Update og nye spørgsmål 10 måneder Aussie

[Sigga]

Hej med jer.

 

Min lille hund er nu 10 måneder. Vi er nået langt:

 

 

- Madaggression væk (da hun kom angreb hun os, hvis vi gik forbi og bed hårdt!) Nu kan vi flytte rundt på maden og lignende - selv børnene - uden at hun vifter med ørene.

MEN spørgsmål 1 : Den gamle hund på 8. kan stadig blive voldsomt angrebet med bid eller kraftig knurren. Selvom hun er meget langt fra. Hundene får ikke mad samme sted, men det kan lige så vel være hundekurven, et stykke legetøj, eller bare fordi den lille ligger midt på gulvet og ikke vil tillade den store at gå forbi. Den gamle hund bliver frygtelig bange og skynder sig væk Ideer? (De kan på andre tidspunkter lege fint sammen)

 

- Hyrdning. Den lille jagter ikke længere joggere, cykler, heste, larmende børn eller vores tamrotter, MEN den gamle hund. Det er nærmest konstant vi skal bede hende om at lade den gamle være. Den gamle søger hen til os for at få den lille væk. Den lille respekterer vores kommando, men to minutter efter er det glemt igen (instinktet er ekstremt kraftigt). Det kommer når den gamle bevæger sig for hurtigt (det gør hun hele tiden for hun er en border), eller hvis vi kalder på hende.

Så spørgsmål 2: Ideer til at undgå hyrdning på den stakkels gamle hund

 

- Næsten ingen uheld indendørs mere (Hun var meget syg med blærebetændelse og andet sjov da vi fik hende )

Men spørgsmål 3: Hun siger stadig ikke til, når hun skal ud. Der er absolut ingen signaler. Hun ved godt at vi ikke vil have det indendørs og derfor venter hun til vi er gået i seng eller er ude. Da hun var yngre gik hun rundt og blev søgende, hvorefter vi kunne spørge om hun skulle ud at tisse og tage hende med ud, men nu er der absolut ingen signaler. Nogle der har ideer til at hjælpe hende med at vise signal? (Man er absolut ikke i tvivl om hvornår der er madtid eller hvis vandskålen er tom. Det er kun på dette område at hun ingen signaler har).

 

Sidste store og svære spørgsmål handler om lydighed?

- Hun tager aldrig noget fra bordet mere. Heller ikke selvom vi ikke er i stuen. Så vidt så godt

 

Men hun overvejer ofte om hun gider det hun bliver bedt om. Derfor varer alt lidt tid. Indkald - hun snuser lige en ekstra gang inden hun kommer. Ind i bilen - Hun skal liige se om der sker nogen udenfor først. Dæk - Tjaaaa okay så...

Hun er meget intelligent og lærer alt utroligt hurtigt. Jeg er den eneste der kan bede hende om noget. Alle andre ignorerer hun totalt medmindre de tager en meget lækker godbid i hånden og det ellers lige passer hende. Men også overfor mig kan hun være ret vanskelig. For eksempel: hvis hun hopper op i sofaen (det må hun ikke - hun har sin egen stol). Jeg beder hende om at 'gå ned'. Hun ignorerer det, men ser da lidt trist ud. Jeg siger det igen, lidt strengere. Hun ignorerer det, men stivner. Jeg skubber hende ned, mens jeg gentager. Hun gør modstand og nægter. Jeg rejser mig i sofaen og siger højt: NED!. Så skynder hun sig ned og kommer hen for at få ros og bliver kælet ved siden af sofaen hvor hun plejer :shock:

Det samme hvis jeg beder hende om at gå væk, mens børnene spiser en lækker mad. Her går hun så hen og får kort ros for at gå væk, hvorefter hun igen går hen til børnene. om og om igen. (Jeg ville til enhver tid have rost hende for at skæve til maden og søge hen til mig for kæl i stedet, så det er ikke fordi hun tror at handlingen udløser rosen).

 

Et andet eksempel: I haven har jeg hegnet et område ind, som jeg ikke vil have at hundene er i. Mens jeg ordnede haven og hegnede ind løb den lille derind 20 gange og blev bedt om at gå ud hver gang. Jeg kan kun få hende ud ved at puste mig op og gå hen imod hende. Ord og pegen er hun ligeglad med. Til sidst 'fangede' hun pointen, men i samme øjeblik jeg gik ind i huset gravede hun under hegnet og løb derind igen. Nu er det fast at hun skal ind i det havestykke hver gang jeg ikke er i syne - Der er ingenting derinde. Småplanter på vej op. Tidligere var den del af haven ikke særlig spændende. Hvad går det ud på???? Hvad tænker I ?

Jeg har ærlig talt aldrig oplevet en hund der reagerer på den måde. Nærmest som et barn i trodsalderen. Har lige købt en billig blomst i håb om at få hende lært at lade den være. ALLE blomster graves op og splittes til atomer på få minutter. Vi må stå bag døren og lure på hvornår hun går derhen og så fare ud og skælde ud. Man kan se hvordan hun hele tiden holder øje med om vi kan se hende. Men EN BLOMST!!!! Den er ikke engang gravet ned endnu.

 

Andre hunde er meget spændende. Uanset hvor lækre godbidder jeg har eller hvor meget leg jeg fjoller rundt og indbyder hende til, så kigger hun bare på de andre hunde der kommer forbi og smutter i samme øjeblik jeg stopper med at være 'hård' i stemmen og kropssproget :damn: Det er unaturligt for mig , da mine andre hunde altid har elsket leg og opmærksomhed. Jeg har aldrig før behøvet at hæve stemmen på den måde.

 

 

Ved at I vil spørge til hendes dagligdag. Den ser sådan ud:

 

7.00 Gåtur i lokalområdet. 10 minutter.

9.00 ½-1 times gåtur på engen uden snor. Gnaveben hjemme. (Hun sover mens vi arbejder. Vi arbejder hjemme)

14.00 1-3 timers gåtur/med på ridetur uden snor. Typisk 7-10 kilometer altid med masser af havbadning og lignende undervejs. En dag om ugen agilitytræning i stedet.

17.00 Ofte, men ikke altid lidt hjemmetræning. Sit, dæk, rul, vent, giv pote, kravle, under/over en stol, omkring mig, omkring noget der peges på foran os, bak, fremad, stop, slalom mellem benene, bak mellem ben, find barn ud fra barnets navn, søgeøvelser etc. Hun kan omkring 40 kommandoer og elsker det! Her er der ingen ventetid eller overvejelser. Det samme på agilitybanen.

18.00 Fodersøg i haven

22.00 Gåtur i lokalområdet. 15 minutter.

 

Derudover er der jo altid børn at lege med, på nær i arbejdstiden, og nogle gange gider den gamle hund også. Hvis vi skal ned at handler er hun typisk også med og sidder fint og venter udenfor butikken. Andre hunde er et problem, hvis de er aggressive, for så bliver hun også aggressiv. Hun træder aldrig tilbage. Det samme hvis hun bliver bange for noget. Hun løber ikke væk eller gemmer sig. Hun angriber Ellers elsker hun alle hunde og mennesker. Hunde som sætter hende på plads udfordrer hun på samme måde som hun gør med mig. Min mors hund gider for eksempel slet ikke fysisk kontakt, når hun sover. Hun kan blive stiktosset og markere kraftigt med lyd og snap. Den lille vil bakke for så straks og gå hen og drille igen og igen.

 

Er de sidste ting mon bare stadig lidt hvalpehalløj? Jeg har haft arbejdshunde hele mit liv, men har aldrig haft en hund som er så 'stædig' eller egenrådig. Hun var midterhund i hvalpekuldet og en hvalp der var skeptisk. Hun var ikke frembusende som de andre, men mere observerende og overvejende. Da vi havde været der et stykke tid kom hun pludselig hen og lagde sig hos mig. Derfor blev det hende (og fordi opdrætter sagde at hun var midterhund). Kuldet bestod af 11 hvalpe. Mange af de andre var meget større og vildere end hende.

Jeg er ikke glad for at skulle være så 'grovkornet' i mine kommandoer. Er vant til at små fine tegn er nok. Jeg valgte denne race fordi de netop skulle være glade for at arbejde og være nemme at træne, ligesom borderen. Hun er halvt udstillings- og halvt hyrdelinje.

 

Hvad tænker I?

[Ascha]

Hold da helt op. Jeg synes du skal få en adfærdsbehandler på og det hurtigere end hurtigt. Sjældent har jeg hørt om en unghund med så mange issues der kan gøre den reelt farlig for både din anden hund og dine børn, når den først bliver voksen.

 

 

 

.... Såfremt dine observationer er korrekte, selvfølgelig, men det bør en fagperson se på. Det er ikke noget vi herinde kan afgøre jo.

[korvis]

Jeg ville også få en professionel på. Og så tror jeg bare generelt at border og aussie kan være rigtig svære at ha' sammen...

[Sigga]

Update.

 

Tak for jeres svar Har genlæst mit eget indlæg og har svært ved at se hvorfor I mener at min hund har så mange issues. Når jeg læser de andre tråde der er så synes jeg at det lyder meget voldsommere med bid og stress end en hund der er egenrådig og lidt træg til at reagere.

Tror også jeg må erkende, som du siger, at border og aussie ikke er den bedste kombination. Det er meget forskellige sind. Den ene meget fysisk og voldsom og får aktiveret hyrde instinktet ved al bevægelse, og den anden ængstelig og hyperaktiv og ikke særlig glad for tæt fysisk kontakt.

 

Well. Update. Min lille hund er nu startet til agility og allerede første dag blev jeg overrasket. Hun var den eneste af hundene som ikke havde behov for at have snor på. Hun gjorde alt hvad hun blev bedt om og hørte med det samme når jeg sagde nej til at gå hen til andre hunde.

 

Hun er så, stabil nu at jeg kan gå gennem byen med begge hunde uden snor, hvis det er og hun bliver ved min side hele turen. Kan løbe ved siden af en cykel og ved siden af hesten. Stopper på kommando ved alle veje og jagter hverken hjorte eller ænder på turene.

Forskel fra før til nu: Jeg har lært at alt skal være meget hårdt og tydeligt. Ikke vredt eller skæld ud, men bare MEGET bestemt. Den gamle hund kan berolige imens hvis jeg aer hende mens jeg siger fra overfor den lille.

 

Hun hyrder stadig på den gamle hund og det arbejder jeg stadig med. Det stoppes hver gang øjeblikkelig men sker når hun er for glad eller småstresset. Derfor arbejdes der med det ved at have ekstrem meget struktur på starten af turene, hvor der er faste placeringer på vej ud af døren og mens man venter og i begyndelsen af turen.

 

Tisse signal får hun formentlig aldrig og det er ok. Det kan jeg leve med. Vi er så meget ude at det ikke er nødvendigt.

 

Vi har optrappet kontakten til andre hunde. Især voksne hunde. Det har givet rigtig meget, hvor hun har lært at respektere deres grænser. Det har krævet at de andre har sagt fra efter aftale med ejere (hvilken min egen gamle jo ikke gør) men det har gjort en kæmpe forskel at det sker i forbindelse med agilitytræning, hvor rammerne er anderledes.

 

Sofaproblemerne er fikset. Ændring: Jeg har krævet at hun lagde sig til ro i sin egen stol når vi andre sad i sofaen. Har ikke accepteret stresset adfærd med at vandre hvileløst omkring, som plejede at komme forud for Sofaproblemerne. Hun er blevet meget bedre til at finde ro når vi er stille.

 

Jeg tror egentlig set i bakspejlet at jeg har været for forsigtig med at komme i gang med mere avanceret træning. Jeg var bange for at hun blev trænet for hårdt. Hun er uden tvivl en lederhund, men jeg er nu accepteret som leder og hun er blevet meget knyttet til mig, men hold da op for et stykke arbejde

 

Kan forstå på de amerikanske sider om aussie at det ikke er helt usædvanligt med enkelte meget dominerende og egenrådige eksemplarer. Det er vist sådan en jeg har fået mig, men det lader til at lykkes alt sammen alligevel Hun er nu 11 måneder.