Et tænkt eksempel: To hunde med samme problem alene

[Lenschow]

Jeg går og hjerneknuser over dette emne.

Et tænkt eksempel: Man har to hunde. De fungerer sammen optimalt. Den ældste kan ikke være alene. Ejer har ikke fået det trænet, fordi alvoren ikke er gået op for ejer, fordi man ikke har været hjemme. Så får man en hund mere - nu viser adfærden sig - og hos begge. Ejer prøver nogle ting, som mislykkes. Hundene ender derfor med at øve sig i adfærden sammen i et års tid,før man får de rigtige redskaber.

 

Hvordan træner man det bedst, så man samtidig i en almindelig familie kan få dagligdagen til at hænge sammen? Jeg tænker på opgavens omfang. Hundene skal senere kunne efterlades alene sammen. Skal man så træne det samtidig med begge fra start, når man begynder forfra (selve træningen kender jeg, så det er mere det med to hunde med samme problem, jeg går og summer over) eller skal man træne med en af gangen?

 

Kunne man mon arbejde med begge samtidig og sætte kravene efter den hund, der har sværest ved det? Og gå frem i dens tempo og lade den anden "følge med", mens man filmer naturligvis? Kunne det være en fordel at ændre på set-uppet som de har gået i og øvet sig i i et års tid - fx ved at adskille i starten, indtil der er nye vaner lært ind, så de kan se hinanden, men ikke komme i direkte kontakt og ædelægge sammen?

 

Jeg kan godt lide at sætte folk op til succes. Jeg frygter at meget få ejere ville kunne overskue opgaven at skulle lære to hunde det hvis man ikke kunne tage to fluer med et smæk, hvis I forstår. Men kan man mon det?

 

Jeg har kun trænet hunde i dette hvor der var en hund eller to, hvor kun den ene havde separationsangst (efter ejeren). Min første tanke var, at så måtte man lære hver hund det forfra en af gangen, men jeg synes det er lidt svær at gøre spiselig for en almindelig ejer plus de skal jo gå sammen.... og selvom de naturligvis også skal lære at kunne forlades alene, i tilfælde af at der senere sker noget med den ene hund, så tænker jeg, at den slags her ofte kræver, at der sker nogle positive ting ret hurtigt, for at ejeren kan gennemføre det, og skal man træne med to hver for sig, så går alt ens tid med det, og jeg er bange for, at de fleste ville give op.

 

Jeg summer over det på dag 21 nu - synes den er svær Nogle tanker? Eller er der måske endda nogle, der har prøvet at stå med dette problem - og løst det varigt?

 

PS i det tænkte eksempel er årsagen separationsangst hvor de savner ejeren. Jeg har valgt denne årsag, da det så er den "rene" alene hjemme træning man skal tage stilling til. Ellers var mit hoved eksploderet

[Alfen]

Hvis hundene har det godt sammen ville jeg afgjort træne det sammen, det er det letteste for ejer og faktisk er det ofte også lettere for hundene

[luckyluna]

Helt klart træne det sammen og gå frem efter den hund der har lavest grænser.

 

Det er også lettere at lære dem at være alene sammen, end hver for sig

 

Jeg havde jo lidt af det

Mysla har aldrig været nogen ørn til at være alene

 

De er alene på myslas præmisser.

Men det var helt klart lettere for hende at lære det sammen med Sheila. Hun kan faktisk stadig ikke være helt alene.

 

På et tidspunkt fik Sheila så angst og kunne ikke være alene. Hun gik simpelthen i panik og prøvede faktisk at komme ud af huset.

 

Så der handlede det primært om at få Sheila på ret køl igen, da mysla ikke kunne være den der havde roen.

[Lenschow]

Min tanke er noget af det samme, for hvordan skal man næsten gøre det ellers? Så skal man bruge så meget tid.... ja nu er det et tænkt eksempel men min tanke stammer fra en snak med en der mente at man skulle træne det med en af gangen. Jeg har tænkt over det siden. Selv mig, der lever og ånder for hund hund hund, ville nok knække nakken på den opgave, så jeg synes der bør være en bedre vej - naturligvis med det forbehold, at der kan være hunde, hvor det ikke går, men sådan mere generelt tænkt

 

Jeg vil vise hende tråden med jeres input. Enige bliver vi ikke siger hun

[Ninjamor]

Jeg er lidt i vildrede her, for du skriver at årsagen er separationsangst, hvor hundene savner ejeren. Angst og savn er jo ikke det samme, så dette skal helt afklares, tænker jeg.

 

Ved at træne i den mest langsomme hunds tempo, opstår der risiko for, at hunden som kan gå hurtigere frem gror fast på det trin, den "langsomme" hænger fast i.

 

Jeg ved ikke, om jeg 100% er for at hundene skal trænes sammen, men det er bare tanker nu. Man ville kunne opnå hurtigere resultat ved at træne nogle hunde hver for sig og i nye omgivelser uden en historie. Men det er jo et stort arbejde med praktiske udfordringer.

 

En af udfordringerne ved at træne begge hunde sammen er, at de næppe har samme triggerpunkt ift. at blive forladt, hvilket, igen, kan holde den "dygtigste" hund på et lavere niveau, hvor den ķan gro fast og derfor få svært ved øgning af belastningen.

[Lenschow]

Jeg er lidt i vildrede her, for du skriver at årsagen er separationsangst, hvor hundene savner ejeren. Angst og savn er jo ikke det samme, så dette skal helt afklares, tænker jeg.

 

Ved at træne i den mest langsomme hunds tempo, opstår der risiko for, at hunden som kan gå hurtigere frem gror fast på det trin, den "langsomme" hænger fast i.

 

Jeg ved ikke, om jeg 100% er for at hundene skal trænes sammen, men det er bare tanker nu. Man ville kunne opnå hurtigere resultat ved at træne nogle hunde hver for sig og i nye omgivelser uden en historie. Men det er jo et stort arbejde med praktiske udfordringer.

 

En af udfordringerne ved at træne begge hunde sammen er, at de næppe har samme triggerpunkt ift. at blive forladt, hvilket, igen, kan holde den "dygtigste" hund på et lavere niveau, hvor den ķan gro fast og derfor få svært ved øgning af belastningen.

 

Ja det har jeg også tænkt over... Men hvad sker der, hvis en hund "gror fast" - kan den det? Eller vil den bare flytte sig langsommere end hvis den fulgte sit mønster for læring? Umiddelbart er der ikke noget læringsmæssigt, der konflikter er der? Jeg har netop tænkt over dette. Det er jo en anden situation end hvis man fx i en almindelig indlæring af dæk ikke øger kravene/kriterierne hurtigt nok - eller hvad har jeg overset?

 

Jeg er ikke helt enig i at det at savne ejeren og separationsangst ikke er det samme. Mange hunde tåler ikke adskillelsen fra ejeren, og det er det jeg betegner som et afsavn af dette ene menneske. Hos nogle af dem reagerer de selvom der er andre hjemme, hvis dette ene mennesker går. Men det var nu også mere for at forsøge at give en mere klar årsag, for spiller kedsomhed osv ind, så er det jo mange andre ting, der skal medregnes, så det var for at forsøge at holde tankeeksemplet så "rent" som muligt.

 

Jeg har som sagt ingen erfaring med at lære to det med samme problem. Jeg har haft nogle hvor den ene havde problemet, men den anden ikke havde, men der trænede man jo bare den ene. Samtidig blev den anden styrket i dens læring, men den udgjorde som sådan ikke en vigtig faktor. Hvis jeg selv en dag stod med to, ville jeg gerne vide, hvad jeg gjorde, og her ville jeg måske komme til at skulle lære dem det en og en, men jeg ville nok forsøge det samlet.... men jeg synes den er lidt svær.

[Ninjamor]

Ja det har jeg også tænkt over... Men hvad sker der, hvis en hund "gror fast" - kan den det? Eller vil den bare flytte sig langsommere end hvis den fulgte sit mønster for læring? Umiddelbart er der ikke noget læringsmæssigt, der konflikter er der? Jeg har netop tænkt over dette. Det er jo en anden situation end hvis man fx i en almindelig indlæring af dæk ikke øger kravene/kriterierne hurtigt nok - eller hvad har jeg overset?

 

Jeg er ikke helt enig i at det at savne ejeren og separationsangst ikke er det samme. Mange hunde tåler ikke adskillelsen fra ejeren, og det er det jeg betegner som et afsavn af dette ene menneske. Hos nogle af dem reagerer de selvom der er andre hjemme, hvis dette ene mennesker går. Men det var nu også mere for at forsøge at give en mere klar årsag, for spiller kedsomhed osv ind, så er det jo mange andre ting, der skal medregnes, så det var for at forsøge at holde tankeeksemplet så "rent" som muligt.

 

Jeg har som sagt ingen erfaring med at lære to det med samme problem. Jeg har haft nogle hvor den ene havde problemet, men den anden ikke havde, men der trænede man jo bare den ene. Samtidig blev den anden styrket i dens læring, men den udgjorde som sådan ikke en vigtig faktor. Hvis jeg selv en dag stod med to, ville jeg gerne vide, hvad jeg gjorde, og her ville jeg måske komme til at skulle lære dem det en og en, men jeg ville nok forsøge det samlet.... men jeg synes den er lidt svær.

 

Savn eller angst, det er måske et spørgsmål om defintion, host, hooost 😄

 

Jdg har oplevet flere gange, at en hund er groet fast i et niveau i en øvelse fordi ejeren ikke er rykket videre. Der har skullet meget til for at få hunden videre især når hunden har lært sig niveauet gennem tilbydelse af adfærd.

 

Udover det følelsesmæssige og vores styring under træning, hvad tænker du så er forskel på indlæring af en øvelse og læring i at kunne være alene uden problemer, sådan rent træningsmæssigt set fra hundens side?

[Lenschow]

Savn eller angst, det er måske et spørgsmål om defintion, host, hooost 

 

Jdg har oplevet flere gange, at en hund er groet fast i et niveau i en øvelse fordi ejeren ikke er rykket videre. Der har skullet meget til for at få hunden videre især når hunden har lært sig niveauet gennem tilbydelse af adfærd.

 

Udover det følelsesmæssige og vores styring under træning, hvad tænker du så er forskel på indlæring af en øvelse og læring i at kunne være alene uden problemer, sådan rent træningsmæssigt set fra hundens side?

 

Nu ved jeg jo ikke om vi indlære alene hjemme ens, men jeg anser setuppet for helt anderledes.

[Ninjamor]

Nu ved jeg jo ikke om vi indlære alene hjemme ens, men jeg anser setuppet for helt anderledes.

 

Arh... Det ved du vist at vi gør, vi har jo talt om problematikken med separation, men det jeg tænker på er situationen oplevet fra hundens side.

Det kræver nok sin egen tråd

[Lenschow]

Arh... Det ved du vist at vi gør, vi har jo talt om problematikken med separation, men det jeg tænker på er situationen oplevet fra hundens side.

Det kræver nok sin egen tråd

 

Jeg lærer altid hunden at være adskilt i to timer mens ejer er hjemme, sideløbende udvandes tiggere, og til sidst startes den egentlige forlad hjemmet træning. Jeg vil tro vi træner det ret ens med det forbehold, at ikke to hunde er helt ens

 

Ja jeg forstår ikke helt sammenligningen. Måske du kunne lave en tråd? Synes det lyder som et interessant emne at få set på.