som jeg oplevede min. Det er nok racetypisk. Min var dog en anelse dominant, bla. lettede hun mange gange ben når hun skulle tisse. Det er helt klart en dejlig race!

[AnneMangetal]

Din beskrivelse af tæven er nøjagtig som jeg oplevede min. Det er nok racetypisk. Min var dog en anelse dominant, bla. lettede hun mange gange ben når hun skulle tisse. Det er helt klart en dejlig race!

 

At en tæve letter ben, har altså ikke noget med dominans at gøre:lol:

[Niels M]

At en tæve letter ben, har altså ikke noget med dominans at gøre:lol:

 

Muligt, men hun var nu alligevel en lidt bestemt dame. Hvad er så grunden til ben løftet? Det er bare hvad jeg har hørt, ikke noget jeg har haft grund til, at sætte mig ind i..

[Lenschow]

Det kan sagtens være selvsikkerhed, men det kan også være usikkerhed. Det afhænger af, hvordan tævens ellers er. Hos din ud fra det du kort har beskrevet tænker jeg det har været selvsikkerhed - og et ønske om at tilkalde potentielle hanner/partnere med duften spredt bredt via et højere område.

[Niels M]

Ja, jeg burde nok have skrevet selvsikker, ikke decideret dominant. Hun var ubetinget flokfører. Min kæreste havde to hanhunde da vi flyttede sammen. Og der var ingen tvivl om, at min tæve udstak retningslinierne. Der var ingen usikkerhed, at spore hos hende, hverken blandt andre hunde eller mennesker. Hun var så selvsikker, så hun da klart mente, at det var hendes plads ved siden af mig i sengen, ikke kærestens. Der blev knurret lidt. Vi havde lidt sjov med, at få hende til, at acceptere det modsatte..:blink: